BREXIT & UK // POV BUSINESS – ”Vi er ude og fejre handelsaftalen med EU. Storbritannien har opnået det, vi ville med udtrædelsen af EU,” siger danske Christina Schiøtt Liaos, der igennem 16 år har haft et topjob i den britiske udenrigshandelstjeneste. ”Storbritannien har fået kontrollen tilbage over lovgivning, grænser, budget og fiskeri. Det er første gang, at EU laver en så generøs aftale med et land udenfor Den Europæiske Union,” siger hun i dette interview med POV’s Poul Arnedal. Her giver hun også den officielle britiske udlægning af den handelsaftale med EU, der blev indgået juleaften 2020.
Det har ikke skortet på dystre forudsigelser fra hardcore britiske EU-tilhængere om, hvilke økonomiske problemer, Storbritannien vil kunne se frem til som følge af Det forenede Kongeriges udmeldelse af Den Europæiske Union. I den britiske regering og udenrigstjeneste er man imidlertid begejstrede over den handelsaftale mellem EU og Storbritannien, som kom i hus juleaftensdag. Her kalder man den ”en stor sejr”, der har skabt ”stor optimisme i Storbritannien”.
Fremtiden skal være baseret på et samarbejde mellem to ligeværdige, suveræne parter med frihandel som grundparameter og inspireret af den fælles historie og de fælles værdier, der eksisterer mellem EU og Europa
Det fortæller danske Christina Schiøtt Liaos fra den britiske udenrigshandelstjeneste til POV International. Hun har de sidste 16 år arbejdet for skiftende britiske regeringer og er i dag bl.a. direktør for den britiske samhandel med Norden og Baltikum, hvis import fra Storbritannien er på 235 mia. kr. om året og svarer til den britiske eksport til Kina.
Samtidig er hun øverste chef for de 90 mennesker i Europa under ministeriet The Department for International Trade, der skal sørge for, at europæiske virksomheder investerer og etablerer sig i Storbritannien. Christina Schiøtt Liaos er med andre ord i stand til at give den officielle britiske udlægning af, hvilken betydning handelsaftalen mellem Storbritannien og EU har, set med britiske øjne.
En aftale der giver grund til optimisme
”Det, som Storbritannien ville opnå med udmeldelsen af EU, var at få kontrollen tilbage over lovgivning, grænser, budget og fiskeri, og samtidig få afsluttet EU-domstolenes myndighed over den britiske lovgivning. Det har vi opnået, og derfor er vi ude og fejre denne her handelsaftale,” siger Christina Schiøtt Liaos.
”Det, vi har lagt vægt på, er, at fremtiden skal være baseret på et samarbejde mellem to ligeværdige, suveræne parter med frihandel som grundparameter og inspireret af den fælles historie og de fælles værdier, der eksisterer mellem EU og Europa. Og det er lykkedes, fordi hele handelsaftalen bygger på international lovgivning og ikke på EU-lovgivning. Det ser vi som en ret stor sejr for Storbritannien, der giver grund til optimisme,” understreger hun og fortsætter:
”Det er første gang, EU laver en så generøs aftale med et land udenfor den europæiske union – et såkaldt tredjeland – hvor man fuldstændig liberaliserer handlen, uden toldafgifter og handelskvoter.”
Samtidig påpeger hun, at Storbritannien i forbindelse med aftalen har forpligtet sig til at holde de høje standarter inden for arbejdskraft, klima og miljø, som findes indenfor EU, men samtidig fremover kan lave deres egne love og regulere efter eget behov til fordel for britiske virksomheder.
Favoriserer produkter fremstillet af lokal arbejdskraft
Samhandlen mellem Storbritannien og EU bliver således ikke pålagt toldafgifter, og der er ingen kvoter – altså begrænsninger – for særlige varegrupper.
Til gengæld er der en særlig bestemmelse for rules of origin, som er en almindelig regel inden for verdenshandelen og WTO. I den aktuelle handelsaftale omhandler den materialer fra lande uden for EU og Storbritannien, som indgår i varer, der handles hen over grænsen. Det kan være dele af et elektronikprodukt eller en bil, som stammer fra f.eks. Indien eller Thailand. Her eksisterer der regler for, hvor meget eller hvor lidt af denne type materialer, der må indgå i et produkt fremstillet i EU eller Storbritannien, uden at det vil blive pålagt produktet en toldafgift. Og denne rules of origin varierer fra produkt til produkt.
