Hvordan forebygger vi bedst overvægt blandt børn og unge?

i Danmark/Featured/Liv & Mennesker af

DEBAT – Regionspolitikeren fra Venstre, Jørgen Winther, kom i denne uge med et forslag om at belønne slanke konfirmander med 22.000 skattefrie kroner for at forebygge fedme hos børn og unge. Men sådan et forslag vil gøre mere skade end gavn, advarer Morten Elsøe, der i sit svar til Winther kommer med fire argumenter for, hvorfor pengepræmier til slanke børn er en dårlig idé.

Vil løftet om en 22.000-kroners pengepræmie til slanke konfirmander forebygge fedme hos børn og unge?

Det tror Venstre-politikeren, Jørgen Winther, ifølge en artikel til TV2 Østjylland fra d. 6 august. Han mener, at det er incitamenter som dette, der mangler, hvis fedmeproblemet skal kommes til livs. Men er der hold i det?

Det korte svar er et klokkeklart: Nej!

Faktisk tror jeg kun, at et sådant initiativ vil have en negativ effekt. Det er der umiddelbart fire grunde til:

1. Overvægtige børn mangler ikke et incitament til at tabe sig. Tværtimod.

De fleste ved godt, at det ikke er en dans på roser af lide af overvægt som barn.

Jo større overvægt, jo større risiko for mobning og gymnastiktimerne er bare ikke særligt fornøjelige, hvis man ikke kan hvad de andre kan – og bliver valgt sidst til rundboldholdet.

Men effekten af overvægt på livskvaliteten hos børn, stikker dybere end det.

I Danmark tror de fleste nemlig stadig – fejlagtigt – at ens kropsvægt er indenfor bevidst kontrol og dermed, at man selv er skyld i den.

Jeg tvivler stærkt på, at dette usaglige og useriøse forslag nogensinde bliver vedtaget i nogen form. Desværre tror jeg, at det allerede har været skadeligt

Denne overbetoning af det personlige ansvar fører til selvbebrejdelse over egen vægt, baseret på en overvurdering af egen kontrol over vægten.

Børnene synes med andre ord, at de burde kunne finde ud af at blive slanke, og når de ikke formår det, ser de sig selv som både fiaskoer og skyldnere – på trods af, at fedmeepidemien er et samfundsskabt problem og børn især må ses som ofre i denne sammenhæng.

Det store fokus på fedme, har sandsynligvis også fodret børnenes tanker om, hvor farligt det er at være overvægtig.

I hvert fald vurderer de deres sundhed lavere end børn med en cancerdiagnose gør, og generelt falder børns livskvalitet i takt med, at tallet på vægten stiger.

Det er dermed næppe yderligere incitamenter, der mangler.

2. Økonomiske incitamenter virker overhovedet ikke.

Motivation for sundere adfærd er et svært misforstået begreb. Det har min kollega og jeg lavet en hel podcast-episode om, men essensen er, at vi typisk beror alt for meget på såkaldt “ekstrinsisk motivation”.

Ekstrinsisk kan oversættes til “afledt” eller “indirekte”. Det er når man gør noget, fordi det medfører et separat resultat – modsat “intrinsisk motivation”, hvor der er en iboende, direkte belønning for ens handlinger.

Der findes forskellige former for ekstrinsisk motivation og den dårligste af dem alle – den, der er forbundet med mindst succes over tid– er den der kaldes “ekstern regulering”.

Og hvad er det så? Jo, ekstern regulering af adfærd dækker over, når man gør noget for at

  • opnå belønning
  • undgå straf
  • leve op til socialt pres

Med andre ord: den motivation, som Jørgen Winther benytter sig af, er den type, der virker allerdårligst.

Faktisk er der lavet en del studier på netop økonomiske incitamenters effekt på vægttab, og i en metaanalyse fra 2008 af ni af disse studier, fandt de:

“…no significant effect of use of financial incentives on weight loss or maintenance at 12 months and 18 months.”

Der var dog en trend hen mod, at belønninger givet for en specifik adfærd virkede bedre end belønninger koblet op på målet.

Børnene synes med andre ord, at de burde kunne finde ud af at blive slanke, og når de ikke formår det, ser de sig selv som både fiaskoer og skyldnere – på trods af, at fedmeepidemien er et samfundsskabt problem og børn især må ses som ofre i denne sammenhæng

Og det understreger endnu en vigtig fejl i denne motivationsmetode:

Overvægt er ikke en adfærd, ligesom rygning er det.

Det er et resultat af en række forskellige, mere eller mindre automatiserede handlinger, foretaget over lang tid og påvirket især af ens fysiske, psykiske og sociale miljø – samt ens gener.

En pengepræmie for at nå et vægttabsmål er altså fuldstændigt afkoblet fra den adfærd, man gerne skulle ændre og vidste man hvordan denne adfærd skulle ændres, ville det ikke kræve løftet om en pengepræmie at gå i gang (se punkt 1).

3. Pengepræmien vil belønne i forvejen velstillede.

Der er stor ulighed i sundhed i Danmark og overvægt hos børn følger overvægt hos deres forældre.

Omvendt vil børn af typisk velstillede, sunde og slanke forældre, også være sunde og slanke – og i øvrigt næppe mangle noget.

Da det nu er etableret (se punkt 2) at pengepræmien sandsynligvis ikke vil have en effekt på forekomsten af overvægt, vil implementeringen effektiv blot forsyne personer der typisk er mere velstillede, med endnu flere midler.

Uden at dette skal blive et politisk indlæg, har jeg svært ved at se hvorledes det er den bedste måde at bruge vores skattekroner på

4. Overvægtige børn får blot endnu en straf.

Når noget kan vindes, kan det også tabes. Bevidstheden om pengepræmiens eksistens, vil sandsynligvis fylde omkring konfirmationsalderen.

Når vægten stadig ikke er “normal” vil det krydre en i forvejen svær tid for især overvægtige unge, med en yderligere fiaskooplevelse.

Og dem er der ikke mangel på, blandt overvægtige børn og unge.

Mens alle de slanke venner og veninder – der i øvrigt altid har været slanke, fordi deres forældre er slanke – får fordoblet deres i forvejen store pengehøst på konfirmationsdagen, fordobles skammen hos de i forvejen overvægtige.

:::::

Jeg tvivler stærkt på, at dette usaglige og useriøse forslag nogensinde bliver vedtaget i nogen form. Desværre tror jeg, at det allerede har været skadeligt.

For mens hele denne debat står på, sker der noget rigtigt skidt: de børn, der allerhelst vil gemme sig, fordi de skammer sig over deres vægt, er nu centrum for en opmærksomhed de aldrig har bedt om.

En opmærksomhed, der sandsynligvis forstærker en central overbevisning hos de overvægtige børn: At de er forkerte og derfor skal skamme sig.

Nu kan jeg ikke tro, at dette i virkeligheden er formålet med forslaget, og jeg tror faktisk også, at politikeren har gode intentioner.

Men det havde nok været på sin plads, hvis han havde rådført sig med nogle af de “kloge mennesker” han omtaler i artiklen, før han ytrede idéen offentligt.

Topbillede: Flickr, Konfirmander fra Thyholm Kirke 2006. 

Morten Elsøe er cand.scient. i molekylær ernæring, ekstern lektor på Aarhus Universitet og selvstændig sundhedsdebattør, med et mål om at få videnskaben tilbage i sundhedsdebatten.

Seneste artikler om Danmark

Da kvinder tog magten

NY BOG – Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær, Britta Schall Holberg, Grethe Fenger Møller,