DAGBLADET INFORMATION // KRONIK – Børge Outze er slettet fra omtalen i sin daglige avis, og hans idealer om uafhængig troværdighed forvanskes af ambitioner om parlamentarisk gevinst, skriver Cavlingsprisvinder og tidligere journalist for Information, Alex Frank Larsen.
Blandt coronaens mange ofre var markeringen af dagbladet Informations 75-års dag den 4.-5. maj.
Der skulle have været fest i passagen mellem Store Kongensgade og Bredgade, indvielse af en lille ‘Børge Outzes Plads’ på Frederiksberg og en del andet, som blev aflyst.
Mens det myldrede frem på skærmene med nytænkte initiativer i andre organisationer og medier, holdt mit gamle blad lav profil om sin egen oprindelse.
“Intet er for dyrekøbt for at sikre Retten til at tænke, tro og tale frit, sove trygt i sin Seng om Aftenen og saa vidt muligt opfylde Ønsket om, at faa i dette Land har for meget og færre for lidt,” skrev Børge Outze i bladets første udgave
Det blev kun til nogle vanemæssige, men udmærkede tilbageblik i spalterne, et par genoptryk af 10-år gamle bøger og en leder med vage løfter om en ny storhedstid for bladet uden nærmere specificering af mål og med (“Tak for kampen, den er kun lige begyndt”). Ellers tavshed.
Det var en skam.
Fagbladet ‘Journalisten’ forsøgte at pirke lidt til ‘den mindst ringes’ selvforståelse ved at bore i akademiseringen af avisen og dens mange journalistiske fravalg til fordel for fine franske analyser.
‘Journalisten’ nævnte over 230 artikler om Thomas Piketty, mens både tsunamien og coronaen længe blev overset. Kritikken blev stort set hældt ned af brættet af chefredaktør Rune Lykkeberg og de citerede medarbejdere, der hellere ville tale om stigning i oplag og kvalitet.
Ærgerligt, for der er bekymrende tendenser til, at Information er i gang med at smide nogle af sine kerneværdier over bord for at blive en velassorteret mediebiks med bløde metervarer på hylderne. For at sige det ligeud: at bladet fraskriver sig arven fra Informations chefredaktør og grundlægger, Børge Outze.
En historisk bedrift
Jeg har ikke noget i klemme, når det gælder akademisk virksomhed. Som helt ung blev jeg den første journalistuddannede redaktør af Studenterbladet, og siden har jeg samarbejdet med forskere og lærde folk i mange fag.
Men den akademiske tilgang er langtfra etisk neutral eller værdifri. Den bør trykprøves med kritisk og opsøgende journalistik – som Politikens glimrende afsløring af dansk-kinesisk forskning styret af hemmelige militære interesser, der blandt andet bruges til at knægte elementære menneskerettigheder.
Modigt og stædigt trodsede Outze dansk og tysk censur for at at fortælle sine danske og allierede læsere, hvad der foregik under den besættelse, som tyskerne så poetisk kaldte ‘flødeskumsfronten’
Information er den eneste danske avis, der har rod i modstandskampen under 2. verdenskrig. Det kan vi takke Børge Outze for.
Modigt og stædigt trodsede han dansk og tysk censur for at fortælle sine danske og allierede læsere, hvad der foregik under den besættelse, som tyskerne så poetisk kaldte ‘flødeskumsfronten’. Dermed skabte han den mest effektive nyhedstjeneste blandt de besatte lande. En bedrift uden sidestykke i pressens historie.
Samtidig, mens han havde Gestapos ulve i nakken, udviklede han de visioner for en anderledes fri og uafhængig avis, som udgør Informations DNA.
Outze blev især udfordret i de ni måneder i 1944, da han måtte gå under jorden på flugt for Gestapo, der havde erklæret ham for freiwild, dvs. jaget vildt – “hvilket betyder, at enhver maa gøre sig den Fornøjelse at skyde mig,” som han skrev.
Han regnede ikke selv med at overleve krigen og sendte afskedsbreve til familie og venner.
Når det endelig kommer til stykket, har den enkelte borger i et land overhovedet ikke andre folk at gå til end pressens folk
Arbejdet i den underjordiske presse kostede 192 af hans danske kolleger livet. Det ville være et mirakel, hvis han som landets mest forfulgte journalist kunne undgå samme skæbne.
