EUROPAS MINDRETAL #30 // PORTUGAL – Portugal har gennem historien været dybt præget af migration. I store dele af det 20. århundrede blev landet betragtet som et emigrationsland, hvor hundredtusinder af portugisere søgte lykken i udlandet. I dag er det billede vendt på hovedet. Portugal er blevet et tiltrækkende land for immigranter fra hele verden – både fra tidligere kolonier, Østeuropa, Kina, Vesteuropa og sidst, men ikke mindst USA.
LISSABON – Hvordan påvirker det en nations identitet at gå fra historisk at have været emigrantland til nu at være et immigrantland? Hvad betyder det for et lands selvopfattelse og sammenhængskraft? Kan man som nation med en historisk udlængsel omfavne indvandrere i sit hjemland – både rige og fattige? Begge grupper kan nemlig vise sig at være problematiske på flere socioøkonomiske fronter for det lille land ved Atlanterhavets kyst.
Portugal som emigrationsland: Den anden diaspora
Frem til 1970’erne var Portugal i høj grad et emigrationsland. På grund af fattigdom, politisk undertrykkelse under Salazar-diktaturet og mangel på økonomiske muligheder søgte mange portugisere mod bedre livsbetingelser i lande som Frankrig, Tyskland, Luxembourg, USA, Canada og Brasilien. I både Frankrig og Schweiz anslås den portugisiske arbejdskraft stadig at være en af de største i landet. Omkring 5-7 millioner portugisere og deres efterkommere i dag bor i udlandet – svarende til næsten halvdelen af befolkningen i Portugal selv. Denne diaspora spiller fortsat en vigtig rolle – både økonomisk (gennem pengeoverførsler) og kulturelt.
Det er af samme årsag ikke underligt, at diasporaen har en minister med ansvar for denne gruppe, og at disse 5-7 millioner mennesker fortsat har stemmeret til landets parlamentsvalg.
Postkolonial immigration fra Afrika og Brasilien
I 1974-75, efter Nellikerevolutionen og de afrikanske koloniers uafhængighed, vendte omkring 500.000 såkaldte retornados – portugisere, der havde boet i Angola, Mozambique og andre kolonier – tilbage til moderlandet. Samtidig begyndte indvandringen af afrikanere fra de tidligere kolonier at tage fart, navnlig fra Angola, Kap Verde og Guinea-Bissau. De sproglige og kulturelle bånd gjorde integrationen lettere på overfladen, men mange endte i lavtlønsjob og socialt marginaliserede boligkvarterer.
Fra Brasilien har Portugal modtaget en kontinuerlig strøm af immigranter, især siden 1990’erne. Mange brasilianere arbejder i servicesektoren og detailhandel, men der findes også en voksende gruppe af brasilianske akademikere og iværksættere i byer som Lissabon og Porto. Mere om netop brasilianere nedenfor.
Immigration fra Østeuropa og Asien
Efter Østblokkens sammenbrud i 1990’erne begyndte Portugal at tiltrække arbejdskraft fra Østeuropa. Ukrainere, moldovere og rumænere søgte mod Vesteuropa, og i Portugal blev mange ansat i byggebranchen og lavtlønssektorer. I 2004 var ukrainere den største udlændingegruppe i landet. Denne gruppe udgjorde på daværende tidspunkt ca. 60.000.
Ved Ukraine-krigens udbrud i 2022 valgte en stor gruppe ukrainske flygtninge at tage til Portugal. Ikke mindst på grund af den i forvejen store diaspora og community, som i sig selv udgjorde en pull factor for de ukrainske flygtninge. I dag huser Portugal ca. 60.000 ukrainske flygtninge med midlertidig opholdstilladelse. En ordning, der blev lanceret under EU’s midlertidige beskyttelsespakke for ukrainske flygtninge ved den russiske invasion af Ukraine i 2022.
Den kinesiske bølge under Golden Visa-programmet
I flere år før Ukraine-krigen vakte den kinesiske immigrationsbølge nok mest opmærksomhed, oftest gennem netværk via Macau, der som portugisisk koloni fra 1557 til 1999 historisk har været tæt forbundet med Portugal.
