makrel

Henrik Strube: Livsvarig makrel

i Bøger/Essays af
MAKREL // NOVELLE  – ” Ligegyldig hvad jeg tog ud af køleskabet eller fra køkkenhylderne, så lugtede det af makrel! Jeg gik rundt i huset. Jeg sir dig, der STANK af makrel! I soveværelserne på første sal, i alle stuerne, selv i orangeriet og gildesalen og billardstuen i kælderen  – der lugtede af makrel overalt! Jeg tænkte, er jeg var blevet sindssyg? Drømte jeg? Jeg blev meget, meget uhyggelig til mode.” Han bundede sin dobbeltsnaps og bestilte en mere. ”Den smagte sgu osse af makrel,” sagde han og så på det højstilkede glas. Jeg skænkede op. Nu var lugten godt nok blevet tung. Cassandra havde lukket døren til gaden op, men det var koldt udenfor, så hun måtte hurtigt lukke den igen. Der var allerede flere af gæsterne, som sad og holdt sig for næsen, og een gik hen og lukkede døren op igen.”

” Nedenstående er et uddrag af Henrik Strubes nye bog, “Cirkusdepressionen”

Cirkusdepressionen

OM JEG KUNNE FATTE, hvor den lugt kom fra! Lige siden ham fyren kom ind på Diamanten, havde den bredt sig. Makrel? Ja. Der lugtede af makrel, ikke helt frisk makrel, og da han kom op til disken for at bestille en øl og en dobbelt snaps, slog lugten lige op i næsen på mig. Han satte sig på en af de høje stole ved disken.

”Det begyndte i morges,” fortalte han. Den makrellugt sad i næseborene lige fra jeg vågnede,” sagde han

”Undskyld, “sagde jeg. ”Det er ikke for at være uhøflig, men du lugter altså af makrel.”

”Ka du lugte det?” sagde han og snusede til sit frakkeærme.

”Ja, det kan jeg,” sagde jeg. ”Og det er jeg ikke ene om.” Jeg nikkede over mod det bord, hvor Beatrice og Cassandra sad. Cassandra viftede sig om næsen med en ølbrik.

”Satans,” sagde han.

”Arbejder du med fisk?” spurgte jeg.

”Overhovedet ikke. Det…det…”

”Hvorfor lugter du så af makrel?

”Du ville ikke tro mig, hvis jeg…”

”Fortæl!”

”Ok, men altså, jeg siger på forhånd…”

”Kom nu!”

”Jamen-øh”… Jeg kastede et blik over mod bordet, hvor Beatrice sad. Heldigvis havde hun ikke hørt det.

”Lad være med at bruge det udtryk,” sagde jeg.

”Hvilket?”

”Jamen-øh.” Nu så jeg at Beatrice kiggede over på mig. Hun havde rynket øjenbrynene.

”Mere kaffe?” sagde jeg og smilede beroligende til hende. Hun fortsatte med at stirre på ham.

”Det begyndte i morges,” fortalte han. Den makrellugt sad i næseborene lige fra jeg vågnede,” sagde han.

”Så er det vel fordi, der er nogen, der har glemt en skraldepose…”

”Nej, nej, nej. Hør nu efter! Jeg gik ud i køkkenet for at lave kaffe, som jeg plejer. Jeg elsker kaffe. Køber det bedste og dyreste, maler selv, og jeg plejer gerne at stikke næsen ned i kaffedåsen og snuse den vidunderlige duft ind. Det gjorde jeg også i morges, og hvad tror du, der duftede af? Nej LUGTEDE af? Makrel, rigtig gættet.

Jeg blev sgu ærlig talt bange, Henning! Var jeg blevet tosset? Hvilken dom? Hvad talte den stemme om?

Ligegyldig hvad jeg tog ud af køleskabet eller fra køkkenhylderne, så lugtede det af makrel! Jeg gik rundt i huset. Jeg sir dig, der STANK af makrel! I soveværelserne på første sal, i alle stuerne, selv i orangeriet og gildesalen og billardstuen i kælderen  – der lugtede af makrel overalt! Jeg tænkte, er jeg var blevet sindssyg? Drømte jeg? Jeg blev meget, meget uhyggelig til mode.”

Han bundede sin dobbeltsnaps og bestilte en mere. ”Den smagte sgu osse af makrel,” sagde han og så på det højstilkede glas. Jeg skænkede op. Nu var lugten godt nok blevet tung. Cassandra havde lukket døren til gaden op, men det var koldt udenfor, så hun måtte hurtigt lukke den igen. Der var allerede flere af gæsterne, som sad og holdt sig for næsen, og een gik hen og lukkede døren op igen.

