LITTERATUR//KOMMENTAR – BogForum blev aflyst i år, men DR2 har sikret seerne en lang dags bogunderholdning, søndag 8. november. POV Internationals litteraturredaktør Jakob Brønnum forsøger at holde masken. Det lykkes desværre ikke.
Den afdøde digter, kritiker og forfatterskolegrundlægger, Poul Borum sad engang i et tv-program og undrede sig over, hvad tv-anmeldere mon foretager sig, mens de ser det tv, der skal ses for at anmelde det. Han kom selv på svaret: De læser bøger! Han har ret. Ingen gider sidde og glo på tv så længe, uden at have noget fornuftigt at foretage sig. Dog, der kan være en enkelt undtagelse. I så fald indtræffer den på søndag.
Eftersom årets store bogbegivenhed BogForum blev aflyst, da flere store forlag meldte fra efter sigende på grund af arrangørernes Corona-forholdsregler, sætter DR2 et plaster på såret, samtidig som mange andre aktører landet over, og vier en hel dag til bøgerne. DR gør et stort og virkelig velkomment arbejde for at genskabe stemningen på BogForum.
Kendte navne
Blandt forfatterne, der medvirker i DR2s Bogfestival, er Katrine Engberg, Olga Ravn, Jonas T. Bengtsson, Morten Pape, Anders Morgenthaler, Marie Louise Tüxen og den norske forfatter Maren Uthaug. Det er solide navne i bogverdenen, og det skal nok blive sjovt. Som bogunderholdning.
Flere af dem er litterære forfattere, men de repræsenterer ikke litteraturen, men netop bogunderholdningen, fordi det er så tydeligt afgrænsede valg af navne, der kan begå sig på tv. Hvor er Pia Tafdrup, der blev nævnt som nobelpriskanditat i en stor svensk avis? Hvor er Jens Smærup Sørensen? Hvor er Ursula Ankjær Olsen? Hvor er Dorte Nors, Danmarks internationalt mest udbredte forfatter i disse år? Hvor er Grotrian?
Hvor er tilbageblikket på Rifbjerg, Seeberg og Inger Christensen? For blot at skrabe i overfladen af det, der i virkeligheden er litteraturens skatkammer. Hvor er nobelpristagerne Pontoppidan og Johs. V. Jensen? Hvor er skæve eksistenser som Nis Petersen og Albert Dam. Hvor er Jakob Ejersbo? Og hvor er Pia Juul?
Der vil dagen igennem, meddeler DR, være oplæsning af blandt andre Alberte Winding, Margaret Lindhardt, Lotte Andersen, Nis Bank-Mikkelsen, Lars Thisgaard og Ole Andreasen. En gruppe kendte taler om den litteratur, de foretrækker. Blandt navnene er Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen, Morten Messerschmidt, Line Baun Danielsen, Jesper Binzer, Kasper Hjulmand, Wikke og Rasmussen, Louise Campbell, Michael Bojesen.
Det er uhyre glædeligt, at DR rydder en sendeflade på en kanal for bøgerne. Bøgerne har i årevis været fortrængt fra tv af de andre, mere visuelle kulturformer, fordi bøger pr. definition er stillestående og dårligt tv
Der har været varmet op til Bogfestival 2020 P1, P4 og dr.dk, der også har ekstra meget om bøger i løbet af denne uge. Og dr.dk har ugen igennem bragt interviews med en række bogdebutanter og en oversigt over, som det hedder i pressematerialet, “hvilke digitale og fysiske oplevelser, man kan få til Bogfestival.” Programmet Pilgrim på P1 søndag den 8. november klokken 8.03 har særligt fokus på bøger, hvor Anders Laugesen taler om troens bøger.
Bøger landet rundt
Forlag og biblioteker har planlagt bogfestivaler og begivenheder på udvalgte steder i hele landet i den kommende weekend. Der er en fælles kalender www.bogfestival.dk. Den er fuld af arrangementer for enhver bogsmag. DR2 bebuder, at man dagen igennem vil stille om til de såkaldte “bogevents” i kalenderen.
Det er uhyre glædeligt, at DR rydder en sendeflade på en kanal for bøgerne. Bøgerne har i årevis været fortrængt fra tv af de andre, mere visuelle kulturformer, fordi bøger pr. definition er stillestående og dårligt tv.
Det værste er, at min smag, som vil blive opfattet som snobbet, elitær og verdensfjern, er en almindelig mainstream litteratursmag, som den var, før vi blev indvandret af flygtige reality-tv-programmer
Sendefladen beskæftiger sig som flere gange antydet, og sådan som man må tolke pressematerialet forud for den, i det store og hele ikke med litteratur, sådan som f. eks. Louisianas årlige litteraturfestival gør, men med underholdning. Hvorfor skal vi høre om, hvilke bøger Morten Messerschmidt læser? Morten Messerschmidt har igen og igen demonstreret den mest banale, Trump-agtige uvidenhed om kultur og tradition. Hvorfor skal vi vide, hvilke bøger en fodboldtræner læser?
