
USA2024 // ANALYSE – Kamala Harris bliver formentlig Demokraternes nye præsidentkandidat. Hun har Joe Biden, partiets venstrefløj, den sorte og den spanske fraktion i Kongressen, Bill og Hillary Clinton samt alle 50 delstaters partiformænd bag sig samt de to eneste mulige rivaler, guvernørerne Newsom og Whitmer. Men det er vigtigt for partiet, at processen er demokratisk, så hun vælges, ikke krones, på konventet. POV’s USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen, ser på Kamala Harris’ styrker og svagheder over for Trump, på listen over mulige vicepræsidentkandidater samt den intense proces frem mod Demokraternes partikonvent 19.-22. august.
Artiklen er opdateret den 22. juli kl. 19:30 med oplysningen om, at Nancy Pelosi har anbefalet Kamala Harris og at Gretchen Whitmer fra Michigan ikke er interesseret i at blive vicepræsident (red).
NEW YORK – Søndag skete det, hele det politiske Amerika ventede på: Joe Biden trak sig som kandidat til novembers præsidentvalg og anbefalede sin vicepræsident som partiets nye kandidat. Der var mange muntre kommentarer fra første øjeblik:
Bidens beslutning kom ud på X.
Det Demokratiske Parti kunne nærmest ikke være i sig selv – dels af en lettelse så massiv, at den nærmest kunne føles på vandrørene i Washington D.C., dels af en ægte kærlighed til Biden fra alle hans mange fans i partiet
Og selv vil han nu ”koncentere sig om at være præsident”, indtil hans periode udløber i januar 2025. Den formelle meddelelse så sådan ud:

Grædende fans og tilsvining fra Trump
En forudsigelig instant tsunami strømmede herefter ind over de sociale medier og videre ud i de traditionelle med ros af Bidens ledelse, hans præsidentskab og af beslutningen om at trække sig.
Det Demokratiske Parti kunne nærmest ikke være i sig selv – dels af en lettelse så massiv, at den nærmest kunne føles på vandrørene i Washington D.C., dels af en ægte kærlighed til Biden fra alle hans mange fans i partiet, som man ikke skal kimse ad. Men også af begejstring over anbefalingen fra alle hjørner af partiet i delstaterne:
En tidligere medarbejder fra Bidens tid som vicepræsident, CNN-kommentator Van Jones, der også græd, da han så præsidentens katastrofale nedsmeltning i tv-debatten mod Trump 27. juni, havde tårer i øjnene en gang til søndag eftermiddag, da han (igen) erklærede sin ”kærlighed til Biden”:
Den forventede hån og kritik fra Donald Trump og dennes vicepræsident, J.D. Vance, skuffede heller ikke: Førstnævntes erklæring fra RNC – det republikanske konvent i sidste uge i Milwaukee – om, at han efter attentatet mod sig ville være en unifier, en ny mand og forsonende politiker, en ægte statsmand, der samlede nationen, fordampede øjeblikkeligt som politisk dug for solen.
Trump beviste atter en gang, at ligesom han er sin egen bedste PR- og kampagnemanager, er han også sin egen værste fjende
Det skete, da Trump i samklang med Vance på sit sociale medie Truth Social lod forstå, at ”Biden har været den værste og mest destruktive præsident i USA’s historie”. Og Trump beviste dermed atter en gang, at ligesom han er sin egen bedste PR- og kampagnemanager, er han også sin egen værste fjende.
Ingen kroning af Kamala Harris, men total opbakning fra græsrødderne
Interessen samlede sig derefter om Kamala Harris, hvis stab er 100 % klar over, at hun ikke skal gentage Clintons fejl fra 2016. Hun skal med andre ord fortjene afstemningen på konventet – det må ikke være en kroning. Og derfor meldte hun klogt og ydmygt ud på X:
Øjeblikkeligt efter kom også et tweet på X om at donere til hendes kampagne fra både hende selv og Biden. Og fem timer senere afleverede kampagnen de formelle papirer, der ”anmelder” hendes præsidentkandidatur. Og omkring 21:30 søndag kom et kæmpe gennembrud, der ikke kan overvurderes. Reuters kunne meddele som første medie, at samtlige 50 demokratiske delstatsformænd støtter hendes kandidatur:
Flere amerikanske medier kunne søndagen igennem derudover fortælle, at donationerne ”strømmede ind”.
Hvis det lykkes for Harris at få de demokratiske magtcentre og græsrødder samlet omkring sig … vil et enormt arbejde gå i gang for at skabe fundamentet for den entusiasme, som partiet så desperat har manglet med Biden
Og selvom der var en del kritik og hån online, der som vanligt skyllede ind over sociale medier, hvor alt fra vicepræsidentens karakteristiske og ofte omtalte latter (som Trump kalder for en ”sindssyg kaglen”) til hendes opførsel som statsanklager i San Francisco, var der også en mærkbar ny entusiasme, der kunne give et fingerpeg om, at republikanske Nikki Haleys påstand under sit primærvalg om, at ”det første parti, som trækker sin 80-årige vinder” kunne holde vand.
