UFOLOGI // KRONIK – “I ufologien er god journalistisk verificering af kildemateriale mulig, men påstandene er umulige – og umulige at tro på … Vi afholder os fra anerkendelsen af ufologiens angivelige afsløringer, fordi de simpelthen er for mærkelige til at være sande. Og hvis de er sande, så skal forståelsen af vores egen historie nødvendigvis gennemgå en seriøs omvurdering. Det er svært, og jeg er heller ikke selv nået dertil,” skriver Simon Hjortdal.
Den amerikanske kongress startede i sidste måned en form for offentlig høring, der ikke har fundet sted siden 1960’erne. Meningen med høringen er at give medlemmer af den amerikanske regering lejlighed til at udspørge militære embedsmænd, der har ansvaret for at efterforske UAP-fænomenet (Unidentified Aerial Phenomena, red.).
Der er bl.a. tale om undersekretæren for Det Amerikanske Forsvars Efterretningstjenester, som har ansvaret for at efterforske uidentificerede flyvende fænomener: ukendte objekter, der helt dokumenteret er observeret og registreret af bl.a. flådens jægerpiloter i amerikansk luftrum.
Jacobs blev efterfølgende fortalt af andre fra et andet sted i systemet, at han ikke måtte røbe, hvad han havde set, til nogen
Nærmere bestemt er navnet på kommissionen, hvor høringen fandt sted ”House Intelligence Counterterrorism, Counterintelligence, and Counterproliferation Subcommittee”. Ligesom efterretningstjenesternes UAP-rapport, som blev udgivet i juni sidste år, blev det med høringen slået fast, at mange af de objekter, der er observeret af den amerikanske flådes personale, kan forstås via kategorier af kendte, naturlige og menneskeskabte luftfænomener.
Dog er der en portion af disse observationer, som ikke kan forklares via normale klassificeringer af luftfænomener. I de tilfælde ser det ud til, at disse objekter opfører sig som fartøjer, der anvender avancerede fremdriftssystemer.
I 11 tilfælde har det været tæt på, at amerikanske jagerfly er kollideret med disse objekter. Det skal derudover tilføjes, at det udelukkende er den amerikanske flådes observationer, der er blevet offentliggjort. Hvad resten af det amerikanske militær har opfanget, er endnu ikke blevet offentliggjort.
Ingen landvinding fra rivaler
Det har været efterretningstjenesternes estimat, at disse fartøjslignende objekter ikke er et resultat af militærteknologiske landvindinger fra modstandere i andre lande, såsom Kina eller Rusland. I efterretningstjenesternes rapport er der i alt tale om 143 tilfælde siden år 2004. De kan, ifølge efterretningstjenesterne, indgå i kategorien for ”potentielle naturvidenskabelige opdagelser”.
I 2017 kom det frem via The New York Times, at det amerikanske forsvar havde en hemmelig UAP-efterforskende enhed. I forlængelse af afsløringen lækkede forhenværende flådepiloter videoer til offentligheden, som bl.a. viser et objekt, der roterer stillestående imod vinden. I to af videoerne kan man høre piloternes fuldstændige forbløffelse over, hvad de er vidner til.
Det amerikanske forsvar indrømmede senere, at disse videoer kommer fra amerikanske jagerflys observationsinstrumenter.
Den forhenværende jagerpilot Ryan Graves vedkender sig, at disse objekter blev observeret dagligt på hans vagter i op til to år. Han beskriver også et tilfælde med en ovalformet disk. En anden pilot ved navn David Fravor observerede i 2004 under en øvelse, sammen med sin andenpilot Alex Dietrich, et Tic Tac lignende objekt, som blev observeret på radar og observeret direkte af hangarskibspersonale.
Objektet opførte sig angiveligt intelligent, fordi det bevægede sig hen til den destination, som var beregnet til samlingsstedet for jagerflyene i det tilfælde, at en nødsituation opstår. Det bevægede sig med astronomisk hastighed og med manøvrer, der er umulige at genskabe med daværende og nuværende flyteknologi.
Fejl i instrumenterne?