“Så lige pludselig, da jeg stod ude i køkkenet, hørte jeg en stemme.” Han lagde hånden på min arm. Jeg trak den forsigtigt til mig.

”Nu ER jeg blevet sindssyg, sagde han. Prøv at forestille dig, at der pludselig lød en stemme i rummet, Henrik. Det er Henrik, du hedder ikke?”

”Jo,” svarede jeg, trak hovedet lidt tilbage. Og du er…?

”Niels.” Vi gav hinanden hånd over bardisken. Jeg kom automatisk til at snuse til min hånd. Makrel.

”Nå, men det lød som om den stemme kom fra loftet,” sagde han. ”Men da jeg kiggede derop, var alt som det plejede.”

“Hvem er du?” spurgte jeg.

JEG ER DIN KARMA,” lød det så. Med en dyb, rungende stemme. Som i en kirke.

“Min karma? Hvordan?”

DIN DOM ER BLEVET AFSAGT,” messede stemmen.

”Henrik. Jeg hedder Henrik. Ikke Henning,” sagde jeg. Han bundede sin snaps. ”Ja? Det sagde jeg da osse!” ”Videre,” sagde jeg

”Jeg blev sgu ærlig talt bange, Henning! Var jeg blevet tosset? Hvilken dom? Hvad talte den stemme om?”

”Henrik. Jeg hedder Henrik. Ikke Henning,” sagde jeg.

Han bundede sin snaps. ”Ja? Det sagde jeg da osse!”

”Videre,” sagde jeg.

DET ER DIN KARMA-DOM. DU KENDER VEL KARMALOVEN?” lød Stemmen igen.”

Er det noget med, at alt hvad man siger og gør, kommer tilbage til een selv?”

”YES. SÅDAN CIRKA.”

”Karmaloven?” sagde jeg så. “Jeg har da ikke gjort noget ulovligt! Ikke mere end så mange andre, i hvert fald!”

”NEJ, MÅSKE IKKE I JURIDISK FORSTAND. MEN VI BYGGER VORES VURDERINGER PÅ ETISKE PRINCIPPER. KORT SAGT, HVORDAN MAN OPFØRER SIG OVERFOR ANDRE MENNESKER.”

”Men jeg har da altid opført mig ordentligt overfor andre!”

”JA. SYNES DU SELV. DET HØRER MED TIL DINE GRUNDLÆGGENDE KARAKTEREGENSKABER, AT DU ALTID MENER, AT DU GØR DET ENESTE RIGTIGE, OG AT ANDRE ER FORKERT PÅ DEN.”

”Må jeg være her? Jeg har sgu da altid…”

”YES. FOR DU ER SÅ SELVRETFÆRDIG, AT DET GØR ONDT,”  sagde Stemmen.

”Det er da ikke at retfærdiggøre…”

”FERME!”

”Hvad skal det betyde?”

 ”DET ER FRANSK, OG BETYDER LUK.”

”Og nu skal du altså høre her, Henning.”

Jeg lod det passere.

Niels trak en iPhone frem. ”Jeg har optaget stemmen. Han holdt telefonen frem.

”Det passer simpelthen ikke,” sagde han. ”Jeg kan slet ikke genkende det billede … altså det er rigtigt, at jeg er chef, og nogle gange må træffe nogle ubehagelige be…det må man som chef,” Henry!” Han tændte for recorderen igen

HØRER DU DÅRLIGT? DU HAR I 16 1/2 ÅR FORPESTET MILJØET PÅ DIN ARBEJDSPLADS. DU ER EN AF DE OPBLÆSTE IDIOTCHEFER, SOM ER FULDSTÆNDIG LIGEGLADE MED, HVORDAN MEDARBEJDERE OG KOLLEGER HAR DET. DU HAR LEDET VED AT SKABE FRYGT OG SÆTTE LUS I SKINDPELSEN. DU HAR SKAMLØST MANIPULERET MED MENNESKER, DER VAR FULDE AF GOD VILJE. FLERE HAR MÅTTET SYGEMELDE SIG MED ANGST OG DEPRESSION, HVOREFTER DU FORSØGTE AT AFSKEDIGEDE DEM, MENS DE VAR SYGEMELDT. FOR DU KAN  IKKE UDSTÅ MENNESKER, DER VISER SVAGHED OG  SKRØBELIGHED.

