KINA // ANALYSE – Kinas Kommunistiske Parti giver i weekenden Xi Jinping endnu større magt. Han vil bruge den på hårde emner som sikkerhed, teknokrater, militær og styring af erhvervslivet. Reformer og åbenhed, det kan kineserne glemme alt om.
Det var en forholdsvis kort tale, to timer, Xi Jinping holdt ved åbningen i søndags af den 20. partikongres. Talen skulle ellers dække hans første 10 år som leder af verdens næststørste økonomi – og se frem mod de foreløbig fem ekstra år, han bliver bevilget ved kongressens slutning i kommende weekend.
Men i partiets og Xi Jinpings verden er (næsten) alt gået godt. Kogt ned til en Maggie-terning har Xi, siden han kom til magten i 2012, markant forbedret Kinas økonomi, militæret er styrket, og Kina er blevet en supermagt.
Partiet har bøjet reglerne, så Xi Jinping kan blive valgt til en ekstra og tredje periode til landets ubestridte topstillinger. Ja, i princippet på livstid, hvis Xi orker og bliver valgt
Det, han ikke brugte tid på – eller kun meget lidt – var det temmelig store antal møgsager, som har fyldt meget de sidste år. Pludselig halter økonomien. En hysterisk strikt nul-tolerance over for covid-19 har i snart et år lukket store dele af samfundet ned til befolkningens vrede. Boligsektoren er på randen af sammenbrud, demografien er helt skæv med unge, der ikke vil have børn, og et kæmpeoverskud af ældre.
Internationalt er Kina for alvor kommet på kant med USA og EU. Kritikken hagler ned mod behandlingen af Hong Kong og uighurerne i Xinjiang. Og så er Kina ovenikøbet involveret på sidelinjen i Ruslands krig i Ukraine og har øget truslerne mod Taiwan.
Xi bryder normerne
Men nu er partikongressen ikke noget debatforum. Både indhold og valget af de ca. 400 personer, der skal sidde på landets vigtigste poster i Centralkomité, Politbureau, dets stående udvalg – de syv (mænd), der styrer Kina til dagligt, og på toppen Generalsekretæren, er klappet af på forhånd. Vi andre og de 1,4 mia. kinesere, må vente til kongresafslutningen på søndag med at se, hvem det bliver.
Egentlig skulle Xi Jinping slet ikke være på valg. For han har siddet de to femårige valgperioder, der har været normen de sidste 30 år. Indført for at undgå det kaos, som Mao Zedong efterlod Kina i efter ”Det store Spring Fremad” og den såkaldte ”Kulturrevolution”. Men partiet har bøjet reglerne, så Xi Jinping kan blive valgt til en ekstra og tredje periode til landets ubestridte topstillinger. Ja, i princippet på livstid, hvis Xi orker og bliver valgt.
I hvert fald er Xi klar til de næste fem år. For i de første ti år har han styrket og formet partiet, så det er hans loyale støtter, der efterhånden sidder på flertallet i partiets kollektive organer. Den ingeniør-uddannede Xi Jinping vil fylde Centralkomité og Politbureau med flere teknokrater end nogensinde før, eksperter inden for de teknisk-matematiske områder. Under forgængeren Hu Jintao udgjorde de 14 pct. – det tal ventes at komme over 50 i Xi’s tredje periode.
Og efter ti år ved magten har han fået så mange af sine ”egne” ind, at han ikke skal bekymre sig om interne magtkampe, da de kendte fraktioner er blevet svækket. Det flytter endnu mere af magten over til partiet, væk fra regeringen (som i øvrigt også er under partiets kontrol). Altså flere centraliserede beslutninger og mere lederskab til partiet. Mere ”ekkokammer”, hvor beslutninger ikke bliver udfordret. Xi bliver mere magtfuld end Mao, men han holder sig dog inden for partiets rammer.
