TRO & VIDENSKAB // DEBAT – Den danske presse burde tage de hundredevis af whistleblowers og tusindvis af forskellige stykker autoriseret dokumentation omkring UFO-fænomenet seriøst. Hvis videnskabsjournalister og undersøgende gravergrupper “lagde energi i at lægge et pres på de officielle instanser, kunne det være, at vi kom nærmere sandheden – eller i hvert fald nogle bedre forklaringer eller bud på, hvad der foregår”. Det skriver idéhistoriker Simon Hjortdal.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg har tænkt over årsagerne til, hvorfor jeg ikke kan lade være med at blive ved med at dykke ned i ufologien.
Hvorfor har jeg set samtlige Joe Rogans interviews med ufologer og filmskabere, der taler om en virkelighed, som er svær at afvise, men for absurd til at være virkelig?
En psykoanalytiker ville muligvis kategorisere mig som ’vildledt’; som værende ude af trit med virkeligheden. Måske ville en analyse også sige, at jeg er desillusioneret i den forstand, at min lid til menneskeheden er aftagende, og at mit virkelighedsfjerne håb er betinget af, at der flyver intelligente væsner derude, som oven i købet besøger os, og hvor mine fantasier omkredser deres gode vilje.
De forbliver stationære i retning mod vinden, de bevæger sig med såkaldt umulige hastigheder, de har ingen synlige tegn på udstødning, og de udsender radiofrekvens-energi
Måske kan de hjælpe os med de forestående og meget virkelige kriser, som min generation har ansvaret for at løse, kriser som kommer til at true, ikke bare vores børns levestandard, men måske også vores civilisations eksistens. Det er sikkert derfor, ufologien giver mig feber. Jeg har fået noget, jeg ikke kan slippe af med.
Hvordan forstår jeg udtalelser fra officielle topfolk, der ikke kun virker ude af trit med virkeligheden, men som er udtalt i denne? Jeg taler om mennesker, som tidligere har haft ansvaret for nationers sikkerhed og omdømme, og som fortæller i dokumentarer, at UFO-fænomenet er virkeligt, at det er overvejende eller helt sikkert rigtigt, at vi bliver besøgt af udenjordiske intelligente væsner i fartøjer med egenskaber, der langt overstiger det, militæret til hver en tid er i stand til.
Som f.eks. denne britiske luftvåbenadmiral:
Denne general fra det belgiske luftvåben. Denne berømte amerikansk rum-ingeniør og astronaut. Eller endnu amerikansk astronaut, der var den sjette mand, der gik på månen.
En perlerække af udsagn og oplevelser
I det første halvår af 2021 har der været en intens stemning i miljøerne omkring ufologien i optakten til chefen for den samlede amerikanske efterretningstjenste Office of the Director of National Intelligence (ODNI)’s såkaldte UAP-rapport – (UAP står for ’Unidentified Aerial Phenomena).
Rapporten udkom 25. juni 2021, og i den kunne man bl.a. læse, at der flyver uidentificerede objekter rundt i det amerikanske luftrum. De flyvende objekter har været observeret af piloter og skibspersonale, som også er registreret på radar fra årene 2004 – 2021.
I rapporten er der i alt 144 observationer, heraf er 143 luftfænomener, Pentagon ikke kan forklare ud fra almindelige normer for klassificering af fænomener i luften.
Om 18 af de 143 registrerede luftfænomener fremgår det, at disse objekter – hvis de ellers er fartøjer – demonstrerer brug af avanceret teknologi, fordi de manøvrerer på en måde, der er usædvanlig. Disse inkluderer, at de forbliver stationære i retning mod vinden, at de bevæger sig med såkaldt umulige hastigheder, at de ingen synlige tegn på udstødning har, og at de udsender radiofrekvens-energi.
Hvorfor ville så mange troværdige vidner lyve?
Derudover er der registreret 11 tilfælde, hvor piloter var tæt på at kollidere med disse objekter. Noget af det, der kom bag på mig var, at omfanget af den officielle viden, man har om UFO’er er usædvanlig stor.
En journalist og New York Times-skribent ved navn Leslie Kean udgav i 2010 en gennemarbejdet fremlæggelse og analyse af alle de officielle observationer og beviser, der har været lige siden 2. verdenskrigs afslutning.
Kean var også med til at afsløre i en artikel i The New York Times, at Pentagon længe havde en hemmelig UFO-efterforskende gren (AATIP), hvis opgave var at finde ud af, hvad de uidentificerede flyvende objekter eller fartøjer, som systematisk bliver observeret af amerikanske piloter, nogle gange uafbrudt i op til 3 år, er.
I Keans bog fremlægger hun sin egen grundige efterforskning, men lader også højtstående ansvarshavende mennesker fortælle deres historier om de begivenheder, som for de flestes vedkommende har været skelsættende for deres liv.
