mor på dansk

Hvordan er man mor på dansk?

i Klumme/Liv & Mennesker af
SYDSTATSLIV // KLUMME – At få børn er for de flestes vedkommende at sige ja til et liv med usikkerhed og tvivl. Læg dertil et udlandsophold oveni – og usikkerhederne får en ekstra dimension. Det mærker Julie Bendtsen på sin nattesøvn. Hun grubler over, hvordan skal det gå, når hun og familien en dag flytter tilbage til Danmark. Hvordan omstiller man sig til at være mor på dansk efter adskillige år i udlandet med børn, der ikke er vokset op i en dansk hverdag?

Vi har ikke planer om at flytte hjem de næste par år. Men tankerne, om hvordan det vil gå, når vi engang gør, melder sig jævnligt. Og som så meget andet har de udviklet sig gennem de snart seks år, vi har tilbragt i Syden.

Jeg er begyndt at få seriøse usikkerhedskvaler i forhold til min håndtering af en fremtidig hjemflytning, og lige nu handler de især om én ting: Hvordan vi skal lære at være forældre på dansk. For jo længere vi kommer fra den dato, vi forlod Danmark, jo mere fjerner vi også fra fornemmelsen af, hvad det vil sige at være børn og forældre i det land, vi sagde på gensyn til.

Det er alt det andet. Det følelsesmæssige. Det modenhedsmæssige. Fornemmelsen af, at danske børn er “mere fremme i skoene”

Tidligere brugte jeg en masse energi på at bekymre mig om, hvorvidt vores børn nu ville lære at læse og skrive dansk på et ordentligt niveau, og om hvor svært det ville blive for mig at få et arbejde efter x antal år som SAHM (Stay At Home Mom for de uindviede). Nu er det i højere grad blevet bevidstheden om, hvor milevidt vores børns opvækst her ligger fra den, de vil have i Danmark, der nager.

Det er ingen overraskelse for nogen, at der er forskel på danske og amerikanske børn, og Syden giver det et ekstra lag. Jeg har tidligere på siden her fortalt, hvordan vores børn ikke bander, de tiltaler voksne med Ms eller Mister foran, og der er i måden, de lever på, helt utvivlsomt en langt mindre grad af den selvstændighed og autonomi, man finder hos danske børn og snart-teenagere.

Vores børn kan godt selv gå ned til vennerne længere ned ad vejen, men alt dét med selv at cykle til skole, til sport eller længere væk end 500 meter – er komplet ukendt land for dem. Lige den del af det kommende liv som “danskerbørn” volder mig nu ikke søvnløse nætter. Det er trods alt relativt ligetil at være ny i trafikken og gøre provinsbyernes stisystemer usikre.

Vi forældre er så gode til at støtte os selv og klappe hinanden på ryggen, når vi gentager mantraet, at “børn er jo så tilpasningsdygtige”, efter vi har valgt at tage dem med på vores eget dybe vand

Det er alt det andet. Det følelsesmæssige. Det modenhedsmæssige. Fornemmelsen af at danske børn er “mere fremme i skoene”.

Jeg ved fra danske familier, som er flyttet hertil med teenagebørn, at amerikanske børns modenhed – eller mangel på samme – kan være et kæmpe problem. Flytter man hertil som dansk teenager med alt, hvad det indebærer af frihed, ansvar, selvhjulpenhed og identitet, kan de amerikanske jævnaldrende forekomme ekstremt umodne. I en grad, der faktisk kan gøre det svært at danne nære, værdifulde venskaber.

For os – eller vores børn – vil det være omvendt. De kender kun til den amerikanske måde at være skolebarn på. Betyder det, at de vil være de umodne, når de kommer hjem? At de ikke vil være street smart nok, at de ikke vil have nok kant? Og overvejelsen melder sig, om vejen frem er at tilegne sig mere af det, eller bevarer vi troen på, at man kommer med en formel, der – også – fungerer. Og hvad er det egentlig, der definerer modenhed?

