USA // ANALYSE – Den fjerde republikanske præsidentdebat bestod af fire kandidater, mens den førende, Donald Trump, vanen tro ikke var mødt op. Tidligere FN-ambassadør og guvcrnør Nikki Haley var under pres, men selvom kandidaterne angreb hinanden, virkede det alligevel som teater, for intet ændrede den kendsgerning, at der skal mere end ét mirakel til at besejre Donald Trump.
17 minutter inde i den republikanske præsidentdebat kiggede tidligere New Jersey-guvernør Chris Christie på sit ur og sagde: “We’re seventeen minutes into this debate. And except for your little speech in the beginning, we’ve had these three acting as if the race is between the four of us. The fifth guy who doesn’t have the guts to show up and stand here, he’s the one who, as you just put it, is way ahead in the polls.”
Det var den mest præcise opsummering af debatten hidtil. For Donald Trump fik kritik undervejs, særligt af Christie, der har gjort det til sin kampagnes omdrejningspunkt at forhindre Trump i at få partinomineringen. Men ingen af de tre andre virkede interesserede i at få debatten til at handle om ham, og der blev ikke sagt eller gjort noget, der truer Trumps position. Flyttede seancen med andre ord noget nævneværdigt, var det i kampen om andenpladsen.
Det var årets sidste retoriske sværdslag mellem kandidaterne, og når favoritten ikke var mødt op, måtte kandidaterne i stedet angribe hinanden
Et godt eksempel på Trumps styrke var, da Floridas guvernør, Ron DeSantis, blev spurgt ind til, om Trump var “mentally fit” til at blive præsident igen, givet at han vil fylde 80 år i sin første embedsperiode. DeSantis har ganske vist angrebet Trump for denne realitet undervejs i kampagnen, og det kan derfor synes underligt, at han på scenen ikke ville svare klart “ja” eller “nej” på spørgsmålet. I stedet nøjedes han med at konstatere, at præsidentembedet ikke var et job for folk, der nærmede sig de 80, men Trumps konkrete evner var han ikke klar i mælet omkring.
Derfor bidrog debatten også til at understrege den grundlæggende realitet: Trump er klart foran i de tidlige delstater og står til cirka 60 pct. i de nationale meningsmålinger.
Se hele debatten her:
Haley var under pres
Debatten bestod ud over Christie og DeSantis af tidligere South Carolina-guvernør Nikki Haley og erhvervsmanden Vivek Ramaswamy. Ud over Trump blev der også diskuteret Israel, Ukraine, Taiwan, immigration samt identitetspolitik, og hvad dertil hører. Den kan ses i sin helhed her.
Det var årets sidste retoriske sværdslag mellem kandidaterne, og når favoritten ikke var mødt op, måtte kandidaterne i stedet angribe hinanden, og her kom særligt Haley under pres.
Haley, der også har været FN-ambassadør, er steget en smule i de nationale målinger og udgør en reel trussel mod DeSantis’ position, omend ikke Trumps, i de to første delstater i primærvalgkampen, Iowa og New Hampshire. DeSantis benyttede eksempelvis lejligheden til at angribe Haley for hendes støtte blandt velhavende donorer og hendes tilgang til Kina, mens Ramaswamy omtalte hende som korrupt og endda fascistisk. Sågar valgte han på sin blok at skrive “Nikki = Corrupt.”
Haley svarede ikke altid lige godt for sig på den mere politiske kritik, men affejede Ramaswamy ved at sige, at hans personlige kritik af hende ikke var værd at bruge tid på, ligesom hun heller ikke undgik at bemærke den opmærksomhed, hun fik fra DeSantis og Ramaswamy. Se momentet her.
Det er ikke første gang, at Haley bliver angrebet under debatterne af særligt Ramaswamy, men indtil videre virker det ikke til at have haft den ønskede effekt på hendes position.
Ingen klar vinder
Det er vanskeligt at udpege en klar vinder af debatten, og det er værd at overveje, hvad man egentlig mener, når man udpeger vindere og tabere: Forholder man sig udelukkende til deres retoriske præstation, eller ser man på, hvem der har størst potentiale for at stige i målingerne? Disse to ting overlapper ikke altid.
Ser man på DeSantis, klarede han det udmærket retorisk, men kom på tyndere is, når Christie anførte, at DeSantis undgik at svare på de spørgsmål, han blev stillet. Florida-guvernøren fik næstmest taletid ifølge CNN – vinderen af den konkurrence blev til gengæld Ramaswamy.
Debatten bekræftede, at der ikke er nogen konsekvens for Trump ved at blive væk. Han er den suveræne frontløber, og det vil kræve mere end et mirakel at slå ham
Ramaswamy fik, som New York Times formulerede det, sit “Alex Jones moment” og omfavnede flere grundløse konspirationsteorier om, at 2020-valget blev stjålet, eller at angrebet på Kongressen 6. januar 2021 var et “inside job”.
I stedet for primært at skabe vindere og tabere bekræftede debatten i virkeligheden mange af de billeder, vi i forvejen har af primærvalget: Haley har haft et vist momentum, og det prøvede flere på scenen at stoppe. Chris Christie står alene med sin sylespidse Trump-kritik og Ramaswamy omvendt med sine outrerede teorier. DeSantis følte åbenlyst sin position af truet af Haley, men lagde også vægt på sin egen evne til at vinde valg og benyttede lejligheden til at markere sig på de identitetspolitiske spørgsmål.
Men debatten bekræftede også, at der ikke er nogen konsekvens for Trump ved at blive væk. Han er den suveræne frontløber, og det vil kræve mere end et mirakel at slå ham.
Læs også artiklen Manden der kan smadre Joe Bidens genvalg
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