Mange af disse mysterier er af skeptikere og såkaldte debunkere blevet modsagt. De mest fremtonende argumenter er, at piloterne er desorienterede, at de ikke kender deres egne instrumenter godt nok til, at de kan gennemskue, hvad de ser, og at de laver fejl. Der bliver henvist til optiske illusioner, og at sindet opfatter det, som det vil i en form for instinktiv religiøs rus. Derudover henviser skeptikerne til risikoen for fejl i oberservationsinstrumenterne. I det tilfælde vil det betyde, ifølge Ryan Graves’ udtalelser, at instrumenterne fejler dagligt.
Mange af disse modargumenter er systematisk blevet tilbagesvaret af piloterne og efterforskende journalister og ufologer. Blandt andet Jeremy Corbell, en kunstner og filmskaber, der har forbindelse til det militære personale, som var til stede, da observationerne fandt sted. I et af hans interviews taler han med den instrumenttekniker, som havde ansvaret for F-18-jagerflyenes termiske observationsinstrument ved navn FLIR. Han vedstår, at illusioner er udelukket.
Den såkaldte Gimbal-video er et eksempel på en episode, der af mange skeptikere er blevet påvist som en optisk illusion. Tanken er, at observationsinstrumentet i virkeligheden opfanger et almindeligt passagerfly. Det ser til og med ud, som om at objektet roterer i luften, men i virkeligheden er det FLIR-kameraet, der roterer. Men teknikeren John Ehrhart fortæller til Corbell, at sådan en illusion er umulig, for sådan kan observationsinstrumentet ikke operere.
Et omfattende fænomen
En af de journalister, der var med til at afsløre det amerikanske forsvars UFO-efterforskning, var journalisten Leslie Kean. Før det skete, havde hun med sin bog ”UFOs: Generals, Pilots And Government Officials Go on the Record” systematisk fremlagt alle de offentlige kilder, som har kunnet argumentere for UFO-fænomenets objektive tilstedeværelse og nærmere beskrivelser af dets adfærd.
Der er blandt andre tale om passagerpiloter, en general fra det iranske flyvevåben, en chilensk jagerpilot, en portugisisk jagerpilot, en brasiliansk brigadegeneral, en belgisk luftvåbengeneral og en sergent og en oberst fra det amerikanske luftvåben.
Mange af disse vidner er overbeviste om, at disse fartøjer er så avancerede, at det mest sandsynlige er, at de er tegn på udenjordisk tilstedeværelse. I et tilfælde var der nærkontakt med et objekt, hvis overflade angiveligt viste semantiske tegn.
Hvis man, ligesom jeg, dykker længere og dybere ned i den moderne ufologi, som er godt og vel 80 år gammel, så støder man på vidner og læk, som, hvis man lader sig rive med, fremmaner en bevidsthed om, at vi næsten helt sikkert bliver besøgt af en udenjordisk intelligens.
Det er en rutsjebanetur, som med internettets fleksibilitet er forhåndenværende for alle. Der findes, til min overraskelse, hvis man leder nok, interviews med mennesker, der har haft stillinger langt inde i det amerikanske militær og efterretningstjenester.
Det forholder sig sådan, at hvis journalister og ufologer spørger nuværende ansvarshavende embedsfolk om, hvad de ved om emnet, så fastholdes der en uigennemsigtig og forbeholden retorik. Det bliver fastholdt, at der sker noget uforklarligt, men sandsynligvis ikke noget ekstraordinært, og der forbeholdes en ret til ikke at afsløre militærsensitive oplysninger, der kan kompromittere borgeres sikkerhed.
Tjenestefolk med åben pande
Så snart embedsmændene går på pension, sker der noget andet. Der forekommer pludselig en åbenhed omkring, hvad de har oplevet. Et eksempel er en række ansvarshavende for det missilsystem, der har med atomvåben at gøre, nærmere bestemt de interballistiske missilbaser under den kolde krig.
I 2010 stod disse pensionerede militærfolk frem på et pressemøde og gav deres vidneudsagn. De fortalte om hændelser, hvor blandt andet rødglødende objekter blev observeret tæt over missilbaser, hvorefter missilsystemerne blev lukket ned i flere døgn.
