NICARAGUA & MENNESKERETTIGHEDER // BAGGRUND – ”Strammer skruen”-metaforen er ved at miste sin mening, når det kommer til situationen i Nicaragua. Landet var engang vigtigt for Danmarks udviklingssamarbejde, men er i dag stort set glemt af både Danmark og resten af verden – og næsten uden international opmærksomhed cementerer præsidentparret Ortega og Murillo sin magt.
For nogle lyder det måske nærmest som ligestillings-nirvana: Et land, hvor indbyggerne skal vælge både en kvinde og en mand til præsidentposten, hvorefter de to som co-præsidenter sammen leder landet. Sådan er det i det centralamerikanske land Nicaragua efter en ændring af grundloven, som blev gennemført i februar.
Præsidentembedet er magtfuldt i Nicaragua – mere end i eksempelvis USA. Og fra præsidentkontoret er der reelt både magt over den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.
Det første præsidentpar efter grundlovsændringen blev landets siddende præsident, Daniel Ortega, og hans vicepræsident, Rosario Murillo – som ikke blot er kollegaer, men også ægtepar. Så reelt er der ikke sket nogen politisk forandring, for de optrådte allerede som præsidentpar og har løbende tiltaget sig mere og mere magt.
Rapporten taler om udbredt forfølgelse af civilsamfundet og pressen, tilfældige arrestationer, udbredt tortur, fratagelse af statsborgerskab og udvisning af landet
I samme omgang blev præsidentperioden forlænget fra fem til seks år, så det næste præsidentvalg bliver i 2027.
Som leder af sandinist-bevægelsen overtog Daniel Ortega ledelsen af landet, da præsident Anastasio Somoza blev væltet i 1979. Han stod i spidsen for oprørsstyret indtil 1985, hvor han blev valgt til præsident – en post, han havde til 1990. Efter 17 års pause vendte han tilbage som præsident i 2007 og har siddet på posten siden.
Anbefaler retssag mod landet
Det er flere år siden, at FN’s menneskerettighedsråd nedsatte en ekspertgruppe om menneskerettighederne i Nicaragua. I april i år kom gruppen med endnu en nedslående rapport, der i detaljer beretter om de mange fortsatte og voldsomme brud på menneskerettighederne.
Rapporten angiver navnene på 54 funktionærer fra administrationen på forskellige niveauer, regeringsmedlemmer, militær- og politifolk samt folk fra Sandinistfronten, som er den bevægelse, Daniel Ortega står i spidsen for, og som på forskellige niveauer er direkte involveret i undertrykkelsen af enhver form for opposition eller kritik af regeringen.
Rapporten taler om udbredt forfølgelse af civilsamfundet og pressen, tilfældige arrestationer, udbredt tortur, fratagelse af statsborgerskab og udvisning af landet som nogle af de mest udbredte brud på menneskerettighederne.
Over 5.600 civilsamfundsorganisationer er blevet tvangslukket siden oprøret i 2018 – næsten halvdelen af dem religiøse organisationer
I rapporten foreslås det, at Nicaragua stilles for Den Internationale Domstol for de mange brud på menneskerettighederne, men hidtil har man ikke set nogen initiativer i den retning.
Gruppen har for nylig fået forlænget sit mandat med yderligere to år. Samtidig er den blevet bedt om at forelægge konklusionerne fra sin seneste rapport for FN’s generalforsamling, hvilket kan få stor betydning.
En rapport, som for øvrigt fik den nicaraguanske regering til at trække sig fra FN’s menneskerettighedsråd i protest.
Ingen er sikre i Nicaragua
Skønt Nicaragua trak sig fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) for to år siden, har OAS fortsat fulgt udviklingen i Nicaragua og etableret en specialmekanisme til at følge menneskerettighedssituationen i landet.
Den såkaldte MESENI, Specialmekanismen for Opfølgning af Udviklingen i Nicaragua, er en gruppe, som med visse mellemrum rapporterer om udviklingen. MESENI hører under Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder (CIDH), der også er en del af det interamerikanske system.
Ifølge FN’s organisation for flygtninge, UNHCR, er omkring 800.000 flygtet fra Nicaragua – det svarer til godt 11 procent af befolkningen
I den seneste rapport gør gruppen rede for, at over 5.600 civilsamfundsorganisationer er blevet tvangslukket siden oprøret i 2018 – næsten halvdelen af dem religiøse organisationer med tilknytning til den katolske kirke (især jesuitordenen), men også den evangeliske kirke. Deres ejendom er efterfølgende ofte blevet beslaglagt af staten.
I begyndelsen af maj blev årsrapporten for 2024 offentliggjort, hvor der er et særligt kapitel om menneskerettighedssituationen i Nicaragua. Blandt de mange temaer, der tages op, er den fortsatte undertrykkelse af civile organisationer og enhver form for opposition. Det nævnes blandt andet, at ingen kan se sig fri – der er således medlemmer af Sandinistfronten, som er blevet arresteret eller fyret fra deres arbejde, fordi de mistænkes for at være kritiske over for styret.
Smækker endnu flere døre
For nylig trak Nicaragua sig også fra Unesco (som blot er den seneste i en lang række internationale organisationer, som Nicaragua har trukket sig fra), efter at man havde tildelt oppositionsavisen La Prensa en præmie for pressefrihed.