Et vigtigt redskab i den moderne portugisiske migrationspolitik har været det såkaldte Golden Visa-program, som blev lanceret i 2012. Ordningen tillod ikke-EU-borgere at opnå opholdstilladelse i Portugal – og adgang til Schengen-området – mod investeringer i landet, primært i fast ejendom eller virksomheder.
Velhavende kinesere kunne via Golden Visa-programmet købe sig adgang til Portugal. Dette viste sig at være en særdeles lukrativ forretning for Portugal, ikke mindst kravet om investeringer i landet for mindst 500.000 euro klingede godt i statskassen. Det medførte også eksorbitant høje boligpriser – som på rekordtid skubbede de lokale portugisere ud af boligmarkedet.
Selvom en del af den kinesiske diaspora i Portugal har etableret sig som selvstændigt erhvervsdrivende inden for detailhandel og gastronomi, vælger lige så mange at fastholde deres forretningsliv og investeringer i Kina. Af den simple årsag, at der ganske enkelt ikke er nok at arbejde med i Portugal. Landet bliver ikke betragtet som et land med store investerings- og forretningsmuligheder.
For mange kinesiske forretningsfolk er Portugal først og fremmest et behageligt land at opholde sig; ren luft (renere luft end i Beijing) gode internationale skoler og behageligt klima. Og hvis man i øvrigt lærer portugisisk og består sprogprøverne, kan man opnå portugisisk statsborgerskab efter blot fem års ophold. Dermed er vejen åben for adgang til hele EU.
Det kinesiske samfund i Portugal består af ca 30.000 kinesere. Et lille community, der som sådan ikke vækker den store opmærksomhed i den politiske debat om migration og indvandrere. De bliver ofte omtalt som den usynlige minoritet. Om end det er et lille samfund, er det dog på grund af de historiske bånd mellem Portugal og Macau et af de ældste i Portugal. Af samme årsag bliver det kinesiske nytår altid som den mest naturlige ting fejret i Lissabon over flere dage.
Golden Visa-programmet: også til gavn for Brasilien, Rusland og Sydafrika
Ud over at kinesere har nydt godt af Golden Visa-programmet, har også folk fra Brasilien, Rusland og Sydafrika benyttet sig af programmet. For særligt sidstnævnte gælder, at det oftest er efterkommere af portugisisk afstamning, der kommer til Portugal. Disse taler ofte i forvejen portugisisk og har som regel meget nemt ved at integrere sig i det portugisiske samfund.
Igen er der tale om immigranter med dybe lommer, der på linje med de kinesiske immigranter har foretaget boligkøb og investeringer i landet for mindst 500.000 euro.
Landets fortid som koloniherre over Brasilien fornægter sig til stadighed ikke
Den russiske migrationsbølge under Golden Visa-programmet blev suspenderet i 2022 ved Ukraine-krigens udbrud. Suspensionen blev imidlertid ophævet i 2024, hvorved russiske migranter fik adgang til Portugal. Dette medførte en samlet investering i Portugal på 450,6 mio. euro af russiske immigranter, en stigning på over 50 % i forhold til tidligere investeringer fra denne gruppe af immigranter.
På grund af landets akutte boligmangel har Portugal imidlertid ændret kravene til Golden Visa, således at man ikke længere kan købe fast bolig, men alene foretage investeringer i industri og forretningsliv i landet.
Det russiske community er ganske småt, og udgør blot 7.000 immigranter. Mange vælger på grund af krigen i Ukraine at holde lav profil og indtager ikke nogen rolle i det politiske landskab eller debat om indvandrere i landet.
Det gør derimod en række immigranter fra Brasilien, Nepal, Indien og Bangladesh.
For immigranter fra Brasilien gælder det interessante fænomen, at de repræsenterer to forskellige økonomiske klasser i landet. Først er der de særdeles velhavende brasilianere, der kommer til landet under Golden Visa-programmet. Mange af dem er taget til Portugal på grund af den konstante risiko for kidnapninger og overgreb i Brasilien. Og så er der en anden gruppe af brasilianere, i den anden ende af det økonomiske spektrum, der kommer til landet og får arbejde i landets servicesektor.
