FORSKNING // REPLIK – “EVA’s bevæggrund for at understrege den uheldige tendens i dansk dagtilbudsforskning er netop, at vi er optaget af, at den viden, der produceres på så vigtigt et velfærdsområde som dagtilbudsområdet, i videst muligt omfang er af høj kvalitet,” skriver Dina Madsen, områdechef for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der mener, at Jan Thorhauge og Lone Svinths kritik af kortlægninger og minianalyse er forfejlet.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jan Thorhauge Frederiksen og Lone Svinth bringer i deres indlæg ’Er det yderligere politisering, dagtilbudsforskningen har brug for?’ (POV, 4. april) tre kritikpunkter ift. de seneste kortlægninger af skandinavisk dagtilbudsforskning fra 2018-2020 udført af Kunnskapssenter for utdanning (KSU) ved Universitetet i Stavanger, som Danmarks Evalueringsinstitut trækker på i minianalysen ’Dansk dagtilbudsforskning halter bagefter’.
Dagtilbudsområdet er et af de vigtigste velfærdsområder. De første år i et menneskes liv er helt grundlæggende for dets senere udvikling, og hovedparten af 1-5-årige børn opholder sig hver dag mange timer i dagtilbud. Det er derfor også af stor betydning, at vi løbende får god, sikker og valid forskning i bl.a. børnefællesskaber, pædagogik og rammeforhold i dagtilbud. Kortlægningerne fra KSU viser, at både mængden og kvaliteten af dagtilbudsforskning er udfordret i Danmark.
Jan Thorhauge og Lone Svinths kritik af kortlægninger og minianalyse er forfejlet, og vi vil her forklare hvorfor.
- Thorhauge og Svinth kritiserer, at kortlægningerne ikke omfatter al dagtilbudsforskning.
Kortlægningerne fra KSU er ganske rigtigt klare i deres afgrænsning og forstår forskning som systematisk vidensproduktion, der som minimum indeholder et forskningsspørgsmål eller et afgrænset forskningsfelt, en metodedel og en konklusion.
Kortlægningerne omfatter pædagogisk og samfundsvidenskabelig empirisk forskning fra Skandinavien, der omhandler dagtilbud, og som relateres til eksisterende teoretisk eller empirisk forskning. - Thorhauge og Svinth synes, at kortlægningernes kriterier er for specifikke, for kvantitativt funderede og genstand for uenighed.
Der er tradition for at diskutere kriterier i forskningsverdenen, men de kriterier, der er anvendt i kortlægningerne, er anerkendte kriterier udarbejdet på baggrund af internationale standarder af et skandinavisk forskerpanel. Det er blandt andet kriterier som validitet, hvor gennemsigtigheden af forskningen vurderes, dvs. fx om det er gennemskueligt, hvilke dokumenter der er indsamlet, hvem der er blevet interviewet, eller hvilke observationer der er blevet gennemført.
En række kvalitative studier får en høj kvalitetsvurdering efter disse kriterier, og den koderamme, som vurderingerne sker indenfor, bliver løbende udviklet og justeret, så den også tager højde for, hvordan kvalitative studier vægtes i forhold kriterierne. - Thorhauge og Svinth ærgrer sig over, at man ikke kan se, hvilken forskning der er af lav kvalitet, og hvilken der er af høj kvalitet.
Fra EVA’s side vil vi gerne holde fast i, at vores ærinde ikke er eller har været at hænge enkeltforskere ud, men snarere at pege på, at der samlet set er udfordringer med hensyn til kvaliteten i den danske dagtilbudsforskning – især i forhold til reliabilitet og validitet. Det vanskeliggør anvendelsen af den i praksis.
Og her er vi fremme ved sagens kerne: EVA’s bevæggrund for at understrege den uheldige tendens i dansk dagtilbudsforskning er netop, at vi er optagede af, at den viden, der produceres på så vigtigt et velfærdsområde som dagtilbudsområdet, i videst muligt omfang er af høj kvalitet og derfor med størst mulig sikkerhed kan bruges til at udvikle kvaliteten af de danske dagtilbud.
Vi vil gerne holde fast i, at man som forbruger af forskningen, må kunne forvente, at den viden, der produceres gennem forskningen, er pålidelig, gyldig og troværdig – upåagtet om der er tale om kvalitativ eller kvantitativ forskning. Og at vi sammenlignet med den norske og svenske forskning, som er vurderet ud fra samme principper, har en højere andel af forskning, som vurderes til lav kvalitet.
Som det fremgår ovenfor, kan kvalitativ forskning naturligvis også være af høj kvalitet og leve op til principper om netop reliabilitet, validitet og generalisérbarhed. Problemet er bare, at en stor del af den danske forskning, der indgår i kortlægningerne, ikke gør det.
Da store dele af forskningen i kortlægningerne er kvalitativ, er der dermed også en stor mængde af den kvalitative forskning, der ikke lever op til kriterierne for god kvalitet. Og det er ærgerligt, for et studie kan i princippet godt have mange gode kvaliteter, men når væsentlige oplysninger om fx dataindsamling eller analyse ikke er oplyst, kan man ikke være sikker på, at resultater og konklusioner er troværdige.
Læs Jan Thorhauge Frederiksen og Lone Svinths kritik af EVA her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
