HJEMLØSHED I USA // ESSAY – “Kan du købe mig et farsbrød, jeg har ingen penge, og jeg får først madmærker på torsdag”, siger en blandt 55.916 hjemløse i New York City. Hun beder om hjælp som andre, der nu er ekstra hårdt ramt af covid19-pandemien. Antallet af hjemløse er det højeste siden depressionen i 1930’erne. Og det er et særligt problem for sorte og latinoer. Birgitte Carlsen, der bor i New York City, giver et indblik i pandemiens konsekvenser for de udsatte og fortæller, at storbyens hjemløshed første gang blev beskrevet af en dansk indvandrer i 1890.
NEW YORK CITY – For 28 år siden, da jeg flyttede til New York City, boede der en gruppe hjemløse under en nærliggende bro. Nogle havde telte og hjemmelavede huler af papkasser. De lavede bål i olietønder for at holde varmen om vinteren. En havde formået at få et tv til at fungere.
Jeg gik ofte forbi, hilste på de faste beboere. De passede stort set sig selv. Jeg blev aldrig generet.
En dag var de væk. Der foregik en organiseret ”oprydning”, så de hjemløse ikke ”forstyrrede” bybilledet, velsagtens for turisternes skyld. Det var ikke, fordi der blev givet dem alternativer som billige boliger. Problemet blev ikke løst, kun gjort mindre synligt.
Jeg fik altid at vide, jeg ikke skulle gå igennem parkerne efter mørkets frembrud, for det var her, de hjemløse søgte tilflugt.
Hver nat sover 4000 mennesker på gaden, i subway‘en eller andre steder i det offentlige rum
Så den eneste gang, jeg gjorde det, var da jeg fulgtes med en ven, som selv havde været hjemløs og tilbragt mange nætter i Central Park. På vej igennem parken kommunikerede han med sine venner: “Hey man, how’s it going?”, lød det fra mørket fra forskellige hjørner.
Min ven fortalte om en af dem. Han var for nylig løsladt fra fængslet. Han havde et job, stod op om morgenen, badede i en af fontænerne og barberede sig, før han tog på arbejde. Han forsøgte at tjene nok penge til at købe en motorcykel, så han kunne køre hjem til Californien.
En del af gadebilledet
I dag er det ikke blevet bedre – tværtimod. Det er praktisk taget umuligt at gå gennem byen uden at se mennesker, der sidder på fortovet med en kop og beder om penge til næste måltid. Måske med et papskilt, der forklarer, at vedkommende er krigsveteran eller har AIDS. Og så er der alle indkøbsvognene med de hjemløses ejendele i plasticposer. Alt sammen kronisk menneskeligt inventar i New Yorks gadebillede.
Grundet pandemien har ifølge The Bowery missions hjemmeside en ud af hver syvende newyorker mistet sit job, og mere en 50.000 mennesker risikerer at blive smidt ud af deres bolig. Mange af dem, der blev arbejdsløse, var allerede truet af hjemløshed før pandemien. Hver femte newyorker lever i fattigdom, og 25 pct. af newyorkerne betaler over halvdelen af deres indkomst i husleje.
Ifølge Coalition for the Homeless var der i januar 2021 55.916 hjemløse i New York, hvoraf 17.645 var børn, som sov på herberg hver nat. Over 20.000 enkeltpersoner sov på herberg. I løbet af 2020 var 122.926 personer registreret i herbergsystemet, hvoraf 39.300 var hjemløse børn, og i 2019 blev et ud af hvert 100 nyfødte barn udskrevet til et herberg.
Fra 2009 til 2019 steg antallet af hjemløse henvist til herbergsystemet med 143 pct. (7700 til 18.700). En af grundene var, at løsladte fra statsfængsler ikke blev tilbudt andre muligheder. I 2018 alene blev 3400 løsladt uden bolig. Her er ikke medregnet alle de individer, der ikke figurerer i herbergsystemet, og som bor og sover på gaden, under broer eller i New Yorks subway-system.