 BESTYRELSESMEDLEMMER HAR DU BAGTALT OG FORSØGT AT UNDERGRAVE DERES TROVÆRDIGHED, HVIS DE STOD I VEJEN FOR DIG.

DU LOD DIN JALOUSI OVER ANDRES DYGTIGHED OG SUCCES GÅ UD OVER VENLIGE OG BEGAVEDE MENNESKER. DU GJORDE DET HELE FOR DIN EGEN SKYLD. THI DIT ER RIGET, MAGTEN, ÆREN. MEN IKKE I AL EVIGHED. DET STOPPER NU.”

Han satte recorderen på pause og så på mig.

”Det passer simpelthen ikke,” sagde han. ”Jeg kan slet ikke genkende det billede … altså det er rigtigt, at jeg er chef, og nogle gange må træffe nogle ubehagelige be…det må man som chef,” Henry!” Han tændte for recorderen igen:

THI KENDES FOR RET: LIVSVARIG MAKREL!”

“Livsvarig makrel? Hvad i helvede mener du med livsvarig makrel?” Man kunne høre ham spørge Stemme på telefonoptagelsen.

”DET BETYDER, AT ALT, HVAD DU SPISER FREMOVER VIL SMAGE AF MAKREL, GAMMEL MAKREL, GÆRET MAKREL, RØGET MAKREL, STEGT MAKREL, KOGT MAKREL, SYLTET MAKREL, MAKRELGUF, HVIDLØGSMAKREL, MAKREL PÅ TUBE, OG MAKREL I TOMAT.

DU SKAL GLÆDE DIG OVER, AT DER TRODS ALT KOMMER ALLE DISSE VARIATIONER.

SELV I STÆRK BLÆST, VIL EN TUNG LUGT AF MAKREL HÆNGE I DINE NÆSEBOR, OG DU VIL SELV KOMME TIL AT LUGTE OVER HELE KROPPEN. DU KAN SENDE DIT TØJ TIL KEMISK RENSNING, MEN DET VIL STADIG LUGTE AF MAKREL NÅR DU FÅR DET TILBAGE. DU HAR JO ALLEREDE PRØVET! RENSERIMANDEN NÆGTEDE AT TAGE IMOD DET, FORDI ANDRE KUNDER…

”DET´RENSRI. IKK FISKBUTIK”. DU HØRTE SELV, HVAD AMAN NEDE I RENSERIET SAGDE.

DIN HÅRSHAMPOO, DIN AFTERSHAVE, DIN DEODORANT… FOLK VIL SIGE OM DIG: ER HAN IKKE BEGYNDT AT LUGTE LIGE LOVLIGT MEGET AF MAKREL? “

”KÆRLIGHED? SEX? GLEM DET. INGEN KVINDER VIL GÅ I SENG MED EN MAKREL.”

“Stop! Stop! Jamen er der ikke nogen…”sagde han.

Jeg får et nyt liv? En chance for at starte forfra? Uden makrel?

APPELMULIGHED? DESVÆRRE. MEN DOMMEN KAN SKÆRPES VED YDERLIGERE KVART, HALV OG HELPSYKOPATISKE RØVHULSDISPOSITIONER.”

“Ah..hvad? Skærpes?”

“JA, HVIS DER KOMMER MERE MAGTFULDKOMMENT PIS FRA DIG, HAR VI MULIGHED FOR AT UDSKIFTE DIN SÆDVANLIGE MORGENMAD, MED MAKREL. GÆRET MAKREL FRA POLEN, SURSTRØMSMAKREL FRA SKÅNE …”

”Stop! Jeg vil ikke høre mere!”

….OSTEMAKREL  FRA FANØ, SYLTET MAKREL, KARRYMAKREL…!    

 ”Nej, nu går jeg!”

 ”IKKE NOGET PROBLEM. JEG FØLGER BARE MED DIG.”

“Jamen, hvor længe?” spurgte jeg så Stemmen.

“SOM DOMMEN LYDER: LIVSVARIGT. TIL DU TRÆKKER VEJRET EN SIDSTE GANG. OG DET BLIR GENNEM NÆSEN.”

“Åh, nej…”hans stemme lød fortvivlet.

 “SE IKKE SÅ SORT PÅ DET. NÅR DU DØR, FÅR DU ET NYT LIV. SÅDAN ER REINKARNATIONENS LOV.”

“Jeg får et nyt liv? En chance for at starte forfra? Uden makrel?”

“AH – LIDT FISKELUGT VIL DER NOK ALTID FØLGE MED. MEN SLET, SLET IKKE SÅ MEGET SOM NU.”

“Jamen…?

