ANALYSE // LONG READ – Torsdag blev Bob Muellers rapport om russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016 offentliggjort. Rapporten frikender præsident Trump og hans kampagne for bevidst at have samarbejdet med Moskva, men spørgsmålet om, hvorvidt præsidenten har forsøgt at forhindre undersøgelsen i at finde sted, deler vandene. Mueller konkluderer, at præsidenten ikke kan anklages for ’obstruction of justice’, men det skyldes mestendels, at hans egen stab nægtede at adlyde Trumps ordrer. Det store politiske spørgsmål er, hvad demokraterne vil stille op. Venstrefløjen kræver rigsretssag. Partiledelsen maner til besindighed og anbefaler en strategi frem til præsidentvalget i 2020, der fokuserer på politiske uenigheder. Udfaldet vil være afgørende for valgkampen, der går i gang for alvor efter sommerferien. Og på onsdag meddeler tidligere vicepræsident Joe Biden sit kandidatur. Han er favorit på forhånd. Og moderat.
Som alle med interesse i amerikansk politik og adgang til internettet vil vide, blev den særlige Ruslands-undersøger, Robert Muellers fulde rapport offentliggjort torsdag i den forgangne uge – med visse udeladelser, der især skyldes hensynet til den nationale sikkerhed samt en igangværende retssag i New York mod Trumps mangeårige nære ven, politisk rådgiver og shady enfant terrible, Roger Stone. Den retssag går først i gang til november.
Rapporten konkluderede, som justitsminister William Barr allerede havde oplyst om for 14 dage siden, at der ikke vil blive rejst tiltale i det retslige system mod præsident Trump eller dennes kampagne for at have samarbejdet med den russiske regering eller russiske agenter.
Det selvom en lang række medlemmer af kampagne-teamet havde tæt kontakt med russiske ’operatives’ og selvom især en hændelse fik juridiske kommentatorer til at løfte brynene, nemlig Trumps daværende kampagnechef, Paul Manafort, der med fuldt overlæg afleverede statistik, data og personoplysninger – i alt 75 sider med polling data – direkte til Konstantin Kilimnik vel vidende, at denne var en betroet medarbejder for Vladimir Putin, Ruslands præsident. Kilimnik er, siger Mueller, “russisk spion”.
Det andet hovedspørgsmål har vist sig mere kompliceret. Robert Mueller skulle nemlig også undersøge, om præsidenten aktivt havde forsøgt at forhindre den særlige undersøger i at gøre sit arbejde.
The President’s efforts to influence the investigation were mostly unsuccessful, but that is largely because the persons who surrounded the President declined to carry out orders or accede to his requests
Efter endt læsning af rapportens 448 sider må svaret på det sidste spørgsmål være ”muligvis”.
Hvilket på sin vis også er Muellers konklusion, eftersom rapporten direkte siger, at undersøgelsen, hverken anklager eller frikender præsidenten. Afgørelsen er op til Kongressen, skriver Mueller, som på sin vis efterlader en “road map”, som politikerne kunne vælge at styre efter.
Trump ville stoppe Mueller, men hans stab blokerede
Grundlaget for den overraskende konklusion tager lang tid at redegøre for, men er i sin nedkogte substans ganske simpel:
Præsidenten forsøgte nemlig på mange måder at stoppe undersøgelsen, men det blev bare ikke til noget, fordi hans egen stab enten direkte nægtede at parere ordrer eller på forskellig vis trak implementeringen af præsidentens anvisninger ud eller undveg på anden vis.
Som der prisværdigt klart og kort står i rapportens mest opsigtsvækkende konklusion:
“The President’s efforts to influence the investigation were mostly unsuccessful, but that is largely because the persons who surrounded the President declined to carry out orders or accede to his requests”.
Det var netop fyringen af Comey, som førte til udnævnelsen af Robert Mueller
Hvad angår den endelige afgørelse er den som sagt politisk. Og her er det klogt som dansk læser at huske på, at der ikke er et demokratisk flertal i Senatet, som vil være afgørende, når det gælder en rigsretssags konsekvenser. Samt at republikanerne ikke er til sinds at vælte deres egen mand; ikke kun fordi der ikke er tale om et entydigt kriminelt forhold som der var i forbindelse med Watergate-skandalen, men også fordi tiderne er skiftet – væk fra samarbejde og nationale kompromiser.