Så lad os se på muligheder: De to mest sandsynlige scenarier, Harris’ svagheder og styrker samt hvem hendes potentielle vicepræsidentkandidat kunne blive.
Først de to mulige scenarier for partiet, hvoraf den første er den overvældende mest sandsynlige:
Første scenario: Demokraterne samler sig om Kamala Harris
Hvis det lykkes for Harris at få de demokratiske magtcentre og græsrødder samlet omkring sig – vurderingen i D.C. er, at det skal ske i løbet af 24-48 timer for at være effektivt, og meget tyder på, at den proces vil være overstået allerede mandag, efter guvernør Gavin Newsom også anbefalede hende søndag kl. 21 lokal tid i Californien – vil et enormt arbejde gå i gang for at skabe fundamentet for den entusiasme, som partiet så desperat har manglet med Biden.
Det er planen, og derfor var det vældig gode nyheder for vicepræsidenten (som hun fortsat vil være, også som kandidat), at såvel venstrefløjen med folk som Alexandria Ocasio-Cortez (AOC), Bernie Sanders og Elizabeth Warren i front som Bill og Hillary Clinton meldte sig på hendes hold. Hun fik også en anbefaling inden for få timer fra den indflydelsesrige Black Congressional Caucus og den spansktalende caucus i Kongressen (en caucus er en etableret fløj i det store parti i den lovgivende forsamling) samt fra de tre største Super Pacs (kampagneorganisationer, der er selvstændige, og som ikke må koordinere direkte med kandidaten, men kan støtte med ubegrænsede midler) samt ikke mindst den førnævnte anbefaling fra alle delstaternes partiformænd.
Spørgsmålet, alle nu taler om (og hun har travlt), er, hvem præsidentkandidat Kamala Harris vil vælge som sin vicepræsident. Listen er entydig, og bygger på én faktor: svingstaterne, der skal vindes for at vinde valget. Glem ”the popular vote”. Det er i valgmandskollegiet, slaget skal slås
I første omgang fik Harris ikke en anbefaling fra Nancy Pelosi, Chuck Schumer, Hakeem Jeffries eller Obama – altså Kongressens nuværende og tidligere ledelse samt den tidligere præsident. De siger alle, at de vil lade ”en demokratisk proces udspille sig”. Anbefalingen fra Pelosi kom mandag aften kl. 13:30 EST (19:30 i Danmark).
Det kunne være kodeord for ”en anden kandidat” (den eneste seriøse var guvernør Gretchen Whitmer fra Michigan, og hun har meldt ud nu, at hun støtter Harris. Se mere om de to guvernører i POV søndag her). Så udmeldingen fra Pelosi og Obama med flere kan lige så godt handle om at yde Harris en hjælpende hånd, så svaret fra partiet ikke bliver for massivt og vil se ”tromlende ud”.
Andet scenario: Partiet vælger et åbent konvent med flere kandidater
Et åbent konvent har partiet undgået med omhu siden 1968, hvor Lyndon Johnson havde overrasket nationen efter Vietnamkrigen og meddelt, at han ikke søgte genvalg. Konventet endte som en kaotisk katastrofe og en ren nedsmeltning af Det Demokratiske Parti, hvis kandidat, Hubert Humphrey, tabte til republikanske Richard Nixon i en jordskredssejr med valgmandsstemmerne 301 mod 191.
Den konkrete procedure vil blive diskuteret i den demokratiske hovedbestyrelse og i the Rules Committee”, der overser, at processen følger partiets nedskrevne regler i denne uge, tidligst tirsdag, fordi partiets vedtægter siger, at udvalget tidligst kan mødes 48 timer efter, at partiets kandidat har trukket sig.
Hvis partiet valgte et ”miniprimærvalg” og et åbent konvent, som en række fremtrædende demokratiske kommentatorer og Nancy Pelosi ifølge en artikel i New York Times lørdag har anbefalet – herunder også Bill Clintons gamle chefspindoktor James Carville, der anbefalede det for tre uger siden, vil argumentet være ”at lade græsrødderne tale”, og at mediedækningen ville være intens. Fordelen skulle ifølge fortalerne være, at opmærksomheden om, hvad Trump og J.D. Vance foretager sig, vil fordampe, dels at en sådan proces ville være mere demokratisk og åben end en ”kroning af Harris”. Men der er ingen af de mulige rivaler tilbage, efter også Michigans guvernør Gretchen Whitmer er hoppet på Harris-toget.
