KLUMME – Du har sikkert også prøvet det. Du ligger på sofaen og nyder den dér søde, dejlige lur, hvor du er halvt vågen og halvt fortabt i skønne drømmerier. Du er doven og dejlig varm, og livet er helt overnaturligt skønt lige nu, hvor du danser om kap med englene på kanten af søvnen… Hvis det altså ikke var for den nævenyttige flue, som ikke vil forsvinde.
Du vifter den væk, halvt i søvne. Det virker ikke. Den bliver ved med at trippe og trappe rundt på dine arme og dupper på din hud med sin lille snabel. Du hiver i slumretæppet og dækker dig til så meget som muligt, men fluen er klog. Den ved, at du skal trække vejret, så den danser bare videre på din kind. Du ender med at konkludere, at du er nødt til at rejse dig og løse problemet. Din himmelske lur er ødelagt af et irritationsmoment, der ikke vil gå væk.
Disse fluer kender vi alle. Også i overført betydning. Irritationsmomenter, der forhindrer flowet, og som gør, at vi må rejse os fra sofaen for at håndtere dem. Ligesom når en flue havner i vores suppe. Vi drømmer vel alle om at kunne kalde tjeneren til os og bede om en ny livssuppe, nu uden fluer. Vi glemmer bare, at fluer er en del af livet, og at man ikke kan drømme sig væk fra dem.
At slå sig til tåls med sin egen middelmådighed er måske den største udfordring for danskerne anno 2018. Måske fordi vi i virkeligheden er allermest bange for, at den bedste version af os selv ender med også at være middelmådig
Måske har du også mødt holdningen om, at et liv uden fluer er muligt, hvis blot du har den rette indstilling og udviser den rette adfærd. Du kan helbrede kræft ved at tænke positivt, løbetræne og spise flere grøntsager. Dit barns ADHD kan holdes i skak med en gluten- og mælkefri kost, og hvis du har en depression, kan du tænke dig til mental sundhed. Handling giver forvandling, if you can dream it you can do it,og jeg skal komme efter dig. Men hvad nu, hvis det er et selvbedrag?
Vi lærer af Anthony Robbins og de andre selvhjælpsguruer, at vi kan vælge at være den bedste version af os selv. Lytter man til amerikanerne er det lig med skønhed, rigdom og succes. Problemet er bare, at der er en øvre grænse for, hvor smuk, rig og succesfuld man kan være i Danmark. Vores ligestillingssamfund er funderet på topskat, der regulerer, at vi ikke får for meget, og understøttelse, der regulerer, at vi ikke får for lidt. Resten sørger Janteloven og mellemmenneskelig misundelse for at regulere, så vi ikke stikker snuden for langt frem.
Alle odds er jo imod os i vores stræben efter at blive den bedste version af os selv. Hvorfor ikke nyde middelmådigheden og være lige som alle andre? Hvorfor denne evige stræben efter et fluefrit liv?
Måske fordi vi flygter fra middelmådigheden i tidens stadig mere omfattende udviklingstrang. Alle livets forhold har potentiale for udvikling: vores relationer, tankemønstre, kroppen, kostvaner, karriere, bolig, børneopdragelse… Fortsæt selv listen. Når potentialet er der, skal det jo også indfris – det siger vel sig selv? Vi skal hele vejen rundt i et holistisk optimeringsprojekt, som i sidste ende fjerner os fra os selv.
At slå sig til tåls med sin egen middelmådighed er måske den største udfordring for danskerne anno 2018. Måske fordi vi i virkeligheden er allermest bange for, at den bedste version af os selv ender med også at være middelmådig.
Illustration: Pxhere.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her