Grønland

Debat: Problemet med de grønlandske eksperimentbørn peger tilbage på Grønland

i Børn & unge/Historie af
UNDSKYLDNING // DEBAT – Statsministerens undskyldning til de såkaldte eksperimentbørn fra Grønland er en forsimpling af historien, der siger mere om den tid, undskyldningen falder i, end den begivenhed Mette Frederiksen prøver at sone, skriver Mike Stoltenborg Sørensen.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Statslige undskyldninger for historiske ugerninger er i sig selv en uskik, men det er særlig beklageligt, når undskyldningen påtager sig den fulde skyld for noget, historien ikke kan stå inde for.

Eksperimentbørnene er de 22 grønlandske børn, der i 1951 blev tvangsflyttet til Danmark som led i tilnærmelsen til dansk kultur og normer. Hensigten var, at de grønlandske børn skulle vende tilbage og berige Grønland med den ”danske måde”, som børnene havde tilegnet sig under opholdet i Danmark.

I dag ved vi, at fordanskningen af de 22 grønlandske børn fejlede bravt med store sociale konsekvenser til følge.

Man kan frygte, at fjendtligheden mod Danmark står i vejen for, at grønlænderne vender blikket indad, når de skal finde årsagen til landets mange sociale problemer

Det var en vildfarelse at tro, man kunne modernisere Grønland efter dansk forbillede ved at flytte grønlandske børn til Danmark og sende dem retur, når de havde fået dansk levevis ind under huden. Set med 2020-briller virker det både naivt og usympatisk at fordanske børn langt væk fra deres familier i en tro på, at de kunne flytte tilbage og hjælpe den grønlandske modernisering på vej.

Det ændrer imidlertid ikke på, at tilnærmelsen til Danmark i høj grad udgik fra grønlænderne selv. Fra omkring 1930’erne arbejdede de grønlandske modernister på at modernisere Grønland efter dansk forbillede. Det skulle bl.a. ske gennem mere danskundervisning, omlægning fra sælfangst til industribaseret fiskeri og koncentration af befolkningen i byer. For de progressive grønlændere var der ingen tvivl om, at nærmere tilknytning til Danmark var nødvendig for en vellykket modernisering.

Danske politikere var som indledning påpasselige med at stimulere den grønlandske modernisering ved at fordanske Grønland. Tanken var at bevare grønlandsk kultur, sprog og tradition, så grønlænderne ikke blev tromlet over, som det både skete i overført og bogstavelig forstand for de oprindelige folk i Nordamerika.

Først i slutningen af 1950’erne voksede en opposition til modernisternes danske tilnærmelser frem. Synspunktet var, at modernisering skulle ske gennem en større grad af selvstyre. Modsætningen gav næring til den samme sociale afstand mellem grønlændere og danskere, som vi ser i dag, når grønlændere og grønlandske politikere nu begræder dansk indflydelse i Grønland.

Beslutningen hvilede på det samme tankegods, som toneangivende grønlændere havde gennem årtier

Som det fremgår af mit historiske oprids, var det ikke udtryk for dansk ondskab eller storhedsvanvid, da 22 grønlandske børn i 1951 flyttede til Danmark for at vende tilbage og føre Grønland ind i fremtiden.

Beslutningen hvilede på det samme tankegods, som toneangivende grønlændere havde gennem årtier. Gennem årene har Danmark postet mange milliarder i det grønlandske samfund. Det er der bl.a. kommet et sundhedsvæsen, skolesystem og et erhvervsliv ud af, som alle grønlændere nyder godt af. Det gælder også de næsten 5 mia. kr., som Danmark hvert år sender til Grønland i bloktilskud og danskbetalte sagsområder.

Det er halvdelen af landets BNP.

Grønland
I august 2019 sagde statsminister Mette Frederiksen på Danmarks vegne undskyld til Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn. I sidste uge sagde hun så undskyld til de 22 eksperimentbørn fra Grønland.

Med sin undskyldning til 22 grønlandske børn har Mette Frederiksen kun givet mere næring til den grønlandske offermentalitet. Man kan frygte, at fjendtligheden mod Danmark står i vejen for, at grønlænderne vender blikket indad, når de skal finde årsagen til landets mange sociale problemer.

Over en tredjedel af personer født i 1995 eller senere er vokset op i en familie med alkoholproblemer.  Hvert femte barn har været udsat for seksuelt misbrug. Nogle steder i Østgrønland gælder det for hver andet. Grønlandske unge har verdensrekorden i selvmord, som ikke overraskende hænger sammen med en opvækst med vold, overgreb og alkoholisme.

Desværre virker det til, at grønlænderne ikke ser bjælken i eget øje, så længe de fokuserer på splinten i broderlandets ditto. Undskyldninger fra Danmark fastholder grønlændere i forestillingen om, at andre har ansvaret for deres selvforskyldte problemer.


LÆS ALLE MIKE STOLTENBORG SØRENSENS ARTIKLER HER
LÆS MERE OM GRØNLAND HER


Topfoto: Pixabay
Indsat foto: Statsministeriet

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Mike Stoltenborg Sørensen (født 1992) har en bachelor i historie med tilvalg i journalistisk formidling. Uddannet cand.mag. i historie ved Aarhus Universitet juni 2019. Under kandidatuddannelsen var Mike i praktik på Christiansborg som medlemssekretær for et folketingsmedlem. Siden september 2019 har Mike arbejdet som politisk medarbejder for Venstre på Christiansborg.
Efter en alvorlig ulykke i 2013 tog Mike et stort pensum i livets skole ved siden af de akademiske studier. Det har affødt en række indlæg om livet og meningen med det i Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. Samme sted har han skrevet debatindlæg om så forskellige emner som Grønlands selvstændighed og god opførsel i trafikken.

Seneste artikler om Børn & unge