Til gengæld vil reaktionen fra de sorte medlemmer af Kongressen – og især Demokraternes mest loyale vælgergruppe, de sorte kvinder – formentlig være entydigt negativ.

Hvem vælger Kamala Harris som sin vicepræsident? – Her er listen
Spørgsmålet, alle nu taler om (og hun har travlt), er, hvem præsidentkandidat Kamala Harris vil vælge som sin vicepræsident. Listen er entydig og bygger på én faktor: svingstaterne, der skal vindes for at vinde valget. Glem the popular vote. Det er i valgmandskollegiet, slaget skal slås.
Harris, hvis hjemstat er den sikre demokratiske stat Californien, har brug for en kandidat, der kan hjælpe hende med enten at vinde de altafgørende svingstater i Midtvesten – rustbæltestaterne Pennsylvania, Michigan og Wisconsin, som Biden genvandt i 2020, efter Hillary Clinton tabte dem i 2016 til Trump – og/eller de nye sving-sydstater.
Pennsylvania er den afgørende tipping state for især Demokraterne, skarpt efterfulgt af Michigan og Wisconsin. Afsøgningsprocessen af en mulig ny VP har været i gang i et stykke tid – også selvom Harris balancerede på en ultratynd line. Hvis det var sivet ud, at hun afsøgte terrænet for sin running mate, før Biden havde trukket sig, kunne det have skadet hende og muligvis været fatalt. Men ifølge POV’s oplysninger skete sonderingerne med Bidens tilladelse.

De mulige kandidater, der nævnes oftest er:
- Guvernøren for Kentucky, Andy Beshear, der er en kendt moderat figur i partiet
- North Carolinas guvernør, Roy Cooper
- Pennsylvanias meget populære og nyvalgte guvernør, Josh Shapiro, (der dog er så populær, at partiet muligvis hellere vil have ham til at hjælpe Harris fra the governor’s mansion, hvor han har megen indflydelse i sin hjemstat, end som VP)
- Senator for svingstaten Arizona, den ret kendte og virkelig populære, ligefrem elskede astronaut og krigshelt, Mark Kelly
- Gretchen Whitmer, Michigans guvernør, der er den eneste teoretisk mulige rival for Harris, kan også vinde sin hjemstat for partiet. Her antager de fleste dog dels, at hun hellere vil vente og stille op i 2032, hvis hun ikke udfordrer Harris. Hertil kommer, at de amerikanske vælgere sandsynligvis ikke er klar til en all female ticket, om end kontrasten til den testosteronfyldte Trump-Vance ticket ville blive enorm, og at budskabet om fri abort, der er den klareste vindersag for Demokraterne, ville kunne blive endnu stærkere.
Men mandag aften meddelte Whitmer, at hun ikke ønskede at være på VP-listen (Newsom har sagt det samme – begge venter åbenlyst på at stille op til Det Hvide Hus senere, og er unge nok til det).

Hvordan vælger konventet præsidentkandidaten?
Det demokratiske konvent har godt 3.935 såkaldte pledged delegates, der skal vælge kandidaten i første afstemningsrunde. For at få et flertal skal en kandidat således have 1.968 ombord. Biden havde allerede den lovede støtte fra hele 3,896 delegerede. Dertil kommer ca. 700 super-delegerede (hvis formelle navn er automatic delegates – typisk partiapparatets folk).
De superdelegerede kan ikke stemme i første runde efter kritik af deres indflydelse over DNC i 2016, da Clinton vandt over Bernie Sanders i et beskidt primærvalg. Så i 2018 besluttede partiet, at de kun kan stemme i anden runde, hvis ingen kandidat vinder et flertal i første omgang.
Det er også Trump-kampagnens værste mareridt. At især kvinderne i USA samler sig om en kvinde, hvis hovedbudskab vil blive at fortsætte Bidens økonomiske optur samt ”a woman’s right to choose”
Der er og bliver imidlertid én og kun én opgave: At samle partiet omkring sig. Når den enhed først er skabt, kan alting ske. Især når donorerne er ombord igen. Og så skal der ske et enormt skred i entusiasmen. Det er også Trump-kampagnens værste mareridt. At især kvinderne i USA samler sig om en kvinde, hvis hovedbudskab vil blive at fortsætte Bidens økonomiske optur samt a woman’s right to choose.
Kan Harris vinde over Trump?
Til slut: Kan Harris slå Trump? Tag ikke fejl. Kamala Harris er – som jeg også skrev i går – favoritten med den brede opbakning beskrevet ovenfor.
