UKRAINE OG EU #9 // TEMA – Mens krigen stadig raser i Ukraine, investerer Den Nordiske Grønne Bank Nefco 350 mio. euro i landets varme- vand og elforsyning – baseret på donationer og lån fra Danmark og de øvrige nordiske lande. Nedbrud på den slidte infrastruktur er nemlig et større problem end dronernes bomberegn, siger Bo Eske Nyhus, investeringsdirektør i Nefco.
Lige nu er danske og nordiske skatteydere med til at betale for nye vandrør og en ny pumpestation, der drives af strøm fra solcellepaneler i byen Krasyliv, som ligger mellem Kiyv og Lviv i Ukraine. Det samme er tilfældet med nye fjernvarmerør, som skal lægges i byen Mykolaiv. Komponenter til projekterne kommer i et vist omfang fra danske virksomheder.
De to projekter og mange andre er via donationer finansieret af Nefco i Helsinki – også kaldet Den Nordiske Grønne Bank, som blev stiftet af de fem nordiske lande i 1990. I de næste tre år vil Nefco investere omkring 350 mio. euro i fornyelser af den ukrainske forsyningssektor baseret på donationer og lån fra Danmark og de øvrige nordiske lande. Og andre lignende europæiske institutter har med bevillinger fra EU tilsvarende planer.
I alt skønner man i Nefco, der anslået har 20 pct. af det ukrainske marked for infrastruktur som varme-, vand- og elforsyning, at der som minimum er behov for og muligvis også EU-baseret finansiering til at investere omkring 1.200 mio. euro i modernisering af den ukrainske forsyningssektor.
Men giver det mening at investere tungt i Ukraines forsyningssektor midt under en krig?
Vi hører jo hver dag om droner og bomber, der ødelægger ukrainske kraftvarmeværker, pumpestationer og elværker. På det felt har den nyligt overståede vinter været den værste i de mere end fire år, krigen har stået på.
Investeringer giver mening trods krigen
Skal man tro investeringsdirektør i Nefco, Bo Eske Nyhus, som har arbejdet med finansiering af infrastrukturprojekter i Ukraine i de seneste 15 år, er det faktisk ikke krigen og bomberne mod den ukrainske infrastruktur, der skaber de største problemer for virksomheder og civilbefolkningen i det krigshærgede land. De umiddelbare skader kan i et vist omfang repareres.
Det, der skader, er den ukrainske infrastruktur i sig selv. Da Ukraine blev selvstændigt i 1991, overtog landet en relativt velfungerende russisk forsyningssektor, forklarer Bo Eske Nyhus. ”Men siden er den holdt kørende på afrikanske vedligeholdelses-budgetter. Derfor sker der hele tiden sammenbrud. Det har ikke nødvendigvis noget med krigen at gøre.”
I Bo Eske Nyhus’ optik giver det god mening at investere i en helt nødvendig fornyelse af den ukrainske infrastruktur. For hvis du ikke sideløbende med krigsindsatsen arbejder med at etablere en moderne, energieffektiv og stabil forsyning af civilsamfundet med el, varme og vand, risikerer du at civilsamfundet bryder sammen. Og så bliver det også svært at føre den krig, som ikke alene er et forsvar for Ukraines selvstændighed, men også for Europas.
Et kæmpe marked
Selv om vi via donationer bidrager til at holde det ukrainske civilsamfund kørende med ny infrastruktur, er det ifølge Nyhus absolut ikke ren tilsætning for Danmark og de øvrige nordiske lande. Tværtimod.
Det ukrainske marked inden for forsyningssektoren er nemlig blandt de største og potentielt mest attraktive for danske ingeniørfirmaer og komponent-leverandører. Det var det faktisk også før krigen begyndte i 2022. Men det er først med krigen og den efterfølgende europæiske støtte til landet, at det for alvor er blevet muligt at få gang i markedet.
