POLITIK // KOMMENTAR – Vi står ved foden af en teknologisk revolution, der kan bryde igennem med eksponentiel fart på arbejdsmarkedet, skriver Pia Christmas-Møller. Danmarks historiske tradition for samtaledemokrati skal samle modstående interesser i store kompromisser, og forlig skal bære os igennem AI-revolutionen. Det haster. Den kommende regering må igangsætte en job-trepart.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Efter at have set ”Højskolen” må det erkendes at: TV2’s reality eksperiment med partilederne er gedigen Public Service. Nogle kommentatorer har efterlyst nyheder og stemplet serien som kedelig, uden ”kant” m.v. De overser, i egen privilegieblindhed med deres hyppige adgang til Christiansborg og personlige møder med politikerne, at fornemmelsen af omgangstonen og politikernes indbyrdes forhold er selve nyheden for de fleste vælgere.
Til dagligt bliver vi fyldt med reportager fra hårde forhandlinger og magtkampe, overdoseret med ”eksperternes” ansvarsfrie teorier om spin, taktik og skjulte motiver.
Her får vi et indblik i en meget væsentlig grund til, at vi har et så velfungerende samfund: Der samtales, og via personlige relationer findes den nødvendige tillid, der skal til, for at gå på kompromis. Troels Lund får i en hyggelig minidebat med Pia Olsen Dyhr sagt, at han da godt ville kunne være i regering med hende, men ikke med hendes parti, SF. Vi ser, hvordan Franciska Rosenkilde fra Alternativet og Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti faktisk søger at nærme sig hinanden i forhold til en fælles forståelse af klimaudfordringens karakter. Fælles erkendelse af et problem er forudsætningen for fælles løsninger.
Jeg målløs over, at ingen af egen drift berører den kæmpe samfundsrevolution, vi står ved foden af
Det samme gjorde sig ikke gældende under udlændingedebatten mellem Enhedslistens Pelle Dragsted og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Dette på trods af Lars Løkkes forsøg på ”at skære” en fælles problemstilling til. Her skyggede den personlige ’mis-kemi’ for en konstruktiv samtale, men faktisk også for en klar politisk-ideologisk pol-positionering mellem Enhedslisten og Dansk Folkeparti, hvilket bragte Troels Lund i en akavet mellemhånd.
Når vi har formået at bygge et af verdens bedste og rigeste samfund, beror det på generationers evner til samarbejde, udsyn og nogenlunde rettidig adressering af store samfundsopgaver. Det ligger i vores historie med bl.a. andelsbevægelsen, den danske arbejdsmarkedsmodel siden Det store ”Septemberforlig” fra 1899.
Og i selve valgsystemet: Aldrig har et partis mandater udgjort et flertal. Kompromisets kunst er nøglen til ethvert politisk resultat i vores land. ”Kanslergadeforliget” med økonomisk kriseløsning og socialreform fra 1933. ”Fælleserklæringen” med bl.a. arbejdsmarkedspensionerne fra 1987. Velfærdsforliget fra 2006, som er baggrunden for soliditeten i dansk økonomi i dag, men er bragt i spil (og fare) på ny. Den Grønne Trepart fra 2024.
Samarbejdsevner er altså hård politisk valuta morgenen efter valgdagen, hvor vælgerne forhåbentlig har delt sig mere efter anskuelser end egeninteresser og populistiske følelser. Tillid er afgørende.
Hvorfor er der ingen, der taler om AI?
Jeg er derfor næsten ”glad i låget” over programmernes fokus på at vise mentaliteten mellem politikerne. Men kun næsten. For selvom der altid kan vrøvles over prioriteringen af politiske temaer, er jeg målløs over, at ingen af egen drift berører den kæmpe samfundsrevolution, vi står ved foden af med AI, kunstig intelligens.
Er der virkelig ingen politikere og partier, som for alvor har prøvet at dykke ned i de perspektiver, der tegner sig? Ingen som grubler over udfordringerne? Er de for skræmmende og uoverskuelige?
Med kun en uge tilbage af valgkampen har emnet været nævnt i et par borgeres spørgsmål. Politikernes svar er forbløffende overfladiske og trukket i ”Automaten for Teknologibegejstrede” imod ”maskinstormerne”, som vi kendte fra bl.a. typografernes strejker i 70’erne. Nogle har forklaret det med manglende indsigt og vanskeligheder med at formidle politisk uenighed om emnet på en let forståelig måde. Virkeligheden har ikke ramt os for alvor. Endnu.
Men frygten vokser som ukrudt i hjørnerne på mange arbejdspladser, alt imedens de store lønmodtagerorganisationer som Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Metal har lagt vægten på den positive omfavnelse. Også Dansk Industri og Dansk Erhverv ser frem til store effektiviseringsgevinster. I den politiske verden ligeså vedr. den offentlige sektor. Både Venstre og Konservative indregner AI-produktivitetsgevinster i deres seneste økonomiske planer. Der ses ikke at være modregnet udgifter til den teknologiske omstilling i form af investering i omskoling og risiko for øgede dagpengeudgifter under omstillingen.
Vi står overfor en samfundsrevolution
Udviklingen er pt. på vej ind i en eksponentiel kurve, særligt i Danmark, som er et af de mest digitaliserede lande i verden. Kun mangel på energi, herunder især strøm, men også en potentiel oliekrise i kølvandet på krigen i Mellemøsten bremser. Men vi står temmelig uforberedte.