Politiet fik til opgave at give sådanne ”lovovertrædere” valget mellem en stævning eller ”hjælp”. Det førte til chikane og kriminalisering, hvor hjemløse blev lagt i håndjern og “hjælpen” var anbringelse på et herberg
I en by med mere end 8,3 millioner mennesker er omkring en ud af hver 106 personer hjemløs. Hver nat sover 4000 mennesker på gaden, i subway‘en eller andre steder i det offentlige rum.
State of the Homeless 2020 er en rapport, The Coalition for the Homeless udgav tidligere på året. I den forbindelse stod der på koalitionens hjemmeside:
“State of the Homeless 2020 analyserer de institutionelle mekanismer, der forårsager den rekordhøje hjemløshed, fremhæver de omstændigheder, hvorunder de der sover ubeskyttet på gaden og i subways lever, og illustrerer, hvordan byens bureaukratiske ansøgningsproces til ophold på herberg for hjemløse familier kan camouflere det aktuelle omfang af hjemløshed for familier. Rapporten noterer, at hjemløshed er et utvetydigt udtryk for racerelateret uretfærdighed ved fremhævelsen af forskellen på antallet af sorte, latinoer og hvide hjemløse i New York” (skribentens oversættelse fra engelsk).
Analysen hævder, at 86 pct. af hjemløse enlige voksne og 93 pct. af forældre i hjemløse familier er sorte eller latinoer, mærkbart højere end de 53 pct., de udgør af New Yorks befolkning. Det anslås derudover, at 78 pct. af voksenfamilier, 67 pct. af enlige voksne og 51 pct. af familier med børn har en form for handicap eller sygdom.
Dansker beskrev hjemløsheden
En af de første, der beskrev hjemløshed i New York, var danskeren Jacob A. Riis.
Han emigrerede fra Danmark, blev journalist, forfatter og fotograf. Han indstillede fra slutningen af 1800-tallet sit fokus på omstændighederne, hvorunder de fattigste, herunder de hjemløse, levede. Han dokumenterede dette i bogen How the Other Half Lives, hvor hovedparten af billederne var taget på The Bowery i det dengang mest fattige kvarter på Manhattan, hvor The Bowery Mission den dag i dag er at finde – forgængeren for nutidens husly for hjemløse.
Under depressionen i 1930’erne boede hjemløse i teltbyer kaldet ”Hoovervilles”, jævnfør præsident Herbert Hoover, ofte i byens parker.
I det næste halve århundrede var hovedparten af New Yorks hjemløse hvide mænd uden arbejde, ofte med alkoholproblemer. Men i 1980’erne oplevede New York en dramatisk stigning i antallet af hjemløse, navnlig i den sorte og latinamerikanske befolkning.
En af grundene var introduktionen af crack – kokain. En anden var overgangen fra statslig til lokal administration af behandlingen af psykisk syge. Men hovedårsagen ifølge adskillige analyser var stigning i økonomisk ulighed – sammensat med elimineringen af billige boliger, navnligt enkeltværelser i hotelagtige faciliteter kaldet SRO’er, single room occupancies. The Supportive Housing Network of New York City anslår, at mellem 1955 og 1995 mindskedes antallet af denne boligtype fra 200.000 til under 40.000. Boligerne blev revet ned eller konverteret til lejligheder for personer og familier med middelklasseindkomster.
De udsatte
Ifølge CDC (Center for Disease Control) er visse mennesker specielt udsatte for at blive alvorligt syge af covid19. For eksempel personer på 65 år og over. Men hjemløse ældes hurtigere end dem, der har et sted at bo. Forskning viser, at hjemløse ofte har en fysik, der svarer til personer 15-20 år ældre, end de er.
Ifølge data frigivet af borgmester DeBlasios administration døde 613 hjemløse newyorkere mellem juli 2019 og juni 2020, en 52 pct. stigning sammenlignet med det foregående år. Selvom de fleste dødsfald var forbundet med stoffer (131), var der også 120 bekræftede og sandsynlige covid19 dødsfald i denne periode.