De forsinkelser, vi har ser ved grænseovergangene i f.eks. Calais og Dover her i den første uge efter indgåelsen af handelsaftalen, må betragtes som indkøringsvanskeligheder
”På denne måde favoriserer man produkter, der er produceret i hhv. EU og Storbritannien med lokal arbejdskraft. Det er faktisk ret stort, for deri ligger en økonomisk opfordring til, at der kommer så meget europæisk eller britisk produceret indhold som muligt ind i de varer, som udveksles mellem de to geografiske områder. Og det er faktisk rigtig godt for begge parter,” siger Christina Schiøtt Liaos.
”Samtidig er der selvfølgelig lavet ordninger for transportvirksomheder, som sikrer, at varer kommer ind og ud, chauffører kan transportere deres varer, skibe kan sejle, tog køre og fly flyve med varer mellem de to parter.”
”De forsinkelser, vi har ser ved grænseovergangene i f.eks. Calais og Dover her i den første uge efter indgåelsen af handelsaftalen, må betragtes som indkøringsvanskeligheder. Både toldere, virksomheder og lastbilschauffører skal lige vænne sig til, hvordan reglerne om ’rules of origin’ dokumenteres og håndteres.”
“Der har kun været en uge med helligdage til at få hele systemet op at køre, men vi er fortrøstningsfulde. Det skal nok komme til at gå glat om ganske kort tid,” fastslår hun.
Kan opholde sig sammenlagt seks måneder årligt i Storbritannien
Hvad angår forretningsrejser mellem EU-landene og Storbritannien, så er det lavet en forordning om, at man fra begge parters side kan gennemføre rejser på op til 90 dage inden for en 180-dages periode uden at skulle anmode om visa eller andre indrejsetilladelser. Det samme gælder for turistrejser.
Efter 180 dage, hvilket svarer til et halvt år, kan man påbegynde nye 90 dage, som svarer til tre måneder.
For personer, der kommer fra lande uden for EU, vil den britiske regering lave et nyt pointbaseret immigrationssystem, som borgere fra andre lande skal vurderes efter, når de søger om at indrejse til Storbritannien for at arbejde, ligesom det er tilfældet i USA, fortæller Christina Schiøtt Liaos og understreger, at det er et led i, at Storbritannien nu får den ønskede overhøjhed over sine egne grænser.
Med hensyn til alle de EU-borgere – og herunder også danskere – som allerede bor i Storbritannien, så har de haft muligheden for inden Storbritanniens udtræden af EU at søge om ret til at forblive bosiddende i landet, og det har 4 millioner borgere opnået.
Anerkender hinandens professionelle kvalifikationer
Når det kommer til servicesektoren – altså den ikke vareproducerende del af erhvervslivet – så sikrer aftalen mellem EU og Storbritannien også fortsat markedsadgang.
”Det betyder,” fortæller Christina Schiøtt Liaos, ”at konsulenter, advokater, skatterådgivere, arkitekter, ingeniører og mange andre, der leverer services, kan levere deres ydelser over grænsen, fordi man anerkender hinandens professionelle kvalifikationer Her vil der ikke være krav om, at man skal etablere sig som en virksomhed i et EU-land eller i Storbritannien for at kunne levere serviceydelser.”
“Men det betyder, at man er omfattet af den 90-dagesregel, som jeg omtalte tidligere, med mindre det drejer sig om et egentlig længerevarende ansættelsesforhold i f.eks. en britisk virksomhed.”
En supermagt inden for forskning og udvikling
I forbindelse med indgåelsen af handelsaftalen har den danskfødte direktør for den britiske samhandel med Norden og Baltikum fået mange henvendelser om, hvordan deltagelsen i EU’s forskningsprojekter vil være efter briternes udtræden. Og her kan Christina Schiøtt Liaos berolige både EU-virksomheder og briterne med, at Storbritannien fortsætter i EU’s forskningsprogram Horizon, som mange virksomheder har benyttet sig af på tværs af grænserne.