Harris har aldrig været rigtig populær i de afgørende svingsstater i rustbæltet, hvor hun skal undgå at lide Hillary Clintons skæbne
Men hun skal være en ægte frisk start – det er ikke nok blot at være en yngre sort kvinde, og hvis man ser på Kamala Harris’ korte valgkampagne i 2020, hvor hun konkurrerede om posten med Biden, er der klare faresignaler. Som NBC skriver her, var hendes kampagne et syndigt rod. Lad os se nærmere på disse her:
Kamala Harris’ svagheder
1. Manglende folkelig opbakning er et problem. Som beskrevet ovenfor har Harris aldrig været rigtig populær i de afgørende svingsstater i rustbæltet, hvor hun skal undgå at lide Clintons skæbne. Det kan ændre sig, når kampagnen sætter i gang. Der er selvsagt forskel på at være et ”teoretisk bud” på en præsidentkandidat og rent faktisk at være en.
2. Elendig kommunikation og uklar politisk profil i 2020. Harris vrøvlede ofte løs for 4 år siden, men her er hun nu blevet klarere i spyttet. Og man kan indvende, at Trump ofte taler decideret sort. Og ja – så er der det med latteren. Det lyder måske som en lille ting, men klik på linket og lyt med – og gys!
Valget skal vindes i USA – ikke i Danmark. Og da der aldrig har været en kvinde i Det Hvide Hus, skal man ikke løbe risikoen for at blive beskyldt for at være en skør grinebidder
Det er derudover en rigtig god idé at tage præsidenthatten på – særligt som kvinde, der skal være Commander-in-Chief. Det lyder sexistisk – sikkert især i POV’s danske læseres ører – men valget skal vindes i USA, ikke i Danmark. Og da der aldrig har været en kvinde i Det Hvide Hus, skal man ikke løbe risikoen for at blive beskyldt for at være en skør grinebidder.
3. Endelig er hendes forventede største svaghed i kampen mod Trump og Vance, at hendes indsats i håndteringen af migrantkrisen ved grænsen til Mexico har været ineffektiv grænsende til ikke-eksisterende. Her viser mange målinger, at den kaotiske grænsesituation er på andenpladsen blandt uafhængige vælgere lige efter folks hverdagsøkonomi. Så her kommer kampagnen på arbejde – også selvom Harris formentlig kan læne sig op ad Bidens executive order fra juni, der netop lukker dele af grænsen ned.
Kamala Harris’ styrker
1. Harris er effektiv og virker både ægte og ”fired up and ready to go” i kampagnen for fri abort, en kæmpe vindersag både blandt unge vælgere af begge køn og de eftertragtede kvindelige forstadsvælgere, der ikke er Trump-fans overhovedet.
2. Ikke at være Joe Biden og at være en ung kandidat kan skabe den helt nødvendige entusiasme blandt de unge vælgere, som Biden ikke magtede at skabe. De unge plejer at være en force for Demokraterne. De skal hentes hjem igen med den yngre Kamala Harris.
3. Som tidligere VP vil Harris slippe for Bidens belastende øgenavn, Genocide Joe, ift. krigen i Gaza, og her kan Trump ikke sætte ind med noget angreb, for Republikanerne støtter entydigt op om Israel og Netanyahus krig. Harris’ støtte fra hele venstrefløjen i partiet galvaniserer hende også her.
Harris kan formentlig vinde Michigan, da den arabisk-amerikanske befolkning her – USA’s største – har stemt demokratisk big time, men tilbageholdt stemmerne grundet USA’s støtte til Israel, som Harris kynisk, men effektivt kan ”tørre af på Biden”
Og det betyder formentlig, at Michigan kan vindes, da den arabisk-amerikanske befolkning her – USA’s største – har stemt demokratisk big time, men tilbageholdt stemmerne grundet USA’s støtte til Israel, som Harris kynisk, men effektivt kan ”tørre af på Biden”.
4. Endelig er der Kamala Harris’ solide joberfaring som tidligere dygtig, offentlig anklager. Her kan Trump for alvor komme på glatis. Illustrativt for den styrke ses nedenfor en valgvideo fra 2020, hvor hun sammenlignede sig selv mod Trump (videoen blev aldrig brugt i kampagnen, men her er plads til genbrug):
Kamala er klar til det store slag
Med andre ord har Kamala Harris kvalifikationerne til kandidaturet, hun er – som amerikanerne siger – battle ready on the big stage, hvilket hendes potentielle guvernør-konkurrenter ikke er, men hun kommer på arbejde for at vinde en ægte folkelig opbakning til at vinde præsidentvalget.
Her en solid analyse fra den konservative avis Wall Street Journal af Kamala Harris’ kandidatur, som peger på flere af disse faktorer – både styrkerne og svaghederne:
Følg det amerikanske valg – læs POv’s korrespondent Annegrethe Rasmussens artikler fra USA her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.