La Prensa er Nicaraguas ældste avis, som for få år siden blev beslaglagt af regeringen. Dens ledelse og journalister flygtede til Costa Rica, hvor den nu udkommer digitalt. Sammen med El Confidencial er det den vigtigste oppositionsavis. Stort set alle aviser eller pressemedier opererer i dag fra Costa Rica.
Ifølge den anerkendte organisation Reporters Without Borders, der årligt udgiver en rapport om pressefriheden i alle verdens lande, ligger Nicaragua langt nede på listen, når det kommer til pressefrihed – nummer 172 af i alt 180 lande. Ifølge organisationen er over 200 journalister flygtet fra Nicaragua til Costa Rica.
For få måneder siden trak Nicaragua sig også fra FAO, FN’s organisation for landbrug og fødevarer, efter at FAO udgav en rapport, der oplyste, at næsten 20 procent af Nicaraguas befolkning lider af sult. Det er blandt de største procentdele i regionen – måske kun overgået af Haiti.
Ser man på Nicaraguas bruttonationalprodukt, så har den økonomiske udvikling ikke været dårlig i de senere år.
Det skyldes nok især de mange pengeoverførsler fra nicaraguanere i USA og den stigende eksport af guld. Men som FAO-rapporten viser, er der tale om en meget ulige fordeling, der fastholder en del af befolkningen i dyb fattigdom.
Offentligt ansatte tvinges til at deltage i undertrykkelsen
I begyndelsen af marts var ikke færre end 30.000 ”frivillige” politibetjente samlet på den centrale plads foran den gamle katedral i hovedstaden Managua. Alle klædt i sorte bukser og hvide skjorter og hovedet dækket af sorte hætter. De blev taget i ed som ”fredens helte” af med-præsident Rosario Murillo, og alle erklærede, at de ville være staten og partiet tro.
I alt er der på landsplan blevet taget godt 76.000 såkaldte frivillige politibetjente i ed.
De er ofte offentligt ansatte som for eksempel lærere, der bliver tvunget til at deltage i militærtræning, inden de bliver ”fredens helte”. Mange af dem har på ingen måde ønsket at deltage i denne proces, men hvis de modsætter sig, risikerer de at blive fængslet eller afskediget.
De skal hjælpe det regulære politi, som består af cirka 28.000 betjente, og undertrykke enhver form for opposition mod regeringen.
Der er også grupper af ”paramilitares”, som opererede under oprøret i 2018, hvor de deltog yderst aktivt i at eliminere de over 300 især unge, som blev dræbt ved demonstrationerne.
Hver tiende indbygger er flygtet
Ifølge FN’s organisation for flygtninge, UNHCR, er omkring 800.000 flygtet fra Nicaragua – det svarer til godt 11 procent af befolkningen. Omkring halvdelen opholder sig i Costa Rica, og en stor del af resten i USA. Der er tale om en kontinuerlig proces, hvor man er vidne til, at flere og flere nicaraguanere søger til Costa Rica.
Trump-regeringen har foreløbig sat en stopper for migrationen til USA og sendt over 1.000 personer retur. Det drejer sig om nicaraguanere, som ellers var blevet givet lovlig opholdstilladelse (sammen med flygtninge fra Haiti, Venezuela og Cuba) under den forrige regering.
Masser af magt – men meget få venner
Der er i flere år kommet en del frem om, at Rosario Murillo efterhånden får større og større magt, og at Daniel Ortega langsomt synker tilbage i magthierarkiet. Rosario Murillo er også regeringens talskvinde, og i april i år blev hun udnævnt til øverste chef for hæren, hvilket bekræfter hendes stærke position.
Men om hun er Daniel Ortegas efterfølger, er tvivlsomt, da hendes folkelige popularitet er til at overskue, og hun heller ikke er specielt vellidt i hæren og politiet eller i partiet Sandinistfronten. Det samme synes tilfældet med sønnen Laureano, som ellers stilles frem som mulig tronfølger.
Der er ingen tvivl om, at der er stor utilfredshed med landets ledelse både i militæret, politiet og blandt medlemmer af Sandinistfronten. Men der er ikke mange, som har modet til at stå offentligt frem med deres utilfredshed.
Samtidig er oppositionen spredt for alle vinde og har svært ved at komme til orde i Nicaragua.
Det er ganske positivt, at der både i FN-systemet og i det interamerikanske system er etableret mekanismer til opfølgning af den politiske udvikling i Nicaragua, og at der løbende sker en rapportering af udviklingen.
Men overordnet set kniber det meget med den internationale opmærksomhed på, hvad der sker i Nicaragua – nok fordi interessen er koncentreret omkring Gaza og Ukraine.
De nordiske lande, herunder Danmark, var alle stærkt præsenteret i Nicaragua i 1980’erne og 1990’erne med ambassader og ganske betydelige bistandsprogrammer.
Men nu synes de fuldstændig at have glemt landet. De bidrager ikke til at skabe opmærksomhed om den foruroligende udvikling og situation i Nicaragua ved for eksempel at tage spørgsmålet op i FN-systemet – på trods af at Danmark for tiden er medlem af Sikkerhedsrådet – eller inden for det europæiske samarbejde.
Denne artikel er oprindeligt udgivet af Globalnyt og bringes her efter aftale med Globalnyt og skribenten.
Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om verden i udvikling og Danmarks internationale engagement.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og