Der var tilfælde, hvor covid19 ikke var den egentlige dødsårsag, men hvor den pågældende person pga. pandemien ikke kunne få hjælp, og dermed døde af helbredsproblemer, der kunne være blevet behandlet, hvis ikke sundhedsvæsenet var overbebyrdet med covid19-patienter.
Lenny
Lenny er venlig og smiler tit. Han har én tand. Lenny lever på gaden. Hans faste tilholdssted er på hjørnet af Broadway og 80. gade på Manhattans Upper West Side. Han sidder ved indgangen til Zabar’s, et jødisk supermarked, hvor jeg handler, med sin kop, indkøbsvognen med alt hvad han ejer og en lille radio. Hans familie døde, da han var 14 år. I en periode derefter boede han hos venner, men i de sidste 25 år har han boet på gaden. Han venter på at blive accepteret for Section 8, et program, der subsidierer boliger for personer og familier med lav eller ingen indkomst.
Han har sovet på gaden hele vinteren.
“Hvor tager du hen, når det regner og sner?”, spørger jeg.
“Jeg lægger min stol ovenpå mine poser, så de ikke blæser væk, og så går jeg ned i subway’en”, svarer Lenny.
Subway’en
Det har ikke hjulpet de hjemløse, at subway-systemet, der normalt er åbent 24 timer i døgnet, under covid19 har været lukket fra kl. 1 til 5 om natten, så vognene kunne blive desinficeret.
Mange hjemløse, specielt i vintermånederne, sover i subway‘en. Men det var allerede inden pandemien besværliggjort af et regelsæt fra borgmester DeBlasio kaldet ”Subway Diversion Program”, som angiveligt havde til formål at mindske antallet af hjemløse, som opførte sig i strid med reglerne, dvs. sov i subwayen og dermed beslaglagde mere end et sæde.
Politiet fik til opgave at give sådanne ”lovovertrædere” valget mellem en stævning eller ”hjælp”. Det førte til chikane og kriminalisering, hvor hjemløse blev lagt i håndjern og ‘hjælpen’ var anbringelse på et herberg.
Ian
Ian er Cree–Sioux fra den oprindelige nordamerikanske befolkning – engang kaldet indianere. Han var gift familiefar og boede i et parcelhus med hustru og en datter, da han fandt ud af, at hans kone var gravid med en anden mand.
Han forlod hjemmet, tømte sin bankkonto og vendte aldrig tilbage. Det er 18 år siden. Han har siden levet som nomade. Nogle gange hopper han på godstog for at komme rundt i landet, men oftest cykler han fra sted til sted og bliver et par uger i hver by. Han foretrækker Nashville, Columbus, Cleveland og New York.
Han cykler ofte 175 km om dagen, tit uden at spise i 24 timer. Han kom til New York for et år siden og blev ”gidsel” pga. covid19. Cykelkæden sprang, han mistede låsen, og hvor han f.eks. i Arizona blev betalt eller fik mad for forefaldende arbejde, er han i New York pga. social afstandtagen og massiv arbejdsløshed henvist til at tigge på gaden og leve af måltider, som organisationer som Midnight Run formidler. Han sover som regel under Manhattan Bridge sammen med andre i samme situation.
En borgerforening sagsøgte byen for at få dem fjernet pga. den offentlige gene, som de mente, at mændene forårsagede, men andre bød dem velkomne og kaldte den anden lejr NIMBY-ister (Not In My Back Yard)
“Hvad skete der med dit øje?” spurgte jeg.
“Jeg mistede det, da jeg blev ramt af en flaske, nogen smed efter mig fra en bil. Jeg er også blevet stukket ned med en kniv”.
Ian håber, at pandemien letter, så han sammen med vennen Chris, tidligere marinesoldat og ”dead head” (fan af rockgruppen The Greatful Dead) kan hoppe tilbage på cyklen og genindtage landevejen.
Det har været en brutal vinter, men fordi herbergerne er overfyldte og ikke giver mulighed for fysisk afstand, har han ikke søgt hjælp der. Han er også mest et friluftsmenneske.
