TRO & EKSISTENS // POVCAST – Hvem har smadret den rude? Hvem har taget det sidste stykke pålægschokolade, og er det måske dig, der bliver liggende i hængekøjen? Slå følge med præst Kristian Bøcker og lær fire greb, der kan gøre dig til et menneske, du selv og andre kan holde ud.
Det skete en af de søndage, han sad i søndagsskole, den lille Kristian Bøcker, fire år, måske fem? Han husker det ikke præcist, men han kan helt eksakt genkalde sig, hvordan den føltes, synden.
“Det kan jeg. Det har sat sig spor”, fastslår han, der udover at være redaktør på det kirkesatiriske onlinemedie ”Hyrdebrevet Søndag Morgen”, også er sognepræst i Jelling, tidligere viceforstander på Brandbjerg Højskole og forfatter til bogen ”Synd for begyndere”.
Han er dermed manden, der kan afsløre, hvorfor så mange af os i dag stadig slås med en synd, vi dårligt nok ved, hvad er.
“Jeg var inviteret i søndagsskole”, husker han fra tiden omkring 1970.
Hør hele interviewet med Kristian Bøcker her:
“Det var ikke noget, der sådan lå til højrebenet i min familie, men jeg er vokset op i et villakvarter i Mariager lige ved siden af pinsevækkelsens højskole, og de inviterede børnene ind”.
Far og mor og lille Kristian sagde ja, også til den ”fantastiske julefest med den største slikpose, man overhovedet kunne få”, men det var ikke morskab og overflod, men en dyb alvor, det, der satte sig hos knægten.
Så indviklet er det jo heller ikke, det med synd
“Gud går en tur i sin have og spørger Adam: Hvor er du, da han og Eva har gemt sig. De skammer sig, og så siger Gud: Adam, hvad er det, du har gjort? Og hvad gør Adam?” – spørger Kristian Bøcker retorisk.
“Han siger: Det var Eva, der fik mig til det. Det ramte mig. Det med at sende skylden videre. Det kan jeg huske. Så tydeligt. Man skal tage skylden på sig. Lige siden har jeg tænkt, hvem har smadret den rude, hvem spiste resten af pålægschokoladen? Det blev et tema for mig i hele min barndom: Hvornår tager man skylden på sig, og hvornår begår man den synd ikke at gøre det? Jeg havde ikke ord for det som barn. Det har selvfølgelig været en fornemmelse, men det ramte. Det ramte”.
1. Stå ved dine fejl, du er elsket alligevel
Kristian Bøcker har lige siden været optaget af synd og af at stå ved, når man har syndet. Det har været den prisme, han så verden igennem som ung, som forstander, som far, som præst. Som menneske. Han har fulgt syndens udvikling de seneste 50 år. Hvornår er det, man virkelig synder i dag?
“Når man ikke tager sin skyld på sig”, lyder det klart fra ham, der ikke er barn, men fuldvoksen mand og selv synder.
“Lige præcis. Det er vi. Det handler historien jo om. Det er det, der gør Adam og Eva til mennesker. Det, de ikke gør. Det er det, der får dem til at ryge ud af paradiset, kan man sige. Som menneske, men ikke mindst som præst, har jeg erfaret, at mange af os bøvler med netop det. At vi ikke står ved vores synder”.
Det handler om den kærlighed, vi skal have til hinanden, men mange tror, det er sådan noget konkret noget som, at præster og andre troende ikke drikker øl, ikke spiller kort eller har sex før ægteskabet
Men det kan man roligt gøre, mener han, for vi er elskede alligevel.
“Det er det, hele kristendommen går ud på”, konstaterer han.
Efterhånden, som hans erfaringer med folks og egne synder voksede, samlede han sammen til en bog, som han siden har udbygget med foredrag og samtaler.
Synd for begyndere udgivet på Bibelselskabets Forlag er dog ikke, som mange sikkert ville forvente, en stor bog. Det er en lillebitte bog.
“Så indviklet er det jo heller ikke, det med synd”, påstår præsten og taler straks videre om, at der er mange slags synd.
Der er den slags synd, der hører til menneskets store syndefald ved ikke at rette sig efter Gud og blive i haven, som vi lige hørte om, og der er synd i forhold til jødedommens 10 bud og de mange andre påbud og forbud i Det Gamle Testamente.
2. Fællesskabet er større end dig
Men så sker der noget med synden i Det Nye Testamente, hvor Jesus bliver født, og kristendommen bliver den tro, samfundene i vores del af verden samles om.
Noget, der sætter sig afgørende spor i vores samfund, om vi tror eller ej.
Kristian Bøcker undersøgte, læste, skrev og fandt frem til en enkel definition på synd, som kan bruges i dag.