Stemningen i Washington er resolut ’partisan’ og den gammeldags senator-type, der hæver sig over partipolitik er så godt som forsvundet.
Kongressen har fået en drejebog fra Mueller
Herom skriver Mueller dette:
“The conclusion (is) that Congress may apply the obstruction laws to the President’s corrupt exercise of the powers of office accords with our constitutional system of checks and balances and the principle that no person is above the law”.
Man kan finde den samlede rapport her på dette link:
https://apps.npr.org/documents/document.html?id=5955997-Muellerreport
Og mere interessant, hvis man ikke er inde i alle detaljer i amerikansk politik, men har lyst til at kaste sig over dele af teksten: en såkaldt ”annoteret” version fra den amerikanske public service radio NPR, her.
Fordelen ved den bearbejdede version – udover at den er langt kortere – er, at NPR har fremhævet de væsentligste dele og forsynet dem med forklaringer.
Oversigten over mennesker, der formelt arbejdede for præsidenten (om end visse af dem klart foragtede ham, især den daværende chef for FBI, James Comey) og som ikke fulgte hans dessiner, er lang. Det var netop fyringen af Comey, som førte til udnævnelsen af Robert Mueller.
At Det Hvide Hus’ egen chefjurist, Don McGahn, ikke ville fyre Mueller (som Trump ønskede) var mindre opsigtsvækkende, eftersom rygterne om såkaldte ”uenigheder om den juridiske strategi” allerede var lækket til pressen
Andre af navnene er mere overraskende – som f.eks. Trumps tidligere stabschef Reince Priebus og hans tidligere kampagnechef, Corey Lewandowski.
At Det Hvide Hus’ egen chefjurist, Don McGahn, ikke ville fyre Mueller (som Trump ønskede) var mindre opsigtsvækkende, eftersom rygterne om såkaldte ”uenigheder om den juridiske strategi” allerede var lækket til pressen, da McGahn stoppede sit arbejde sidste år.
Her følger en oversigt over de centrale personer, der formentlig reddede præsidenten fra beskyldningerne om ”obstruction” (og dermed, skal det siges, formentlig også reddede sig selv, eftersom en efterlevelse af Trumps påbud kunne have ført til anklager også mod de stabsmedlemmer, der i givet fald ville have udført de formentlig ulovlige beslutninger):
Chefjurist i Det Hvide Hus, Don McGahn – nægtede at fyre Mueller.
Det fremgår af rapporten, på side 4 at Trump forsøgte at få chefjurist Don McGahn til at fyre Mueller, stort set inden denne overhovedet var startet på arbejde. Planen var ifølge rapporten at få vicejustitsminister (Deputy Attorney General) Rod Rosenstein til at gøre arbejdet:
“On June 17, 2017, the President called McGahn at home and directed him to call the Acting Attorney General and say that the Special Counsel had conflicts of interest and must be removed. McGahn did not carry out the direction, however, deciding that he would resign rather than trigger what he regarded as a potential Saturday Night Massacre.”
Don McGahn stoppede sit arbejde som chefjurist i Det Hvide Hus i oktober 2018
“McGahn feared a comparison to President Richard Nixon’s purging of legal officials from the Justice Department during the Watergate scandal.
When the episode was later reported in the press, the president pressured McGahn to deny the reports. “McGahn refused to back away from what he remembered happening and perceived the President to be testing his mettle.”
Don McGahn stoppede sit arbejde i Det Hvide Hus i oktober 2018.
Tidligere justitsminister Jeff Sessions sagde nej til præsidentens ordre om at Sessions skulle tilbagekalde sin beslutning fra marts 2017 om at trække sig fra at være den politisk øverste ansvarlige for Muellers undersøgelse (den opgave var tilfaldet viceminister Rod Rosenstein).
Den centrale episode, som omhandler Jeff Sessions, står omtalt på side 5 i Mueller-rapporten:
”In early summer 2017, the President called Sessions at home and again asked him to reverse his recusal from the Russia investigation. Sessions did not reverse his recusal. In October 2017, the President met privately with Sessions in the Oval Office and asked him to “take [a] look” at investigating Clinton.”
“In December 2017, shortly after Flynn pleaded guilty pursuant to a cooperation agreement, the President met with Sessions in the Oval Office and suggested, according to notes taken by a senior advisor, that if Sessions unrecused and took back supervision of the Russia investigation”, så ville præsidenten se ham som en “hero.”
