Hvor mange børn kan indkøres i en vuggestue på én gang?

i Politik & Samfund/Børn & unge af

SAMFUND // DEBAT – Da Nikoline Gudomlund takkede ja til en plads i den lokale vuggestue, viste det sig, at der skulle indkøres otte børn samtidigt. Set fra et økonomisk perspektiv er det smart at udfylde ledige pladser hurtigt, men set fra børnenes perspektiv er det fortvivlende. Selv om pædagogerne i den pågældende daginstitution er dygtige, havde de svært ved udføre det vigtige arbejde, som indkøringen kræver. 

Vuggestueliv er noget andet end dagpleje. Den del var jeg helt afklaret med, da jeg trykkede ”accepter” til den tilbudte plads i den lokale vuggestue. Vuggestuen er en del af en stor integreret daginstitution med 48 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn. Børnene er ikke i stuer, men i teams. Det betyder, at i stedet for de typiske 12 børn og tre pædagoger har denne her teams med 24 børn og seks pædagoger.

Min søn er næsten to år, da han starter efter et år i dagpleje med tre andre børn hos en fantastisk kvinde. Oprindeligt ville jeg have ham i vuggestue fra start, men med de lange ventetider i Københavns Kommune var det tidligst muligt, når han var halvandet. I stedet fandt jeg en skøn dagpleje og valgte, han fik et helt år der. Nu er det dog tid til vuggestue. Han er den ældste i dagplejen, og vuggestue er nærmest et krav for at få en plads i børnehaven grundet begrænsede pladser og søskendegaranti.

En hurtig søgning på råd til indkøring sammen med udsendelser og historier, havde forberedt mig på at vuggestuen var noget helt andet end dagpleje. Min mavefornemmelse for denne daginstitution har dog altid været god og alle taler godt om den.

Det som jeg er utryg ved, er selve indkøringen. Børn tilpasser sig og det er så vigtigt at de altid ved, at der er en voksen til at hjælpe dem. Hvis de mister den tiltro, begynder de i stedet at regulere de svære følelser og oplevelser selv uden den voksnes hjælp

Samtidig ser jeg børnepasning som en del af min aftale med velfærdssamfundet. Jeg går gladelig på arbejde og imens sikres der god pasning af mit barn. På den første dag mødte jeg allerede ved hoveddøren andre forældre. Det er jo helt fint at køre flere børn ind samtidig og måske endda rart at kunne følges med andre nye. Som vi kom op i lokalet kom der flere og flere forældre. Det viste sig, at der skulle køres otte børn ind samtidig. Der var fem på to år og tre på et år. Personalet var søde og fortalte at selvom det ikke var optimalt, var det bestemt muligt.

Det store antal nye børn skyldtes en uheldig kombination af flere udmeldte børn og allerede planlagte ledige pladser pga. ryk til børnehaven. Daginstitutionen må jo ikke have ledige pladser og alt skal fyldes. Der var ingen mulighed for at udskyde et par stykker 14 dage eller en måned. Forældrene var selvfølgelig ikke taget med på råd i den beslutning. Det er først til mølle og siger man nej til en plads er der ingen garanti for, hvornår der er en ny.

Økonomi og børns trivsel går ikke altid hånd i hånd

I pladsanvisningens bureaukrati er der altså blevet rykket rundt på børn, så der ikke var ledige pladser. Set fra et økonomisk perspektiv er det smart. Set fra et børneperspektiv er det fortvivlende. Fundamentet for indkøring er, at barnet etablerer en tryg relation til en eller flere pædagoger. Det er dem, barnet skal gå til ved gråd, hjælper med det praktiske og tjekker op på barnets trivsel.

Det er dog noget nær umuligt at få en tryg relation til en pædagog, når der er otte nye børn. Flere forældre havde sat en uge af til indkøring og de børn blev, forståeligt nok, prioriteret. Det var børn, hvor forældrene gik på dag 2 og de både spiste og sov der på dag 3. De var kede af det og ville sidde på skødet. Præcis som der skal være plads og nærvær til, men som kræver ekstra når man sætter så kort tid af til indkøringen.

Der var bare ikke meget plads på skødet eller ved bordet til de børn, hvis forældre stadig var der. På 4. dagen kunne jeg gå i 10 minutter, hvorefter de hentede mig på, fordi min søn ikke kunne trøstes. Jeg havde forklaret om dynebetrækket og kaninus, men pædagogen havde også travlt med andre nye børn, der skulle puttes, have sut og hjælpes.