Fordi bøgerne er i medierne på lige fod anden underholdning og konkurrerer, selv i public service tv, på markedsvilkår med alt andet. Selv et almindelig litteraturforedrag på et bibliotek må man kalde en “bogevent” for at få det hele til at gå op. Konkurrencen om seertal gør, at man må række ud efter segmenter, der rummer den laveste fællesnævner, nemlig bogoplevelser, og det vil stadig ikke kunne skabe tilfredsstillende seertal. Jeg kunne ikke drømme om at se så meget som to minutter af sådanne indslag, det er tiden for kostbar til: Der er for mange bøger, jeg ikke har læst.
I centrum for det hele står debutanterne, som man kunne læse af programmet ovenfor. Det gør de, fordi journalismen ikke ved, hvad litteratur er. Fordi den hele tiden fokuserer på det nye, det unge – og kvindeligt smukke, hvis man er heldig (det gør sig så godt på billeder) fokuserer på det flygtige, det ikke gentagende. Stik imod litteraturens væsen, som hviler i det klassiske og det, der kun langsomt bevæger sig fremad – mod stærkere sansning, klarere bevidsthed og større livskundskab.
Det truende angstanfald
Bogverdenen forventes nemlig i dag at være mainstream u-politisk, wellness-orienteret, venlige, gerne ophidsende og fuld af gru, men ikke stødende, ikke for svært tilgængelig, så man skal tænke efter en ekstra gang og risikere at få angstanfald (eller programværterne risikerer at få angstanfald). Fordi der er fare for, at der en mindre sammenhæng, en enkelt seer eller to ikke fik med, fordi der var et ord, de ikke kendte.
Der er for mange pommes frites og for lidt rugbrød for min smag. Det værste er, at min smag, som vil blive opfattet som snobbet, elitær og verdensfjern, er en almindelig mainstream litteratursmag, som den var, før vi blev invaderet af flygtige reality-tv-programmer, før vores liv blev reduceret til evigt brægende underholdning, daglige, enkeltstående forbrugshandlinger i en cyklus mellem kedsomhed og endorfiner, indenfor alle områder: mad, motion, sex, underholdning og dårlig popmusik.
De fleste mennesker kan klare sig med omkring 2000 bøger til dagligt brug. Man kan gå i antikvariat, eller sågar genbrugsbutikker, og købe et par hundrede klassiske romaner at begynde på
Min litteratursmag, som lyder elitær, er den smag, arbejderfaderen i familien i Tove Ditlevsens Barndommens Gade havde, når han efter dagens arbejde lagde sig på sofaen i stuen i den toværelses lejlighed på Vesterbro og læste en tyk roman.
Når litteraturen både skal underholde og fungere på markedsmekanismer i et så lille sprogområde som det danske, hvor det næsten er umuligt at få økonomi i bogudgivelser, fordi man ikke har f. eks. den engelsksprogede verdens kæmpe afsætningsmuligheder eller fransk, italiensk eller tysk kulturel selvbevidsthed og størrelse, så bliver den nødt til at agere på en måde, hvor den forlader og giver afkald på sin egentlige berettigelse. Giver afkald på langsomheden, på eftertænksomheden, på den stille, nysgerrige eksistentielle opdagelsesrejse, som bogen og litteraturens verden ret beset er og altid vil være. Den, der forankrer vores menneskelige og kulturelle bevidsthed i sprog og tanke.
Fortvivl ikke!
Så hvis man vil bruge dagen på det udmærkede underholdnings-bog-tv på søndag, vil jeg anbefale, at man følger Poul Borums råd og går hen i sin reol og tager en stak bøger frem, som man kan holde sig banaliteterne fra livet med i dagens løb, mens man hygger sig i selskab med andre mennesker, der elsker bøger.
Åh, man har ingen bogreol! Den blev jo afskaffet, da tv-serierne og mobiltelefonen tog over! Fortvivl ikke, det er der råd for. Det er bare at gå ud at købe en i en genbrugsbutik. Men bøger, hvor får man dem fra? De fleste mennesker kan klare sig med omkring 2000 bøger til dagligt brug. Man kan gå i antikvariat, eller sågar genbrugsbutikker, og købe et par hundrede klassiske romaner at begynde på. Det kan man få for et par tusind, og så er det ellers bare med at komme i gang med at skrabe til sig. Visse steder står der bogskabe med gratis bøger! Alt det er kun i begyndelsen, indtil man lærer, at man skal give penge for bøger, gode penge, for ellers findes de ikke, særligt ikke i et så lille sprogområde.
Hvorfor skal man have en væg med bogreoler? Fordi de er pæne og hygger? Nej, fordi ellers får man ikke noget ud af sin læsning på langt sigt. Den dér glæde ved at have været omkring de fleste af tilværelsens problemstillinger gennem et livslangt bekendtskab med kloge og dygtige forfattere, der har tematiseret dem, fremstillet dem, tygget på dem. Vist én dem, også dem, man først ikke kunne se. Hvis man ikke i det daglige går forbi og omkring de bøger, man har læst, forsvinder de ud af ens bevidsthed, ligesom alle de flygtige impulser, vi får i medierne.
LÆS ALLE JAKOB BRØNNUMS ARTIKLER HER
Foto: Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her