Dan Jørgensen

Hatten af for Dan Jørgensen

i KLIMAKRISE/Debat af
POLITIK // KOMMENTAR – Med et minimum af fremdrift og masser af luftige løfter er det lykkedes regeringen at pacificere støttepartierne, der pludselig jubler over utilstrækkelige klimaaftaler, som på ingen måde lever op til deres egen klimapolitik, skriver Mikkel Bahl, som spørger:  Hvorfor finder regeringens støttepartier sig i at blive behandlet på den måde? Hvorfor betyder regeringens nye sorte flypakke ikke, at klimaaftalen øjeblikkeligt annulleres? Hvad nytter grønne aftaler, hvis regeringen dagen efter vender sig om og laver sorte aftaler til den anden side?”

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Det var finansminister Nicolai Wammen, ikke klimaminister Dan Jørgensen, der stod forrest, da et næsten samlet Folketing i sidste uge tog de første konkrete skridt mod Danmarks historiske klimamål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030.

Selve aftalen indeholder nogle fine elementer, men den er fuldstændig utilstrækkelig og cementerer mere end noget andet regeringens lave ambitionsniveau og nøleri

Det er interessant i sig selv, men endnu mere interessant var det at se støttepartierne juble over aftalen. De Radikales leder Morten Østergaard måtte endda “knibe sig selv i armen over, at det lykkedes at komme så langt” med en grøn skattereform. Selvom det som bekendt ikke er med i aftalen og bare bliver nævnt som noget, der skal kigges på senere.

Selve aftalen indeholder nogle fine elementer, men den er fuldstændig utilstrækkelig og cementerer mere end noget andet regeringens lave ambitionsniveau og nøleri.

Derfor er det også direkte malplaceret at se ellers såkaldte grønne partier juble over aftalen, som om deres eneste succeskriterium i forhandlingerne var at flytte regeringen og ikke at gennemføre reel klimapolitik.

Når det bliver et mål i sig selv, så spiller støttepartierne alle kort over til regeringen. Og det ved Dan Jørgensen udmærket godt.

Tak for godt samarbejde!☘️🌿💪🌏

Posted by Dan Jørgensen on Monday, June 22, 2020

Uambitiøst udspil

Han skal bare spille tilstrækkelig uambitiøst ud, så støttepartierne føler, de har vundet en sejr, når det lykkes at gøre aftalen bare lidt grønnere. Dermed får Dan Jørgensen de grønneste støttepartier til at sælge en utilstrækkelig klimaaftale som ambitiøs, selvom alle kan se, at det ikke er tilfældet.

Det hedder forhandlingstaktik, og Dan Jørgensen gør det fremragende.

Kun de tre Frie Grønne stemmer gennemskuede regerings spin. Vi får en halvtam kritik fra ngo’er, der er bange for at blive uvenner med samarbejdspartnerne på Christiansborg

Støttepartiernes kompromis fanger også de grønne ngo’er på det forkerte ben. Hver og én af dem samarbejder jo med partierne om at gennemføre grøn politik, og de har selvfølgelig meget sværere ved at kritisere aftaler, som deres venner i Enhedslisten, Alternativet, SF og de Radikale jubler over.

Kun de tre Frie Grønne stemmer gennemskuede regerings spin. Dermed får vi halvtam kritik fra ngo’er, der er bange for at blive uvenner med samarbejdspartnerne på Christiansborg.

Misforstå mig ikke. Det er selvfølgelig fint at indgå politiske aftaler, der ikke lever 100 pct. op til egne ambitioner, men så skal man sige det klart og tydeligt bagefter og ikke juble over, at det lykkedes at rykke en dårlig aftale en smule i den rigtige retning.

Bredt samarbejde

En anden lille genistreg fra Dan Jørgensen har været at lave bredt samarbejde om klimapolitikken.

Det er faktisk imponerende, at hele Folketinget med undtagelse af LA og Nye Borgerlige står bag klimaloven og målet om 70 pct. reduktioner. Det er imponerende at se alle på nær Nye Borgerlige bakke op om den nyeste klimahandlingsplan og højst sandsynlig også være med i de kommende planer til efteråret.

Det brede samarbejde over midten er en af de smukke ting ved det danske demokrati og sikrer stabilitet. Og alt andet lige er det fornuftigt at have bred opbakning til klimapolitikken, der skal gennemføres over mange årtier

Brede forlig og aftaler er gode, når man vil lave solid politik, der skal holde i mange år. Også hvis magten skifter hænder.