Eftersom Brasilien er en gammel portugisisk koloni, og portugisisk er hovedsproget, er der sprogligt ingen problemer som sådan. Man har imidlertid stadig en lille snert af en vis historisk betinget skepsis over for hinanden. Landets fortid som koloniherre over Brasilien fornægter sig stadig ikke. På bedste diplomatiske vis kan man nok på en vindstille dag ane en vis fordomsfuldhed over for brasilianere fra portugisisk side. Omvendt bliver portugisere betragtet som den lettere arrogante og bedrevidende slægtning uden den store sans for humor.
Det er således ikke overraskende, at det højeste antal af klager over diskrimination er indgivet af brasilianere i Portugal; 44 % af de bosiddende brasilianere har oplevet diskrimination fra portugisere.
Uber, Wolt og frugtplukkerne fra Asien med drømmen om et EU-pas
Gruppen af immigranter fra Nepal, Indien og Bangladesh er en del af den seneste immigrationsbølge. Kendetegnende for denne gruppe immigranter er, at de ikke er omfattet af Golden Visa-programmet, men derimod får adgang til Portugal via de lavestlønnede arbejdsområder. Først og fremmest via det såkaldte raspberry-passport – efter EU-passets karakteristiske farve.
Mange af disse immigranter bliver via agenter stillet job og gode lønninger i udsigt, mens virkeligheden viser sig at være ganske anderledes, når de først er kommet til Portugal. Oftest bor migranterne i små lejligheder uden basale faciliteter. Ud over at disse arbejdere end ikke bliver betalt minimumslønnen, har de oftest oparbejdet en stor gæld til menneskesmuglerne, der har bragt dem til Portugal. En rejse fra Indien til Portugal kan nemt koste op til 18.000 euro til en menneskesmugler.
Den samlede migrationsbefolkning i Portugal udgør på nuværende tidspunkt 15 % af landets samlede befolkning. Det er tal, som ikke virker skræmmende, hvis man sammenligner med Dubai eller andre olierige stater
Denne migrantbølge af unge asiatiske migranter har vakt en del debat i det politiske landskab. Det er ikke en velanset gruppe af migranter. Formentlig først og fremmest på grund af den sproglige barriere og kulturelle forskelle. Mange klager over, at Uber-chaufføren ikke taler portugisisk. I det hele taget er der en understrøm i kritikken af denne gruppe af migranter, som nok først og fremmest går på ”det anderledes/det fremmede”.
Det er imidlertid en kritik, som ikke helt matcher landets reelle behov for hjælp, for Portugal har reelt brug for arbejdskraften – særligt i de affolkede byer og landsbyer uden for de største byer er der hårdt brug for migranternes arbejdskraft.
Lifestyle-migranter fra Vesten
I de senere år er Portugal blevet et populært rejsemål for vestlige immigranter fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland og USA. De søger et mildere klima, lavere leveomkostninger og skattemæssige fordele. Mange bosætter sig i Algarve eller Lissabon og lever som pensionister, fjernarbejdere eller digitale nomader.
Landet oplever særligt i disse år en veritabel ”invasion” af amerikanere, der ønsker at bosætte sig i Portugal. Det er der en række forskellige årsager til. Det portugisiske klima minder om Californiens, og hvad der umiddelbart kan se ud til at være en afslappet livsstil i et langt mere roligt samfund end det amerikanske, har gjort Portugal til et attraktivt sted for amerikanere. For mange i denne immigrantgruppe er adgangen til det offentlige portugisiske sundhedsvæsen ligeledes en særdeles vigtig og tiltrækkende faktor i deres beslutning om at flytte til landet.
Prisen for migrationspolitikken
Landets migrationsvenlige politiske linje har imidlertid haft en række utilsigtede konsekvenser for den lokale befolkning. Med Golden visa og pengestærke immigranter til landet, kom der ganske vist mange tiltrængte økonomiske midler til den slunkne portugisiske statskasse.