De vil komme til Danmark med en akademisk styrke og med respekt for og værdsættelse af både lærere og undervisning, som jeg er ret overbevist om, vil ligge langt foran, hvad de ville have udviklet i den danske folkeskole. Børn og unge i USA er generelt mere autoritetstro, når det kommer til skolen og lærerne.

Det fungerer for vores børn, som aldrig har kendt andet, men for at føle sig tilpas og hjemme i en dansk folkeskole, vil de måske være nødt til at udvikle et lag af mildt anarki. Hvordan lærer man sine børn dét, uden at kompromittere dét, de føler, er rigtigt?

mor på dansk
Julie Bendtsens tanker kredser om, hvordan hun bliver mor på dansk. Hendes børn er vant til en amerikansk hverdag – bl.a. med et anderledes forhold til autoriteter og mindre autonomi. Foto: Jill Rose, Pixabay

Skolen er én ting. Det mere løsslupne sociale liv er en anden. Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed har 20 % af 11-årige danske drenge og 7 % af pigerne prøvet at drikke alkohol. For de 13-årige er tallene 39 % for drenge og 34 % for piger. 2 % af de 13-årige hos begge køn drikker alkohol ugentligt. Det er heldigvis et markant fald fra tidligere år. Men det er altså stadig højt.

Vores datter er 10, og det er en fuldstændig grotesk forestilling for mig, at hun inden for det næste halvandet år skulle begynde at eksperimentere med alkohol. Bevares, jeg drak da øller i skoven inden festerne i ungdomsklubben, og der er mere end én god grund til, at tanken om Pisang Ambon med mælk nu giver mig en matchende farve i hovedet. Men det var dengang i Fakse Ladeplads. Nu er nu et eller andet sted halvvejs over Atlanten.

Alkohol blandt (så) unge er et non-issue her. Det er slet ikke muligt at købe alkohol, før man er 21. Og nej, medmindre man kender en, der køber det for sig, er der ingen vej udenom. Alle forretninger skal se bevis på alder – en ting, jeg fandt utroligt smigrende de første fem gange, jeg blev bedt om at vise ID i supermarkedet. Indtil jeg fandt ud af, at det ikke handlede om, at jeg har formået at holde mig så stram i betrækket, at jeg kan gå for en 20-årig, men at det simpelthen er loven.

Selvfølgelig finder langt de fleste unge deres vej ind i alkoholtågerne før eller siden. Men herovre sker det altså ikke som hverken 13- eller 15-årige.

Vi forældre er så gode til at støtte os selv og klappe hinanden på ryggen, når vi gentager mantraet, at “børn er jo så tilpasningsdygtige”, efter vi har valgt at tage dem med på vores eget dybe vand. Og så glemmer vi fuldstændig at tage ansvar for og vare på vores egen tilpasningsdygtighed, som i de her tilfælde er noget mere flosset. Jeg aner i hvert fald ikke, hvordan jeg skal forberede mig på omvæltningen – og hvordan jeg skal være mor på dansk.

Jeg håber, vi alle lærer det hurtigere, end jeg frygter. I første omgang tager vi lige et par år i Chicago. Mon ikke det kan hjælpe lidt på akklimatiseringen?


LÆS FLERE KLUMMER I POV OM SYDSTATSLIV HER


Topillustration: Danske børn på stranden. Leif Hellman, Pixy.org

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Julie Bendtsen, f. 1978
Cand.mag i engelsk og retorik. Et år i Costa Rica, et semester i Amsterdam samt jobs som forlagsredatør, kommunikationskonsulent, journalist og redaktionssekretær.
Siden 2015 bosat i Raleigh, North Carolina, med mand og to børn; bruger helst en del af tiden som SAHM (stay at home mom for de uindviede) på observation og integration, weekendture til Nashville, kunsten at mixe den perfekte margarita og glæden ved en frisktappet IPA indtaget fra tilskuerpladserne ved Carolina Hurricanes’ hjemmekampe (præcovid, naturligvis).

Seneste artikler om Klumme