Jeg vil gerne slå fast, at det er nogle virkelig dygtige pædagoger i den daginstitution. Jeg har set dem trøste og støtte både børn, der har været der længe og børn, der er i gang med indkøring. Det arbejde og den måde de gør det på er fantastisk

Så efter 10 minutter på gangen trøstede jeg og blev der til min søn igen følte sig tryg og glad i daginstitutionen, hvorefter vi tog hjem og spiste frokost og sov middagslur. På den 8. dag sov han der for første gang. Det var omtrent samtidig med, at jeg godt kunne se at en 8-15 vuggestuedag i uge tre af indkøring havde trænge kår og begyndte at rykke rundt på planer og job.

Samtidig har det betydning for de eksisterende børn. Der er mindre tid til de børn, der er kørt ind. De nye børn kræver ekstra tid, nærvær og energi og den går kun fra ét sted; De eksisterende børn. Hvis man erstattede en tredjedel af medarbejderne på en arbejdsplads ville der hurtigt være enighed om at det har afgørende betydning for medarbejderkulturen.

Nye medarbejdere lærer takt og tone, regler og sociale normer fra de eksisterende medarbejdere. Hvis man erstatter en tredjedel af medarbejderne skal virksomheden bruge en masse kræfter på at etablere en ny medarbejderkultur. Det samme sker i en børnegruppe. Der er flere nye, der skal lære af færre eksisterende børn.

Pædagogerne skal altid vejlede og guide børn, men deres opgave ved en så stor udskiftning af en børnegruppe, skal tages seriøst og gives tid. Det er en masse børn, der skal lære hinanden at kende og her er pædagogernes nærvær og faglighed helt essentielt, men det kommer under pres når der skal indkøres så mange børn på en gang.

De vigtige relationer mellem børn og pædagoger

Jeg vil gerne slå fast, at det er nogle virkelig dygtige pædagoger i den daginstitution. Jeg har set dem trøste og støtte både børn, der har været der længe og børn, der er i gang med indkøring. Det arbejde og den måde de gør det på er fantastisk. Jeg er stadig tryg ved at overlade mit barn til dem, når han er kørt ind.

Det som jeg er utryg ved, er selve indkøringen. Børn tilpasser sig og det er så vigtigt at de altid ved, at der er en voksen til at hjælpe dem. Hvis de mister den tiltro, begynder de i stedet at regulere de svære følelser og oplevelser selv uden den voksnes hjælp. Hvis den voksne skal hjælpe, kræver det både at barnet forstår at det skal opsøge den voksne og at den voksne kender og forstår barnet nok til at se barnets tegn på hjælp.

Den eneste tilnærmelsesvise vinder er pladsanvisningen, der kan dokumentere at alle pladser er fyldt og ingen tomme pladser går ”tabt” til fordel for en god indkøring, trygge relationer eller gode forhold for børn, forældre og pædagoger

I yderste konsekvens er det denne proces, der går galt i vores daginstitutioner når pædagogerne presses for meget. Det her pres handler ikke kun om minimumsnormeringer, men også forholdene i de sårbare perioder som indkøring.

Barnets første møde med en pædagog og daginstitution er netop der, vi som samfund signalerer, hvad vi mener nærvær, faglighed, omsorg og trygge relationer betyder. Det er her vi fortæller vores børn, hvor vigtigt det er eller i værste tilfælde, hvor irrelevant det er i forhold til børns liv. Det er et system tilsyneladende uden vindere. Børn der får en omtumlet start på vuggestuelivet, utrygge forældre og pædagoger, der skal løbe alt for stærkt gavner absolut intet.

Den eneste tilnærmelsesvise vinder er pladsanvisningen, der kan dokumentere at alle pladser er fyldt og ingen tomme pladser går ”tabt” til fordel for en god indkøring, trygge relationer eller gode forhold for børn, forældre og pædagoger.


Foto: Pexels. 

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Nikoline Gudomlund er cand. mag. i Pædagogik og Kultur- og Sprogmødestudier og arbejder som koordinator. Hun skriver om forældreskab, sårbarhed og selvudvikling indenfor psykologi og pædagogik.

Seneste artikler om Politik & Samfund