Henry Ford fik æren for samlebåndet, som gav almindelige mennesker råd til masseforbrug. Nu forbindes alle mennesker og alle ting gennem internettet og roteres gennem deleøkonomien.
Samlebånd effektiviser vores hverdag. Forbrugerne er vilde med teknologi, som gør deres hverdag lettere, hurtigere, billigere og bedre. Prisen på varen skal helt ned nær nul. Så tæt på som muligt. Forbrugerne kommer lettere og billigere til de ting, som de gerne vil have. Til gengæld kommer fabrikanterne, som gerne vil have adgang til forbrugerne, ligeledes hurtigere til målet.
Forbrugerne og de digitale fabrikanter forærer så at sige sig selv til hinanden i vores moderne tider. Når forbrugerne kræver, at få alting næsten gratis, kan de ikke samtidig få en rimelig løn, rettigheder og forsikring. Så de må ned i løn mod at få adgang til billigere forbrug. Sådan er det i USA, men der må være mere sofistikerede og moderne metoder end rå udbud og efterspørgsel.
Forbrugernes faste job er deres privilegium, som de har gjort sig fortjent til gennem flid og uddannelse. Men i virkeligheden undertrykker maqnge forbrugere deres inderste drøm om fleksibilitet og autonomi. Mange af dem vil faktisk slet ikke på arbejde, mange har et job, som de desperat prøver at forstå meningen med.
Meningen med livet er ikke længere grænseløst forbrug og tyve års jubilæer på kontoret.
Forbrugernes største arbejdsrelaterede sygdom i dag, er angsten for at deres arbejde skal blive overtaget af nogen eller noget. Derefter kommer stress af ikke at slå til. For minearbejderne var det lungesygdomme. Verden er anderledes i dag, og den bliver anderledes i morgen. Meningen med livet er ikke længere grænseløst forbrug og tyve års jubilæer på kontoret.
Sved, blod og tårer er overstået – Luther og Calvin går på pension
Det var Luther og Calvin som lærte os, at nøglerne til Paradis kom til den synder, der arbejdede hårdt i sit ansigts sved. Det gav også god mening dengang, da skovene skulle fældes for at bygge det moderne landbrug og byerne bygges op til at kunne leves i. Den anden industrielle revolution supplerede præsternes frelserfortælling med reklamebranchens opfordring til forbrug. Nu var paradis på jord, da Gud var død.
Men sveddryppende arbejde kan ikke længere blive ved med at være meningen med livet i takt med at automatiseringen tager den ene del, og flittige folk fra fattigdommen tager resten af det gammeldags arbejde. I København går der lige nu over fyrre tusinde rettighedsløse, illegale indvandrere rundt og samler flasker. Skal de ind på arbejdsmarkedet eller ud på den anden side af hegnet?
I den nærmeste fremtid vil arbejdsstyrken ikke have et velbetalt job men mange små indkomststrømme tjent ved det digitale samlebånd. Forbrugerne er lige begyndt at øve sig på at leje deres lejligheder og biler ud. Snart lejer de også deres viden og kunnen ud via deres smartphones
I Danmark sidder fuldblodsdanskere i deres sofaer uden jobs og kan ikke oppebære en mindsteløn på 104 kroner i timen. Skal de have flere trin sat i trappestigen, så de kan få troen tilbage på et ”rigtigt” job eller måske endda en dag et cvr-nummer?
Eller er det bedste middel mod social dumpning, at de bliver siddende helt passive og modtager deres statspenge med tak?For nutidens mennesker lever længere, og vi skal alle sammen arbejde for færre penge og i flere timer, for at det kan løbe rundt. Vi har næppe set den sidste march på motorvejen, og vores velfærd er truet, hvis for mange hverken kan eller må arbejde. Vores største udfordring er at få hjulene i gang på en helt ny måde, som ikke er en kopi af den anden industrielle revolution. Den var bygget af ejerskab. Den tredje er bygget på adgang. Olie vs. Internet.
Det er absurd at tro på jobsikkerhed nu. Det, forbrugeren i stedet kommer til at fokusere på, er indkomstsikkerhed. Nok til at betale alle småbeløbene for at leve. Lidt småpenge til streamingtjenesten, småpenge til realkreditten og småpenge til den 3D printede mad og den selvkørende bil. Selvfølgelig kan man stadig gå efter at blive stinkende rig, men så skal man søge job i finanssektoren. Til Finansstyrelen til sidst må give sig og peer2peer bankerne med blokkæder vender pengestrømmene.
