KLIMA // BAGGRUND – “Vi skal holde op med at bruge atmosfæren som en affaldsspand for vores drivhusgasser.” Så kontant udtrykker en af de eksperter sig, som medvirker i vores vigtige historie om COP30, FN’s årlige klimatopmøde, der afholdes i Belém i Brasilien i de kommende uger. Seth Marvin-Andersen har talt med en række eksperter om udfordringer og løsninger. Herunder det store spørgsmål om finansieringen: Hvem skal betale for at rette op på de ulyksalige klimaforandringer?
I dag indledes FN’s to-ugers klimakonference, COP30 med møder mellem stats- og regeringschefer. Værtsbyen er den brasilianske by Belém, som ofte bliver betegnet som porten til Amazonas’ regnskov.
Netop her kommer de helt store diskussioner til at handle om, hvordan vi bedst beskytter de regnskove, der optager store dele af verdens CO2-udledninger, om de oprindelige folks rettigheder og om, hvem der skal betale for, at vi passer bedre på klimaet. Store emner, der blev sat mål for i den skelsættende Paris-aftale for 10 år siden.
Og netop derfor får COP30 særlig vægt. For ti år siden forpligtede landene sig under mødet i den franske hovedstad sig til at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader og helst under 1,5 grader sammenlignet med niveauet før industrialiseringen.
Vi skal holde op med at bruge atmosfæren som en affaldsspand for vores drivhusgasser
For at vurdere Paris-aftalens fremskridt, skulle verdens lande i år indsende deres nye nationale klimahandlingsplaner. Men det har vist sig at være en svær opgave at hale dem i land.
Til dato har kun 62 ud af 195 lande indsendt deres nye klimamål. De lande, der har sendt papirerne afsted, er dog kun ansvarlige for ca. 30 % af verdens samlede CO2-udledninger.
Tager man udgangspunkt i de klimamål, der er blevet indsendt, er vi på vej mod en global reduktion af CO2-udledninger på kun 17 procent frem mod 2035 og langt under de 50 procent, som videnskaben siger, er nødvendig.
”Lad os erkende, at vi har fejlet,” lød det i en opsigtsvækkende melding fra FN’s generalsekretær António Guterres for blot to uger siden.
”Sandheden er, at vi ikke har formået at undgå, at temperaturen stiger mere end 1,5 grader i løbet af de næste par år, og at det at gå over 1,5 grader får ødelæggende konsekvenser,” siger han til mediet Sumaúma.
Udsigt mod 3 grader
Men ifølge FN-chefen betyder det ikke, at vi må opgive håbet. Tværtimod. Selvom verden kortvarigt overskrider 1,5 graders-målet, så kan temperaturen nemlig godt falde igen, hvis arbejdet mod netto-nul-udledninger fremskyndes.
Med de nye klimamål er verden lige nu på kurs mod en global temperaturstigning på 3 grader
Her er opskriften, i hvert fald på papiret, heldigvis ret simpel:
”Vi skal holde op med at bruge atmosfæren som en affaldsspand for vores drivhusgasser.”
Det fortæller Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i jordsystemer og såkaldte tipping points.
”Vi skal reducere den globale udledning af drivhusgasser med omkring 50 procent mellem nu og 2030, og så skal vi ned til netto-nul-udledning inden 2050. Det er den eneste mulige vej til at holde styr på det her.”
Med de nye klimamål er verden lige nu på kurs mod en global temperaturstigning på 3 grader sammenlignet med det førindustrielle niveau. Det vil udløse mere voldsomt vejr, fødevaremangel, mennesker, der må flytte sig fra ubeboelige områder, og tab af mange kendte planter og dyr.
Og sandheden er, at vi ikke ved med garanti om vores civilisation overhovedet kan trives under disse forhold.
Det skyldes, at forskningen stadig ikke kan sige, hvilke temperaturstigninger der kan udløse såkaldte tipping points i klimaet, hvor specifikke jordsystemer vælter og ikke kan genoprettes.
For Danmark og andre nordiske lande er det især bekymrende, hvis der sker et kollaps af den nordatlantiske havstrøm, AMOC, der bringer varme op til Nordeuropa. Sker det, kan vi få et klima, der minder om Sibiriens.
Men selvom det ser sort ud, hvis man udelukkende kigger på landenes klimamål, så er der grund til at være optimistisk andre steder, siger forskeren.
Det bliver interessant at holde øje med, om Kina, der har investeret massivt i den grønne omstilling, vil træde til og løfte det globale klimalederskab i USA’s fravær.
