BØRN & UNGE // KLUMME – DR Ultra sender en dokumentarserie for tiden med titlen Ik’ så mange penge. Serien fortæller om, hvordan livet kan se ud set med 12-årige børns øjne, når man kommer fra familier, som økonomisk kun har lidt at gøre godt med. Det er et vilkår, som kan betyde en verden til forskel for børnene langt ind i voksenlivet, skriver Le Lyby, der har set dokumentaren med interesse. For hun har været der selv.
Indtil jeg var 10 år, bestod min familie af tre mennesker: min mor, der var enlig mor og studerende, min bror og mig.
Pengene var små, og det betød bl.a., at vandgrød og pasta kunne være både hverdags- og festmad, tøj var noget, jeg arvede fra min storebror med huller og lapper på knæene, og ferieaktiviteter kunne eksempelvis bestå i at blaffe hen til nogle bekendte i Ålborg eller tage med min mor på fattigbørnskoloni, hvor hun arbejdede, imens vi to børn var med som kolonideltagere.
Fordi en del af min barndom var på den måde, og fordi jeg tidligere også har arbejde med børn, har jeg med interesse set DR Ultras nye dokumentarudsendelse Ik’ så mange penge, der består af en række mindre sidefilm på fem minutter og en dokumentarfilm på 29 minutter, som man kan se her.
Børnene i udsendelserne Ik’ så mange penge kommer fra familier, der – om end de har svære vilkår med arbejdsløshed, sygdom og dårlig økonomi – virker til at være omsorgsfulde og velfungerende. Børnene føler sig elskede og set
For jeg synes, det er virkelig vigtigt at sætte fokus på den ulighed, som rammer stadig flere, og hvor fattigdommen nemt kan komme til at række langt ind i mindrebemidlede familiers børn og unges fremtidige liv. Ifølge statistikker er 55.000 børn i Danmark – svarende til næsten en hel skoleårgang i Danmark – fattige på en måde, hvor der ikke er råd til fritidsaktiviteter eller til at invitere hjem til fødselsdag.
I princippet vil der sidde mindst et barn i hver klasse og være dén, der ikke har råd til det, de fleste andre har. Det kan stigmatisere og ekskludere barnet fra de andre og føre til dårligt selvværd. Men det sker ikke nødvendigvis; der kan være mange faktorer i spil, som har betydning for børns liv og trivsel.
Her er der en ting, der er værd at bemærke ved børnene i udsendelserne Ik’ så mange penge: de kommer fra familier, der – om end de har svære vilkår med arbejdsløshed, sygdom og dårlig økonomi – virker til at være omsorgsfulde og velfungerende. Børnene lyder til at føle sig elskede og set, og det virker, som om de er sammen i et fællesskab, hvilket er et privilegium, som absolut ikke er alle børn forundt.
Det var eksempelvis ikke tilfældet for en af de piger, jeg mødte som 8-årig på en af sommerkolonierne, der stak en pind fra skovbunden op i sin tissekone med det deklarerede mål at forsøge at få underlivsbetændelse, “for at hun aldrig ville kunne få børn selv”. Jeg husker stadig hendes øjne, imens hun fortalte mig hvorfor.
I en artikel i Se & Hør kan man se børnene i dokumentaren præsenteret sammen med en trailer.
Svært at se igennem alt det inde bagved
Instruktøren Ulla Søe, som har specialiseret sig i film om og med børn, har tilstræbt at lave filmene i børneperspektiv på en sober måde, med stor respekt for de portrætterede børn og deres familier.
Den tilgang kan ende som et tveægget sværd, fordi resultatet betyder, at børnene ikke nødvendigvis bliver præsenteret som rigtig fattige i udsendelserne. Og den faktor kan give en lidt bitter afsmag hos nogle seere – mig fx – fordi jeg ved, at mange børn går rundt og har det endnu sværere, uden at de nødvendigvis får hjælp. Det kan virke kontraproduktivt, hvis voksne seere kan få en opfattelse af en Fattig-Carina-sag og dermed får bekræftet deres fordomme om, at fattigdom ikke rigtigt eksisterer i Danmark. For det gør den.
