POVtalk #7 – Halime Oguz om at være hadet af venner og elsket af fjender • POV International

Jesper Grunwald 20.04.2023

POVTALK // HALIME OGUZ – Tidligere folketingsmedlem for SF Halime Oguz er en værdikriger i ordets egentlige betydning. Den odenseanske 52-årige kvinde, mor, mormor og cand.mag. i mellemøststudier har baggrund i en tyrkisk/kurdisk familie i Vollsmose. Fra barndommen har hun kæmpet mod social kontrol og for retten til at leve som et frit menneske og kvinde, og det har kostet dyrt! I en POVtalk med journalist og taxichauffør Jesper Grunwald udbygger hun fortællingen om sit livs dilemmaer mellem kulturkritik af indvandrermiljøernes sociale undertrykkelse og socialismens fokus på økonomi.

Det kan ikke være en tilfældighed, at det vragede SF-folketingsmedlem Halime Oguz fik den såkaldte Ebba Strange-pris på partiets nylige kongres. Der er en lige linje mellem den oprindelige kommunist Ebba Strange, der forlod drømmen om proletariatets diktatur og var med til at starte SF i 1959 i arbejdet for demokratisk socialisme. Om man kan lide Halime Oguz‘ politiske linje eller ej – hun er og har været en frihedskæmper gennem hele livet.

Ikke skolet ved den humanistiske middelstands hyggelige kaffeborde, men vokset om som datter af en kurdisk metalarbejder og hans kone i Odense-forstaden Vollsmose, der med årene fik den ubehagelige etikette: GHETTO. Nu mere forsigtigt, officielt kaldet et “parallelsamfund”. Vollsmose er bl.a. berygtet for udpræget social kontrol og ekstreme islamistiske grupperinger.

Halime Oguz blev presset ind i et arrangeret, kærlighedsløst ægteskab, da hun var 18, af ikke mindst sin mor. Oguz fik to børn og mistede ved en trafikulykke, det ene, sin søn. Herefter kunne Halime Oguz se frem til en tilværelse, hvor manden var den udadvendte kontrollant, og kvinden den tjenende og sekundære i baggrunden.

Det lå aldrig i Halimes natur at finde sig i den sociale kontrol og undertrykkelse af kvinder. Hendes frihedstrang måtte forløses og kampene tages. Hun gennemførte med solid modstand fra sin daværende mand en videre skolegang og en akademisk uddannelse som cand.mag. Og efter sønnens død kom hun ud af sit undertrykkende ægteskab.

Man kan læse historien i Halime Oguz’ bog og biografi Enepige, der udkom sidste år.

Lyt til POVtalken her:

Halime Oguz. Privatfoto.

Halime Oguz og politikken

Den dansk-kurdiske kvindesags- og frihedskæmper gik ind i politik for Socialistisk Folkeparti i 2019. Men allerede inden var hun en kontroversiel figur i politik, da hun uden omsvøb gik i kamp mod negativ social kontrol i indvandrermiljøerne. I 2013 fik hun i medierne ros af selveste Pia Kjærsgaard – og det blev noteret på venstrefløjen. Også i SF’s venstrefløj, selv om Oguz altid har haft de prominente SF’eres støtte; fra folk som Villy Søvndal, hendes odenseanske byfælle Karsten Hønge, og ikke mindst den nuværende partiformand Pia Olsen Dyhr.

I januar 2022 går Halime Oguz i et indlæg i dagbladet Politiken til direkte angreb mod det, hun kalder ”venstrefløjens berøringsangst” over for undertrykkelsen i indvandrermiljøer.