Aggressiv udenrigspolitik
Det vil også vise sig på det udenrigspolitiske område, hvor Kina med sin øgede tilstedeværelse opererer overalt i verden, og begynder at spille lige op med USA. Tidligere tiders ydmyghed er afløst af nye kuld af såkaldte ”ulve-krigere”, diplomater, der fører en usædvanlig aggressiv og nationalistisk linje, både i Udenrigsministeriet på Anden Ringvej i Beijing og som ambassadører i udlandet.
Aldersbegrænsningen på 68 år til de kollektive organer betyder, at Kinas to topdiplomater må træde af. De bliver afløst af nye, der kun har gjort karriere, mens Kina har været stærkt, magtfuldt og fuldt af selvtillid – og ikke har oplevet det fattige Kina, der var nødt til at finde kompromisser. Linjen er lagt for en styrket udenrigspolitik, hvor Xi Jinping har erklæret at ”Kina aldrig vil tillade udenlandske kræfter at tyrannisere, undertrykke eller binde os”.
Det blev konkret i åbningstalen med et svirp mod Taiwan, der endnu en gang fik at vide, at de kan ”vælge” en diplomatisk løsning til at blive en del af Folkerepublikken – ellers er Kina ikke bleg for at bruge den militære løsning. Og netop militæret har Xi, der også er øverstbefalende for det kinesiske forsvar, gjort temmelig meget for at få opgraderet og toptrimmet – især hvad gælder flåde- og cyberspace-delene.
Sikkerhed over alt
Et andet begreb, Xi har brugt meget energi på, er den nationale sikkerhed, hvor den interne sikkerhed i Kina og den geopolitiske opfattes som to sider af samme sag. I talen blev den politiske sikkerhed nævnt ikke mindre end 26 gange. Under Xi er national sikkerhed brugt til at begrunde indespærring af over én million muslimske uighurer i Xinjiang – og ved fratagelsen af civile rettigheder for borgerne i Hong Kong. Og i dagligdagen er en del af sikkerhedsapparatet de over 400 mio. kameraer, der overvåger det offentlige rum i Kina.
Og Xi har masser af andre planer for, hvor og hvordan partiet skal styre magten. Som noget af det første vil det ramme tech-delen af det såkaldte private erhvervsliv, der ellers inden for teknologiske områder som e-handel, underholdning, sociale medier og finans har haft frihed og evner til at udvikle denne sektor og skabt mange milliardforretninger.
Tænk bare på firmaer som TikTok, Huawei, Tencent og Alibaba. Efter at have udnyttet denne type virksomheder til samarbejde med bl.a. militæret og kontrolleret dem via partiets ret til at have particeller i virksomhedernes ledelsesniveau har staten stækket dem de seneste år. Aktiekursen på en mastodont som Alibaba er på to år faldet fra 317 $ til blot 76 $. Og ifølge Xi Jinping vil der i stedet blive postet flere penge i statsejede tech-virksomheder. Og det på trods af, at denne politik vil føre til en endnu svagere kinesisk økonomi.
Nul-tolerancen over for covid-19
Men ofte bygger den slags beslutninger i Kina mere på politiske holdninger end faglige fakta. Det gælder også for den ekstreme nul-tolerance over for covid-19. Corona indledte nedturen, hvor myndighederne først forsøgte at dække over virusudbruddet i Wuhan og siden har spoleret muligheden for at finde årsagen til den virus, der har kostet over 6½ millioner liv.
Det gik bedre, da kineserne tog fat med hårde nedlukninger og brug af teknologi til at overvåge befolkningens adfærd for at redde menneskeliv. Men kun indtil omikron-varianten afslørede, at hverken de ældre kinesere var vaccinerede, eller den lokale medicinalindustri havde udviklet effektive vacciner, fordi de arbejder med gammel teknologi. Med udsigt til et sammenbrud i sundhedsvæsenet blev det bestemt – kraftigt støttet af Xi Jinping – at fortsætte nul-tolerancen over for covid. Millionbyer og erhvervsliv har været lukket ned i lange perioder til stor frustration for befolkningen, der ikke længere kan se fornuften i, at forholdsvis få tilfælde af covid skal have så store konsekvenser. Men Xi fastholder sin kurs. Der kom ingen tegn på at lempe på 0-tolerancen i søndagens tale.