Både i rige og fattige familier kan der eksistere åndelig fattigdom, pres og ensomhed, og den slags tæller ikke med i de økonomiske statistikker
Instruktøren Ulla Søe, som har specialiseret sig i film om og med børn udtaler i den forbindelse, at det med udsendelserne “først og fremmest er hensigten at nå de mange andre børn, som ikke har problematikken inde på livet, og som måske endda ikke er bevidste om, at fattigdom i dag findes. Indsigt i andre børns livsvilkår er fundamentet for den forståelse, som kan skabe grobund for forandret adfærd.”
Hvis det lykkes med dokumentaren, er vi nået et stykke – men der vil stadig være behov for voksen-støtte.
Fattigdom kan opfattes som relativ, for “alt afhænger af øjnene, der ser”. Der vil således altid være forskellige opfattelser af, hvad ordet fattig dækker over, og hvor meget der skal til, for at man kan defineres som fattig uden at blive beskyldt for at offergøre sig selv.
Gobalis.dk beskriver her, hvad der definerer hhv. absolut og relativ fattigdom, startende med denne beskrivelse: “Fattigdom er mangel på livsvigtige ressourcer. Fattigdom handler om mere end at have for lidt penge. Fattigdom begrænser også menneskers mulighed for at leve et værdigt liv”.
Og her kunne man så begynde at se på, hvad forskellige mennesker definerer som et værdigt liv. For det vil jo også afhænge af øjnene, der ser.
Den økonomisk sociale arv behøver ikke være en livstidsdom
Jeg mener, det er vigtigt at sondre, når vi taler om fattigdom – om den udelukkende er økonomisk, eller om andre elementer også spiller negativt ind.
Både i rige og fattige familier kan der eksistere åndelig fattigdom, pres og ensomhed, og den slags tæller ikke med i de økonomiske statistikker. Ligesom mange helt almindelige familier også kan have en overordentlig stram økonomi af mange forskellige årsager – og hvis de ikke indkomstmæssigt ligger i bunden, vil de heller ikke tælle med, uanset at deres økonomiske leverum i princippet kan være lige så ringe, som de registrerede 55.000 fattige familiers er.
Det er også vigtigt at holde sig for øje, at fx studerende, der qua deres lave studieindkomster placeres i laveste socialgruppe, har udsigt til fremtidig forbedring af deres livsvilkår, hvor familien med forældre på invalidepension ikke vil have samme udsigt.
Hvis man således ser bredere på fattigdom, må konklusionen være, at der er adskillige flere end én fattig i hver klasse, “så de behøver ikke føle sig så alene”, kunne man trøste. Og det betyder faktisk noget: hvem man er i gruppe med. Hvis de andre har samme vilkår eller samme værdier i forhold til, hvad der skal til for at få anerkendelse (føle sig værdig) behøver økonomisk smalhals ikke nødvendigvis udgøre et stort problem.
Og i det danske velfærdssamfund har man stadig adgang til god støtte og gode fremtidsmuligheder, hvis man er et sundt, arbejdsomt og heldigt menneske, som formår at gribe de forhåndenværende muligheder.
Hvad måler man på, hvad lever man for?
Ofte vil fattigdom og andre udfordringer dog følges ad, og mange børn og unge lever desværre i dag med lavt selvværd, depressioner, angst og tristhed – og det gælder såmænd børn fra alle socialklasser.
Sociale medier har fået skylden for mange mentale problemer – her indgår børnene tidligt i et effektivt glitter-popularitetsunivers, hvor konkurrence er et væsentligt parameter i forhold til at blive set og føle sig anerkendt. Hele skole- og uddannelsessystemet er i de seneste par årtier også blevet omlagt fra at handle om at danne og uddanne nationens børn og unge til at måle dem og ‘få dem til at oppe sig’ mere i karakterkonkurrencen, hvis de skal gøre sig fortjent til anerkendelse og anseelse.