Fredløs på Outze-Ruten
Netop historien bag miraklet var det, som pirrede min kollega, historieprofessor Ole Lange og mig, efter at vi for 10 år siden og på opfordring af den daværende direktør Henrik Bo Nielsen havde afsluttet den store biografi om vores gamle chefredaktør, ‘Outze. Reporter · Redaktør · Revser’ (Informations Forlag, 2010, 2015 og 2020) – man kan læse en anmeldelse af bogen i Berlingske begået af Claes Kastholm Hansen her.
Trods værkets 849 sider var vi gået for let hen over de mest dramatiske måneder i 1944, erkendte vi.
Derfor gravede vi videre i kilderne efter udgivelsen og inviterede kolleger og andre med på vandreture ad ‘Outze-Ruten’ gennem minefeltet midt i København.
Vi fandt frem til ukendte steder, hvor den fredløse Outze havde arbejdet under falske navne, holdt møder med sine hjælpere, hentet mad i køkkenet bag en restaurant med tyske officerer som stamgæster eller sovet med sin pistol under hovedpuden og en håndgranat på natbordet.
En fantastisk historie, som vi ville skrive en ny bog om til 75-års dagen i 2020. Ikke en ny moppedreng, men en kort aktiverende fortælling, der kunne række ud til unge læsere. Desværre døde Ole Lange i 2017, så jeg måtte fortsætte arbejdet med ‘Nyheder på liv og død’ alene.
I marts 2019 blev jeg udnævnt til livsvarigt æresmedlem i foreningen ‘Informations Venner’, blandt andet for “dit imponerende arbejde på avisen og din gedigne bog om Børge Outze og avisens liv”. Jeg blev glad og selv tak. Jeg var ansat i årene 1974-87.
I god tid før 75-års jubilæet foreslog jeg i maj 2019 at udsende den nye bog om Outze på Informations Forlag. Det blev afvist.
Jeg mailede flere gange til Rune Lykkeberg for at høre hans holdning, men fik aldrig svar. Ja ja, nye tider, nye koste, tænkte jeg
“Vi udgiver ikke den slags bøger,” lød begrundelsen fra forlagschefen – hvordan det så ellers skal forstås. En af de genudgivne bøger om Børge Outze er faktisk Langes og min. Jeg mailede flere gange til Rune Lykkeberg for at høre hans holdning, men fik aldrig svar. Ja ja, nye tider, nye koste, tænkte jeg.
Hvad blev der af uligheden?
Men en interessant debat ved min udnævnelse havde overbevist mig om, at der var noget andet på spil. Efter et oplæg fra bemeldte Lykkeberg spurgte en af bladets mangeårige trofaste støtter, Gunvor Auken, der er tidligere socialrådgiver og viceborgmester på Frederiksberg, hvorfor redaktionen ikke gjorde mere ud at afdække uligheder i samfundet og i verden.
Mødeleder var min hæderkronede tidligere chef Knud Vilby, der har rapporteret om global ulighed i et halvt århundrede. Han sendte Gunvor Aukens spørgsmål videre. Rune Lykkeberg svarede, at ingen undersøgelse viste, at et valg kunne vindes ved at fokusere på ulighed.
Avisens særlige rolle som banner for frihed og revser af social ulighed blev fra starten indskrevet i Informations fødselsattest
Vinde et valg?
Er det nu Informations formål at vinde et valg?
Hvordan kan det være et journalistisk mål for en uafhængig avis? I den kamp bliver troværdigheden som bekendt det første offer.
Den efterfølgende debat viste, at det ikke bare var en flovse fra Lykkeberg. Jeg efterlyste en mere aktiv og journalistisk tilgang til den brogede virkelighed og anbefalede, at bladet bevægede sig uden for sine egne cirkler og ekkokamre, i stedet for at lade sig styre af eksterne ‘undersøgelser’.
Eksempler på ulighed
Jeg tillod mig også at minde om, hvordan jeg i min egen tid som ansat og fri reporter på bladet havde gravet mig gennem miljøer i det virkelige liv, hvor ulighed var hele kernepunktet: om underbetalte og nedslidte kvinder i ISS og rengøringsbranchen, om behandlingen af åndssvage på lukkede institutioner, om psykiatriske patienter, der blev misbrugt som forsøgdyr med LSD, om ofre for atomsprængninger i Polynesien osv.
