KLUMME – Udlændinge opfatter danskerne som reserverede og svære at komme ind på livet af. Vi er ikke så glade for smalltalk ved busstoppestedet og taler helst ikke med fremmede, når vi står i køen i supermarkedet. Så hvordan skal de lære os at kende og blive integreret? Løsningen er foreningslivet, mener idéhistoriker Mette Bærbach Bas.
Om det står godt eller skidt til med integrationen, afhænger af hvem du spørger. Men uanset hvilken holdning du abonnerer på, er integration et vilkår i Danmark anno 2019, og jo bedre vi klarer os med integrationen, jo bedre er det for vores samfund. Det er den manglende og den fejlslagne integration, der koster ressourcer, ikke den vellykkede.
Der er imidlertid et par træk ved vores kultur, som vi med fordel kunne se nærmere på, hvis vi vil fremme hverdagsintegrationen mellem nye og etniske danskere. Et af disse træk handler om vores fokus på effektivitet og todo-lister.
I vores hjørne af verden giver det point at få tingene gjort hurtigt og effektivt. Tidsoptimering og opgaveplanlægning er en uundværlig kompetence for at få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen. Det spontane er ligesom gået lidt af mode, og i stedet er todo-listen mere hot end nogensinde.
Vi er så vant til at langtidsplanlægge, at planerne til sidst har fået forrang over vores lyst og vores behov.
Det gik for alvor op for mig, da jeg i mit arbejde som kulturformidler begyndte at interessere mig for danskeres måde at skabe relationer til deres udenlandske forretningsforbindelser. Det var sjovt at betragte, hvordan danskerne tog til f.eks. Rusland med en klar forventning om at få punkterne på listen hakket af og få aftalen i hus efter tre dage, mens russerne havde brug for meget mere tid til at se danskerne an og skabe tillid for at opbygge relationen.
Da jeg blev småbørnsmor blev tiden knap. For at få hverdagen til at hænge sammen med to fuldstidsjob og børnehave- og skolebørn blev kalenderen synkroniseret. Timerne, dagene og spontaniteten blev sat i system. Vores venner dukker aldrig op uden, vi har aftalt det. Både legeaftaler og voksenaftaler planlægges flere måneder ud i fremtiden. Jeg tror faktisk ikke, at vores familie er anderledes end de fleste.
Måske er det svært at få en spontan middagsaftale med en dansker, men er du windsurfer, kan du altid komme forbi og låne et surfbræt og få en sludder over en hurtig kop kaffe.
Min tyrkiske svigermor kom til Danmark som ung, og hun undrede sig meget over, at danskerne planlagde deres sommerferie allerede i januar. Det varede en del år, før hun fik lært, at hun måtte holde sig til på arbejdet, når der skulle ønskes ferie, hvis hun ikke ville ende med de uger, som ingen andre ville have.
”Hvordan ved de, hvad de har lyst til at lave om et halvt år?” spurgte hun mig engang. Jeg blev hende svar skyldig. Ved nærmere eftertanke tror jeg, at vi er så vant til at langtidsplanlægge, at planerne til sidst har fået forrang over vores lyst og vores behov.
Det er måske også derfor, vi ikke er så tilbøjelige til at standse op i supermarkedet og have en uforpligtende snak over tilbudsøen. Det står ikke på indkøbslisten. Men hvordan i alverden skal udlændinge så komme i snak med os?
Hvis vi ikke mænger os med hinanden, sker der ingen integration. Det er Laura fra tv-serien Matador det perfekte eksempel på. Hun er nærmest den eneste i seriens store persongalleri, der ikke mænger sig med den fremmede Mads Skjern og hans familie. Tankevækkende nok er hun også nærmest den eneste, der ikke udvikler sig i serien.
Men hvor skal denne mængen foregå? Mit svar er foreningerne. Danmark har et enestående alsidigt foreningsliv drevet frem af frivillige kræfter. Her er der tid til at komme hinanden ved, og her er der noget naturligt at snakke om og være fælles om.
Måske er det svært at få en spontan middagsaftale med en dansker, men er du windsurfer, kan du altid komme forbi og låne et surfbræt og få en sludder over en hurtig kop kaffe. Det er langt mindre forpligtende, og det skal ikke lægges ind i den i forvejen oversynkroniserede fælles familiekalender.
Foreningslivet er vejen ind i danskernes private sfære.
Jeg vil opfordre enhver, der ønsker at skabe relationer til de reserverede og lukkede danskere, at melde sig ind i den lokale forening. Der er stensikkert noget for enhver smag: Jagt, spejder, naturoplevelser, besøgsven, lektietutor… fortsæt selv listen. Foruden danske venner får du et unikt indblik i Foreningsdanmark med generalforsamlinger og referenter og kampvalg.
Der er foreninger, hvor du kan blive formand som 13-årig og være med til at øve indflydelse på, hvordan den lokale sportsforening f.eks. skal finansiere sine tipsmidler. Der er foreninger, hvor du kan gøre en forskel for mennesker med en sygdom eller et handikap. Der er foreninger, hvor du kan møde ligesindede på tværs af sociale og etniske skel, fordi det vigtigste er passionen for sporten, hobbyen eller hjertesagen.
Vigtigst af alt: Foreningslivet er vejen ind i danskernes private sfære. For nok virker vi reserverede, men når du først kommer ind og får en plads i kalenderen eller på todolisten, så vil du gøre den allerstørste forskel, som du alene er i stand til:
Du vil give danskerne førstehåndserfaringer med udlændinge og indvandrere, nedbryde barrierer og fordomme og fremme integrationen – en dansker ad gangen.
Topillustration: Det Danske Spejderkorps. Creative Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