Det brede samarbejde over midten er en af de smukke ting ved det danske demokrati og sikrer stabilitet. Og alt andet lige er det fornuftigt at have bred opbakning til klimapolitikken, der skal gennemføres over mange årtier.

Men problemet er jo, at alle partier, der deltager, har vetoret. Det bliver laveste fællesnævner, hvor de mest ambitiøse grønne partier accepterer, at f.eks. DF eller LA skal kunne nikke til den endelige aftale. Og så får man altså ikke grøn politik, uanset hvor meget man end prøver at overbevise sig selv.

Lyt til valgresultatet

Tænk, hvis Anders Fogh i nullerne havde gjort det samme med udlændingepolitikken. Tænk, hvis han havde insisteret på at lave brede forlig, fordi det er vigtig politik, der skal holde i mange år.

Det gjorde han ikke, fordi han havde mandat fra vælgerne til at gennemføre stramninger, selvom venstrefløjen brokkede sig højlydt.

På samme måde burde Socialdemokraterne lytte til valgresultatet, hvor klimapolitikken var det vigtigste emne for vælgerne foran udlændinge og sundhed. Regeringen har mandat til at føre reel klimapolitik og behøver ikke at inddrage de borgerlige.

Det er en horribel sort aftale om at opkøbe tomme flysæder, så flyene kan flyve uden kunder. Fuldstændig grotesk politik, når vi står overfor en klimakrise … hvorfor finder regeringens støttepartier sig i at blive behandlet på den måde?

Men hvorfor skulle de dog det, så længe de såkaldt grønne støttepartier accepterer det brede samarbejde? Det giver jo klare fordele for regeringen at sidde i midten og kunne vælge og vrage til højre og venstre.

Sort aftale kort efter

Det så vi også tydeligt i dagene lige efter, at støttepartierne havde hjulpet Dan Jørgensen med at sælge den utilstrækkelig klimaaftale om energi og industri.

I forhandlingerne om en hjælpepakke til flyselskaberne stod det nemlig hurtigt klart, at støttepartierne med undtagelse af de radikale ikke kunne støtte regeringens forslag.

Enhedslisten, Alternativet og SF forlod forhandlingerne, og sammen med de radikale og de borgerlige kunne regeringen så lave en horribel sort aftale om at opkøbe tomme flysæder, så flyene kan flyve uden kunder. Fuldstændig grotesk politik, når vi står overfor en klimakrise.

Og her er det så, man må spørge sig selv – hvorfor finder regeringens støttepartier sig i at blive behandlet på den måde?

Hvorfor betyder regeringens nye sorte flypakke ikke, at klimaaftalen øjeblikkeligt annulleres? Hvad nytter grønne aftaler, hvis regeringen dagen efter vender sig om og laver sorte aftaler til den anden side?

Kære støttepartier, I bliver simpelthen nødt til at komme ind i kampen. Der er klart mandat fra befolkningen, og videnskaben er klar. Vi skal handle nu, og vi skal handle kraftigt. Vi har ikke tid til mere nøl, og det er jeres ansvar at sørge for, at Dan Jørgensen ikke slipper afsted med det

Hvorfor accepterer støttepartierne, at regeringen bare finder flertal efter forgodtbefindende uden at kæde de forskellige aftaler sammen?

Kære støttepartier, I bliver simpelthen nødt til at komme ind i kampen. Der er klart mandat fra befolkningen, og videnskaben er klar. Vi skal handle nu, og vi skal handle kraftigt. Vi har ikke tid til mere nøl, og det er jeres ansvar at sørge for, at Dan Jørgensen ikke slipper afsted med det.

Vi er på vej mod tre graders opvarmning med uoverskuelige miljømæssige og geopolitiske konsekvenser, og de politiske resultater siden valget er bare ikke gode nok. For lidt, for langsomt.

Og det ved I også godt udmærket godt selv. Så brug sommerferien på at overveje, hvordan I kan presse regeringen og sikre reel grøn omstilling, når forhandlingerne begynder igen til oktober. Det er det, jeres vælgere forventer af jer.

LÆS FLERE KOMMENTARER AF MIKKEL BAHL HER


Topillustration: Klimaaftalen præsenteres. Foto fra Dan Jørgensens officielle Facebook-side.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Mikkel Bahl er journalist og tidligere politisk rådgiver i Europa-Parlamentet og Folketinget for Socialdemokraterne, SF og senest Alternativet.

Seneste artikler om KLIMAKRISE