BØGER // ANMELDELSE – Mange små, velskrevne scener – nærmest små afrundede noveller – udgør tilsammen et billede af Jens-Martin Eriksens formative år i de tidlige 1960’ere. Han og de andre drenge er overladt til sig selv og overladt til hinanden i deres interne hierarki og opgør. Til alt held viser der sig en redning for den unge Jens-Martin, men den kommer med en pris. Poetisk, velskrevet og aldeles bevægende, skriver Bo Heimann om romanen.
Der var engang en dreng, der voksede op med sin far i den hårde ende af 1960’ernes Aalborg. Han vidste ikke, hvor hans mor var blevet af, men væk var hun til drengens store sorg. Faderen nægtede at indvie ham i moderens forsvinden.
Faktisk blev drengen ikke indviet i ret meget af livet, for faderen var af få ord, ofte fraværende og formentlig involveret i kriminalitet. Den eneste af faderens bekendte, der optrådte i drengens liv, var den lyssky Ingemann Jørgensen, der vistnok havde været i fængsel. Måske havde faderen også det. Drengen vidste det ikke med sikkerhed. Der var ikke ret meget, der var sikkert i drengens liv.
Derfor måtte han opfinde sig selv ud af dette hjemsøgende tomrum med oplevelsen af, at “livet foregår et andet sted”. Det gjorde han skridt for skridt ude i den utrygge aalborgensiske arbejderklasseverden ordnet efter uskrevne og ukendte regler. Og det er der kommet en meget fin kollage af erindringsscener ud af. Jens-Martin Eriksen skriver flot og indlevende om sine unge år. Eriksen debuterede tilbage i 1985 og står bag både romaner, essays og reportagebøger.
Den lurende fare, sorgen og savnet
Vi møder kammeraten Wolff, der lokker med spænding, dårskab og hærværk. Hans skæbne hænger sort og tungt over ham. Vi møder Klude-Lars, der af en eller anden grund altid bærer halsklude, som kommer fra et dårligt fungerende hjem og gerne vil være den store og smarte, der er i centrum for alting.
Vi møder den akavede lærer Reimar, der hellere vil ryge smøger i ensomhed end at gøre noget ved mobningen og slåskampene i skolegården. Vi møder læreren Kramer, der ynder at tage eleverne op på knæene og lade dem ride en ydmygende lille tur, mens han vipper med foden.
Vi møder kammeraten Mihail, der inviterer hjem nytårsaften. Helt stille og rævesovende ligger drengene og venter på, at Mihails moder kommer hjem i håbet om, at miraklet indtræffer. Og det gør det – hun klæder sig nøgen foran dem i nattemørket i den tro, at drengene sover. Hvilken sitrende oplevelse, der dog også er mærket af skam.
Det er en barsk verden af i går, der er svær ikke at blive berørt af
Det er mødet med faderens meget yngre søster også. Hun begynder med mellemrum at have aftenvagter i Aalborg, hvorfor hun må sove hos faderen og Jens-Martin. I Jens-Martins seng. Hvilken rislende fryd. Og hvilken skam igen. I vores gudløse internetalder med lettilgængelig porno er både uskyld og skam et fænomen fra en verden af i går. Det er vist ikke et entydigt fremskridt.
Vi er med på slagteriet, hvor voldsomheden i aflivningen af dyrene chokerer. Jo, de bliver skudt for panden og hængt op i bagbenene, så blodet kan løbe fra! Vi er med, da fjernsynet kommer til og åbner verden op. Og vi er med på togstationen, hvor de mærkelige ’regnfrakkemænd’ har et eller andet for på toiletterne.
De mange små, velskrevne scener – nærmest små afrundede noveller – udgør tilsammen et billede af Jens-Martins formative år i de tidlige 1960’ere. Han og de andre drenge er overladt til sig selv og overladt til hinanden i deres interne hierarki og opgør.
Over det hele svæver moderen, der ikke er der. Savnet og sorgen, der retter drengens blik registrerende ud i verden i søgen efter mål og mening. Hele tiden med en lurende fare for, at det kan gå helt galt. Det gør det for flere i Jens-Martins liv. Og det er tæt på at gøre det for ham selv. Men nogen skrider ind. Det er uklart, hvor initiativet kommer fra, men pludselig er der besøg fra kommunen. En kostskole på Sjælland bliver hans redning.
Da fader og søn skal tage afsked på kajen, inden drengen går ombord på skibet mod København, ved de begge, at de aldrig kommer til at se hinanden igen. Der er hverken kram eller håndtryk. Blot afmålte nik.
På vej over Kattegat tømmer Jens-Martin sin kuffert ud i havet. De frygtelige år i Aalborg skal ikke slæbes videre ind i det nye liv. Det er en barsk verden af i går, der er svær ikke at blive berørt af. Det er en poetisk, velskrevet og indfølt roman om ungdommens rå Aalborg, Jens Martin Eriksen har skrevet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her