Så sent som sidste år blev der igen afholdt sådan et pressemøde. Formentlig føler disse forhenværende tjenestefolk ikke, at deres bekymringer bliver taget seriøst af de mennesker, som på nuværende tidspunkt har ansvaret for amerikanernes sikkerhed. De fortæller, at de efter deres bizarre oplevelser er blevet mødt med hemmelighedskræmmeri og angiveligt er blevet tilbudt at underskrive juridiske hemmeligholdelsesaftaler for derefter at få som belønning at beholde karrieren. I ufologien er begivenheder som disse et gennemgående mønster.
Et andet vidneudsagn er af en forhenværende premierløjtnant ved navn Robert Jacobs, der havde ansvaret for en prøveflyvning af et atomvåbenbærende missil i Californien i 1964. Han var, ifølge ham selv, via et observationsinstrument, vidne til, at et ovalt objekt afkoblede atomvåbnet og uskadeliggjorde missilet, så det tumlede ned fra himlen.
UFO’en roterede angiveligt rundt om og udstødte stråler på selve missilet. Jacobs blev efterfølgende fortalt af andre fra et andet sted i systemet, at han ikke måtte røbe, hvad han havde set, til nogen.
Kildernes legitimitet
Når man med sund skepsis og en del vantro hører disse vidneudsagn, går ens konspirationsteoretiske alarm heldigvis i gang.
Men i mange af de dokumentarer og interviews, som bliver begået af journalister, understreges det, at disse embedsfolks legitimationsoplysninger er gennemgået og verificeret. Den ufologiske sammenhæng, hvori der bliver verificeret vidner af ubegribelige begivenheder, er så fantastisk, at kriterierne for de ekstraordinære beviser, der skal til, aldrig bliver helt opfyldt, selv hvis kilderne og deres ethos er etablerede efter bogen.
Historien er så ekstraordinær, at sensationalismen ikke forankres i den almindelige popkulturelle bevidsthed
I ufologien er god journalistisk verificering af kildemateriale mulig, men påstandene er umulige og umulige at tro på. Den brede, populære bevidsthed er, selv hvis den journalistiske opbyggelse er gjort via helt legitime kilder, som peger på det ekstraordinære, særdeles benægtende.
Vi afholder os fra anerkendelsen af ufologiens angivelige afsløringer, fordi de simpelthen er for mærkelige til at være sande. Og hvis de er sande, så skal forståelsen af vores egen historie nødvendigvis gennemgå en seriøs omvurdering, der måske kan ødelægge vores antropocentriske verdensbillede. Det er svært, og jeg er heller ikke selv nået dertil.
Afsløringen er sket
Hvis man vender det om, så er det umulige i virkeligheden, at vi ikke bliver besøgt af udenjordiske intelligenser. Kortvarig rejse til andre stjerner, der foregår hurtigere end lysets hastighed kan, efter mit beskedne skøn, ikke naturvidenskabeligt bevises at være umulig. I ufologien tror man på, at det teoretisk set er muligt med et fremdriftssystem, der kan bøje tidsrummet omkring et fartøj og dermed manipulere rummet omkring det.
Selv hvis dette er umuligt, og man bruger fremdriftssystemer, der er langsommere end lysets hastighed, hvad afholder så en potentiel uendelig mængde af tålmodige væsner fra at tage den lange tur herhen og forbi? Hvis de altså er avancerede nok til at vente så længe, og fx er drevet af naturvidenskabelige motiver?
Mere om ufologi: Lyt til Flyvende tallerken | DR LYD med blandt andre Anja C. Andersen, astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet i København
George Knapp, som er en af ufologiens garvede journalister, har sagt, at afsløring af udenjordisk tilstedeværelse er sket for længst. Det er blevet leaket mange gange fra whistleblowere, der har arbejdet for offentlige instanser, men historien er så ekstraordinær, at sensationalismen ikke forankres i den almindelige popkulturelle bevidsthed.
Hvis man dykker langt nok ned i de vidner og det kildemateriale, som er at finde, og hvis man bærer in mente den nylige åbenhed fra de amerikanske efterretningstjenester – at der flyver ting uhindret og på utrolige måder rundt i det amerikanske luftrum, som efter bogen udgør en sikkerhedstrussel, så er de bizarre kilder fra den mere konspiratoriske ufologi samtidig blevet et nøk mere troværdig.
Læs mere om ufologi i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og