Det er i øvrigt ikke kun under covid19, at hjemløse undgår herberg. Der er mange, der ikke føler sig sikre efter at være blevet bestjålet eller overfaldet på fællesstuerne. Nogle beskriver det som et fængsel, og mange af herbergerne er underbemandede. Der florerer historier om mangelfuld hygiejne, væggelus og rotter.
De ansvarlige
Coalition for The Homeless er ikke i tvivl om, hvem der står til ansvar for de hjemløses håbløse situation: Staten New Yorks guvernør, Andrew Cuomo og New York Citys borgmester, Bill DeBlasio.
Koalitionens hjemmeside har en lang liste af meget konkrete forslag, der ikke blot kunne forbedre situationen, men potentielt helt eliminere problemet. Men indledningsvis insisterer man på at tilbyde alle hjemløse et enkeltværelse på et hotel, så længe pandemien eksisterer, så de kan beskytte sig mod de tiltagende mere smittefarlige mutationer af virussen.
Faktisk har DeBlasios administration konverteret omkring 20 pct. af byens hoteller til herberg for hjemløse. 139 ud af 700, 63 af dem efter pandemien brød ud. Et af dem er 50 meter fra, hvor jeg bor, The Lucerne.
Hotellet har siden juli 2020 huset over 200 mænd, hvilket udløste meget forskellige reaktioner fra kvarterets øvrige beboere. En borgerforening sagsøgte byen for at få dem fjernet pga. den offentlige gene, som de mente, at mændene forårsagede, men andre bød dem velkomne og kaldte den anden lejr NIMBY-ister (Not In My Back Yard).
Jeg har ingen penge, og jeg får først madmærker på torsdag
Personligt har jeg ikke set det som et problem. Undertiden har der været personer, der bad om penge, men det forgår over hele byen. Jeg gik ind på hotellet for at tale med de ansatte om deres syn på situationen. Der var en metaldetektor som i en lufthavn i lobbyen. Jeg fik at vide, at de ansatte, inklusive sikkerhedsvagten, havde forbud mod at tale med privatpersoner.
Indsatsen mod hjemløshed er katastrofalt utilstrækkelig. Det er billige boliger, der er brug for, noget hverken DeBlasio eller Cuomo har prioriteret. Interessant nok er den eneste borgmester, der forsøgte at projektere konstruktionen af lavindkomstbebyggelse, den tidligere borgmester og magnat Michael Bloomberg. Men han nåede ikke særlig langt.
Det hjælper absolut ikke på situationen, at DeBlasio og Cuomo spilder tid på at bekæmpe og kritisere hinanden i stedet for at samarbejde om konstruktive løsninger. Og i strid med CDC’s retningslinjer, der anbefalede, at hjemløse, der “ikke kunne blive henvist til et privat værelse, skulle lades i fred, hvis de sov på gaden, skulle have lov til at blive, hvor de var”, blev “oprydninger” af opholdssteder for hjemløse næsten fordoblet i 2020, hvilket inkluderede kassering af de hjemløses ejendele.
Der er dog udsigt til forsigtig optimisme, fordi den nye amerikanske administration ønsker at fremme ligestilling i boliganvisninger. I Evanston, Illinois, har byrådet for første gang i USA’s historie besluttet at betale kompensation til sorte familier for boligrelateret diskrimination.
Michelle
“Kan du ikke købe et farsbrød til mig”, spørger en sort kvinde, da jeg er på vej ind i supermarkedet.
“Jeg har ingen penge, og jeg får først madmærker på torsdag”.
Hun hedder Michelle, og hun bor i The Bronx. Men hun kan ikke lide at bede om penge i det kvarter, hvor hun bor. De fleste er lige så fattige som hun. Før hun fik en bolig gennem et af de offentlige programmer, havde hun været hjemløs i to år.
“Sov du så på herberg?” spørger jeg.
“Kun en gang imellem. Jeg følte mig ikke sikker. Det var ligesom et fængsel”.
Hun takker for farsbrødet.
“Nu har jeg mad til et par dage”, siger hun.
LÆS MERE I POV AF BIRGITTE (BIBS) CARLSEN HER
Topillustration: Hjemløs i New York City under covid-pandemien. Alle fotos: Birgitte Carlsen
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