For disse 50.000 romaer bliver på mange måder symbolske for hele indvandringsspørgsmålet, som Portugal som nation skal forholde sig til i disse år
Men netop pengestærke immigranter fik samtidig presset boligpriserne eksorbitant i vejret, og dermed blev den lokale befolkning udelukket fra boligmarkedet. Landet huser i dag 1,55 mio. immigranter fra hele verden – fra hele det økonomiske spektrum. Det er en firdobling af indvandringen fra 2017 til 2024. Den samlede migrationsbefolkning i Portugal udgør på nuværende tidspunkt 15 % af landets samlede befolkning. Det er tal, som ikke virker skræmmende, hvis man sammenligner med Dubai eller andre olierige stater. Men Portugal er ikke rigt som Dubai og har hverken boligmarked eller sundhedsvæsen til at kunne varetage en så stor stigning.
Tværtimod er netop disse to forhold af så stor betydning for befolkningen, at den nemmeste og mest oplagte kobling er at bebrejde migrationspolitikken. At der i øvrigt er en række andre socioøkonomiske og politiske dynamikker oveni, der gør billedet lidt mere plumret, er i den sammenhæng underordnet.
Set i dét lys burde det således ikke undre politiske kommentatorer, at det højreorienterede Chega endnu en gang fik fremgang ved seneste valg.
Romaerne i Portugal: Marginalisering og strukturel diskrimination og godt valgemne for Chega
Det højreorienterede parti Chega under ledelse af den tidligere fodboldkommentator André Ventura har med sin kritik af Portugals indvandringspolitik haft vind i sejlene de seneste par år. Hans påstand om, at der er en direkte forbindelse mellem kriminelle i fængslerne og udlændinge er imidlertid blevet afvist som det pure opspind.
Romabefolkningen i Portugal, kendt som ”ciganos”, udgør en af de mest marginaliserede grupper i landet. De har været til stede i Portugal i over 500 år, men oplever stadig betydelig social udstødelse.
Udfordringerne for denne gruppe er omfattende; høje frafaldsrater i uddannelsessystemet, usikre eller midlertidige boligforhold, stigmatisering og diskrimination fra myndigheder og samfund, høj arbejdsløshed og afhængighed af sociale ydelser. I mange år har myndighederne haft travlt med at rydde deres lejre, hvor de oftest slår sig ned i ubeboede tomme områder uden for byerne.
Trods nationale integrationsstrategier og EU-støttede programmer er fremskridtene begrænsede. Mange kommuner mangler ressourcer og politisk vilje til at implementere reelle forandringer. Selve romabefolkningen udgør 50.000 mennesker i Portugal.
Der er tale om en lille minoritet, som ikke desto mindre påkalder sig stor opmærksomhed først og fremmest på grund af de mange sociale og socioøkonomiske markører, der gør dem svære at integrere ind i landets skolesystem og arbejdsmarked.
Det er en befolkningsgruppe, der alene ud fra deres påklædning er let identificerbare som såkaldte ”ciganos”. Deres identitet som gruppe er stadig så distinkt, at de trods 500 års tilstedeværelse i Portugal stadig udskiller sig fra den fra portugisiske befolkning på alle sociale og kulturelle måder. Det er med andre ord et parallelsamfund med så stærke rødder i egen identitet, at alle integrationsforsøg er mislykkedes.
Et prisværdigt forsøg på integration
Letras Nómadas er en portugisisk roma-ledet forening, grundlagt i 2013 af aktivisterne Olga Mariano og Bruno Gonçalves. Foreningen arbejder for at fremme social inklusion af romaer i Portugal gennem uddannelse, kulturformidling og politisk deltagelse.
Letras Nómadas har spillet en central rolle i at fremme uddannelse blandt unge romaer. I samarbejde med Det portugisiske Højkommissariat for Migration (ACM) og Det Portugisiske Ungdomsnetværk for Ligestilling mellem Kvinder og Mænd har foreningen været med til at udvikle OPRE-programmet. Dette program tilbyder universitetsstipendier, mentorordninger og familieopfølgning for unge romaer med det formål at reducere frafald og fremme ligestilling mellem kønnene i uddannelsessystemet.