Trump sagde: “I’m not going to do anything or direct you to do anything. I just want to be treated fairly.”
Trump så ikke med nådige øjne på Sessions’ modvilje
Session svarede, at han ikke havde set noget “improper”, hvad angik kampagnen og at han ikke agtede at følge beskeden om at “unrecuse himself”.
Den modvilje så Trump ikke på med nådige øjne.
I det næste år bestilte han stort set ikke andet, når det angik Sessions, end at ydmyge, håne, latterliggøre og kritisere sin justitsminister – selvom Sessions i sin tid som senator var den første senator til at anbefale Trump som præsident. Efter midtvejsvalget i 2018 fyrede præsidenten ham så.
Trumps tidligere kampagnechef Corey Lewandowski. Da hverken McGahn eller Sessions adlød Trump, forsøgte præsidenten at få Lewandowski (der ikke arbejdede i Det Hvide Hus) til at overtale Sessions til at genindtræde i jobbet. Lewandowski undveg og trak tiden ud i stedet.
En måned efter at Trump havde bedt sin tidligere kampagnechef om at presse Sessions, var der stadig intet sket og Trump holdt et møde med Lewandowski den 19. juli, 2017.
Her lovede den tidligere kampagnechef, præsidenten, at der “snart” ville ske noget, men i stedet bad han en ansat i Det Hvide Hus om at forsøge sig.
Rapporten siger det sådan: (Lewandowski) “asked senior White House official Rick Dearborn to deliver it to Sessions” fordi han mente, at “Dearborn would be a better messenger because he had a longstanding relationship with Sessions. Dearborn was uncomfortable with the task and did not follow through.”
Stabschef i Det Hvide Hus, Reince Priebus sagde nej til Trumps besked om at fyre justitsminister Jeff Sessions.
Trump var fortsat rasende over Muellers undersøgelse og forsøgte at finde andre måder at komme af med Sessions på, så han kunne installere en anden og mere medgørlig justitsminister, der ville stoppe undersøgelsen. I sin søgen efter en person, der ville udføre arbejdet, faldt hans valg på den daværende stabschef, Reince Priebus.
Trump foreslog en midlertidig udnævnelse af en ny justitsminister som en løsning. Det anså Priebus som problematisk og han bad chefjurist Don McGahn om hjælp til at stoppe præsidenten. De to diskuterede, om de begge skulle trække sig fra deres job for at stoppe præsidenten fra at fyre Sessions
I juli 2017 skriver rapporten: “(the president) told Priebus that he had to get Sessions to resign immediately”. Grunden var, at “the country had lost confidence in Sessions and the negative publicity was not tolerable.”
“Priebus replied that if they fired Sessions, they would never get a new Attorney General confirmed and that the Department of Justice and Congress would turn their backs on the President.”
Stillet overfor dette argument foreslog Trump en midlertidig udnævnelse som en løsning. Det anså Priebus imidlertid også som problematisk og han bad chefjurist Don McGahn om hjælp til at stoppe præsidenten. De to diskuterede, om de begge skulle trække sig fra deres job for at stoppe præsidenten fra at fyre Sessions.
Præsidenten gav sig ikke med det samme, men insisterede, hvorefter McGahn og Priebus sagde, at det var sandsynligt, at både Rosenstein og Associate Attorney General Rachel Brand (nummer tre i justitsministeriet) også ville trække sig, hvis Trump fyrede Sessions.
I så fald ville det være usandsynligt, at præsidenten kunne få en nyudnævnelse af nogen af dem igennem i Senatet. Herefter trak Trump sin ordre tilbage.
‘Staff Secretary’ Rob Porter blev bedt om at kontakte nummer 3 i justitsministeriet Rachel Brand for at se, om hun ville være villig til at stoppe Mueller. Porter fornemmede, at det var et forsøg på at afslutte undersøgelsen før tid eller komme af med Mueller og han kontaktede aldrig Brand, fordi han ikke selv ville risikere at komme i problemer, fremgår det af rapporten.
Det var Trumps fyring af FBI Direktør James Comey, der førte til udnævnelsen af Mueller. Comey sagde nej til Trumps ordre om at stoppe undersøgelsen af præsidentens daværende nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Flynn. Flynn blev fyret, efter at det kom frem, at han havde løjet overfor vicepræsident Mike Pence om sine samtaler med den daværende russiske ambassadør, Sergey Kislyak.
