GRØN OMSTILLING // DEBAT – Som konsekvens af en for langsom omstilling og dårlige undskyldninger, er der brug for klimahandling nu, skriver John Elmelund Sørensen. Her opfordrer han til at genanvende så meget som muligt og at undgå at støtte forurenende virksomheder.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I omkring 200 år har vi alle danset omkring guldkalven. Det har vi kunnet takket være dampmaskinens opfindelse. Det betød, at mennesket kunne erstatte egen eller husdyrs kræfter med kræfter drevet af fossile brændstoffer (træ, kul, olie osv.). Vores velstand er gået op og op, mens ressource- og energiforbruget er eksploderet – især i den vestlige verden.
Allerede i 70’erne advarede nogle forskere i bogen “Grænser for vækst” om, at jordens ressourcer var begrænsede og før eller siden ville slippe op. Mægtige oliegiganter havde allerede omkring samme tid udført videnskabelige undersøgelser, der pegede på, at konsekvensen af udledningerne af CO2 fra fossile brændsler ville påvirke atmosfæren med mulig drivhuseffekt til følge.
De ansvarlige havde imidlertid ikke lyst til at lytte til visse “lyseslukkere” og “kratluskere” og andre bagstræbere. Herre Gud, det var jo nok kun en teoretisk fare, der måske truede langt ude i en uoverskuelig fremtid. Kunne man sende folk til månen, kunne man også finde tekniske løsninger på ressource- og drivhuseffektproblemer… De teknologiske landvindingers muligheder syntes uendelige!
Da klimaforandringerne efterhånden blev mere og mere veldokumenterede ændrede de store økonomiske magthavere kommunikationsstrategi. Man fandt forskere, der var til fals for ussel mammon og kunne stille spørgsmålstegn ved de dystre klimarapporter som FN udsendte: Klimaet havde jo altid lavet kraftige udsving – over tid. Måske skyldtes det bare ændringer i solens overflade? Var det nu også så galt med en global temperaturstigning?
Måske ville det betyde bedre afgrøder, mere eksotisk dyre- og planteliv, mindre energi til opvarmning og længere og bedre somre i Danmark?
Hvordan er vi dog endt her, hvor alle ansvarlige er tavse og tilsyneladende fornægter fakta?
Det bedste ville være at “bygge problemet væk”. Dæmninger, isolering af huse mod kulde og varme, orkansikre bygninger, ny øget produktion af “grønne teknologier” (vindmøller, solceller, it-teknologi, el-biler, biobrændsler (træ, flis, halm), produktion af biogas, fjernvarme på affaldsforbrænding osv..
“Den grønne omstilling” vil reducere energiforbruget på langt sigt – og på kort sigt vil vi alle tjene kassen i form af eksportindtægter og ekstra arbejdspladser i den “grønne” sektor.
Hvorfor gøres der ikke noget?
Hvordan er vi dog endt her, hvor alle ansvarlige er tavse og tilsyneladende fornægter fakta? Politikerne, fagbevægelsen og erhvervslivets top må jo efterhånden have set prognoser for klodens fremtid i øjnene? Det vil de bare ikke, fordi de er så fikserede på vækst i eget bagland, at de bliver ved de flotte planer og kønne hensigtserklæringer.
For et syns skyld laver de helt ubetydelige lovkrav i forhold til den enkelte borgers udledning. De kræver affaldssortering, udskiftning af bilparken til hybrid- eller elbiler, højere isoleringskrav til nye privatbeboelser – alt sammen noget, der giver vækst, men hjælper meget lidt på klimaet og klodens tilstand.
De ting, der virkelig udleder CO2, er for ømtålelige at røre ved. Det giver økonomisk bagslag i vækstkurven og uvenner i magtfulde interesseorganisationer. Disse organisationer eller magtfulde enkeltpersoner kan true med at rive tæppet væk under de folkevalgte. De folkevalgte er næsten alle – helt fra unge af – udvalgte, skolede og støttede af disse økonomiske magtcentre.
Det er nemlig lige nu – i dag – at kloden har brug for at få sat en prop i udledningerne, hvis vi skal nøjes med en temperaturstigning på de 1,5 grader
Derfor tyr politikerne til afgifter på brændstof, plastposer, engangsemballage osv. Så ser de handlekraftige ud blandt vælgerne. Vælgerne føler netop så på egen krop, at der bliver gjort noget for klimaet.
At politikerne så samtidig planlægger – og investerer i – kæmpe anlægsarbejder som broprojekter, motorvejsprojekter og havneudvidelser, der alle skal fremme væksten, men som samtidig udleder katastrofalt meget mere CO2 – både under anlæg og senere under drift – i mange årtier fremover! Alt sammen for at tilfredsstille erhvervslivets ønske om indtjening og vækst, vækst, vækst.