Bl.a. med disse ord:

” … I min venstreorienterede optik er der ikke plads til kvindeundertrykkelse eller til, at vi lader hele samfundsgrupper leve i en parallel verden. Det står i skærende konflikt med alt det, vi kæmper for: Frihedsrettigheder, demokrati, velfærd, ligestilling og sågar lighed … Derfor er jeg stærk fortaler for et opgør med parallelsamfundene – også selv om vi skal rive boliger ned … ”

En stærk profil på partiets klassiske venstrefløj, tidligere folketingsmedlem og europaparlamentsmedlem Pernille Frahm, tog straks til orde i venstrefløjstidsskriftet Solidaritet med kritikken og overskriften “Kriminalitet og kvindeundertrykkelse er et spørgsmål om politik, ikke kultur”.

Oven i denne kritik fra ”vennerne” kan man i diverse debatter og tråde på de sociale medier jævnligt opleve højrefløjens begejstring og skadefryd over Halime Oguz’ kampe i egne, røde rækker efter devisen: Endelig en venstreorienteret, der indrømmer, at det ikke går med alle de fremmede og deres religion.

Halime Oguz står uden arbejde i dag, efter at hun ikke blev genvalgt ved folketingsvalget sidste år.

Men ud over at være mormor og være noget for den syge mor – der i sin tid irettesatte sin datter med ordene ”I skal giftes – du har jo allerede holdt ham i hånden” – forsætter hun kampen for frisættelsen af kvinder og mænd i de konservative og reaktionære indvandrermiljøer.

Og hun er klar til at fortsætte kampen i politik.

Mød Halime Oguz til en snak om hendes dilemmaer mellem kultur og politik i denne POVtalk med Jesper Grunwald.

Jesper Grunwald

En hyrevognschaufførs bekendelser Jesper Grunwald er taxamanden. Og taxamand.dk er mig! Sådan er det og sådan bli’r det. Det begyndte med en drengedrøm om at køre rundt i en fed Mercer, når arbejdslivet en dag var slut. Sagde det i en takketale til en rund fødselsdag: - Når jeg bli’r 80, vil jeg køre taxi og skrive erotiske romaner. Men inden jeg fyldte 60 tog mit arbejdsliv en drejning. Et generaldirektør-skifte i DR fik på kort tid min chefstatus som journalist, programudvikler, kanalchef (P3) og programchef til at ændre sig fra lovende til udtjent. Nej, jeg blev ikke fyret fra DR – men det kunne jeg formentlig snart være blevet. Jeg var sur på Statsradiofonien- og DR var vist også træt af mig. Så jeg sprang ud med en faldskærm af en fratrædelsesordning. Det sværeste er ikke at sige farvel. Det sværeste var i øjeblikket at ” ….læse glæden over mit farvel i chefen ansigt … ” - som en af mine tidligere kolleger udtrykte det. Jeg blev efter et halvt års sunden mig projektchef i JP/POLITIKENS HUS i forberedelsen af at søge på den udbudte radiokanal FM4. Men detail-kravene fra kulturminister Møller og hans regering blev så snærende for koncernen på Rådhuspladsen, at bestyrelsen besluttede - ikke at søge. Kassen var tom og jeg tog så taxakortet for at tjene til føden. Embedsmanden med ridderkorset måtte pludselig dele lønvilkår med den almindelige lønarbejder. Siden har jeg levet meget lykkelig med øgenavnet ”granitperkeren” – en henvisning til min bornholmske opvækst. Og så begyndte skriverierne på Facebook, hvor jeg i dag har knap 4000 følgere. Og på min blog www.taxamand.dk. Hvad det er jeg kan? - Jeg kigger på verden gennem forruden på min ”Mercer”, vogn 1-0024 – og er historiefortæller om mine møder med mennesker fra alle samfundslag i Danmark – og gæster fra hele verden. Og så er er jævnlig gæst og kommentator på TV2 NEWS og i P1, holder foredrag, er medlem af bestyrelsen for Filmhøjskolen Møn og har skrevet essaysamlingen JEG ER BARE TAXAMAND. Jeg kører nattaxi i København for selskabet Dantaxi 4x48. Det er det, jeg lever af. Men hvis du vil, kan du støtte mine skriverier med ”drikkepenge” via MobilePay 40255112