Til trods for at organisationen i 2018 modtog den portugisiske nationalforsamlings menneskerettighedspris i guld, er det grundlæggende narrativ om romaerne i Portugal stort set uændret. Portugiserne opfatter fortsat romaer som en svær uintegrerbar gruppe, der udgør en social belastning for det portugisiske samfund.
Det er naturligvis en gruppe, der er et oplagt emne for højrepopulistiske kræfter, som Chega partiet og dets stifter André Ventura. For disse 50.000 romaer bliver på mange måder symbolske for hele indvandringsspørgsmålet, som Portugal som nation skal forholde sig til i disse år. For hvad gør man som nation, når man går fra at have været emigrationsland til nu pludselig at være blevet immigrationsland? Hvordan sikrer man sig som nation en fortsat sammenhængskraft og national identitet? Det er store spørgsmål, som kan være svære at finde svar på. Så er det i sidste ende nemmest at smøre den af på romaerne.
Den globale landsby i Portugal
Portugal er i dag et globaliseret samfund med en kompleks migrationshistorie. Fra at være et land, millioner forlod, er landet nu i stedet blevet et hjem for mange nye befolkningsgrupper. Samtidig rejser denne udvikling udfordringer omkring integration, lighed og social sammenhængskraft – ikke mindst når det gælder historisk marginaliserede grupper som romaerne. Nøglen til fremtidig succes ligger i evnen til at forene åbenhed med social retfærdighed og politisk handlekraft. Og sidst, men ikke mindst har landet akut behov for at løse nogle meget konkrete problemer med boligmangel til sin befolkning og sikring af landets sygehusvæsen.
Det lille land på den vestligste kyst af Europa, hvis folk oprindeligt sejlede ud og erobrede flere verdenshjørner af den globale landsby. Nu er den globale landsby kommet til Portugal. Det varsler nye tider.
Polarisering eller fællesskab
I de senere år har man set en stigende grad af højreradikalisme og ekstreme udtryk på venstrefløjen, hvilket fører til en debat om, hvorvidt Europa går mod polarisering eller fællesskab.
I første halvdel af 2025 kigger POV nærmere på de indre udfordringer, Europa står overfor, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at tackle dette problem.
Frem til sommeren står for døren sætter vi fokus på emner som racisme, ghettodannelse, flygtninge og asylansøgere, etniske mindretal, seksuelle mindretal og politisk vold, men også de vellykkede forsøg på at bygge bro over forskellighederne.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Kom til Folkemøde!
Også i år deltager POV med en stand på årets folkemøde på Bornholm, som finder sted fra torsdag den 12. til lørdag den 14. juni.
I direkte forlængelse af forårets store tema om Europas mindretal i en tid med radikalisering og polarisering har vi hele to spændende paneler:
Torsdag 12. juni 12.00 : Er Europas demokrati stadig for alle – også dem på kanten? I en tid hvor både minoriteter og menneskerettigheder er under pres globalt, spørger vi, om Europa stadig kan kalde sig en bastion for demokrati og inklusion.
Fredag 13. juni 10.00 : Kan EU forsvare de vestlige liberale værdier? Siden 2. verdenskrig har den liberale verdensorden, respekt for grænser, menneskerettigheder, retsstat, mangfoldighed være indbegrebet af de såkaldt ’vestlige liberale værdier’, som amerikanerne ikke bare inkarnerede, men også stod op for. Nu hvor Trump-administrationen har tjekket ud af det hele og oven i købet cozyer op med russerne og populistiske bevægelser på den yderste højrefløj i Europa, kan (og vil) EU så overtage rollen? Og hvad er det egentlig USA siger farvel til ved at opgive det liberale projekt?
Kom og deltag i en levende debat om, hvordan vi sikrer, at flertallet ikke overskygger mangfoldigheden. Og naturligvis foregår der en masse andre interessante ting på POV’s stand – så du er hermed inviteret!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og