”Investeringer i grøn energi er steget med 78 procent siden 2015, imens investeringer i sort energi er gået ned.”
Katherine Richardson mener, at vi er i gang med et tipping point i energiomstillingen, hvor markedet kan ende med at levere resultater, der faktisk er bedre, end hvad de enkelte lande tør at love på den internationale scene.
Derfor forventer hun ikke, at topmødet vil løse hele situationen, og at vi går derfra med en aftale om, at alle lande vil reducere med 50 procent frem mod 2035. Ifølge forskeren er det vigtige nemlig ikke, hvad der sker på selve konferencen, men alt det, der sker imellem.
Her vil Richardson især holde øje med, om der kan opstå nye politiske konstellationer, efter USA har trukket sig fra det internationale klimasamarbejde. Det bliver interessant at holde øje med, om Kina, der har investeret massivt i den grønne omstilling, vil træde til og løfte det globale klimalederskab i USA’s fravær.
Det bliver også spændende at holde øje med, om en ny udtalelse fra Den Internationale Domstol i Haag kan have nogen indflydelse på, hvor mange penge der bliver lovet til klimatilpasning i fattige lande.
Der er behov for ca. 6.300-6.700 milliarder dollars om året fra 2030 for at leve op til Paris-aftalen. Nye tal viser, at den globale klimafinansiering toppede i 2023 med 1.900 milliarder dollars
”Der står (i udtalelsen, red.), at nationalstater har et ansvar for at beskytte klimasystemet, og at det kan have lovmæssige konsekvenser ikke at gøre det. Det kan blandt andet indebære, at man skal betale erstatning til dem, der har lidt skade,” fortæller Richardson.
Global klimafinansiering
Et andet tema til COP30 er spørgsmålet om penge. Paris-aftalen handler nemlig også om penge til den grønne omstilling, klimasikring og omkostninger ved klimakatastrofer.
Ifølge eksperter er der behov for ca. 6.300-6.700 milliarder dollars om året fra 2030 for at leve op til Paris-aftalen.
Nye tal viser, at den globale klimafinansiering toppede i 2023 med 1.900 milliarder dollars – af disse kom 1.000 milliarder fra private finansielle institutioner.
Det er langt under de omtrent 6.000 milliarder dollars, som der snart skal hostes op med årligt.
Af disse 6.000 milliarder anslås det, at der er behov for 1.300 milliarder dollars om året i klimabistand til verdens fattige lande. På sidste års klimakonference i Baku kunne man kun love at finde 300 milliarder dollars om året.
Det har stor symbolsk værdi, at COP afholdes i Belém. Det sender et vigtigt budskab til verden om, at regnskoven er ekstremt vigtig for klimaet og for verdens fremtid
Der er altså et stort hul, der skal udfyldes i den globale klimakiste. Det brasilianske formandskab har sagt, at COP30 skal være et implementerings-COP, hvor der kommer nogle detaljer på plads, så tidligere aftaler kan blive ført ud i livet.
Derfor bliver det spændende at holde øje med, om der kommer nye forslag eller løfter på bordet om penge i Belém.
Regnskovsbevarelse er klimakamp
Ud over grøn omstilling og klimapenge kommer beskyttelse af regnskove og oprindelige folks rettigheder uundgåeligt til også at være et stort tema på konferencen. Det skyldes selvfølgelig, at årets COP afholdes i Belém, der ligger ved Amazonfloden.
”Det har stor symbolsk værdi, at COP afholdes i Belém. Det sender et vigtigt budskab til verden om, at regnskoven er ekstremt vigtig for klimaet og for verdens fremtid,” fortæller Torbjørn Gjefsen, Senior International Forest Finance Adviser hos Norway Rainforest Foundation – en international organisation, der samarbejder med oprindelige folk for at bevare verdens tropiske regnskove.
Set med klimabriller er det vigtigt at beskytte verdens regnskove, fordi de naturligt lagrer enorme mængder CO2. Når regnskovene bliver fældet, bliver denne CO2 sendt ud i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning.
Ifølge tal fra FN er afskovning ansvarlig for omkring 11 % af de årlige globale drivhusgasudledninger. Til sammenligning udgør den globale flytrafik 2,5 % af de samlede udledninger.
”Vi kan ikke stoppe klimaforandringerne uden at stoppe tropisk skovrydning,” siger Torbjørn Gjefsen.
