Helt ind under huden på Venus

Susanne Sayers Videnskabsredaktør 20.07.2016

Google har skabt en ny app, som giver et overvældende og helt unikt overblik og indblik i særligt billedkunst fra hele verden. Mit gæt er, at den kan gøre det samme for kunsten, som kameratelefonen har gjort for fotografiet: Gøre den til allemandseje og samtidig øge forståelsen.

Og her er hele Boticellis maleri af den skumfødte Venus

Jeg har aldrig været så tæt på Venus før. Jeg har endda set Boticellis maleri i Uffizierne i Firenze, men der kan man ikke komme helt tæt på, hun er behørigt holdt lidt på afstand af de beundrende museumsgæster.

Nu kan jeg sidde på en bænk og i ro og mag fra min mobiltelefon komme helt ind under huden på hende. Jeg kan se, at Boticelli har brugt mange farver for at give hende glimtet i øjet, jeg kan se penselsstrøgene, som er blevet til de kysseindbydende læber og fint svungne næsebor. Og jeg kan nærstudere det overdådige broderi på kvinden, som står klar til at svøbe et klæde om gudinden.

Google har frigivet sin “Google Arts and Culture”-app, den har også en webside, og oprigtig talt er jeg overvældet over, hvor meget indhold appen rummer, og hvor let den alligevel er at bruge. Mest på halen er jeg over mulighederne. Man kan søge på temaer, kunstretninger, museer, bestemte kunstnere, bestemte tidsperioder, ja, sågar materiale, f.eks. glas, lærred, karton, ler … brugskunst er også repræsenteret.

Det hele giver mening og udnytter muligheder for uventede tværsnit og indsigter i tidsperioder, kunstretninger og kunstnere.

Jeg prøvekørte bl.a. Vincent van Gogh. Der dukker 203 af hans værker op, umiddelbart sorteret efter de mest populære.

Et tryk på ur-ikonet giver mig mulighed for i stedet at kalde værkerne frem i kronologisk rækkefølge, og det giver mig et hurtigt indblik i, hvor meget hans stil ændrede sig i løbet af hans levetid. Fra en ret klassisk og afdæmpet farveholdning og komposition til fuldt knald på det hele.

Jeg kan også vælge at se de af hans malerier, som har f.eks. grønt som dominerende farve, hvis jeg vil studere hans brug af netop den farve nærmere.

Ved hvert maleri får jeg titel og det museum, maleriet hænger på, og ganske ofte kan jeg tilmed se placeringen og gå på opdagelse i museet ved hjælp af samme teknik, som Google bruger til Streetview.

Let og intuitivt kan jeg altså få en masse information om maleren og stilen og udviklingen undervejs. Det samme kan jeg gøre med vigtige kunstretninger eller kunsten i et bestemt land.

Finkultur, gadekunst og videoer

Og en langt senere van Gogh. Bemærk, hvordan både farver og strøg har ændret sig

Google samarbejder med over 1.000 museer verden over for at skabe indhold her, og jeg tjekkede lige, om der var danske iblandt. Det var der naturligvis. Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Den Hirschsprungske Samling og mange flere. Til min glædelige overraskelse også et lokalt, men vigtigt museum som Bornholms Kunstmuseum.

Endnu mere overrasket blev jeg over at se, at Google også har gadekunst med. Et hurtigt tjek på min portugisiske favorit, Vhils, viser et imponerende udvalg af hans værker, der som regel er hamret ud som en slags omvendt relief i mure og på gavle.

Man kan søge på lande, og ofte dukker der ikke bare billedkunst op, men tillige vigtige bygninger, som man kan gå på opdagelse i. Og man kan søge på historiske begivenheder, f.eks. Watergate, og få en masse historiske fotos og videoer.

Igen er det første ord, der falder mig ind, ‘overvældende’.

Endnu en mulighed i appen er, at den tilbyder daglige nyheder og kunsthistorier, f.eks. om hvordan bestemte værker blev til eller tværgående og til tider overraskende temaer som ‘mænd i høje hæle i kunsten’, eller man kan se historien om det amerikanske demokrati gennem kunsten.