“Synd er brud med fællesskabet”, sammenfatter han.
“Brud med fællesskabet mellem Gud og det enkelte menneske og mellem os mennesker”.
Fællesskabet med Gud er det, han arbejder med som præst, men det rækker videre end det, mener han og prøver at forklare, hvorfor det kan betyde noget for, hvordan vi alle sammen er overfor hinanden anno 2021.
Han ser den manglende omsorg og hårdheden i blikket i dem, der ikke ser hverken sig selv eller andre som det, de er
“Vi træder ud af fællesskabet med Gud, når vi vil være noget andet, end vi er. Det er det, Adam og Eva gør. Det er det, vi kan lære af den historie. De vil være noget andet og mere, end de er. At træde ud af fællesskaber med mennesker, kender vi alle sammen til i stort og småt”, fastslår han og tilføjer:
“Og jeg tror, vi alle ved, at det er en synd”.
Ifølge præsten handler den rigtigt tunge synd ikke om at ryge eller stjæle. Det handler om ikke at ville fællesskabet.
“Det handler om den kærlighed, vi skal have til hinanden, men mange tror, det er sådan noget konkret noget som, at præster og andre troende ikke drikker øl, ikke spiller kort eller har sex før ægteskabet. Men det er ikke det i sig selv, der er syndigt. Det syndige er, hvis man ikke vare på det fællesskab, man er del af”.
3. Du, jeg, vi, dem, vi sejler alle i båden
Men hvorfor er det så vigtigt for ham at tale og skrive om synden?
“Fordi det er en realistisk skildring af menneskelivet. Vi er syndere. Ordet siger noget væsentligt om, hvad det vil sige at være menneske. Vi bryder ofte med fællesskabet. Det er en erfaring, vi alle sammen har. Så jeg synes næsten, at synd skal være et plus-ord, forstået på den måde, at vi får lov at være, som vi er, fordi der står, at vi er syndere”, siger han og uddyber:
“Vi ved godt, at vi klokker i det gang på gang. Når det så står sort på hvidt i Bibelen, kan vi se, at den handler om os, og at det er ok, at vi er mennesker, der ikke er perfekte. Vi er set som dem, vi er”.
Mit indtryk er, at især mange unge lider under det
Ikke at stå ved sig selv og sine synder er som skrevet noget af det, Kristian Bøcker er meget optaget af. Han ser det ske.
Han ser den manglende omsorg og hårdheden i blikket i dem, der ikke ser hverken sig selv eller andre som det, de er: Syndere, mennesker, der begår fejl.
“Der ligger en stor befrielse i at blive set som sådan, for så behøver vi ikke løbe fra os selv, som om vi har en vis herre i hælene. Vi kan stå ved os selv. Her tænker jeg ikke nødvendigvis kun på de store svigt, man kan ligge vågen over mange år senere. Også de små daglige livs ødelæggelser kan man leve med, hvis man accepterer sig selv som synder”.
4. Tag ikke dig selv højtideligt
Han taler videre om, at perfektionismen i de senere generationer er taget til. Vi skal ikke være syndere, men perfekte, dygtige, flittige, omsorgsfulde. Altid.
“Mit indtryk er, at især mange unge lider under det”, siger Kristian Bøcker.
At vide, at man ikke skal være perfekt, men at det er ok at være en synder, ligger i følge ham kristendommen, fordi troen er, at Gud ved, hvem vi er, elsker os og tilgiver os betingelsesløst.
Alene samtalen om det kan måske løsne livet for nogle, forestiller han sig, men ikke hvis det alene handler om, at man bare skal synde løs og lade fællesskabet fare.
“Man skal ikke blive liggende i hængekøjen, men skal rejse sig for sit medmenneskes skyld”, lyder det fra Kristian Bøcker, og han tror, det kan fænge hos unge og ældre i dag.
“Synd kan også være, at man tager sig selv for højtideligt”, siger han så og skaber et fællesskab med latteren over at falde i egen fælde. Som vi gør gang på gang.
“Den største synd er ikke at føle sig elsket af Gud og at vide, at alle andre er det, og at vi derfor skal tage vare på fællesskabet med både ham, os selv og hinanden, men nummer to på listen? Det er altså det ikke at le. Af sig selv. Husk nu det, Kristian”, siger han til sig selv. Og ler igen.
Kristian Bøcker
Født 1966. Gift, far til fire.
Cand.theol., Aarhus Universitet. Fra 2013 sognepræst i Jelling, fra 2006 sognepræst i Randbøl.
Forhenværende viceforstander på Brandbjerg Højskole. Redaktør på onlinemediet “Hyrdebrevet Søndag Morgen” og forfatter til bogen “Synd for begyndere” (2018), Bibelselskabets Forlag.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og