STEMMER FRA KANTEN // PORTRÆTINTERVIEW – Amar Khalil er en ung kvinde på 18, der elsker at skrive og læse, og hun er optaget af at hjælpe andre. Derfor organiserer hun nu, at unge kan besøge plejehjem for at læse højt for demensramte beboere. Josephine Celeste Jensen interviewer hende om passionens udspring, om udfordringer ved at have anderledes rødder og fremtiden. POV har med støtte fra TrygFonden haft tekst-, lyrik- og podcastværksteder for nogle mennesker, der sjældent kommer til orde i den offentlige debat.
Amar Khalils GPS har sat kurs mod Kolding. Det er en forholdsvis kold aften, selvom kalendermåneden siger august. Amar sidder i en bil sammen med sin søster. Jeg sidder hjemme. Vores samtale om hende og hendes drømme foregår over telefon, men samtalen flyder nemt, for Amar har meget på hjertet.
Amar Khalil er født og opvokset i Odense. Hun er siden flyttet til Kolding med sin søster og forældre, der har palæstinensiske og libanesiske rødder.
Vi hjælper en aldersgruppe, der kæmper hver dag for at huske os, men vi er så gode til at glemme dem
Det er disse rødder og fortællinger fra hendes forældre, som har inspireret Amar til at skrive en roman. Selvom romanen er fiktion, er hovedpersonernes skæbne og fortællinger i bogen baseret på, hvad hendes forældre har fortalt hende. Det er de færreste 18-årige, der bruger deres sommerferie på at skrive en roman og sende den til et forlag, men sådan er det for Amar.
Hun har mange jern i ilden.
“Jeg har altid haft interesse for at skrive. Digte, noveller og lyrik. Skrivning og læsning er en af mine store hobbyer. Jeg er altid i gang med at læse en bog”, fortæller Amar begejstret. Selvom jeg ikke kan se Amars ansigtsmimik, er hendes passion og kærlighed for at skrive ikke til at slå fejl af. Det er tydeligt at høre på hendes stemme. Så tydeligt, at det overdøver støjen fra bilen på motorvejen.
Amars læseprojekt for ældre
I Amar Khalils liv er der generelt ikke særlig meget støj på sidelinjen. Når hun ikke læser eller skriver bøger, bruger hun sin tid på frivilligt arbejde. Og hendes to passioner har Amar formået at smede sammen til et hjertebarn: hendes eget projekt.
”Vi hjælper en aldersgruppe, der kæmper hver dag for at huske os, men vi er så gode til at glemme dem. For os, der har evnen, har ansvaret”, siger Amar.
Det frivillige projekt, der hedder Vores Fælles Historier, går ud på, at unge mennesker tager på plejehjem for at læse højt for ældre beboere. “Det er en mærkesag for mig. Det er noget, der berører mig dybt.”
Amar råder de frivillige til at bruge litteratur, som de ældre på plejehjemmet kan relatere til. F.eks. noget om barndommen eller eventyr af H.C. Andersen, som de måske har fået læst højt som børn.
Store ambitioner
Det med at hjælpe andre mennesker har altid optaget Amar, og det har også været en af grundene til hendes valg af uddannelse. Drømmejobbet er at blive akutlæge i helikopterredninger.
“Jeg har bare altid gerne ville gøre alle mennesker glade og hjælpe mennesker. Det har altid været en del af mig at behandle mennesker godt og hjælpe dem. Det er sådan, jeg er opdraget”.
Et stykke stof
Endnu engang har passionen overdøvet en eventuel støj på sidelinjen. For Amars kurs er sat. Til februar flytter Amar til Odense, hvor hun påbegynder medicinstudiet. Og selvom hun stiler efter en fremtid som læge, er interessen for bøger og skriverier ikke lagt på hylden. Tværtimod.
“Jeg vil gerne være forfatter på sidelinjen som et bijob”, siger hun.
Selv når man både har viljestyrke og gåpåmod, kan udefrakommende støj fra mennesker, der ikke kan skelne mellem kultur og religion, godt være et benspænd selv for en ildsjæl.
Mit tørklæde er mit skjold, og mine ord er mit våben. Så jeg den stærkeste kriger
“Jeg skal nærmest forsvare min identitet. Jeg har rødder et sted, men mit træ er vokset og blomstret her i Danmark. Man kan ikke se rødderne. De er ikke synlige, det er træet, der er synligt. Men det kan folk ikke skelne imellem”. Det er specielt de modsætninger, der bliver fremstillet i den offentlige debat, som medfører, at Amar skal forsvare sin identitet. Et os versus et jer. Det resulterer i, at man skal kæmpe for sin identitet, fortæller Amar.
“Det burde ikke være sådan, at jeg skal gøre en indsats for at vise, at jeg er en del af mit eget hjem. Men sådan er det. Mit tørklæde er en del af mig og den person, jeg er. Men jeg vil altid blive set på som anderledes, fordi jeg har et stykke stof omkring mit hoved”.
Mine ord er mit våben
Ifølge Amar er det på grund af manglende forståelse, at folk blander religion og kultur sammen.
“Mit tørklæde er mit skjold, og mine ord er mit våben. Så jeg den stærkeste kriger”, siger hun.
Amar har oplevet, at folk dømmer uden at kende hende. Selvom det kan slå nogle ud af kurs, er det heldigvis ikke tilfældet for Amar. Hun er optaget af at hjælpe, skrive og læse og ændrer ikke kurs.
Som samtalen stille lakker mod enden, er bilen på motorvejen nær destinationen og Amars hjem i Kolding. Der er kun få måneder til, at Amar skal til Odense, og drømmestudiet starter.
Stemmer fra kanten
Støttet af midler fra TrygFonden
POV’s team bag projektet:
- Leder: Lotte Ladegaard
- Undervisere: Poul Arnedal, Christine Lind Ditlevsen, Jette Smed, Claus Ankersen, Yasmin Abdel-Hak og Lisbeth Liv Carlsen
Samarbejdspartnere: Modstrøm, Ventilen, Mino Danmark og Ældre Sagen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