Politikerne vil ikke være skyld i en recession i eget land, hvis de standser de virkeligt store og afgørende udledere af CO2 som byggesektoren, energisektoren, industrisektoren, landbrugssektoren, transportsektoren eller beklædningssektoren.
Landet kan jo ende i tilbagegang, mens andre lande og verdensdele lader stå til og fortsætter ufortrødent med CO2-svinende billig produktion. Vores store forurenende virksomheder og kapitalfonde vil – skrupelløse, kolde og beregnende, som de er – flytte deres virksomheder væk til disse ikke restriktive egne og fortsætte deres umættelige kapitalakkumulation der.
Hvad kan lille jeg gøre for omstillingen?
Det ser ud til, at du og jeg har to muligheder:
Enten gør vi, som besætning og passagerer på Titanic gjorde: Vi kan tro på, at det utænkelige ikke kan ske og fortsat danse og feste, indtil katastrofen ikke længere er til at komme udenom. På trods af at skibet var erklæret synkefrit, så sank det alligevel. Alt for sent gik det op for skibets kaptajn, at forliset ville blive en realitet. Og hvorfor skabe panik blandt de ombordværende? Hellere lade folk være uvidende om den uafvendelige katastrofe så længe som muligt! Skibet var alligevel ikke udstyret med redningsudstyr til alle.
Eller også kan vi som almindelige borgere vende skuden i fællesskab. Vi kan ramme de ansvarlige CO2-udledere det sted, hvor det gør allermest indtryk på dem. Vi kan simpelthen nægte at købe deres varer, indtil de leverer dem bæredygtigt i forhold til klima og natur.
Man kan f.eks. forestille sig, at et firma skal dokumentere, at deres produkt – fra “fødsel” til “død”- er bæredygtigt og klimaneutralt. Intet materiale eller energi går til spilde fra produktets skabelse til produktets bortskaffelse. Alt omkring varen indgår i en cirkulær økonomi. Kan en producent ikke levere på disse principper, må produktionen dø. Der vil jo ganske enkelt ikke være nogen aftager til varen.
Hvem afgør det? Det gør du og jeg!
Men er det da ikke nok at bakke op om den grønne omstilling? Nej, det er det ikke.
Omlægning af privatbefordring fra benzin eller diesel til køb af hybrid- eller elbil, virker som en fis i en hornlygte på den korte bane. Det er langt bedre for klimaet, at vi bevarer og slider vores allerede brugte eller producerede biler op. Under fremstillingen af en elbil er køretøjet allerede mange år bagud på CO2-regnskabet. Det er nemlig lige nu – i dag – at kloden har brug for at få sat en prop i udledningerne, hvis vi skal nøjes med en temperaturstigning på de 1,5 grader.
Som det er nu, er hver nyproduceret ting i realiteten et “nyt søm” til den ligkiste, vi alle – om føje år – kan komme til kollektivt at ligge i
Allerede i år ser vi voldsomme konsekvenser af CO2-udledningerne såsom tørlagte floder, voldsomme oversvømmelser, manglende nedbør i månedsvis, skovbrande og orkaner. You name it.
Reparer og genanvend
“Hvad nu hvis vaskemaskinen, diselbilen, mobiltelefonen, kaffemaskinen eller noget andet livsnødvendigt går i stykker?” spørger du. Ja, hvad så?
- Kunne tingen eventuelt repareres?
- Kunne du eventuelt købe en brugt en af slagsen?
- Kunne du tænkes at anskaffe dig en genanvendt en af slagsen?
- Kunne du i en periode tænke dig kun at anvende lokalt producerede ting, så du undgår, at dine varer skal sendes over store afstande?
Hvis hver enkelt borger bakker op om denne idé, kan vi tvinge hele samfundsmaskineriet til lynhurtigt at omstille til bæredygtig og klimavenlig produktion – hvis virksomheden vil gøre sig håb om at have en plads i samfundet fremover.
Det vil tvinge alle brancher til at tænke nyt og omstille NU – ellers dør de.
Jeg kan allerede høre folk råbe: “Samfundsskadelig virksomhed”.
Jeg opfatter det imidlertid som den måske eneste mulighed for at fremskynde den forandring, der skal til for at vi kan overleve og måske se de kommende generationer i øjnene. Som det er nu, er hver nyproduceret ting i realiteten et “nyt søm” til den ligkiste, vi alle – om føje år – kan komme til kollektivt at ligge i!
Læs mere om miljø og klima i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her