Jeg kunne også have nævnt mit efterfølgende 25 års arbejde med at skildre følgerne af den danske slavetid – herrer og slavegjorte, hvide og sorte, Danmark og kolonierne, hvor ulighederne skreg til himlen, længe før George Floyd forgæves hviskede “I can’t breathe”.
Eller jeg kunne have nævnt tamilsagen, hvor justitsminister Erik Ninn-Hansen ulovligt fratog flygtningefamilier fra Sri Lanka deres ret til at være i Danmark.
Så Lykkebergs tese om ulemperne ved at fokusere på ulighed er ikke blot faktuelt forkert, men også et fatalt journalistisk fejlgreb
Min DR-dokumentar i 1990 udløste den særlige undersøgelse, som siden væltede Poul Schlüters borgerlige regering og overlod magten til Poul Nyrup & co. Et eklatant eksempel på, at begrebet ulighed, forstået som systemisk eller bevidst social diskrimination, faktisk kan få drastiske parlamentariske følger.
Så Lykkebergs tese om ulemperne ved at fokusere på ulighed er ikke blot faktuelt forkert, men også et fatalt journalistisk fejlgreb.
Avisens særlige rolle som banner for frihed og revser af social ulighed blev fra starten indskrevet i Informations fødselsattest. “Intet er for dyrekøbt for at sikre Retten til at tænke, tro og tale frit, sove trygt i sin Seng om Aftenen og saa vidt muligt opfylde Ønsket om, at faa i dette Land har for meget og færre for lidt,” skrev Børge Outze i bladets første udgave.
Den opgave består stadig, understregede han ved bladets 30-års jubilæum den 5. maj 1975, da han blev interviewet af den unge TV-A reporter Lasse Jensen:
“Når det endelig kommer til stykket, har den enkelte borger i et land overhovedet ikke andre folk at gå til end pressens folk.”
Besværlige idealer
Ved den spæde start i maj 1945 stod Outze mutters alene i redaktionen, da de store aviser havde lokket kollegerne til sig med lukrative tilbud.
Det nye Information skulle, som Piet Heins lille kat på vejen, være sin egen. Kritisk, fri og uafhængig, især af politiske og økonomiske interesser stik modsat datidens konkurrenter
Alligevel opstillede Outze nogle dybt besværlige idealer, som i situationen kunne ligne et selvmord. ‘Det nye Information skulle, som Piet Heins lille kat på vejen, være sin egen. Kritisk, fri og uafhængig, især af politiske og økonomiske interesser stik modsat datidens konkurrenter, som alle var tæt knyttet til et parti.
Endvidere:
* Avisen skulle klare sig uden statsstøtte. Det havde Outze selv demonstreret, da han under besættelsen takkede nej til de seddelbundter, som de senere statsministre Hans Hedtoft og H.C. Hansen viftede med.
* Information ville sortere sine annoncører og udelukke værnemagere eller firmaer, der havde profiteret af besættelsen.
* Tidligere modstandsfolk skulle ikke nyde særbehandling.
* Til gengæld skulle spalterne især stå åbne for læsere, minoriteter eller demokratiske grupperinger, der havde svært ved at komme til orde.
* Retten til modsigelse skulle sikres i læserbreve og opsøgende reportager. Outze håbede at få uenige læsere – “Enighed bliver alt for let Ensretning”.
* Avisen skulle afsløre misforhold mellem tale og handling.
* Pressens forhold skulle granskes åbent og kritisk, hvilket i de store bladhuse blev anset for uhørt. “Vi var farisæere fra fødslen,” tilstod Outze.
Mange af disse principper er siden blevet gangbar praksis i de fleste serøse medier.
I skyggen af Outze
Gennem 75 år har Outzes indsats sat sig dybe spor, og ikke kun på hans egen avis. Så hvad er det for en “kamp”, som ifølge Lykkeberg kun lige er begyndt?
I sin jubilæums-leder skrev han: “Informations historie viser, at modstand og indflydelse kan forenes i en avis, og oplysning og frigørelse kan forbindes i et journalistisk projekt.”
Den frigørelse kan diskuteres.
