Hverdagsdansk: Jeg flyttede ind i Gellerups grå beton og kom til at holde af det

Mette Bærbach Bas 05.04.2019

KLUMME – Hvis der skal skabes værdi i Gellerups grå beton, må vi først og fremmest holde op med at skælde bygningerne ud. Det mener idéhistoriker Mette Bærbach Bas, der for nylig har fået kontor i ”Århus’ grimmeste bygning”, som hun og hendes kontorfæller i spøg kalder betonbygningen på hjørnet af Tinesvej og Gudrunsvej i Gellerup.

Jeg har boet i Brabrand i 5 år nu, og i alle de 5 år har jeg gået og skældt ud på Gellerups betonbebyggelser. Hvorfor river de det ikke ned? Det er jo så grimt!

Jeg skælder endnu mere ud, når jeg kigger op mod City Vest, som jeg hurtigt fik omdøbt til ”Danmarks tarveligste indkøbscenter”. Dér kan ingen finde Føtex eller hæveautomaten blandt de forladte butikslejemål eller finde rundt på alle de underlige etageforskelle. Hvorfor er det så dårligt indrettet? Hvem i alverden har tænkt, at det skulle være smart?

Jeg er enig med dem i, at det er menneskerne, som præger bygningerne og giver dem værdi og funktion. Men det kræver et holdningsskifte at skabe denne værdi

Det er ikke kun mig, der skælder ud på betonen i Gellerup. Det har borgere, lokalpolitikere og byplanlæggere gjort i årtier. Dertil skal vi lægge den manglende vedligeholdelse, der har gjort bydelen mindre attraktiv, for hvert årti der er gået.

Men der er også en anden fløj, nemlig dem, der ser muligheder i at bevare og opgradere betonen. Gøre den lækker, så vi har lyst til at passe på den. For den fungerer faktisk ganske udmærket, Gellerups grå beton. Og vi må jo huske på, at selvom noget er grimt, så kan det jo godt blive pænt, hvis det får lidt kærlig opmærksomhed.

Gellerup er i en udvikling i disse år, og det er spændende at være vidne til. De bygger og fornyer rundt omkring os. Veje er blevet anlagt, og der er blevet lagt store planer. Man har åbnet op og skabt luft. Bydelen ændrer sig. Spørgsmålet er bare, om de grå betonbyggerier skal have lov til at være en del af den nye helhedsplan for Gellerup.

Skinnet bedrager

Når besøgende til mit kontor ringer til mig, og jeg skal ned og lukke dem ind, ankommer de ofte via den ramponerede ghettoparkeringsplads med udsigt til de karakteristiske boligblokke i modernistisk stil. Så siger jeg glad ”Velkommen til ghettoen” og betragter deres tøvende blikke.

De fleste er for høflige til at spørge, men nogle gange tager de mod til sig på vejen op af den gråmelerede betontrappe i den forladte opgang uden vinduer. Hvorfor pokker har dog jeg valgt at have kontor i denne grimme bygning? De andre etager er jo forladte, og bygningen i sig selv er lukningstruet.

”Her er rart at være”, svarer jeg så.

Jeg holder til helt øverst til venstre i den store betonkolos i et super dynamisk iværksætterfællesskab. Overraskende nok er lokalerne lyse og varme og med masser af kreativ indretning og god energi.

Ret hurtigt kom jeg til at holde af den gamle betonbygning. Der er noget sært beroligende ved at møde ind om morgenen og gå op ad den tunge betontrappe til tredje sal og bare vide, at her er fundamentet i orden. Selvom bygningen nærmest ikke er vedligeholdt de sidste 50 år, så fungerer den.

Men det er ikke kun idyl at gå på arbejde i Gellerup. Der er stadig de unge utilpassede fyre, der står i grupper og er højrøstede, så jeg bliver utryg og undgår øjenkontakt, når jeg trækker forbi dem med min cykel. Der er også ruder, der bliver slået ind, og den lejlighedsvise bombetrussel i City Vest, som forstyrrer mine indkøbsplaner.

Er du forretningsmand, så er det nok ikke hertil, du inviterer kunderne for at imponere. Medmindre du f.eks. er kulturformidler eller arkitekt, der arbejder med forbedring af udsatte boligområder. Så er du det helt rigtige sted.

Vi skal stoppe med at skælde betonen ud

Det er menneskerne, der er med til at forme bygningen, siger de arkitekter, der kæmper for at bevare Gellerups grå beton og forhindre, at man river fuldt funktionelle bygninger ned. De mener, at den modernistiske byggestil har en plads i historien, og at vi skal bringe denne plads frem i lyset.

Jeg er enig med dem i, at det er menneskerne, som præger bygningerne og giver dem værdi og funktion. Men det kræver et holdningsskifte at skabe denne værdi. Først og fremmest kræver det, at vi holder op med at skælde Gellerups grå beton ud og i stedet finder ting ved den, som vi holder af.

Fotos: Skribenten.

Mette Bærbach Bas

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge. Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned på Mors med sin tyrkiske mand. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer. Med klummeserierne Hverdagsdansk og Udkantsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.