Præsidenten benægter, at han havde bedt Comey om at “let Flynn go”, men i rapporten skriver Mueller ikke desto mindre, at “substantial evidence corroborates Comey’s account.”
Trump bad sin stabschef, Reince Preibus om at anmode McFarland om at lave et udkast til en e-mail om at præsidenten ikke havde instrueret Flynn i at diskutere en eventuel ophævelse af de amerikanske sanktioner mod Rusland med den russiske ambassadør Kislyak
En af grundene til, at Mueller finder Comeys genfortælling af mødet troværdig – udover Comeys egne udførlige mødenotater – er, at præsidenten bad justitsministeren om at forlade mødet, så præsidenten var alene med Comey.
Det går imod magtdelingen i amerikansk politik, hvor justitsministeriet og FBI skal agere uafhængigt af præsidenten, og præsidenten må ikke instruere sin FBI-direktør om noget. Derudover havde Trump også i en TV-udsendelse indrømmet, at han fyrede Comey i irritation over Ruslands-undersøgelsen.
Præsidentens “Deputy National Security Advisor” K.T. McFarland.
McFarland var Mike Flynns næstkommanderende og Trump bad sin stabschef, Reince Preibus om at anmode McFarland om at lave et udkast til en e-mail om, at præsidenten ikke havde instrueret Flynn i at diskutere en eventuel ophævelse af de amerikanske sanktioner mod Rusland med den russiske ambassadør Kislyak.
Ifølge Muellers rapport svarede Priebus, at det ville han gøre, hvis McFarland var ”comfortable with it.”
Da Comey blev fyret, og mediedækningen var massivt negativ, ringede Det Hvide Hus til Justitsministeriet og sagde, at det var præsidentens ønske, at ministeriet skulle ‘offentliggøre en udtalelse, der sagde, at det var Rosensteins idé at fyre Comey’
Men det var hun ikke. Mueller skriver:
“The evidence does not establish that the President was trying to have McFarland lie. The President’s request, however, was sufficiently irregular that McFarland — who did not know the full extent of Flynn’s communications with the President and thus could not make the representation the President wanted — felt the need to draft an internal memorandum documenting the President’s request”.
Trump foreslog vicejustitsminister Rod Rosenstein, at han holdt et pressemøde og fortalte, at det var hans idé at fyre James Comey som chef for FBI, på grund af den måde, Comey havde håndteret sagen om Hillary Clintons e-mails på under valget i 2016. Rosenstein afslog og sagde, at han i så fald ville fortælle sandheden til medierne. Pressemødet blev ikke til noget.
Rosenstein havde udtrykt bekymring over den måde, Comey havde håndteret Clintons e-mails tidligere, men Trump sagde i første omgang ifølge Mueller, at Rosenstein i sin rapport, der omhandlede Comeys fyring, skulle inkludere:
”… in his recommendation the fact that Comey had refused to confirm that the President was not personally under investigation. According to notes taken by a senior DOJ official of Rosenstein’s description of his meeting with the President, the President said, ‘Put the Russia stuff in the memo.’ ”
I dag undrer mange amerikanere med interesse for paladsintriger sig over, at Rosenstein fortsat er i sit job
“Rosenstein responded that the Russia investigation was not the basis of his recommendation, so he did not think Russia should be mentioned. The President told Rosenstein he would appreciate it if Rosenstein put it in his letter anyway. When Rosenstein left the meeting, he knew that Comey would be terminated, and he told DOJ colleagues that his own reasons for replacing Comey were ‘not [the President’s] reasons.’
Da Comey så blev fyret, og mediedækningen var massivt negativ, ringede Det Hvide Hus til Justitsministeriet og sagde, at det var præsidentens ønske, at ministeriet skulle “offentliggøre en udtalelse, der sagde, at det var Rosensteins idé at fyre Comey”.
”Rosenstein told other DOJ officials that he would not participate in putting out a ‘false story.’ The President then called Rosenstein directly and said he was watching Fox News, that the coverage had been great, and that he wanted Rosenstein to do a press conference.”
“Rosenstein responded that this was not a good idea because if the press asked him, he would tell the truth that Comey’s firing was not his idea. Sessions also informed the White House Counsel’s Office that evening that Rosenstein was upset that his memorandum was being portrayed as the reason for Comey’s termination.”
