El-løbehjul: Det skulle være så godt, men det er blevet noget farligt rod

af i Civilsamfund/Debat

KRONIK // TRAFIK – El-løbehjul som et alternativ til en bil eller cykel er en fremragende idé på papiret, men når virksomheder ønsker at kapitalisere på legen og smider løbehjulene rundt i en storby blandt turister, der i forvejen ikke aner, hvordan man skal forholde sig på en cykelsti, så er de 20 km/t bare for hurtigt på et bræt, hvor ingen kan vise af, uden at slippe det rat, der skal holde dem oppe. Den nemme udlejning af el-løbehjul i en storby er hjerneløst. Jeg vil prøve at forklare dig hvorfor. Og jeg håber trafikminister Benny Engelbrecht læser med.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med at køre på el-løbehjul. Min jomfru-tur var sommeren 2018 i den fredelige lille soveby Hoboken i New Jersey, hvor der var sat løbehjul ud til gratis test. Jeg tog en tur – og jeg var solgt. Mest af alt, fordi jeg har en 12-årig indeni, der ikke så tit bliver luftet. Og indrømmet, jeg havde en fest på hjul.

I januar 2019 trådte en ny forsøgsordning i kraft i Danmark, hvor motoriserede løbehjul (og skateboards) blev lovlige på cykelstierne i Danmark, og man skulle nu tro, at jeg så ville være den glade bruger i min egen by, men jeg siger nej tak. For selv min indre 12- årige er fornuftig nok til at springe over. 

For et el-løbehjul i en by, der gerne praler med at være en cykelby, og hvor beboerne er så dybt afhængige af deres cykler som deres primære transportmiddel, så er udlejning af el-løbehjul direkte fra gaden og alene via en app og en digital mønt, bare noget af det mest sindssygt farlige, vores forhenværende transportminister Ole Birk Olesen har været med til at trække ned over hovedet på vores by.

Nu skal jeg prøve at forklare hvorfor.

Skal jeg dreje til højre for at tage et eksempel. Så skal jeg slippe højre håndtag for at vise af. Der sidder gashåndtaget på de el-løbehjul, jeg har set. Farten ryger så, men desværre også min balance

Jeg bor på Købmagergade i det indre København. Vi døjer i den grad med samme problem som mange andre storbyer i disse år. Overturisme. Denne sommer virker det, som om vi har endnu flere turister end nogensinde før. Jeg overdriver nok ikke, når jeg gætter på, at en stor del af de udenlandske turister nok ikke er vokset op i byer med cykler og cykelstier, og derfor intet kender til, hvordan man gebærder sig på en cykelsti.

Jeg nævner i flæng: Vi viser af, når vi drejer. Vi løfter en hånd, når vi stopper. Vi kører i højre side og overhaler venstre om. Vigtig viden, der sikrer, at trafikken flyder, som den skal på en cykelsti i en cykelby.

Har du én gang taget turen på cykel fra Nørreport Station ud mod Nørrebro Runddel, er du nok klar over, hvor vigtige de små tegn er, for at ingen skal komme til skade.

Det ved turisterne ikke. De seneste år har københavnerne skulle kæmpe for deres sikkerhed om sommeren, når turisterne, for måske første gang i deres liv, hopper op på en lejet cykel og begiver sig ud i trafikken. Det har ikke altid været lige kønt, og de to fald, jeg har taget på den konto, var slet ikke.

I dag er det hele bare blevet værre. For nu ligger der udlejnings-el-løbehjul og flyder alle steder i København. Som bruger er det nemt at koble sig på app’en og bare køre afsted. Det ligner da også en leg, når turisterne zigzagger usikkert og småfnisende ned ad gågaden i myldertiden. Ofte to på et. Men det er desværre den barske alvor, der kan ende med at ramme dig.

Det er ikke kun turisterne, vi ser lege rundt på et løbehjul i Indre By, for også det helt unge segment har taget det elektriske løbehjul til sig. Også om aftenen efter gaspatronerne er tømt og promillen er høj.