Forleden var det Danske Bank, der udsendte 420 fyresedler. Så afskedigede Nordea 1.500 mens Sydbank nøjedes med at sige farvel til 84 medarbejdere. Umiddelbart overskuelige tal, men finanssektoren er nok slet ikke færdige med at effektivisere. Virksomheder inden for IT har for længst indført ansættelsesstop og gennemført store fyringsrunder til fordel for AI-agenter. Både herhjemme og i udlandet, særligt i USA.
Danske Dinero har således kunnet glæde sig over en pæn vækst på trods af et toårigt ansættelsesstop af programmører m.fl. I USA fyres i tusindvis af programmører til fordel for AI-agenter. Ifølge data fra TrueUp og Layoffs er der i 2026 rapporteret over 40.000 fyringer på tværs af IT-sektoren alene vedr. virksomheder med hovedkontor omkring Silicon Valley. For nylig har Jack Dorsey fra Block fyret omkring 40- 50% af personalet ’over night’ til fordel for AI. Den globale bank HSBC med hovedsæde i London overvejer/forbereder fyringer af 20.000…
Tidsfaktoren er en større selvstændig udfordring, når vi vil finde veje til at udnytte fordelene og samtidigt beskytte os imod ulemperne ved AI-teknologien
IT-frontløbere har længe advaret og prøvet at råbe på politisk handling. For få år siden blev en uddannelse til programmør anset for at have et nogenlunde sikkert job-perspektiv. I dag står de mange steder tættest på udgangen.
Men de vil hurtigt få følgeskab af andre faggrupper. Revisorer, læger, jurister kommunikations-og research medarbejdere fra den akademiske verden. Lærere, musikere, forfattere og journalister bliver berørt. AI medfører et teknologisk spring, som i omfang og hastighed er historisk enestående, fordi aldrig før har så mange fag og hele brancher i både privat og offentligt regi været teknologisk udfordrede eller direkte truede næsten samtidigt.
Vi har tidligere overkommet tekniske revolutioner. Men nutidens globale kapitalkoncentrationer muliggør, at enorme summer investeres i udviklingen, hvilket øger farten. USA og Kina fører an, men Europa speeder også op.
Denne gang står vi ved begyndelsen til en samfundsrevolution, hvor tidsfaktoren er en større selvstændig udfordring, når vi vil finde veje til at udnytte fordelene og samtidig beskytte os imod ulemperne ved AI-teknologien. Vi får julelys i øjnene ved udsigten til langt mere præcise diagnosticeringer og metoder til sygdomsbekæmpelse, mens kuldegysene melder sig ved tanken om overvågning, kontrol, fremmedgørelse og endnu større magtkoncentration.
Vi skal vågne
Men der snorksoves på vores lille danske Torneroseslot. Faktisk virker det med de mange valgkampsløfter om bedre velfærd, uddelt i en politisk eufori over styrken i dansk økonomi og modellernes fremskrivninger, som om vi bor i en parallelverden: Erhvervsledere og politikere fremhæver stædigt en forventet mangel på arbejdskraft i størrelsesordenen 90.000 frem mod 2030 som den største udfordring for dansk økonomi.
Behovet er særligt indenfor de mere praktiske fag, såsom faglærte håndværkere af alle slags, sundheds- og omsorgspersonale, pædagoger mv. Debatten om hvordan arbejdsudbuddet skal øges koncentreres om adgangen for udenlandsk arbejdskraft og/eller højere tilbagetrækningsalder. På trods af øget folkelig modvilje over for begge dele. Hjemlig rekruttering i forbindelse med den teknologiske omstilling nævnes stort set ikke. Man overser helt det store arbejdskraftoverskud, som AI allerede er i gang med at generere inden for mange øvrige brancher.
Mc Kinsey forudser, at AI vil omforme eller helt afløse omkring 300 mio. jobs og samtidig generere omkring 50 mio. nye jobs frem mod 2030. Andres beregninger viser andre tal, men omvæltningerne vil ramme bredt -også blandt højtuddannede.
Vi har chancen for at vise, at demokratiet som samfundsmetode også kan bruges til denne kæmpe omstillingsopgave
”Den kreative snakkende klasse” går heller ikke ram forbi. Hidtidig selvforståelse, prestige og aflønning kommer under pres’, med betydelige forandringer og psykologiske udfordringer til følge, hvis udbud og efterspørgsel alene styrer omstillingen. Det kan medføre politisk uro, hvis vi bare lader stå til.
Der er behov for en psykologisk modningsproces, som må igangsættes i den offentlige samtale og normsætning. Vi må forberede os på forskydninger i ”prestigefag” og lønstrukturer. Ellers vil store velartikulerede gruppers oplevelse af rystelser i deres eksistensvilkår kunne true samfundets sammenhængskraft. Kultur- og åndslivet må hjælpe med at ilte os.
Men det er ikke nok. Vi må igen have fat i vores danske, hundredårige tradition for at løse langsigtede komplekse opgaver i samarbejde: Der er behov for en ”job-trepart” med inddragelse af forskere og IT-frontløbere.
Opgaven er at forberede og gelejde den teknologiske omstilling på arbejdsmarkedet med nye ideer til bl.a. omskoling på tværs af gamle strukturer på basis af behovsanalyser og dataindsamling vedr. både den private og offentlige sektor. Også bud på fælles finansiering af den gigantiske uddannelses-og omstillingsinvestering skal der leveres på. Arbejdsmarkedsuddannelsernes samspil med det øvrige uddannelsessystem skal gennemlyses og fornyes.
Som et af verdens lykkeligste og rigeste folk med en dybt forankret demokratisk samtaletradition har vi chancen for at vise, at demokratiet som samfundsmetode også kan bruges til denne kæmpe omstillingsopgave. Men det kræver, at vi vågner op af vores Tornerosesøvn og tør tale åbent om den. Før det er for sent.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og