Efter dette tovtrækkeri frafaldt Det Hvide Hus til Trumps ærgrelse, at der skulle afholdes noget pressemøde med Rosenstein. I dag undrer mange amerikanere med interesse for paladsintriger sig over, at Rosenstein fortsat er i sit job.
Rasende præsident kritiserer “løgnagtige vidner”
Efter rapportens offentliggørelse har Trump ifølge flere kilder tæt på præsidenten “skummet af raseri“.
Han har advaret mod “socalled note takers”, og antydet, at mødenotaterne fra bl.a. Comey blev ‘opfundet efterfølgende og til lejligheden’.
Don McGahn kaldte han fredag for “a lying bastard” – et skældsord, der er mere prekært end normalt al den stund Jones Day, det advokatfirma, der repræsenterer Trumps kampagne for at blive genvalgt som præsident, er McGahns nuværende arbejdsplads.
Demokraterne er ladt tilbage med et valg, der ikke ser ud til at være nemt for partiet
Men i det hele taget kan man ikke åbne for Fox News’ såkaldte “opinion hosts” i aftentimerne uden at blive mødt af Trump-støtter, der på skift forlanger “hævn” og vil have Kongressen til at vedtage nye undersøgelseskommissioner vendt mod alt fra “demokrater i justitsministeriet” til Clinton eller Obama. Det vil ikke ske, så længe demokraterne sidder på Repræsentanternes Hus, og det vil med andre ord sige før tidligst i starten af 2021.
Demokraternes valg – del 1: Venstrefløjens hævnere
I den ovenstående situation – med en rapport, der på den ene side klart frikender Trump for at have gjort noget kriminelt (hvilket åbenlyst har været en betydelig politisk skuffelse for demokraterne), men på den anden side, som det tydeligt fremgår ovenfor, også lader spørgsmålet om ”obstruction” stå åbent, er demokraterne ladt tilbage med et valg, der ikke ser ud til at være nemt for partiet.
Den konservative avis, Wall Street Journal, har spydigt kaldt striden i partiet for ” Team Reality vs. Team Bitter Enders.”
På den ene side kan man gå videre med anklagerne om obstruction, hvilket for det første behandles i Kongressens retsudvalg, for det andet nu er blevet gjort til et nøglepunkt for partiets stærke venstrefløj med senator Elizabeth Warren, der er en af de mange demokrater, som stiler efter at blive demokraternes præsidentkandidat, i spidsen.
Flere jurister peger på, at ”criminal intent” normalt straffes efter samme strafferamme i USA som hvis forbrydelsen faktisk var begået – m.a.o. mener de også, at Trump fortsat skyldig
“The severity of this misconduct demands that elected officials in both parties set aside political considerations and do their constitutional duty,” lød det fra Warren, der videre konkluderede, at “That means the House should initiate impeachment proceedings against the president of the United States.”
En anden håbefuld, knap så kendt, demokratisk præsidentkandidat, Julián Castro, der var bolig- og byudviklingsminister i Barack Obamas regering, synger samme sang.
I medierne har bl.a. James Comey sagt, at ‘obstruction’-anklagerne er ”åbenlyse”. Det samme har Adam Schiff, som er formand for The Intelligence Committee i Repræsentanternes Hus, sagt. Schiff er gået skridtet videre og har også talt om ”clear evidence of collusion”.
Endelig defilerer et hav af politiske analytikere ud og ind af samtlige TV-studier (bortset fra dem, Fox News huser) og taler om et massivt ”cover-up” fra justitsminister Barrs side.
Flere jurister peger desuden på, at ”criminal intent” normalt straffes efter samme strafferamme i USA, som hvis forbrydelsen faktisk var begået – m.a.o. mener de også, at Trump fortsat skyldig.
Demokraternes valg – del II: Moderate vil tale politik
På den anden side huer den tilgang langt fra den såkaldt realistiske (læs: moderate) fløj i partiet, som med formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, i spidsen anbefaler en tilgang op mod 2020, der fokuserer på de politiske forskelle mellem præsidenten og demokraterne.
Ikke mindst fordi vælgerne er trætte af Mueller-diskussionen. En CNN-måling fra denne måned viser, at vælgere har en hitliste, der hedder “economy, immigration and health care” som de vigtigste områder i 2020. Ingen taler om rapporten og Nancy Pelosi har kaldt rigsretssagen for “not worth it.”
https://www.youtube.com/watch?v=DiQfoOPxINk
I sidste uge blev der holdt et lukket møde i den demokratiske partiledelse i Kongressen. POV har talt med to deltagere, der sagde, at den erfarne Pelosi holdt en brandtale, som understregede nødvendigheden af at “vedblive med at fokusere på de politiske budskaber, der hjalp os ved valget i 2018.”