IKKE NOGET JAMEN!”

”Er der da slet ikke nogen mulighed for at rette op på det?”

”DER ER SELVFØLGELIG ALTID…”

”Altid hvad?”

DER ER DET VI KALDER TURNAROUND.”

Jamen, hvad så med mit job? Min karriere. Min virksomhed?

”Det kender jeg godt! Jeg har lavet flere turnarounds for virksomheder!”

”DET DREJER SIG IKKE OM VIRKSOMHEDER. DET DREJER SIG OM DIG SELV. OG HER MÅ JEG UNDERSTREGE: DER ER TALE OM FORSØGSORDNINGER, SOM SKAL EVALUERES HVER TREDIE MÅNED.”

”Sig hvad jeg skal gøre?

”VI GÅR ALDRIG IND OG UDTALER OS I DEN ENKELTE SAG. MEN. DET HANDLER OM DIT TANKESÆT, OG DE INVESTERINGER, DU GØR I ANDRE MENNESKER.”

”Forklar?”

”HOV HOV! OS KAN DU IKKE KOMMENDERE RUNDT MED! MEN HVIS DU KAN INVESTERE DINE EVNER OG KRÆFTER I NOGET, DER GØR LIVET LETTERE ELLER RIGERE, ELLER GLADERE FOR ANDRE MENNESKER, SÅ ER DU PÅ VEJ.”

”Jamen, hvad så med mit job? Min karriere. Min virksomhed?”

”DET PIS GIDER VI IKKE AT HØRE PÅ. SMID DET HELE OVERBORD OG START PÅ ET NYT LIV.”

”Jamen, hvordan skal jeg…?”

”DU HAR VÆRET FREMRAGENDE TIL AT UDVIKLE NYE IDEER TIDLIGERE,  SÅ DU FINDER NOK PÅ NOGET.”

”Altså, meget vil jeg gøre, men…”

”DET ER FINT MED OS. HELD OG LYKKE MED MAKRELLERNE.”

”Hvad i helvede er det, her lugter af?” sagde Lizette, der kom ind ude fra lagret og nu stod og bandt en sløjfe på ryggen af sit forklæde

Han så fortvivlet på mig.

”Jeg ved godt, hvad jeg ville gøre,” sagde jeg. ”Og nu må du ha mig undskyldt. Vores gæster klager.”

”Hvad i helvede er det, her lugter af?” sagde Lizette, der kom ind ude fra lagret og nu stod og bandt en sløjfe på ryggen af sit forklæde.


LÆS FLERE NOVELLER OG KOMMENTARER FRA HENRIK STRUBE HER


Topillustration: Makreller. Foto: Wikipedia Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Mads-Henrik Strube (Henrik Strube) er født 21. februar 1949 i Sorgenfri, Kgs. Lyngby. Han er musiker, (guitarist) sanger, sangskriver, forfatter, journalist og redaktør. Han har spillet og bidraget med materiale til No Name og Røde Mors Rockcirkus samt indspillet 15 albums med egne sange. Hans folkelige gennembrug kom med hittet 'Hold om Mig' efterfulgt af hits, samarbejde Eva Dahlgren, Mikael Wiehe, Björn Afzelius m.fl. Omfattende turnevirksomhed i ind- og udland.

Henrik Strube er også et politisk engageret menneske f.eks. i FN's 'Artist against Apartheid', og har også en turnevirksomhed i det sydlige Afrika.
Han har arrangeret "Storyentertainment" aftener gennem ti år i Pressen, Bremen, Park og Krudttønden, og har i den forbindelse præsenteret et hav af prominente gæstefortællere fra den kunstneriske og politiske verden.

Samtidig med sit virke som musiker er han optaget af at udvikle sin mundtlige og skriftlige fortælleform. Han har udgivet to skønlitterære romaner (L&R), "Hit" 1989 og "Violinbyggeren" 2010 samt to fagbøger om tinnitus, høreskader og behandling: "Pas på Ørerne - og dig selv".

Bag sig har han endvidere 25 års arbejde som ansv. chefred. og adm. dir. af MUSIKEREN, fagbladet for musikere og musikliv. Modtog tre journalistiske priser, Bording Plaketter, for etablering og udvikling af tidssvarende fagblad, kampagne mod høreskader og musikersundhed.

I dag optræder han med et soloshow.

Portrætfoto af Anette Tinghus.

Seneste artikler om Bøger

Kina drøm

Kinas stormagtsdrøm

BOGOMTALE // DEN KINESISKE DRØM – Præsident og generalsekretær Xi Jinping har