De største årsager til afskovning er plantning af palmeolie, sojabønner og græsningsarealer til kvæg, men også minedrift efter kritisk vigtige mineraler, der bruges i den grønne energiomstilling.
Mange af disse produkter sendes til markeder i Europa. For at komme problemet til livs har EU indført den såkaldte EU Deforestation Regulation, der forbyder virksomheder at importere varer, der bidrager til afskovning af regnskove. Loven forventes at træde i kraft i 2026.
Regnskove spiller også en vigtig rolle i at regulere vejret. Når de fældes, kan det føre til tørke i nogle af verdens vigtigste landbrugsområder.
Verden har aftalt at stoppe skovrydningen inden 2030. Dette er sandsynligvis den sidste chance ved en international begivenhed for at sætte verden på rette vej mod at nå det mål
I dag frygtes det, at Amazonas-regnskoven er tæt på at nå et tipping point, hvor der er fældet så meget skov, at den ikke længere kan regenerere sig selv. Det vil kunne mærkes globalt i form af stigende priser og mangel på en række fødevarer, forklarer Torbjørn Gjefsen.
Regnskovene huser desuden planetens største biodiversitet. Selvom de kun dækker 6,5 % af jordens overflade, er de hjem for mere end halvdelen af planetens landlevende arter. Samtidig anslås det, at der bor ca. 50 millioner mennesker i verdens regnskove. Alene i Amazonas bor der 30 millioner mennesker, hvoraf 1,6 millioner er oprindelige folk.
”Verden har aftalt at stoppe skovrydningen inden 2030. Dette er sandsynligvis den sidste chance ved en international begivenhed for at sætte verden på rette vej mod at nå det mål,” lyder det fra Torbjørn Gjefsen.
En række rapporter fra i år viser, at selvom skovrydningen endelig er gået lidt ned i tempo, blev der stadig fældet 8 millioner hektar skov i 2024, hvilket er 63 % over den grænse, der ikke må krydses, hvis vi skal opfylde den globale aftale om at standse afskovningen inden 2030. Desuden er skovbevarelse fortsat stærkt underfinansieret. Der er et hul på omkring 216 milliarder dollars om året frem mod 2050.
International investeringsfond skal belønne skovbeskyttelse
Til dette formål vil det brasilianske formandskab under COP lancere en ny finansieringsmekanisme, der går under navnet The Tropical Forest Forever Facility (TFFF). Mekanismen er en international investeringsfond, hvor afkastet fra offentlige investeringer i aktier skal bruges til at kompensere lande, der indfører tiltag til at beskytte deres regnskove.
Hos Norway Rainforest Foundation ser man positivt på udspillet, der forventes at kunne blive en banebrydende mekanisme til bevarelse af regnskoven.
Den har potentiale til at mobilisere betydelig årlig støtte til lande for at bevare deres regnskove, og udfylder et vigtigt hul i den nuværende finansiering, som mangler incitamenter til at beskytte uberørte skove, siger Torbjørn Gjefsen.
Gjefsen er optimistisk, fordi han mener, mekanismen åbner for, at lande, der ikke traditionelt finansierer skovbeskyttelse, får mulighed for at bidrage. Her peger han på støtten fra lande som Brasilien og Indonesien, samt Kina og De Forenede Arabiske Emirater, der har udtrykt interesse.
Hos udviklingsorganisationen Oxfam er man enige i, at det er positivt, at der bliver sat fokus på regnskoven og dens folk, men man har sine forbehold omkring, at pengene skal komme fra aktieinvesteringer:
”For os betyder det, at det kan svinge enormt. Hvis vi får en økonomisk krise, er der intet overskud. Så har vi bare investeret en masse penge i nogle internationale kapitalmarkeder. Hvis det går godt, kan der selvfølgelig komme en del midler, men det er helt op til markederne. Derfor synes vi, at det er en lidt farlig mekanisme,” siger Mads Busck, der er seniorrådgiver hos Oxfam Danmark.
Oprindelige folk udgør 6 % af den globale population, og de forvalter 40 % af planetens sundeste økosystemer. Alligevel modtager de mindre end 1 % af den globale klimafinansiering
”Det er også meningen, at udviklingslande skal investere i det. Skal udviklingslande virkelig afsætte offentlige midler til at investere i aktier, som de ikke ved, hvordan det går med, lande som er præget af gæld og meget lave indkomster og skattegrundlag? For os er det ikke en god løsning. Selvom formålet er ædelt, er mekanismen ikke god.”
