GRØNLAND // KOMMENTAR – Den grønlandske arv (kolonialisme, tvangsfjernelser, spiralsagen) er ikke kun en kilde til traumer, men udtrykker også et verdensbillede og en model for løsning af konflikter, inklusive de arktiske sikkkerhedspolitiske spørgsmål, Vesten står overfor. Inuit kan vi lære af for at undgå de konfrontationer og eskalationer, som vores moderne verden dyrker.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er vigtigt at vise, hvad man faktisk kan lære af den grønlandske inuitkultur mht. løsning af konflikter, som der er mange af i det arktiske område.
AT LØSE KONFLIKTER UDEN ESKALATION: Inuit dyrker, siger Colin Irwin, en beslutningstagningsproces baseret på konsensus mellem alle involverede parter. Irwin er engelsk antropolog og samfundsforsker, og har arbejdet hos inuit i det nordlige Canada. Den gode bidragyder til inuitsamfundet er den, der lytter til alle meninger om et samfundsanliggende og søger efter de punkter, hvorom alle er enige, dvs. hvor der er fælles fodslag. Herudfra er deres afgørelser “konsensus-baserede”, med det “fælles gode” for øje. Ved altid at søge efter fællesnævneren, det alle er enige om, undgår man konflikter og eskalationer.
Efter at have studeret inuits særlige beslutningstagning og konfliktløsning har han udviklet en højst succesfuldt “freds-survey”, som dannede baggrund for løsningen af en “uløselig” konflikt i Nordirland i 1998, kendt som Belfastaftalen. Den samme survey eller opinionsundersøgelse er også blevet brugt til konfliktløsninger på Balkan, Sri Lanka og i Syrien. Det vil også kunne hjælpe på en løsning af arktiske konflikter.
Vi ignorerer helt deres perspektiv og deres dybe kulturelle rødder, da vi mangler et sæt af effektive begreber til at beskrive deres “ikke-vestlige verdensbillede”
Det er ikke første gang Trump har luftet tanken om at ville købe Grønland. Da han i 2019 fremsatte tanken første gang, blev den hurtigt kaldt absurd af både Danmark og Grønland selv. Heller ikke i dag ønsker man at sælge sig selv til en ny koloniherre. Ganske vist opleves Trump som mere skræmmende nu – med mafialignende trusler om brug af økonomisk og militær magt.
Man skal ikke tale henover hovedet på Grønland
Men alligevel skal man slå koldt vand i blodet og involvere en fredssurvey til at diskutere Grønlands fremtid, og ikke tale henover hovedet på dem, det hele drejer sig om: grønlænderne selv, inuitterne og deres kultur, som ikke fokuserer på vestlig sikkerhedspolitik og mulige aggressioner.
Medierne og poltikerne skyder ved siden af ved kun at fokusere på spørgsmål, som interesserer “den vestlige verden”, og har mistet færten af den virkelige historie: “grønlændernes perspektiv” (deres kultur), og hvad man rent faktisk kan lære af grønlandsk (“ikke-vestlig”) kultur om løsningen af konflikter og stridspunkter (som de ovenfor nævnte om sikkerhed).
Vestlig kultur har begivet sig ind i en “fremskridtsfælde”: det, som vestlig kultur ser som fremskridt, er ofte tilbagekridt: manglende sammenhængskraft og solidaritet med hinanden og kloden. Det er vores virkelige sikkerhed. Det ved man som grønlænder og inuit.
Vi ignorerer helt deres perspektiv og deres dybe kulturelle rødder, da vi mangler et sæt af effektive begreber til at beskrive deres “ikke-vestlige verdensbillede”, som er helt modsat vores. Den kendte amerikansk kulturpsykolog professor Richard Shweder skelner derfor mellem på den ene side, et “sociocentrisk” og, på anden sjde, et “egocentrisk” verdensbillede.
.
Inuits ikkevestlige og sociocentriske verdensbillede fokuserer således på gruppen eller fællesskabet frem for individet. Vores vestlige orientering lægger derimod vægt på personlig autonomi, uafhængighed og selvudfoldelse. Hos inuit er personens identitet, værdier og adfærd formet af dets sociale roller, pligter og forpligtelser i gruppen. Den kollektivistiske kultur lægger vægt på sociocentriske værdier, hvor harmoni, gensidig afhængighed og gruppens velfærd har forrang over individuelle ønsker.
Koloniale konflikter udtrykker sig typisk i et sammenstød mellem sociocentriske og egocentriske verdensbilleder. Et klassisk eksempel på Nordatlantisk Kolonialisme er Kongelige Grønlandske Handel (KGH, 1774-1986), som fra første færd fremmede en konkurrence- og profitkultur, som hører vores markedsorienterede og egocentriske kultur til. Det hører imidlertid slet ikke hjemme hos ikke-vestlige folk og inuit, som tænker i kollektive baner, går på jagt sammen og deler jagtbyttet med hele gruppen.
KGH fungerede som et handelsmonopol, der kontrollerede adgangen til væsentlige varer og ressourcer. Inuiterne blev ofte forpligtet til at adoptere markedsøkonomien i europæisk stil for at overleve, hvilket stod i kontrast til deres traditionelle, kommunale dele- og subsistensbaserede økonomi.
Ved at regulere, hvad der kunne handles og introducere nye varer (f.eks. skydevåben, tøj og alkohol), introducerede man individualistiske og kapitalistiske principper og skabte en afhængighed af importerede varer, hvilket udhulede inuitternes selvforsynende og sociocentriske levevis.
Den grønlandske arv er dog ikke kun en kilde til traumer, men udtrykker også et verdensbillede og en model til løsning af konflikter, som vi vesterlændinge kan lære af
Etableringen af handelspladser og bosættelser koncentrerede inuitbefolkningen på bestemte steder, hvilket ofte førte til opgivelsen af den traditionelle nomadiske eller semi-nomadiske livsstil.
Handelsselskabernes administrative politikker var baseret på europæiske styringssystemer, der påtvinger regler og normer, som underminerede inuits kommunale beslutningsprocesser.
Konsekvensen af introduktionen af individualistiske og kapitalistiske principper samt missionsvirksomhed, der ledsagede KGHs aktiviteter, er udhulingen af de sociocentiske værdier og skabelse af afhængighed af vestlige forbrugsgoder, inklusive alkohol, og serviceordninger, som har resulteret i behov for et bloktilskud.
VERDEN SET FRA DERES PERSPEKTIV: Den grønlandske arv er dog ikke kun en kilde til traumer, men udtrykker også et verdensbillede og en model til løsning af konflikter, som vi vesterlændinge kan lære af, før det hele løber løbsk i en spiral af endeløse eskalationer – et nyt våbenkapløb. Inuit-kulturen repræsenterer en stærk, distinkt kultur, som er en slags “modgift” til vores konfrontatoriske og krigeriske vestlige mentalitet.
Klik dig videre til mere opinionsstof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