Det har selvfølgelig haft en pris, og den kender jeg ikke. Men det har betydet så meget for Storbritannien, at vi har betalt et anseeligt beløb for fortsat at kunne være med i disse programmer
”Storbritannien har en ambition om at være en supermagt inden for forskning og udvikling. Det understøttes hundrede procent af, at vi selvfølgelig fortsætter samarbejdet i Horizon. Det samme gælder EU’s space-program Copernicus og det atomare program Euro Atoms Research Training Programme – i daglig tale Euratom. Det har selvfølgelig haft en pris, og den kender jeg ikke. Men det har betydet så meget for Storbritannien, at vi har betalt et anseeligt beløb for fortsat at kunne være med i disse programmer,” fastslår Christina Schiøtt Liaos.
Planen er at benytte sin nyvundne frihed til at etablere 10 af denne type freeports og sprede dem ud over hele Storbritannien
Til gengæld har Boris Johnsons regering besluttet ikke længere at deltage i det europæiske Erasmus-program for udveksling af studerende. I stedet vil Storbritannien lave en selvstændig udvekslingsordning for deres egne studerende med resten af verden kaldet The Turing Scheme, fortæller Schiøtt Liaos.
Et bindeled mellem EU og resten af verden
Med hensyn til hendes eget område vedrørende europæiske investeringer i Storbritannien er de ifølge Schiøtt Liaos allerede steget med en tredjedel siden Brexit-afstemningen i 2016. Alene i perioden fra april 2019 til 31. marts 2020 tiltrak Storbritannien 696 nye investeringsprojekter fra EU. Og det er briternes intention at sætte ekstra turbo på disse investeringer i de kommende år.
Det samme gælder investeringer og etablering af virksomheder i Storbritannien fra lande i resten af verden.
På den måde ser Storbritannien sig i fremtiden som et bindeled mellem EU og resten af verden, hvor europæiske virksomheder via etablering på den anden side af Kanalen får et springbræt til de nye lande, Boris Johnsons regering har planer om at lave handelsaftaler med. Og virksomheder fra resten af verden får via etablering i Storbritannien adgang til det europæiske marked via handelsaftalen med EU.
Der hersker ingen tvivl om, at London også i fremtiden vil være et stort og stærkt finanscentrum
”Storbritannien har en ambition om at oprette frihavne, hvor man både kan få varer ud og ind uden toldafgifter. Planen er at benytte sin nyvundne frihed til at etablere 10 af denne type freeports og sprede dem ud over hele Storbritannien og på den måde sikre en høj grad af entrepreneurship, handel og investering. Samtidig vil man også etablere nogle forarbejdningsarealer inden for frihavnsområderne og udskibe varer derfra uden at blive besværet af administrative byrder,” forklarer Christina Schiøtt Liaos.
Fortsat samarbejde og regulering om den finansielle sektor
Et meget stort område, der ikke nåede at blive færdigforhandlet inden den 1. januar, er hele den finansielle sektor. London er i dag et af verdens største og stærkeste finanscentre. Dialogen mellem EU og UK fortsætter imidlertid, og som en del af handelsaftalen skal der indgås et Memorandum of Understanding senest marts 2021 som basis for et samarbejde om regulering.
”Men der hersker ingen tvivl om, at London også i fremtiden vil være et stort og stærkt finanscentrum. Gennem nye internationale aftaler ønsker regeringen, at den britiske finanssektor skal spille en stadig større global rolle,” siger Christina Schiøtt Liaos.
Opbygning af den britiske fiskeflåde
”Set ud fra et dansk synspunkt, så har fiskeriet jo også spillet en ganske særlig rolle. Her er der indgået en aftale, hvor EU’s fiskeri i britisk farvand reduceres med 25 pct. frem mod 30. juni 2026. Herefter vil der være årlige forhandlinger om fiskerimuligheder. Det betyder, at danske fiskere får hele denne periode til at tilpasse sig de nye tilstande.
Samtidig får Storbritannien 5 ½ år til at opbygge sin fiskeflåde. Det er en super god aftale for både EU og for Storbritannien, som hermed har fået suveræniteten over sine egne farvande tilbage,” slutter Christine Schiøtt Liaos.
DU KAN LÆSE FLERE AF POUL ARNEDALS ARTIKLER OG BUSINESSPORTRÆTTER HER
Topfoto: Christina Schiøtt Liaos udenfor den britiske ambassade i København, hvor hun har sin daglige base. Foto: Søren Rud.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