Under deres arbejde bliver de konfronteret med en virkelighed, der vender deres verdensbillede på den anden ende. Det er bl.a. tale om en fransk og en iransk general, en engelsk passagerpilot og flere belgiske politifolk. Kean lader også en fransk generalmajor opsummere det franske rumagenturs (CNES) ”Cometa-rapport” fra 1999, der systematisk blev underbygget af astrofysikere, og som med den franske regerings stempel konkluderede, at den mest realistiske og videnskabelige hypotese var, at mange af de UFO’er, der blev observeret af militært personale, havde oprindelse et andet sted end på jorden.
For godt til at være sandt
Når jeg forsøger at skrive en tekst som den foreliggende, sætter jeg nogle ting over styr, der angår min person. Jeg anser mig selv som et menneske med en sund forbindelse til virkeligheden. Normalt er jeg opdraget til at forstå information som værende gyldig, når man bruger en fungerende hypotese til at forstå, hvordan virkeligheden er indrettet, og derefter skeptisk opdaterer denne hypotese i lyset af nye informationer.
Jeg ser de oplysninger, jeg får gennem journalister og offentlige kanaler som værende tilføjelser til allerede fordøjet viden, der kan hjælpe mig med at forstå, hvad der er virkeligt, om end virkeligheden er politisk eller videnskabelig. Jeg er stadig i tvivl om den information, der kommer fra ufologien.
Det, jeg har set og hørt i løbet af det sidste års tid, siden jeg først begyndte at dykke ned i materialet, virker på en måde som værende ”too good to be true”, hvilket specielt gjaldt, da jeg så nyhedsopdateringen om, at Pentagon officielt havde indrømmet, at de lækkede videoer, som deres piloter havde sendt ud via e-mail, er rigtige:
Jeg føler, at jeg har stået fast på at være agnostisk, når jeg tidligere har nægtet at godtage, at vi bliver besøgt af en udenjordisk civilisation. Der må være noget uldent, nogen fordrejer noget.
Kan det virkelig være rigtigt, at ufologer, eller bare mennesker, der er alment interesserede i rummet, bliver hypnotiseret og vildledt med udgangspunkt i noget, der er så epokegørende, at der nærmest ikke findes noget, der er større?
Min flirt med ufologien er formentlig eskaleret og har sikkert gjort mig til Fox Mulder. Jeg er blevet et gespenst, der i kortvarige faser tror på, at de mennesker, der angiveligt og oprigtigt mener, at de er blevet bortført af rumvæsner, fortæller sandheden.
Jeg bliver kortvarigt overtalt, når jeg ser den professor, der ledte psykiatrifakultetet på Harvard University tro på, at de mennesker, han undersøgte, virkelig blev bortført i fartøjer og eksperimenteret med af væsner, der ikke var mennesker.
For nu slet ikke at nævne rygtet om, at udenjordiske fartøjer er styrtet ned, hentet og undersøgt med henblik på at udvinde teknologi. En australsk journalist, der har vundet det, som svarer til Cavling-prisen, ved navn Ross Coulthart, har interviewet den forhenværende leder af den amerikanske flådes videnskab- og teknologiafdeling, kort før han døde af cancer.
Han hed Nat Cobitz, og han sagde til Coulthart, at han på sit arbejde blev briefet om et hemmeligt projekt, der har til opgave at indhente og udvinde teknologi fra fartøjer, der ikke er lavet på jorden.
Er de danske medier interesseret?
I tider hvor ekstraordinære fortællinger bliver mere og mere udbredte, fordi internettet findes, og fordi konspirationsteorier florerer lystigt, forsøger jeg at fastholde den mest kedelige og skeptiske indstilling til UFO-fænomenet med de pålidelige data, der er. Jeg ved, at de ansvarshavende i de amerikanske sikkerhedstjenester, som har bidraget til UAP-rapporten, også tager deres forbehold;
UAP’erne kan stadig være fejl i de orienteringsinstrumenter, der er på skibe og fly.
Piloterne kan også tage fejl om det, de så.
Teorien om fejl i instrumenter er dog let at afvise, da fejlene konsistent bliver ved med at opstå ifølge øjenvidner; piloterne og de instrumenter, som kun de kender, er netop skræddersyede til ikke at begå fejl.
Hvis ufologien nu alligevel er en løgn, så er det en konspirationsteori, der er lige så sandsynlig som hypotesen om besøg fra rummet.
Men hvorfor ville så mange troværdige vidner lyve?
Den danske presse, der generelt gør et godt stykke arbejde, burde tage de hundredevis af whistleblowers og tusindvis af forskellige stykker autoriseret dokumentation seriøst. Hvis videnskabsjournalister og undersøgende gravergrupper lagde noget energi i at lægge et pres på de officielle instanser, kunne det være, at vi kom nærmere sandheden – eller i hvert fald nogle bedre forklaringer eller bud på, hvad der foregår.
Endelig kunne en sådan proces medvirke til at nedbryde det tabu, som findes omkring UFO-fænomenet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