I den nærmeste fremtid vil arbejdsstyrken ikke have et velbetalt job men mange små indkomststrømme tjent ved det digitale samlebånd. Forbrugerne er lige begyndt at øve sig på at leje deres lejligheder og biler ud. Snart lejer de også deres viden og kunnen ud via deres smartphones.
Det samme gør virksomhederne og producenterne, for de vil ikke af med deres dyrebare råstoffer. Forbrugerne må låne deres ting mod mikrobetaling, men de skal leveres dem tilbage igen. Fleksibilitet og autonomi vil præge forbrugeres nye arbejde ved de digitale samlebånd. For nogen vil livet blive lettere og mere lystfuldt. For andre vil det blive ubehageligt ikke at vide, hvor pengene skal komme fra i morgen.
Det nye arbejdsbegreb
Ingen kunne tænke sig at have arbejdsforhold som i gamle dage, og om halvtreds år kunne ingen tænke sig at have arbejdsforhold, som dem, vi har i dag. Før skulle forbrugerne arbejde for at kunne forbruge. Nu skal de arbejde og forbruge samtidig. Det er det digitale samlebånd. Det er internettet. Og lige om lidt tingenes internet og menneskenettet. Måske IBM’s gamle direktør alligevel fik ret, da han tilbage ved computerens fødsel sagde, at der kun var brug for ganske få af dem. Når alt bliver 1 computer.
Deleøkonomien (eller platformsøkonomien eller adgangsøkonomien eller opgaveøkonomien eller slet og ret internetiseringen) er således både frelsen og forbandelsen. Det kommer til at ændre vores liv, som al anden digitalisering. Vi overgår fra menneskehed til informationsstrøm.
Og i den nære fremtid vil der være rigtig mange, som ikke har et job og dermed ingen mening med livet. Dem skal vi have i meningsfuldt arbejde, så de ikke begynder at marchere under sorte faner. Samfundet har masser af problemer, som staten lige nu har ansvaret for at få løst. Det er ikke længere muligt på med den gamle dele-gennem-skatten-økonomi. Vi kan ikke løse fremtidens udfordringer med fortidens værktøjer.
Vi har et digitalt samlebånd at bygge med en nyfortolket respekt for hvad det vil sige at have rettigheder, oppebære mindsteløn og være forsikret. Det kunne blive den nye digitale andelsbevægelse, hvis vi forstår at bygge det på vores 150 års erfaring med at få rigtig meget ud af lidt i et tillidsfuldt fællesskab. Lad os starte med at liste op, hvad der ville gøre livet lettere, hurtigere, billigere og bedre for os.<
Vi skal selv til at påtage os arbejdsopgaverne og hjælpe hinanden, så skatten bliver lavere, og så timelønnen kan komme i vatter med resten af verden. Det er vores eget ansvar, og politikerne skal formå at give os ansvaret tilbage, så vi ser det som en forbedring og ikke som en nedskæring af vores rettigheder.
Deleteknologi er fremtidens platform
De deleteknologiske platforme kan blive løsningen, hvis vi kan få bygget lokale platforme, som inspirerer til at vi tager fat i fællesskab. Vi kunne starte med at liste, alle de udfordringer, Danmark står overfor og skære det ud i små bidder, som elefanten, når den skal spises. Så kan de unge programmører og designere går i gang med at skabe fremtidens stærke, danske virksomheder. Platforme, som giver os så meget lyst til at arbejde, at vi slet ikke opdager, at vi arbejder. Det skal være lyst og meningsfuldt, som når vi arbejder for Netflix med at mikrofortælle den næste superserie. Det skal gøre som det mikroarbejde, vi udfører, når vi klikker sociale medier.
Løsningen ligger i virksomheder som Mechanical Turk eller TaskRabbit. Vi skal bare finde en måde at lave de platforme på, så de ikke baserer sig udelukkende på gammeldags udbud og efterspørgsel men også på livskvalitet og mikromening med livet. Vi har et digitalt samlebånd at bygge med en nyfortolket respekt for hvad det vil sige at have rettigheder, oppebære mindsteløn og være forsikret. Det kunne blive den nye digitale andelsbevægelse, hvis vi forstår at bygge det på vores 150 års erfaring med at få rigtig meget ud af lidt i et tillidsfuldt fællesskab. Lad os starte med at liste op, hvad der ville gøre livet lettere, hurtigere, billigere og bedre for os.
Topfoto: Meridian 180
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her