Markedet bør derfor være attraktivt for danske virksomheder indenfor energi-, varme- og vandforsyning. Dem har vi rigtig mange af. Navne som Rambøll, Kryger, COWIi, alle tre ingeniørfirmaer, er relevante for Nefco-finansierede projekter. Danske komponent- leverandører som Grundfos (pumper), Danfoss (varmevekslere) Logstor (fjernvarmerør), Kamstrup (måleapparater), og AKV (ventiler) for blot at nævne nogle få, er også relevante. ’
Alligevel kniber det med at få danske leverandører i spil. Ifølge Nyhus, formentlig fordi en del af dem vurderer, at initial-omkostningerne ved at komme ind på et marked som det ukrainske er for høje.
Så er det lettere at kaste sig over velkendte europæiske markeder som Tyskland og Skandinavien og øge indsatsen her.
”Men gør man det på den rigtige måde, er der gode muligheder i Ukraine”, siger Bo Eske Nyhus.
Ukraine kan godt betale
Det handler for de danske virksomheder om at bearbejde de 10-15 større ukrainske hovedentreprenører, som udfører infrastruktur-projekterne i landet. Disse projekter er sat i værk af de ukrainske kommuner, der søger om finansiering hos aktører som Nefco.
Men Nefco går først ind i et projekt, når det er gennemanalyseret af et ingeniørfirma som f.eks. Ramboll, Niras eller lignende. Siden holder Nefco hånd i hanke med projektet og udførelsen, så det overholder de standarder, som er en betingelse for finansiering med donationer administreret gennem banken.
”Man skal som dansk virksomhed ikke rende de ukrainske kommuner på dørene. Det er ikke dem, der køber komponenter. Det er de ukrainske hoved-entreprenører, man skal have fat i.”
Lige nu er de ukrainske infrastruktur- projekter finansieret med donationer. Men i et længere perspektiv skal de lånefinansieres. Det lyder umiddelbart som om, man i den situation tror, at man kan klippe håret af en skaldet.
Men som Bo Eske Nyhus ser det, har de ukrainske kommuner faktisk en historik fra før krigen, hvor de løbende betalte tilbage på projektlån, som Nefco har ydet. Og det vil de kunne gøre igen, når krigen ophører.
Bo Eske Nyhus mener heller ikke, at de danske leverandører skal holde sig tilbage på grund af risikoen for korruption.
”Det var meget værre for ti år siden. Der er sket meget på det felt. Risikoen er langt i højere grad mulig at undgå i dag. I de projekter, vi finansierer, gør vi alt for, at det ikke sker.”
Medmindre man som dansk virksomhed er inde for at gøre en hurtig handel, kræver en aktiv langsigtet tilgang til det ukrainske infrastruktur-marked selvfølgelig, at man som virksomhed tror på, at Ukraine overlever som selvstændig nation.
”Men hvis vi ikke tror på det, tror vi så på, at andre og umiddelbart mere tilgængelige markeder i f.eks. Europa bare vil være der for altid?” spørger Bo Eske Nyhus.
Ukraine og EU
Siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har krigen fyldt meget i nyhedsstrømmen, og den har sat sit tydelige præg på debatten i Europa. Før krigen havde Ukraine et ønske om at blive medlem af EU, og dette er stadig en vigtig del af vores forhold til Ukraine. Men Ukraine-sagen har også delt holdningerne i Europa, både hvad angår støtten til landet i krigen mod Rusland, og til hvordan det fremtidige samarbejde skal se ud.
Med dette tema kaster POV det store blik på Ukraine og vores forhold til Ukraine. Hvordan har krigen i Europas baghave påvirket den indre sammenhængskraft i EU? Ser EU sig selv som en mægler i krigen, og i hvor høj grad betragter vi den militære indsats som en hjælp og støtte til det trængte land?
Hvordan har det påvirket EU’s forhold til Rusland? Og hvad betyder det eksempelvis, at EU’s samhandel med Rusland havde en samlet værdi på mere end 250 mia. euro, hvilket langt overstiger samhandelen med Ukraine?
Gennem temaets artikler og læserarrangementer vil POV både tage fat på de strategiske og storpolitiske dagsordener og det mere nære som økonomi og de praktiske konsekvenser, hvilket alt sammen har indflydelse på, hvordan vi betragter Ukraine, som ligger lige op ad EU’s ydre grænse.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og