KULTUR // BOGANMELDELSE – Ib Michaels erindringsbog er kulturhistorie fra øverste hylde og en sproglig nydelse. Her møder vi mennesker som Per Kirkeby og Troels Kløvedal, der har kunnet ”flytte brikker” i hans liv og har været med til at forme det. Fra sit vintereksil i Koralstrandbugten i Thailand fortæller han om, hvordan ”den hjemløse indianer” fandt sin helt egen plads i tilværelsen som ”et herligt offer for tilfældighedernes spil”. Blandt andet takket være indtagelsen af hallucinerende stoffer og de ”hudløse nætter” med kaptajnen Troels Kløvedal på hundevagterne ude midt på Atlanten.
Vi deler ikke stjerner ud i anmeldelserne her på POV. Og det er der heller ikke nogen grund til i dette tilfælde. Ib Michaels erindringsbog, Logbog ved rejsens afslutning er i sig selv en del af universets stjernevrimmel – både i overført og rent indholdsmæssig forstand. Og den er kulturhistorie fra øverste hylde.
Han lægger ud på Koralstrandbugten i Thailand, hvor han sidste vinter sad i sin hytte og skrev det meste af bogen. Her rækker han hver morgen ud mod vores nærmeste stjerne, ”… hilser den ulmende sol under horisonten, og hvis nogen lige er døde, sender jeg dem en tanke, for i det første gry står sprækken mellem verdnerne endnu åben.”
Så er tonen ligesom slået an.
En ”stor dansk forfatter” udtalte engang, at han led af et Peter Pan-kompleks, hvortil han replicerer: ”Det er helt forkert. Jeg lider ikke.”
Enhver, der har fulgt med i den nu 77-årige unge Ib Michaels omfattende forfatterskab, ved, at han i temmelig bogstavelig forstand abonnerer på kvanteteorien og gennem indtagelse af hallucinerende stoffer har oplevet – og beskrevet – parallelle universer og eksistensformer. Her får vi hele pakken, og hvordan den har foldet sig ud for ham og gjort ham til ”et herligt offer for tilfældighedernes spil”.
Tro mod sin egen opfattelse af det, han kalder ”en undersøgelse af virkeligheden”, er hans logbog ikke en kronologisk beskrivelse af hans liv, men punktnedslag med tilbageblik, der især koncentrerer sig om hans formative år gennem 60’erne og 70’erne, ”hvor alt skete.” Hvor han blev far, forfatter, opdagelsesrejsende og aktivist.
Men i modsætning til så mange andre fra den generation faldt Ib Michael ikke i den marxistiske suppegryde, selvom han i en kort periode flyttede ind i det legendariske og kløvedalske kollektiv Maos Lyst (som i øvrigt heller ikke var særlig maoistisk). Det var blandt indianerne, de oprindelige folk, i Mellem- og Sydamerika, han faldt i gryden med bevidsthedsudvidende svampedrikke på den rejse, som han rent mentalt aldrig kom hjem fra.
En førstehåndsberetning fra ’ungdomsoprøret’
Ud fra det helt særlige Ib Michael’ske perspektiv får vi en personlig førstehåndsberetning om det univers, som udsprang af det, der kom til at hedde ’ungdomsoprøret’. Det er ikke mindst fortællingen om en række af de personligheder, der fik en afgørende betydning for forfatterspiren fra overklassen i Roskilde, hvis far havde slået hånden af den unge oprører, som søgte i frivilligt eksil blandt utilpassede bohemer i kondemnerede ejendomme på bl.a. Christianshavn.
Det er i dette miljø, han mødte de mennesker, som ikke alene blev nogle af tidens kulturelle fyrtårne, men også fik en afgørende betydning for hans egen livsbane.
Folk, der kender Ib Michael, har også oplevet den umiskendelige karisma, han udstråler, og som gennem hans beherskelse af sproget også løber som en selvbevidst og magnetisk understrøm gennem hele hans forfatterskab. Men det var aldrig blevet til, hvad det er i dag, uden den række mennesker, som ”kan flytte brikkerne i mit liv,” som han skrive i sin logbog.
Disse venner har garanteret i lige så høj grad været tiltrukket af hans drengede og selvbevidste nysgerrighed, som han har været tiltrukket af deres livserfaringer og selvstændighed i forhold til tidsånden. Men den side af sit livsforløb springer han elegant hen over, hvorimod han nævner ”sådan et slags underhundssyndrom” i forhold til de personer, som han med et moderne ord – dog uden at benytte det – kunne have kaldt sine ’mentorer’ eller blot lærermestre.
