
DAGENS POV – Lighed er Danmark virkelig god til. Vi er et af de mest lige lande i verden. Det er mange stolte af. Men har ligheden ikke en pris? Sådan spørger idéhistoriker Mette Bærbach Bas. Hun frygter, at vi kommer til at halte bagefter, fordi ligheden fremmer den mellemste fællesnævner.
Skandinavien indtager en særstilling i forhold til alle verdens andre lande. Vi har nemlig et ekstremt fladt hierarki og en uformel omgangstone både i familien, i samfundet og i forretningslivet.
Den uformelle omgangstone, lighedstanken, ligeværd mellem kvinder og mænd er specielt for Skandinavien. Du skal ikke længere end til England, Tyskland, Frankrig eller Rusland for at opleve meget stejlere hierarkier. Både i familien, i samfundet, på uddannelsesinstitutionerne, i forretningslivet og på arbejdspladsen.
Lighed takket være rødstrømperne
Når vi opholder os i disse og andre lande, skal vi huske, at de ikke har været gennem samme samfundsændringer i slutningen af 1960’erne som Danmark. Rødstrømperne slog et stort og afgørende slag for ligestilling mellem kønnene.
Med ungdomsoprøret tog danskerne afsked med De-tiltaleformen. Ungdommen fik også en væsentlig større indflydelse på uddannelsesinstitutionerne. Der blev med andre ord skabt en større lighed mellem samfundets køn og aldersgrupper.
Mange af os mener, at denne lighed var vigtig og tiltrængt i 1950’ernes og 1960’ernes noget konservative samfund. Lighedstanken er en af de væsentligste samfundsværdier, når du spørger danskere i dag. Men mange kan også føle sig hæmmet af lighedsidealet.
Ligheden fremmer den mellemste fællesnævner
Vores institutioner hylder nemlig på mange måder den mellemste fællesnævner. Lige fra vuggestuen og børnehaven skal børnene være lige gode til det hele. Når børnene er dårlige til noget, for eksempel at sidde og tegne eller være sociale, skal denne færdighed dyrkes, indtil den er på niveau med gennemsnittet. Det har vi meget fokus på.
Hvis børnene omvendt er særlig talentfulde til tegning, bliver dette ikke yderligere fremelsket. Så er der sat hak ved denne færdighed, og vi kan fokusere på de områder, hvor det pågældende barn ikke er så stærkt.
Danmark er et meget lille land. Her er ganske enkelt ikke plads til store armbevægelser.
Vi ser en berøringsangst over for at dyrke eliten. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at mange skoler er tilbageholdende med at lave masterklasser. Det er klasser, hvor man samler de rigtig gode elever i særskilte klasser og leverer målrettet undervisning til den gruppe.
Janteloven, der som bekendt dikterer, at ”du ikke skal tro, du er bedre end os andre”, er også med til at fastholde danskerne i en lighedstanke, der på nogle områder hæmmer både samfundets og den enkeltes vækst.
Hellere lille og vågen
Danmark er et meget lille land. Her er ganske enkelt ikke plads til store armbevægelser. Vi tænker ikke stort, som man gør i USA, Kina eller Rusland. En stor virksomhed i Danmark har 1.000 ansatte, hvor en stor virksomhed i Kina har 500.000 ansatte. Erhvervslivet består mest af små og mellemstore virksomheder og ikke kæmpestore multinationale virksomheder.
Vi dyrker som kultur hellere små geniale og originale iværksættere. Måske på grund af en overbevisning om, at det er bedre at være lille og vågen end stor og doven. Hellere skabe kvalitet frem for kvantitet.
Ligheden styrer endda kronprinsen
Spørgsmålet er, om vi har taget lighedstanken for langt her i Danmark? Et godt eksempel er dengang, stormen Egon hærgede Danmark i januar 2015. Da stormen rasede på sit højeste, lukkede man af for al kørsel på Storebæltsbroen. Det var til ulejlighed for bilisterne, som måtte vente i mange timer. Men det var imidlertid et nødvendigt sikkerhedshensyn.
Da pressen næste dag fik nys om, at kronprins Frederik ekstraordinært havde fået lov at køre over broen, ville forargelsen ingen ende tage. Hvorfor skulle kronprinsen have lov til at køre over broen, når vi andre ikke måtte? Fordi han er kronprins, vel sagtens. Han hører til i toppen af vores sociale kransekage, og hvis nogen skulle få særbehandling, så er det da kronprinsen.
Jeg tror ikke, at f.eks. russerne ville brokke sig, hvis den russiske præsident Putin lavede samme nummer. Men de lighedsorienterede danskere fik en undskyldning fra hoffet. En sådan undskyldning ville Putin helt sikkert aldrig have givet.
Illustration:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.