De første dødsfald efter ulykker med el-løbehjul er begyndt at tikke ind fra hele verden, og når jeg ser, hvordan turister og unge benytter sig af udlejnings-løbehjulene i byen, så kan jeg godt være bekymret for, hvornår vi ser det første i København

Men lad os nu tage en tur med turisterne ned ad Købmagergade og videre op på cykelstien mod Nørrebro Station. For blot at tage et ikke-tænkt eksempel. Nu skal turisterne ikke kun deles om pladsen med de gående turister, men med alle københavnerne, der er på vej ud eller hjem på cykelstien. Her kommer de så kørende, en eller to på et løbehjul blandt cyklisterne. Måske er det tid til en selfie. “Så stopper vi sgu da bare.” Tror de. For turisterne er nok ikke så vant til, at mor med barn på bagsædet og to nettoposer i kurven cykler bagved for at komme hjem. Eller den 12-årige på vej hjem fra skole. Bang! Crash! Det er svært ikke at få bare et lille bitte sug i maven, når jeg skriver det her.

Nu skal turisterne måske dreje. En cyklist i byen ved, at det er nødvendigt at vise af, så dem bagved kan se, at de drejer. Sådan flyder trafikken så fint. Men er du en utrænet turist, der ligger og sejler rundt på hele cykelstien, så tænker du nok ikke over, at mor med barn på bagsædet og de to nettoposer i kurven ligger lige bagved og skal ligeud. Som ny har du nok også lidt svært ved at slippe rattet uden at miste balancen.

Det er ikke tænkte eksempler. Det ser jeg konstant. Det fineste eksempel var, da en mand på et el-løbehjul angiveligt blev træt af at ligge bagved cylisterne på Nørrebrogade, så han hoppede da bare væk fra cykelstien og overhaldede ude på gaden, for igen at hoppe tilbage på cykelstien. Det var næsten en kunst på hjul. Altså at han overlevede bussen, der kom bagved ham.

Det var turisterne, nu videre til dig

Så er der dig og mig og alle de andre københavnere, der kender til reglerne på cykelstierne og glad kaster os op på et el-løbehjul. Mest af alt fordi det er sjovt. Og lidt fordi det går hurtigt. Vi ved, vi skal passe på, så vi ligger pænt i strømmen af de andre på cykelstien. Men det er så også det eneste, jeg personligt kan gøre lovligt på en cykelsti.

For skal jeg dreje til højre, for at tage et eksempel. Så skal jeg slippe højre håndtag for at vise af. Der sidder gashåndtaget på de el-løbehjul, jeg har set. Farten ryger så, men desværre også min balance. Har jeg min taske på ryggen, da min toiletpung og computer passer ret skidt i en baglomme, så er der lidt ekstra vægt, der hjælper mig på vej. Ned.

Men vi har dog et bremselys, siger udbyderne af de mange el-løbehjul måske. Ja, Det er så flot, men det lille bitte bremselys, som befinder sig 10 centimer fra jorden, er godt nok svært at få øje på om dagen. Hvis overhovedet.

Så kort og godt: Det er bare svært at bruge et el-løbehjul i en cykelby, hvis du ikke er meget trænet eller har en ualmindelig god balance.

De el-løbehjul, man kan leje direkte fra gaden, må kun køre 20 km/timen. Flere er dog blevet testet til at køre 25 km/timen. Dem du køber privat, er der ekstra krudt i, de kan køre op til 45 km/timen.

Dødens løb

I går talte jeg med en en ven, der bor i Paris. Der er beboerne også ved at være en lille smule trætte af de mange el-løbehjul. Helt samme træthed, som man kan spore blandt københavnerne.

Mest af alt fordi de skaber utryghed, når de kører rundt på gader og fortov. Men også fordi de i Paris, som i København, blot bliver smidt rundt omkring på gader og stræder.

Paris har desværre haft deres første dødsulykke. I juni 2019 blev en kun 25-årig mand dræbt efter et tragisk uheld på et el-løbehjul. Det samme er sket i England. Den 12. juli døde en 35-årig kvinde. Kun to dage efter kom den næste store ulykke også i England. En kun 14-årig dreng, der i skrivende stunde er indlagt på hospitalet med store kvæstelser i hovedet. I maj 2019 døde en ung mand i Sverige. I USA er der registreret over 1500 alvorlige skader siden 2017 og indtil videre tre (kendte) dødsfald. I Spanien blev en 92-årig kvinde dræbt, efter hun blev ramt af en ung mand på el-løbehjul.

TV2 Lorry kunne i marts fortælle, at også de danske skadestuer har set de første skader efter el-løbehjul. Vi har endnu ingen kendte dødsfald efter ulykke på et el-løbehjul.