De fleste børn vil bare så utroligt gerne være ligesom de andre
Og økonomi ér et parameter i popularitetskonkurrencerne, for hvis man har penge, må man få, men har man ingen, må man gå. Og det kan både gælde til festerne, henne hos bageren eller boghandleren, på caféen og i skranken til fitnesscentret. For slet ikke at tale om, hvis der ikke er penge til, at barnet kan få det samme legetøj eller tøj som de andre – eller bare invitere hjem til fødselsdagsboller ligesom de andre gør, når de har fødselsdag.
De fleste børn vil bare så utroligt gerne være ligesom de andre. I dokumentaren ses på de synlige måder at afkode, at børnene er anderledes”, fordi de ik har adgang til så mange penge som de andre. Og det bliver naturligvis sværere af, at vi lever i et samfund, hvor der mange steder er mere fokus på og prestige i at have end i at være.
Mange synes i dag at være forblændede af en indre følelse af at være forkerte, hvis de ikke har eller aldrig vil få udsigt til at få den næste mærkevare – om det er en Gucci-taske, den nyeste iPhone eller megadyre mærkesneakers – listen over materielle goder, der giver et sus i kroppen, er uendelig, fordi det får ejeren til at føle sig rig og som en del af klubben for en tid.
At man kan parkere sin selvtillid i noget tøj eller en bil eller noget andet show-off, er en følelse, som de fleste kender. Men det kan ramme børn og unge hårdere, fordi de konstant måler sig med deres venner, og som sundhedsplejerske Else Guldager siger til DR, kan det tynge børn dybt at vokse op i materiel fattigdom og i sidste ende føre til et indgroet lavt selvværd og en tristhed, hvor børnene glemmer sig selv, fordi de ser sig som permanent uden for flokken.
Kompetencer giver værdighed og muligheder
I DR Ultras dokumentar ser jeg til gengæld også noget helt andet – og opmuntrende.
For Ik’ så mange penge viser også en hverdag med nogle virkelig kloge og kompetente børn, som på grund af deres omstændigheder har lært at finde løsninger og klare sig selv.
12-årige Isak har fx et stort ansvar for sin arbejdsløse mor, men han går på med krum ryg og gør en dyd ud af at gå på tilbudsjagt, vaske op i hånden og lave nye retter i køkkenet
Ik’ så mange penge viser med andre ord en hverdag med nogle virkelig kloge og kompetente børn, som på grund af deres omstændigheder har lært at finde løsninger og klare sig selv. 12-årige Isak har et stort ansvar for sin arbejdsløse mor, men han går på med krum ryg og gør en dyd ud af at gå på tilbudsjagt, vaske op i hånden og lave nye retter i køkkenet.
Han gør også mere rent end de fleste, er han selv klar over, men han har til gengæld også besluttet sig for, at når han bliver stor, vil han have en uddannelse og tjene mange penge.
Det kunne en hel del af Isaks overbeskyttede jævnaldrende faktisk lære noget af. For hvis man ikke lærer at bidrage med noget til familien og fællesskabet fra barnsben, risikerer man at ende som det, der ofte kaldes “voksenbabyer”. Det er sådan nogle, som aldrig får lært, at de har ansvar for hverken sig selv eller andre, og de kan i værste fald risikere at blive så dovne og inkompetente, at de kan få svært ved at få eller holde på et almindeligt arbejde eller begå sig i en partnerrelation.
I Danmark bryder færre og færre den sociale arv
Her er der faktisk en meget vigtig pointe at forholde sig til:
Det er som børn, at vi får lagt vores grundværdier ift. ret og pligt i tilværelsen. Mange børn i dag har nok mest fokus på deres lyster og rettigheder. De børn, der modsat også lærer om deres pligter, bliver måske nok mere kompetente – men de får qua disse kompetencer og det overskud de kompetencer giver, også ofte rollen i en gruppe som dem, der ordner de praktisk ting i fællesskaberne for alle.
Det får børnene anerkendelse af, og flokken får et velfaciliteret fællesskab – men det kan nemt risikere at fastholde børnene i nogle roller, der tager udgangspunkt i, hvad de kom ind med. Det betyder, at de forkælede børn, der primært oplever verden som et sted med mange personlige rettigheder, ofte vil bruge deres tid og energi på at skabe gode muligheder for sig selv, imens deres venner, der lægger mere tid og energi i de forpligtende fællesskaber, risikerer ikke selv at nå så langt økonomisk og karrieremæssigt.