Ifølge deltagerne, der udtalte sig på betingelse af anonymitet, var Pelosis to ”løjtnanter” i Kongressen, House Democratic Caucus Chairman Hakeem Jeffries og Majority Whip James Clyburn helt med på taktikken og sidstnævnte udtalte endda på mødet, at der ikke var mere at snakke om, når det gjaldt Mueller -”case closed, chapter closed,” hed det.
Udlændingepolitik og immigration er dog det enkeltemne, der ligger øverst i målingen og her kan Trump sagtens høste points hos mange vælgere
Især anses spørgsmålet om sundhedspolitikken for at være et stærkt kort for demokraterne. Det er der flere grunde til:
- For det første er det nuværende sundhedssystem, som i daglig tale fortsat kaldes Obamacare, blevet mere populært blandt vælgerne.
- For det andet kæmper republikanerne fortsat med at komme op med levedygtige og realistiske alternativer.
- For det tredje har Justitsministeriet lige været ude og erklære hele loven bag Obamacare – ”The Affordable Care Act” – for forfatningsstridig; en anklage, der skal prøves i Højesteret og som skaber dyb usikkerhed blandt de ikke færre end 20 millioner amerikanere, der i dag er forsikret gennem ACA. Den usikkerhed er dødelig for republikanerne, men anses som gunstig for de demokratiske politikere, der kan fiske i rørte vande og håbe på at tilbyde mere sikkerhed og tryghed. Blandt de populære del-elementer i ACA, som ville falde, hvis loven blev underkendt som forfatningsstridig er forbuddet mod at nægte mennesker med kroniske sygdomme retten til at tegne en privat forsikring samt retten for unge under 26 til at være dækket af deres forældres forsikring.
Herudover viser meningsmålinger, at demokraterne er mere i overensstemmelse med et flertal af vælgerne, end republikanerne er, når det gælder spørgsmålet om våbenkontrol samt klimapolitikken, hvor især unge vælgere er langt grønnere end den linje, præsidenten har lagt, efter han trak USA ud af Paris-aftalen.
Udlændingepolitik og immigration er dog det enkeltemne, der ligger øverst i målingen og her kan Trump sagtens høste points hos mange vælgere.
Venstrefløjen i USA elsker stadig en slags Danmark
Men selv hvis demokraterne får samlet sig om den ”politik-centrerede linje”, er det fortsat et faktum, at basen og aktivisterne er rykket kraftigt til venstre efter 3 år med Trump ved roret i Pennsylvania Avenue.
De kandidater, der er mest populære blandt partiets græsrødder er fortsat senatorerne Bernie Sanders fra Vermont og Elizabeth Warren fra Massachusetts samt fra New York, venstrefløjens egen Instagram-darling Alexandria Ocasio-Cortez.
Det socialdemokratiske projekt, som vi for nemhedens skyld kan kalde det, er dyrt. Og lige præcis det kan give bagslag for venstresiden, for når det gælder økonomiske emner, står Trump fortsat stærkt hos vælgerne
Og den retorik, der kommer fra de kanter – såsom drømmene om en demokratisk socialistisk velfærdsstat med højere skatter, en ny “grøn deal” med navnet the Green Leap Forward, ret til barselsorlov, vuggestuer og SU samt et statsbetalt ”universal health care system” med Medicare for All, – giver republikanerne julelys i øjnene.
Dette dels fordi ”USA ikke er Danmark” – som Clinton spydigt mindede Bernie Sanders om i 2016, dels fordi hele det socialdemokratiske projekt, som vi for nemhedens skyld kan kalde det, er dyrt. Og lige præcis det kan give bagslag for venstresiden, for når det gælder økonomiske emner, står Trump fortsat stærkt hos vælgerne.
Økonomien er ofte udslagsgivende ved præsidentvalg og en meningsmåling fra CNN-SSRS i april viser, at 51 procent af vælgerne gav Trump gode karakterer, når det gjaldt håndteringen af økonomien, mens blot 42 procent var kritiske.