Transportsmiddel eller legetøj?

Jeg har en god ven, der er lykkelig for sit nyligt indkøbte el-løbehjul. Han arbejder udenfor København, og har sit el-løbehjul med i toget og kører fra stationen til sin arbejdsplads.

Det sparer ham tid. Og en bil. Det er praktisk. Nemt. Og løbehjulet er hans eget. Han har valgt en dyr model med cruisekontrol, så når han nærmer sig et kryds, hvor han skal enten dreje eller stoppe, sætter han det til at holde en fast (lav) hastighed, for så kan han både række armen ud eller op, og efterfølgende enten dreje eller bremse blødt.

Han ved, hvordan man forholder sig til trafikreglerne på cykelstierne og er efterhånden blevet trænet i at køre. Han kører dog aldrig i København, men kun i omegnen. Han ønsker ikke at køre i København. Det er for svært. Han mener også, at alle, der kører el-løbehjul, burde tage noget teoriundervisning, før de kører ud.

Hans brug af el-løbehjul giver mening. Det samme gør andre, der foretrækker at køre fra A til B på et el-løbehjul, fremfor at belaste miljøet med en bil, eller som et mere fleksibelt alternantiv til offentlige transportmidler.

Det kan også give mening at bruge eget el-løbehjul udenfor storbyerne. Men det er totalt og aldeles uigennemtænkt og hovedløst, når Ole Birk Olesen (LA) lovliggjorde brugen, så udlejningsfirmaer kan udleje deres el-løbehjul per minut direkte fra gader og stræder uden nogen form for personlig vejledning til brugerne – eller bare en styrthjelm. Alene med en app og med en digital mønt. “Velkommen til fremtidens mobilitet”, skrev Ole Birk Olesen på sin Facebookside en måned før, han lovliggjorde brugen.

El-løbehjul er en kæmpe succes i flere udenlandske storbyer, men i Danmark er de forbudt de steder, hvor færdselsloven…

Posted by Ole Birk Olesen on Thursday, December 6, 2018

De første dødsfald efter ulykker med el-løbehjul er begyndt at tikke ind fra hele verden, og når jeg ser, hvordan turister og unge benytter sig af udlejnings-løbehjulene i byen, så kan jeg godt være bekymret for, hvornår vi ser det første i København, og hvem det kommer til at gå ud over. Turisten på el-løbehjul. Eller moderen med den 5-årige bagpå, der bliver kørt ned af en fnisende nybegynder på hjul.

Lige nu tester Benny Engelbrecht (S) – vores nye transportminister – el-løbehjulets aftryk på miljøet. Men hvornår begynder han at teste sikkerheden?

Så kære Benny Engelbrecht:

Du har arvet Ole Birk Olesens elektriske ragelse. Inden testperioden udløber i januar 2020 – og du skal være med til at evaluere prøveperioden med el-løbehjul i Danmark – vil jeg anbefale, at du tager en tur ned ad Købmagergade en varm sommerdag. Og samme tur fredag aften. Eller tager din cykel i myldretiden fra Nørreport Station ud mod Nørrebro Runddel.

Hvis du overlever, er jeg overbevist om, at du hurtigt indser, at el-løbehjul til udlejning per minut, ikke blot er en skidt idé, men også er dødsens farligt.

Tillykke med din nye titel, Benny, med den kommer et ansvar. Er du klar til at tage det, før den første dør i København?


Alle fotos af skribenten. 

Karina Muriel Mimoun bekriver sig selv som en historiefortæller med et gravergen. Med en baggrund fra reklame- og kommunikationsbranchen, bruger Karina fortsat en del af sin tid med at formidle virksomheders brand, men mere og mere tid går med at grave sig ned i det digitale univers og trække det frem, andre ikke ønsker vi skal se. 

Hun skriver og pitcher, og er der ingen der køber, så ryger historierne ud på hendes egen blog. Da hun har en mappe med trusler og ip-adresser, og fortsat er på speeddial med den digitale efterforsker, der fortsat har en åben sag, på den chikane hun var udsat for, efter hun skrev om teenagegruppen Offensimentum i september 2017, så foretrækker hun at undlade et genkendeligt profilbillede.

HVIS DU VIL BIDRAGE TIL KARINAS OG MATS' ARBEJDE KAN DU STØTTE PÅ MOBILE PAY:
40409028

Seneste artikler om Civilsamfund