Mads Busck så hellere, at man udviklede på tiltag som internationale grønne skatter og afgifter på profitterne fra kul-, olie- og gasindustrien. Ifølge beregninger fra organisationen kan man finde op til 400 milliarder dollars om året ved at indføre skatter på overskuddet fra den fossile industri.
Stor deltagelse af oprindelige folk
Et andet vigtigt punkt ved det brasilianske udspil er, at 20 % af midlerne skal gå direkte til de oprindelige folk, der lever i verdens regnskove.
Og det er en vigtig anerkendelse af den afgørende rolle, oprindelige folk har med at beskytte verdens natur, fortæller Margarita Mora fra organisationen Nia Tero, der understøtter oprindelige folks kamp for at bevare deres hjem.
“Oprindelige folk udgør 6 % af den globale population, og de forvalter 40 % af planetens sundeste økosystemer. Alligevel modtager de mindre end 1 % af den globale klimafinansiering,” siger hun.
Ifølge en FN-rapport er en af de mest effektive måder til at beskytte naturen og biodiversiteten at give rettigheder til oprindelige folk, der bor i området.
“Vi ved, at tropiske skove er afgørende for planetens sundhed. Amazonas er den største tropiske skov i verden. Det er også stedet med den største forbindelse mellem forskellige oprindelige folks land. Uden at sikre, at de får finansiering, respekt og anerkendelse, vil Amazonas forsvinde på grund af klimaforandringer, skovrydning og alle de andre trusler, den står over for. Det bliver folk nødt til at erkende.”
Netop spørgsmålet om oprindelige folk bliver derfor også et stort tema til COP30.
Den store tilstedeværelse af oprindelige folk vil skabe mere synlighed omkring deres viden og løsningsforslag.
Ifølge Brasiliens regering forventer man, at COP30 får den største deltagelse af oprindelige folk nogensinde med op til 3.000 delegerede. De vil være til stede på konferencen igennem den såkaldte People’s Circle (“Folkets Kreds”), hvor de blandt andet vil skabe dialog om retfærdig omstilling, finansiering, miljøforkæmperes rettigheder, og samtidig sætte fokus på oprindelige folks afgørende rolle i at beskytte verdens natur.
Fra COP30’s administrerende direktør, Ana Toni, lyder det, at “formandskabets og den brasilianske regerings døre står helt åbne for dem, så vi kan gøre denne COP til den første, hvor de (oprindelige folk, red.) spiller en ledende rolle i kampen mod klimaforandringer.”
Det er positivt, mener Margarita Mora, som håber, at den store tilstedeværelse af oprindelige folk vil skabe mere synlighed omkring deres viden og løsningsforslag.
“Det giver dem mulighed for at have kontakt med formandskabet, fremhæve deres prioriteter og fremlægge dokumentationen, som formandskabet forhåbentlig vil læse og fremme i forhandlingerne,” siger Margarita Mora.
Men hun understreger også, at oprindelige folk stadig er afhængige af andre landes velvilje, da de ikke selv har et sæde ved forhandlingsbordet.
”Det er en udfordring, at oprindelige folk ikke formelt har et sæde ved forhandlingsbordet under FN’s klimakonferencer. De er afhængige af andre aktører, som regel sympatiske regeringer, der kan advokere for deres prioriteter under disse forhandlinger.”
Hun så gerne, at FN-systemet bliver reformeret, så oprindelige folk kan engagere sig fuldt ud i processen og være mindre afhængige af andre aktører.
Til konferencen, siger Margarita Mora, kommer de oprindelige folk især til at holde øje med, at deres rettigheder ikke bliver udvandet. At de fortsat vil få anerkendt retten til deres territorier og deres ressourcer samt blive anerkendt for deres traditionelle viden og visdom.
Her vil de især følge med i, at diskussionerne om retfærdighed i energiomstillingen tager højde for, at mange af de kritiske mineraler kommer fra deres land, at udvindingen af mineralerne har den mindst mulige påvirkning på naturen, og ikke sker på bekostning af deres rettigheder.
Om oprindelige folk får så meget indflydelse, som formandskabet lover, må tiden vise. På trods af store ord fra formandskabet rynkede mange panden, da Brasilien tidligere på året fældede regnskov for at bygge en firesporet motorvej tværs gennem Amazonas. Den skulle lette trafikken til klimakonferencen. Og for to uger siden gav man grønt lys for nye olieboringer i regnskoven.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og