At bryde med sin socialklasse kan være overordentligt svært for de fleste, og i Danmark er brud på den sociale arv gået den forkerte vej over de seneste to årtier, refererer Fagbladet 3F
Man bør desuden forstå, at når der er virkelig økonomisk fattigdom i familier (som de fx ofte vil være i ifm. integrationsydelse o.lign.), vil forældrenes økonomisk stress hurtigt kunne smitte af på børnene. – Og ja, der findes mennesker i Danmark, som får stress-svedeture af at vide, at de er nødt til at købe en liter mælk eller en tube solcreme!
Det er virkelig vigtigt, at folk omkring dem forsøger at forstå, hvad der sker i hjernen på fattige mennesker – om det har adfærdsekspert Morten Münster skrevet artiklen Hvorfor er fattige mennesker egentlig så dumme? Det handler om, at økonomisk trængte bruger det meste af deres båndbredde på at tænke på, hvordan de kan få pengene til at slå til, og derfor kan de foretage nogle – for andre mennesker at se – mildest talt besynderlige og irrationelle valg. Det bør andre ikke fordømme, men hellere forsøge at forstå og afhjælpe.
Samtlige børn i udsendelserne fortæller heldigvis om venner og fritidsinteresser og voksne, der hjælper dem, og på den måde er de heldige. Men de vil stadig kunne blive prægede af lavt selvværd pga. manglende økonomisk formåen, pengestress og at blive fastlåst i nogle roller, som ikke understøtter deres vej opad i samfundet.
Og det vil kunne bidrage til at fastholde dem i det liv, de kommer fra. At bryde med sin socialklasse kan være overordentligt svært for de fleste, og i Danmark er brud på den sociale arv gået den forkerte vej over de seneste to årtier, refererer Fagbladet 3F.
Næstehjælp er en gave – her er nogle tips
Ingen børn kan selv gøre for, at de er født ind i en familie med Ik’ så mange penge, og dem kan og bør vi alle så vidt muligt hjælpe, både politisk og i vores nærmiljøer. Og her kan vi alle gøre noget. Jeg har nogle tips:
- Alle lærere ved fx, at der findes børn i klassen, som ikke spiser madpakker, fordi de hverken har mad eller penge med. Det er ikke usædvanligt, at lærere tager ekstra mad med til sådanne børn eller hjælper med omfordeling i klassen, så der bliver mindre madspild, færre sultne maver og mere undervisningsparathed. Som forælder kan du understøtte det ved at bakke op om og tale om, at børnene gerne må dele.
- Lad i det hele taget være med at være en fedterøv og have fokus på millimeterretfærdighed, når dit barn indgår i en gruppesammenhæng; ikke alle har samme muligheder. Hvis du er forælder, så vær voksen og hjælp aktivt til, at alle bliver og føler sig inkluderede. Og hvis nogle børn frem for andre altid byder ind med arbejde – så overvej at udfordre deres roller og lade dem se, at der også findes andre veje.
- Tænk på, at dit barn kun kan tilegne sig gode værdier ved konkret at lære at dele og dermed indgå med ansvar og respekt i gruppesammenhænge. Lad gerne en anden få del i dit barns fødselsdagsgave til klassekammeraten, eller invitér en af barnets venner med på ferie, hvis du ved, at barnet ellers ikke vil komme afsted, og dit barn i øvrigt har glæde af at have en ven med.
- Du kan også sørge for at din families aflagte børnebøger og aflagte tøj kommer videre til andre med yngre børn – også gerne indvandrerfamilier, når I er færdige med dem. Mange familier har ikke råd til eller tænker ikke på at købe bøger at stille til rådighed for deres børn. Og for børnene kan det gøre en gigantisk kulturel forskel, hvorvidt de tidligt har adgang til børnebøger eller ej.
- Hvis du aldrig har overvejet prisen på solcreme, så sørg for altid at tilbyde og opfordre dit barns mindre heldige venner til at tage noget af jeres på, når børnene er sammen. For nogle familier kan prisen på solcreme være helt uden for rækkevidde, og du kan på den hjælpe også på den lange bane.
