MINDEORD // KAREN THISTED – Forfatter, journalist og debattør, Karen Thisted, er død, 73 år gammel. Hendes veninde gennem mere end 50 år, Lone Kühlmann, siger farvel til en elsket sjæl, som alle kunne høre og som mange følte, de kendte som festens naturlige midtpunkt. Men overfladen bedrog til en vis grad: “Man kan sige, at hun brugte åbenheden som et skjold. Bag ved skjoldet lå det sårbare sind, som få kom tæt på.”
Fest er det første ord, der falder mig ind. Fest og latter. Høj latter.
Karen Thisted var det naturlige midtpunkt i enhver forsamling. Det er en frase. Men sandt og går igen i alle udsagn om Karen.
Her i huset husker vi hende især fra en sommermiddag på terrassen, hvor hun holdt hele familien tryllebundet med sine fortællinger fra det virkelige liv i stærkt underholdende versioner.
Det var børnenes opgave at skifte tallerkner mellem retterne, og 10-årige Joachim var rædselsslagen for at gå glip af noget, og råbte på vej ud i køkkenet med en stabel tallerkner i hænderne ”Karen! Paus videoen.”
Det er blevet et mundheld her i huset, hvis man er bange for at komme for sent til pointen.
Hun havde herretække og elskede mænd. Selv om hun bestemt ikke var blind for kønnets historiske nedarvede fejl og mangler
Hanne Dam der som ung purung journalistelev arbejdede nogle år sammen med Karen Thisted på Dagbladet, fortæller mig, at hun til en bladfest så en stor klynge mænd stå samlet omkring 21-årige Karen, der var ved at udfolde en sjov historie.
Det var den gang ikke almindeligt, at kvinder var midtpunkt for deres vid: ”Det var i den grad en øjenåbner for mig, at også mændene helt naturligt lod sig drage af hendes humor og fortællekunst,” siger Hanne.
Nu var Karen som 21-årig også mere end almindeligt bedårende, det kom hende heller ikke til skade. Hun havde herretække og elskede mænd. Selv om hun bestemt ikke var blind for kønnets historiske nedarvede fejl og mangler.
Som så mange kvinder i vores generation havde hun en faderbinding af vældige dimensioner, og vi talte tit om, at hun ikke kunne frigøre sig for en dybtliggende trang til at servicere mænd.
Hendes far, den altdominerende figur i barndomshjemmet og i Ringsteds lokalpolitik, borgmester og folketingsmand, Poul Thisted Knudsen, elskede sin datter højt, men det forhindrede ham ingenlunde i at herse med hende og træffe vidtgående beslutninger på hendes vegne.
Da hun efter et au pairophold i England ikke rigtigt vidste, hvad hun ville, ringede han til Dagbladet, som han naturligvis var bestyrelsesformand for, og påbød redaktøren at ansætte hende som journalistelev.
Det viste sig, at være en rigtig god ide.
Hun havde et knivskarpt blik for tidsånden. Ingen kunne som Karen strø om sig med ideer, hvoraf mange var gudbenådede. Hun havde en fantastisk fornemmelse for at finde værter og sætte de rigtige mennesker sammen
Karens journalistiske forbillede, Lise Nørgaard, fik øje på hende og fik hende til Hjemmet. Siden gik turen til Ekstra Bladet og TV2.
Karen var en dygtig journalist, men det var som redaktionschef, hendes evner kom til fuld udfoldelse. Hun var en engageret og inspirerende tovholder på TV2s historiske Elevatoren, og det samlende midtpunkt for samme kanals Godmorgen Danmark.
Hun havde et knivskarpt blik for tidsånden. Ingen kunne som Karen strø om sig med ideer, hvoraf mange var gudbenådede. Hun havde en fantastisk fornemmelse for at finde værter og sætte de rigtige mennesker sammen, som det blændende første værtspar, den uprøvede Cecilie Frøkjær og den rutinerede Michael Meyerheim.
Det blev kritiseret, at vi igen skulle trækkes med kombinationen ‘ung yndig kvinde, ældre vidende mand’. Men Cecilie kunne andet end at se godt ud, og Michael kunne andet end at være ældre. Det fungerede, og det var gode år for Karen.
Senere fik hun kæmpesucces med sine samtalebøger. Især ‘Det skal mærkes, at vi lever’, med Benny Andersen og Johannes Møllehave. Hun elskede dem, men det nagede hende lidt, at hun ikke rigtigt blev påskønnet for sit store arbejde.
https://www.instagram.com/p/BIS79odgriB/
De to herrer lod munden løbe og sagde herlige og kloge ting, men det var Karen, der fik sat deres strøtanker i system og fik orden og sammenhæng i de mange, lange samtaler.
”Folk tror, at jeg bare sidder og skriver ned, hvad de siger”, sagde hun lidt ærgerlig.
Hun gjorde både økonomien og sine frygtelige smertefulde depressioner til en del af sin fortælling, og delte rundhåndet ud af sine erfaringer i sine mange foredrag
De senere år var ikke så sjove. Der var ikke på samme måde bud efter hende, og hun gjorde ingen hemmelighed ud af sine store økonomiske problemer.
Hun gjorde både økonomien og sine frygtelige smertefulde depressioner til en del af sin fortælling, og delte rundhåndet ud af sine erfaringer i sine mange foredrag.
Man kan sige, at hun brugte åbenheden som et skjold. Bag ved skjoldet lå det sårbare sind, som få kom tæt på.
Hun havde mange venner, også nære venner, og var en efterspurgt middagsgæst. Man kan roligt sige, at hun var kuvertprisen værd. Der blev altid leveret.
Men venner kom og gik. Og Karen selv kom og gik.
Fra sin fødsel var den elskede datter Marlene og siden barnebarnet Adam, det absolutte epicenter i Karens urolige liv. Selv om de var så tætte, at Marlene sommetider måtte trække vejret væk fra sin mor et kort øjeblik.
Man kunne altid høre, om Karen var i rummet. Eller tre rum henne.
Men hun var ikke bare entertainer. Hun sagde ikke alt, hvad hun vidste. Selv om hun lod som om. Vi kommer til at savne hende.
https://www.instagram.com/p/B9zSdPKhxPR/
Indsat link fra Instagram – fotograf Les Kaner.
Topillustration: Karen Thisted – fra Karen Thisteds Facebook-side.
Du kan læse andre mindeord i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