Hundevagten, hvor alle ‘sårkapsler’ springer op
Disse lærermestre er først og fremmest kunstneren Per Kirkeby samt forfatteren og søfareren Troels Kløvedal. Sammen med Per Kirkeby foretog han sin første og afgørende rejse til indianernes land i Latinamerika, og de forblev nære venner frem til Kirkebys død. ”Jeg tænkte på Per, som altid arbejdede … Jeg lagde mig i selen for at blive ligesom ham.”
Troels Kløvedal blev vennen, som han tog de lange sørejser med på Nordkaperen. Troels vedblev til sin død at være ’kaptajnen’ og Ib Michael ’styrmanden’. Og allerede på deres første rejse begyndte deres lange natlige samtaler på hundevagten, ”hvor alle ‘sårkapsler’ springer op”.
De ”hudløse nætter knyttede et bånd imellem os”, fortæller ’styrmanden’ med en så poetisk kærlighed og slet skjult reference til Kløvedals selvbiografiske bog Den tynde hud om en opvækst med ”gruopvækkende detaljer”, at man får lyst til straks også at kaste sig over den.
Blandt de karakterdannende lærermestre er også maleren Peter Severin, som var den første, der fik ham til at ændre sin bane gennem livet og tog ham med på den første rejse til Venedig for at møde kunstneren Hundertwasser. Og indianeren Ernesto med hvem han kæmpede for regnskoven i Amazonas og lærte om de psykedeliske svampes indvirkning på bevidstheden.
Fattede ikke en lyd af munkemarxisterne
Kvinderne i hans liv spiller også en afgørende rolle for hans tilværelse og udvikling som menneske og forfatter. Lige fra en af de første ugengældte forelskelser i den unge Troels Kløvedals daværende kæreste over datteren Sita og hendes mor Pi til hans nu mangeårige hustru Hanne Danielsen.
Hans kærlighedsliv er som et sindbillede på det, mange forstår som ’ungdomsoprøret’. For som han skriver i en lidt anden sammenhæng: ”Mønstre opstår ud af kaos, derfor må kaos gå forud for enhver skabelse”… eller …”den vævning, vi kalder skæbne.”
Blandt halvfjerdsernes munkemarxister følte han sig ”dum og udenfor.” Han forstod ikke koderne og ”fattede simpelthen ikke en lyd.” Han var den ”hjemløse indianer”.
Under teatergruppen Solvognens Rebild-aktion på USA’s uafhængighedsdag i 1976 fik han dog på hjemlig grund og for øjnene af dronning Margrethe og andre notabiliteter udlevet noget af sin aktivistiske indianerdrøm som anfører af et hestekompagni bestående af 37 beredne ’indianere’. Det var blandt Solvognens gøglere og musikere som Wili Jønson og hans venner fra Gasolin, han fandt nogle ligesindede.
”Papa” Michael på undervandsfiskeri i Sydhavet
Hans tilgang til livet og kunsten og kærligheden har været vedvarende. En ”stor dansk forfatter” udtalte engang, at han led af et Peter Pan-kompleks, hvortil han replicerer: Det er helt forkert. Jeg lider ikke.”
Selv med sine 77 år føler han sig ikke nødvendigvis gammel, for det er ”vores bevidstheder, der kommunikerer. Hjernen ser ikke selv sit hvide hår.”
Og når han har kaldt sin bog Logbog ved rejsens afslutning, er det ikke bare hans egen forestående død, han har i tankerne, men nok så meget vennernes.
Selvom to af de nærmeste venner og lærermestre Per Kirkeby og Troels Kløvetal døde med få måneders mellemrum for fire år siden, så har Ib Michael i mange år selv været en mester i sin egen ret. Som mange af hans andre bøger er logbogen ikke alene en stor sproglig nydelse. Den gemmer også på adskillige mere eller mindre skjulte litterære henvisninger. Og spørgsmålet er, om det er en ren tilfældighed, at mens ’kaptajnen’ under et besøg i Koralbugten sidder og arbejder på en bog inde på land, så kalder de havsigøjnere, som ’styrmanden’ jager efter fisk med ude på havet, Ib Michael for ”Papa”. Det er fordi han er ”langt den ældste af fangerne,” skriver han beskedent. Men det sker utvivlsomt vel vidende, at der var en anden stor forfatter med hang til havet og fiskeri, som af sine omgivelser også blev kaldt ”Papa”.
Læs Poul Arnedals interview med Ib Michael om hans roman ’Sandheden om Lucy’ her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