Boligsektoren ved at brænde sammen
Samtidig er hele boligsektoren ved at brænde sammen. Den står for næsten en tredjedel af landets økonomi, og for de fleste kinesere endnu mere, fordi deres privatøkonomi er bundet i ejerboliger. Det store sammenbrud er undgået indtil nu, men protesterne er omfattende og stiger i takt med forladte byggepladser og faldende boligpriser.
Boligmarkedet udgør næsten en tredjedel af Kinas bruttonationalprodukt. Flere af de største boligentreprenører er konkurstruede efter 30 år med kun stigende priser. Blot én af de mange møgsager, der presser Xi Jinping og partiet. Foto: Wikimedia Commons
Og der er mange andre områder, hvor kineserne føler sig pressede. Ungdomsarbejdsløsheden har sat ny rekord. Hver femte unge i Kina er uden job. Virkningerne af 36 års strikt 1-barns-politik er stadig et dybt sår, selv efter den er ændret til en 3-barns politik. For i praksis får de unge familier stadig kun 1 barn, antallet af giftermål dropper og fødselstallet er så lavt som under hungersnøden i 1961. I et Kina, der stadig ikke er en velfærdsstat, må familierne bruge rigtig mange penge på pasning og privatundervisning af barn/børn, sætte penge af til sygdom – og sørge for de ældre, der snart udgør en tredjedel af befolkningen.
Xi Jinpings nylige kampagne “Fælles Velfærd”, en gammel vending for at gøre noget ved ulighederne i samfundet, vil få en booster den kommende tid. Jeg har tidligere skrevet om ”Fælles Velfærd” (læs hér) – og beskrevet de hastigt voksende uligheder mellem de 600 mio. på landet, der har månedlige indkomster på under 1.000 kr – og den voksende mellem- og overklasse. Og undrer mig over, at Xi (endnu engang) ikke vil bruge de tre midler, som kinesiske økonomer vurderer, er mest effektive til at udligne de store økonomiske skævheder. Nemlig en arveafgift, beskatning af fortjenester i investeringer og indføring af generelle ejendomsskatter. Kina har ingen af delene i dag.
Et andet aktuelt emne, der blev nedtonet, er den krig som Kinas juniorpartner, Rusland, fører mod Ukraine. USA blev heller ikke nævnt, selvom det står skrevet i flammeskrift, at det er USA, der er Kinas hovedfjende. Heldigvis kun i handelskrig.
Vil satse på hightech
Derfor har Xi i søndags lovet, at Kina skal satse endnu på et andet yndlingsområde, dén højteknologi, der skal være midlet til, at Kina kan vinde kampen mod USA’s dominans i verden. Kina vil ikke være afhængigt af vestlig teknologi. Første indsats var Made by China 2025 planerne med ti højteknologiske områder, hvor Kina vil være førende i dette årti. De er kommet meget langt med kunstig intelligens, rum-teknologi og er godt på vej med andre og nyere teknologier som digital- og krypto-valuta, der kan svække US-dollarens status. Men det skal gå meget hurtigere, har Xi krævet.
Kommunistpartiet er verdens største og i Kina det totalt magtfulde parti med 97 mio. medlemmer. Det er dog ”kun” lidt under 7 pct. af befolkningen. Til gengæld viser anti-korruptionskampagnen, hvor Xi startede med at rydde op i ministerier, parti og styrelser, at i det seneste tiår har ikke mindre end fem millioner af partiets medlemmer været anklaget for korruption.
Jo, der bliver nok at se til for Xi Jinping, der med sine 69 år er den eneste, der ikke falder for aldersgrænsen. Og endnu en gang vil han undlade at pege på en efterfølger, som det ellers var blevet normen under hans forgængere.
Det er tydeligt, at partiet satser på en stærk-mands-politik. Og Xi er både dygtig og udholdende. Men der er nok én og anden, der tænker, at Xi’s styrke en dag kan blive Kinas svaghed.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
