Hverdagsdansk: Korruption i Danmark og i resten af verden

af i Klumme/Politik & Samfund

KLUMME – Korruption i Danmark er ikke noget, vi tænker over til daglig. Undtagen når der kommer en ny sag om skattesvindel, selvfølgelig. Men hvor stammer denne historisk lave korruption egentlig fra? Og kan det blive sådan ved i fremtiden?

Danmark har som bekendt en lang række bemærkelsesværdige førstepladser, når vi sammenligner os med andre lande. Vi ligger nr. 1 – eller tæt på – når det kommer til at være det mest frie, mest lige, mest rige og mest lykkelige folk. Også når det kommer til ærlighed har vi en flot placering som det mindst korrupte land i verden.

Men hvordan kan det egentlig være, at vi er så lidt korrupte i Danmark?

Et svar kan findes i historiebøgerne. I 1820 blev en topembedsmand i den danske centraladministration, konferensråd Christian Birch, dømt til fængsel for livstid for bedrageri. Han havde i en længere årrække taget af statens penge for at inddække sin egen spillegæld.

Christian Birch var ikke den eneste, der havde fingrene for langt nede i kassen. Over hele landet havde amtmænd, byfogeder og toldere i disse år stukket pengene i egne lommer.

Modreaktionen blev, at man i 1820’erne tog disse sager om bedrageri og embedsmandssvig meget alvorligt. Man slog hårdt ned på korruption, og embedsmændene blev retsforfulgt for deres svindel, nærmest uanset hvor lille forbrydelsen var. Dette er ifølge forskeren Mette Frisk Jensen årsagen til, at Danmark i dag har en af de mindst korrupte offentlige forvaltninger i verden.

Selvom vi er det mindst korrupte land i verden, ser det faktisk ud til, at vi bliver mere korrupte, for hvert år der går.

Mere korruption i Danmark

Selvom vi er det mindst korrupte land i verden, ser det faktisk ud til, at vi bliver mere korrupte, for hvert år der går. Transparency International har udviklet et korruptionsindeks med en skala, der går fra 0 ( = fuldstændig korrupt) til 100 ( = slet ingen korruption). På denne skala scorede Danmark:

92 i 2014
91 i 2015
90 i 2016
88 i 2017
88 i 2018

Det går altså tilbage med ærligheden og fremad med korruptionen i den offentlige forvaltning. Nedgangen skyldes de sidste års sager med SKAT og bestikkelse i den offentlige sektor.

Tallene betyder, at den offentlige sektor i Danmark bliver mindre og mindre robust over for bestikkelse og korruption, og det har virkeligheden jo bekræftet de seneste år. Det tyder med andre ord på, at Danmark er i gang med at ændre sig. Den flere hundrede år lange periode med høj gennemskuelighed og lav korruption er måske ved at slutte.

Danskere er ikke vant til korruption

Trods den faldende score på korruptionsindekset er vi stadig det mindst korrupte land i verden. Det betyder, at vi danskere sjældent befinder os i situationer, hvor vi skal tage stilling til korruption i hverdagen. Sådan er det ikke ret mange steder i verden, hvis vi ser på korruptionsindekset.

Om vi i fremtiden bliver bedre til at begå os i mere korrupte sammenhænge ved jeg ikke, men noget tyder i hvert fald på det.

Når danskere bevæger sig uden for EU i forbindelse med arbejde eller ferie, bliver de konfronteret med en hel anden samfundsstruktur. Her er korruption med til at holde hjulene i gang, oftere end vi kan lide at tænke på. Lav og ulige løn muliggør korruption takket være et ustabilt og uigennemskueligt system. Det er virkeligheden i alt for mange af verdens lande.

Denne virkelighed er vi ikke vant til at færdes i. Vi har ganske enkelt ikke kompetencerne til det, for bestikkelse, penge under bordet eller bare det at prutte om prisen er ikke noget, vi dyrker ret meget i Danmark. Sort arbejde – det er en anden sag.

Ulempen – hvis man kan kalde det sådan – ved at leve i et privilegeret, gennemreguleret velfærdssamfund er altså manglende streetsmart. Hvilken godtroende dansker har ikke prøvet at blive snøret på et marked i Tyrkiet, fordi vi ikke kan finde ud af at prutte om prisen? Vi fornemmer sjældent, at her vil en pengeseddel være god som ”smørelse”, så vi lige kan komme frem i køen. For det falder os ikke ind.

Om vi i fremtiden bliver bedre til at begå os i mere korrupte sammenhænge ved jeg ikke, men noget tyder i hvert fald på det.


Illustration: Corruption Perceptions Index, Wikimedia Commons.

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge.

Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned for en tid i Brabrand med sin tyrkiske mand, Cem. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer.

Mette blogger om kulturmødet i hverdagen på www.kulturspejlet.dk, hvor du også kan melde dig på hendes nyhedsbrev og lytte til første kapitel af bogen Kulturspejlet læst højt af forfatteren.

Med klummeserien Hverdagsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.