Gadekunsten er også repræsenteret, her den portugisiske kunstner Vhils

Alt kan markeres som favoritter og deles på Facebook, så de virale muligheder er også på plads. Med Google bag ville alt andet også have været underligt.

Kunst som allemandseje

Selvfølgelig er der mangler, for eksempel er en enestående kunstner som Picasso kun repræsenteret ved ganske få værker. Jeg går ud fra, at det skyldes manglende samarbejde med de museer, hvor han er bedst repræsenteret i bl.a. Antibes og Paris. Der er til gengæld ret vidunderlige fotos af ham fra 1949, hvor den albansk-amerikanske fotograf Gjon Mili var på besøg i hans værksted.

Og der er sikkert plads til forbedringer. For eksempel opdagede appen, at jeg befandt mig i Lissabon ved download og gjorde omgående portugisisk til hovedsproget. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan jeg skifter sprog, men ok, jeg øver mig også i portugisisk.

Oprigtig talt er jeg overvældet over, hvor meget indhold appen rummer, og hvor let den alligevel er at bruge

Der er ingen tvivl om, at appen tilbyder en demokratisering af kunsten. Det er hurtigt og intuitivt at gå på opdagelse i universet af menneskelig kreativitet, og selv om man ikke har råd til at rejse, kan man stadig få adgang til mesterværkerne eller komme med ind i de store museer. Og som researchværktøj kan appen vise sig uvurderlig.

Ved hjælp af teknikken fra Google Street View kan man komme på rundtur på en række museer

Kan det erstatte et besøg? Nej. Det er to forskellige oplevelser. Appen kan heller ikke erstatte den gode og kyndige guide, som levende kan berette om en kunstner eller en bestemt isme. Men muligheden for at koble og krydse og søge på kryds og tværs gør det til allemandseje at kunne se en kunstners udvikling eller fordybe sig i Art Nouveau uden de store forkundskaber. Ganske som vores kameratelefon har gjort det muligt for mange flere at bruge og forstå billeder.

Det er rasende godt gjort.

Hvad skal Google så have til gengæld? Formentlig først og fremmest, at vi skal sætte så stor pris på Google, at vi afleverer en dejlig masse data, som Google kan bruge til f.eks. at blive endnu bedre til at målrette annoncer i selve søgemaskinen. Men appen er – foreløbig i hvert fald – helt reklamefri.

Det er suverænt det bedste, jeg endnu har set inden for genren. Ikke alene er der masser af indhold, det er intelligent og varieret skruet sammen, og med de mange muligheder for søgning er basen lagt for nye og overraskende opdagelser.

Susanne Sayers

Susanne Sayers er selvstændig journalist og forfatter med 25 års erfaring og underviser bl.a. på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i kritisk og udredende journalistik og interviewteknik. Blandt andet har hun sammen med professor og digital vismand Jan Damsgaard udgivet bogen ‘Den digitale omstilling’ og for Life Publishing bogen ‘2030 NOW’ om FN’s bæredygtighedsmål for 2030. Dertil adskillige bøger om digitalisering og ledelse. Desuden er hun hyppig gæst i debatter om journalistik og journalistisk etik. Susanne Sayers har tidligere bl.a. været chefredaktør på 24timer, redaktionschef på metroXpress, klimakorrespondent for Metroaviserne internationalt samt nyhedsredaktør på Børsen. Hun er af sine to voksne børn blevet kaldt ‘verdens mest nørdede mor’, og sandt er det, at de naturvidenskabelige områder har en særlig dragning på hende, ikke mindst i relation til den menneskelige trivsel. Som Dame Edna ville have sagt: ‘She loves nature in spite of what nature has done to her’. Susanne Sayers bor en stor del af året i Lissabon, som hun tror på bliver en af Europas mest dynamiske byer de kommende år og vil også bidrage med indlæg fra Europas sydvestligste hjørne.