DEMOKRATI // KLUMME – Lyden af autokrati er tavshed. En tavshed, jeg første gang mærkede på bagsædet af en taxa i Beijing i 2018, skriver Anna Riis Hedegaard, der har arbejdet på den danske ambassade i Beijing. I et autokrati er det sikrest at betræde de stier, andre har gået på før, og helt undgå røde linjer, der som landminer kan eksplodere uventet.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Demokrati er virvar, larm og kaos. Inden for lovens røde linjer, selvfølgelig. Men selv den mindste uklarhed i loven vil blive udfordret igen og igen, indtil linjen er klart optrukket. Det må parlamenter verden over leve med. Autokratiernes røde linjer er anderledes utydelige – svære at se med det blotte øje.
I et autokrati er det derfor sikrest at betræde de stier, andre har gået på før, og helt undgå røde linjer, der som landminer kan eksplodere uventet. Lyden af autokrati er tavshed. En tavshed, jeg første gang mærkede på bagsædet af en taxa i Beijing i 2018.
Truslen mod demokratier og retsstater kan komme rullende på larvefødder, trillende i golfvogne eller krybende i internetkabler på tværs af Atlanten. Nogle kan høres på kilometers afstand, andre kan være svære overhovedet at få øje på. I München, Paris og København drøfter europæiske ledere, hvordan vi sikrer vores grænser militært.
hvad sker der den dag, de helt store medier som Google, Facebook, Instagram og YouTube ændrer algoritmer og indhold, så de afspejler MAGA-bevægelsens linje?
Måske er det muligt, selvom omkostningerne virker uoverskuelige. Men hverken granater eller soldater kan beskytte demokratier mod et autokrati, der kan krybe igennem transatlantiske kabler og gøre en ende på det demokratiske kaos.
Siden Marshallplanen, der fulgte i kølvandet på Anden Verdenskrig, har USA og Europa været forbundet af tillid, samhandel og fælles værdier. Det har skabt en unik rigdom, hvor vi har kunnet dele og bygge oven på hinandens teknologier i stedet for at duplikere. De fælles vestlige værdier har ladet os leve godt af fredsdividenden.
I Kina krøb de i stedet i beskyttelse bag deres ”Great Firewall” for at undgå de vestlige værdier, der kan sive ind med bøger, søgemaskiner, sociale medier og filmtjenester. Da vi boede i Beijing, trak vi på smilebåndet – hvis man er så bange for viden udefra, må det være, fordi ens egne værdier ikke er stærke nok?
Algoritmer farligere end militær
Jeg griner ikke mere. At det vestlige værdifællesskab er slut, satte vicepræsident J.D. Vance en tyk streg under, da han i en tale på sikkerhedskonferencen i München kritiserede Europa for at undertrykke ytringsfriheden – alt imens kongresmedlemmer og medier i USA trues med alt fra udskamning til fængsling af hans egen regering.
I USA betyder ytringsfrihed nu frihed til hadtale. Det bør få os til at sætte spørgsmålstegn ved, om vi fortsat kan lade vores adgang til viden være afhængig af amerikanske algoritmer? De færreste ville jo være trygge ved at lade kinesiske eller russiske virksomheder kontrollere vores informationsinfrastruktur.
Historien om Elon Musks X bør tjene som et forvarsel om, hvilke konsekvenser det kan få, hvis ikke vi tager den kulturelle trussel mindst lige så alvorligt som den militære. I USA var omdannelsen af Twitter til en platform for den yderste højrefløj afgørende for, at Donald Trump genvandt præsidentposten.
I Danmark har mange forladt platformen og søgt over mod mindre aggressive medier, og skaden er til at overse. Men hvad sker der hvis den dag kommer, hvor de helt store medier som Google, Facebook, Instagram og YouTube ændrer algoritmer og indhold, så de afspejler MAGA-bevægelsens linje? Det spørgsmål skylder vi at stille os selv, mens vi stadig har mulighed for at håndtere den potentielle udfordring.
Demokrati, ytringsfrihed og retssamfund handler altså ikke kun om vores formelle rettigheder – men om den boblende følelse af frihed, man først for alvor mærker, når den ikke længere er der
Platformene er allerede i gang med at indrette sig på den nye virkelighed. Meta har afskaffet diversitetsindsatser og fyret faktatjekkerne, og Google har opdateret deres kalender, så Pride-måneden og mindedagen for holocaust udgår. Bekymrende i sig selv, men hvad sker der den dag, Facebook, som kinesiske WeChat, fjerner synspunkter, der ikke afspejler den amerikanske regerings linje?
Den dag, Instagram begrænser rækkevidden for posts, der handler om klima eller diversitet? Eller den dag, Google skridt for skridt justerer algoritmen, så alle søgeresultaterne på side 1 (dem, der får 99 % af alle klik) afspejler Trumps holdninger?
Vi kan ikke vide, om det sker. Det er hævet over enhver tvivl, at platformene har en kommerciel interesse i fortsat at servicere det europæiske publikum og brugernes reelle søgeintentioner. Men presset fra en uforudsigelig regering i USA kan hurtigt ændre prioriteterne. Og vi må spørge os selv, om det er en risiko, vi tør løbe. For vores evne til at agere som demokratiske borgere afhænger i høj grad af det. Om ikke andet kan det være tid til at sprede sine æg i flere (europæiske) digitale kurve.
Taxachaufførerne i Beijing stoppede med at tale i 2018
Tilbage i Beijing oplevede jeg de isnende effekter af at lade autoritære kræfter krybe ind. I efteråret 2018 undrede jeg mig over stilheden i taxaen på vej fra lufthavnen, da vi ankom til vores udstationering. Jeg huskede nemlig taxaturene fra dengang, min mand boede i byen i 2013. De var fulde af grin og samtaler med taxachauffører på gebrokkent kinesisk.
En britisk diplomat fortalte mig senere, at stilheden indtraf i foråret 2018 – nærmere bestemt i marts, da Xi Jinping udnævnte sig selv til evighedspræsident og strammede grebet om landet. I begyndelsen havde chaufførerne ifølge diplomaten skilte i taxaerne, hvor de undskyldte den manglende smalltalk med overvågning. De skilte var ikke længere nødvendige, da vi ankom – ingen forventede længere en snak.
Jeg tror ikke, det kinesiske styre havde udstedt en regel mod smalltalk. Men chaufførerne ønskede tydeligt at undgå risikoen. Af samme grund tænker de fleste kinesere nøje over, hvad de poster på sociale medier, skriver i private beskeder eller sågar taler om i eget hjem. ”Better safe than sorry” er mantraet, der gør autokratier så deprimerende stille.
Demokrati, ytringsfrihed og retssamfund handler altså ikke kun om vores formelle rettigheder – men om den boblende følelse af frihed, man først for alvor mærker, når den ikke længere er der. Derfor skal vi passe på. Neutrale algoritmer findes ikke.
Men vi bør vriste os fri af vores afhængighed af algoritmer, som enkelte amerikanske selskaber kontrollerer. For vi skal huske, at selskaberne kan komme under massivt pres fra den præsident, der udfordrer det amerikanske demokrati og mere end villigt blander sig i europæisk politik.
Klik dig videre til meget mere opinionsstof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og