Information scorer i år – udover fritagelsen for moms – den næsthøjeste direkte støtte fra statsmagten på 25,5 millioner kroner, kun overgået af Kristeligt Dagblad
Bladhuset er i dag afhængigt af eksterne pengegaver som aldrig før. Information scorer i år – udover fritagelsen for moms – den næsthøjeste direkte støtte fra statsmagten på 25,5 millioner kroner, kun overgået af Kristeligt Dagblad.
Desuden henter det lille bladhus klækkelige donationer til kulturelle og videnskabelige projekter med perifer journalistisk betydning fra statslige puljer og store bank- , medicin- og firmafonde, for tiden over 10 millioner kroner.
Pengestrømmen udefra er med til at sikre den aktuelle chefredaktør en for bladet historisk høj hyre. Der er langt fra den Outze, der lånte konens husholdningspenge for at starte sin avis, eller den klimakritiske chefredaktør, der bad om at få sin løn reduceret af hensyn til bladet.
Samtidig er ethvert spor af Børge Outzes rolle som grundlægger fjernet fra den daglige avis. Den diskretion byder Lykkeberg ikke sig selv, for at sige det mildt.
Outzes journalistiske kamp handlede om at skildre verden, som den er. Lykkebergs ‘nye kamp’ gælder verden, som han selv ønsker den … Outze trodsede de dominerende magthavere. Lykkeberg tøffer efter den magt, der viser politisk tæft
Kort sagt er ‘Børges blad’ ikke længere Børges.
Outzes journalistiske kamp handlede om at skildre verden, som den er. Lykkebergs ‘nye kamp’ gælder verden, som han selv ønsker den.
Outze trodsede de dominerende magthavere. Lykkeberg tøffer efter den magt, der viser politisk tæft.
Outze så pressen som et bolværk mod social skævhed og uret. Lykkeberg retter ind efter ‘undersøgelser’, der nedtoner ulighedens politiske relevans.
Jeg har tidligere oplevet, at Rune Lykkeberg skar drastisk ned på artikler om Outzes historie, som jeg efter indbyrdes aftale skrev til Information. Alt kan skæres, men her virkede det decideret meningsløst.
Jeg kan ikke se andet motiv, end at Lykkeberg ikke bryder sig om at være overskygget af sin legendariske forgænger.
Overlevede på trods
Den underjordiske presse er den eneste modstandsaktivitet fra besættelsen, der er fortsat over jorden. Som bekendt står det skralt til med sabotage, stikkerlikvideringer, våbennedkastninger, sænkning af flåden eller folkestrejker i dagens Danmark.
De illegale nyheder var et vigtigt modsvar på tysk censur og danske mediers følgagtighed, men på listen over arvtagere står reelt kun to navne: Børge Outze og Information.
Historien om Information handler om at leve op til besværlige idealer og overleve på trods. Derfor bør Outzes fantastiske historie fremholdes for nutiden.
“Den slags bøger udgiver vi ikke”. Hvilken mageløs arrogance over for det livsværk, som Information skylder alt – sin eksistens, sit gode ry, sin sjæl
Hvor ærgerligt, at det ikke skinnede igennem ved jubilæet, så nye generationer kunne tage ved lære af denne uforlignelige reporter og frihedskæmper.
“Den slags bøger udgiver vi ikke”.
Hvilken mageløs arrogance over for det livsværk, som Information skylder alt – sin eksistens, sit gode ry, sin sjæl.
Børge Outze var en journalist af sjælden karat og energi. Kom i lære som 16-årig. Lille af statur, men rummelig af sind med et fynsk lune. På Information en antiautoritær zen-agtig autoritet og i spalterne en elegant skribent med adresse til den enkelte læser, præget af nysgerrighed og uforudsigelighed mere end af de rigtige meninger.
Information skal naturligvis udvikle sig, finde sin modus operandi i en udfordrende fremtid fjernt fra de realiteter, som blev Outzes. Men jeg vil blive ked af at se avisen blive drevet af opportunistiske ambitioner, der vil forvandle ‘Børges blad’ til en nok så glat og poleret runesten.
Se hele det førnævnte interview nedenfor, foretaget af TV-avisens daværende reporter Lasse Jensen i anledning af Informations 30-års jubilæum:
Topillustration: Maj 1945: Den private milits ved navn Korps Aagesen har erobret den nazistiske avis, Fædrelandet, og overdraget lokalerne i St. Kongensgade til Børge Outze og Information. Foto: Vagn Hansen, Frihedsmuseet.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