- Aftal i klassen, at klassekassen betaler i samråd med læreren, hvis der er familier, der ikke har råd til at deltage på fx ekskursioner, og aftal, at klassegaver og fødselsdagsuddelinger er symbolske, og at fx mad til arrangementer ikke behøver være dyr.
- Meld dig ind i din lokale Næstehjælperne-gruppe på Facebook, og giv en hånd til mennesker i dit lokalområde, som er i akut økonomisk nød. Gør du det, vil du få øjnene op for, hvor langt nogle mennesker vil gå (for at spare busbilletter) for fx at få doneret lidt overskudsmad, en ubrugt lusekur eller hjælp til at holde fødselsdagsmorgenmad med en lille gave til barnet, der bliver ni år og godt ved, at de andre får hatten fuld – men som ikke har udsigt til at få noget selv, fordi familiens madkonto er tom, efter at pengene er gået til elregningen eller en ny medicin.
- Lyt, respekter og fordøm ikke folk, bare fordi de ik’ har så mange penge og dermed somme tider kan virke lidt som showstoppere. Hjælp dem i stedet med det, du kan – og henvis desuden gerne til nogle af de mange organisationer som Red Barnet, Broen, Børns Vilkår og alle de andre, som kan søges om tilskud til fx familie- og fritidsaktiviteter.
For det er i sunde og kreative fællesskaber, at børnene får det overskud, der skal til for at klare sig og komme ovenpå. Det ved jeg alt om fra mit eget liv.
Har du selv gode forslag til, hvordan man kan hjælpe de mindre heldige børn og familier, er du meget velkommen til at gå ind på POV’s Facebook-side og dele dine forslag i kommentarfeltet til inspiration.
FAKTA OM FATTIGE BØRN I DANMARK
Antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen er ca. 55.000 – det svarer til, at der sidder mindst en i hver skoleklasse, som er fattig.
Der findes endnu ikke et samlet fattigdomstal for år 2022 og 2023, hvor inflation og energikrise har betydet en forringelse hos de i forvejen økonomisk pressede familier.
Men Rambøll har for Egmont Fonden og Dansk Folkehjælp lavet en undersøgelse i 2022 blandt 4766 økonomiske trængte familier som konkluderer, at den økonomiske krise går hårdt ud over børnene. Børnene i disse familier oplever i forvejen afsavn ift. både regelmæssig sund mad og fritidsaktiviteter. Krisen forstærker afsavnene markant.
Mange børnefamiliers økonomiske situation er blevet forværret i 2022:
- 90 pct. af børnefamilierne mener, at deres økonomiske situation er værre i dag end den var for et år siden
- 58 pct. oplever, at den nuværende økonomiske situation betyder, at deres børn får mindre mad nu end for et år siden.
- 42 pct. har indenfor de sidste tre måneder ofte manglet penge til at købe nødvendige dagligvarer som fx mad og husholdningsartikler
- 93 pct. siger, at de ikke ville kunne betale en uforudset udgift på 3.000 kr., uden at skulle låne penge
Basale behov
- 54 pct. af børnene har, iflg. deres forældre, måttet undvære frugt og grønt på daglig basis indenfor de sidste tre måneder, fordi forældrene ikke har haft råd.
- 16 pct. børnene har, iflg. deres forældre, måttet undvære måltider, fordi forældrene ikke har haft råd
Fællesskaber
- 59 pct. af børnene har, iflg. deres forældre, undladt at gå til faste fritidsinteresser indenfor de sidste tre måneder, fordi forældrene ikke har haft råd
- 39 pct. af børnene har, iflg. deres forældre, undladt at deltage i skole- eller fritidsudflugter indenfor de sidste tre måneder, fordi forældrene ikke har haft råd
- 65 pct. af børnene har, iflg. deres forældre, undladt at holde fødselsdag for klassen eller for venner indenfor de sidste tre måneder, fordi forældrene ikke har haft råd
Kilde: Pressemeddelelsen til dokumentaren ’Ik så mange penge’
Læs mere om fattigdom i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