Det skal sammenlignes med, at Trumps popularitet var i minus på samtlige målingens andre emner – immigration, udenrigs- og sikkerhedspolitik, statsbudgettet samt håndteringen af Mueller –undersøgelsen (der ikke var afsluttet, da målingen blev lavet).
Trump kan sagtens vinde i 2020
Det lyder muligvis som et nemt valg, men det er det ikke, for Demokraterne ér splittet og i et møde for partiets top i sidste uge, lød det advarende fra Cheri Bustos, som er chef for the Democratic Congressional Campaign Committee: ”Voters have little idea what the Democratic policy agenda is; the party urgently needs to move beyond 2016.”
Trumps popularitet hos vælgerne er bemærkelsesværdig stabil. Tallet er godt nok lavt – svingende mellem 40-45 procent, mens dem, der ikke synes om ham, ligger på ca. 55-58 procent – blot rokkes tallene ikke af begivenheder, som Mueller rapporten
Samtidig skal man ikke glemme, at Trumps popularitet hos vælgerne er bemærkelsesværdig stabil. Tallet er godt nok lavt – svingende mellem 40-45 procent, mens dem, der ikke synes om ham, ligger på ca. 55-58 procent – blot rokkes tallene ikke af begivenheder, som Mueller-rapporten. Faktisk lå Trump hos f.eks. Gallup lige så højt (45 procent) i ugen efter Mueller-rapportens frigivelse, som han gjorde i juni 2018.
Netmediet Politico skrev i marts måned: “If the election were held today, Trump would likely ride to a second term in a huge landslide, according to multiple economic models with strong track records of picking presidential winners and losses.”
Alt er med andre ord åbent, men når en mand, som Joe Biden fortsat ligger højest i meningsmålingerne over mulige demokratiske kandidater, der kan slå Trump, og når “hvide mænd” fortsat ligger langt bedre end de ellers mange håbefulde kvindelige kandidater, kan det godt skyldes netop Trumps stabile tilslutning fra egen base.
Biden annoncerer formentlig sit kandidatur onsdag
Der er mange demokrater, der af denne grund fokuserer mest på electability, og her er den klassiske teori, at Trump kun kan slås på hjemmebanen; altså af en anden hvid mand, der appellerer til hvide mandlige vælgere.
Demokraternes udfordring er, at hvis man holder sig til den vare, risikerer man et endnu dårligere turn out, altså fremmøde fra partiets vigtige kernevælgere blandt sorte og kvindelige demokrater end det, der blev Clinton til del i 2016. Ikke desto mindre summer Washington med rygtet om, at Biden vil kaste sig ind i kampen onsdag i denne uge, altså 24. april.
De smarte Biden fans, som tror, at det lille problem kan løses ved at vælge – ja, De gættede det, kære læser – “en sort kvinde” som vicepræsidentkandidat, er nok lige lovlig optimistiske på ‘accessories fronten’
Og derudover er der så det med, at Bidens brede appel måske nok er en fordel i opgøret med Trump, men præcis, fordi han er så moderat, vil han næppe kunne blive valgt af sine egne. Damned if you do, damned if you don’t.
Og de smarte Biden fans, som tror, at det lille problem kan løses ved at vælge – ja, De gættede det, kære læser – “en sort kvinde” som vicepræsidentkandidat, er nok lige lovlig optimistiske på “accessories fronten”.
Hvis man er nået hertil i læsningen, er man med sikkerhed virkelig interesseret i amerikansk politik. Så her er til slut et af USA’s bedste tv-programmer, hvad angår politisk analyse, Fox News Sunday with Chris Wallace fra den 21. april.
Nedenfor kan man se en instruktiv og særdeles interessant diskussion af rapporten mellem studievært Chris Wallace og Donald Trumps advokat, Rudy Guiliani – diskussionen ligger fra ca. 07:30 – 18:48 minutter henne i udsendelsen:
https://www.youtube.com/watch?time_continue=592&v=X4duQ74b-dU
POV lønner ikke sine skribenter. Hvis du ofte læser Annegrethes analyser af amerikansk politik og synes, at det arbejde bør honoreres, kan du sende hende en donation – enhver størrelse er velkommen – til hendes arbejde som skribent og chefredaktør på Mobile Pay 93 85 05 85
Topillustration: Fra Donald Trumps Twitter-feed efter Mueller-rapportens afslutning. Præsidenten ser Game of Thrones. Måske.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her