ARBEJDSMARKED OG GAZA // INTERVIEW – International solidaritet er en del af fagbevægelsens DNA. Alligevel har kun få fagforbund taget stilling til Israels adfærd i Gaza. Spørgsmålet efterlader flere forbund i “vildrede”, fortæller arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl.
“Håndværkere mod folkedrab”.
Sådan stod der på et skilt blandt de tusindvis af mennesker til weekendens demonstration “Hele Danmark på gaden for et frit Palæstina”. Tidligere er 939 forskere gået sammen om en solidaritetserklæring til palæstinenserne i Gaza, og denne sommer har en række forfattere, filmfolk og kunstnere også råbt op.
Siden Israel indledte det, som Lemkin Institute for Genocide Prevention og flere juridiske eksperter vurderer er et folkedrab, er flere gået sammen i deres faggruppe for at protestere. Og det er ikke noget nyt fænomen.
“Det er meget naturligt, at professionen er afsenderen, fordi det er den måde, vi organiserer os på i Danmark,” fortæller arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl.
Men det er imidlertid ikke alle faggrupperne, der har deres fagforbund i ryggen, når de opfordrer til våbenhvile, nødhjælp eller solidaritet med palæstinenserne.
DM, tidligere Dansk Magisterforening, Dansk Sygeplejeråd og 3F er blandt de få, der offentligt har meldt noget ud om Gaza.
Ifølge Laust Høgedahl og Jesper Jørgensen, der er historiker og arkivar ved Arbejdermuseet, er der stor uenighed blandt fagforbundene om, hvorvidt det er deres opgave at udvise solidaritet med befolkningen i Gaza.
“Det er jo en hårfin balance, man skal ramme som faglig organisation. Én ting er at udvise international solidaritet og noget andet er at gå ind i en politisk dagsorden”, siger Laust Høgedahl.
International solidaritet i fagbevægelsens DNA
Det kan muligvis virke langt fra danskernes arbejdsliv, når overvågningsenheden IPC erklærer hungersnød i Gaza eller en lang række organisationer, herunder Amnesty, råber op om folkedrab. Men ifølge Laust Høgedahl og Jesper Jørgensen har international solidaritet historisk spillet en rolle i store dele af fagbevægelsen.
International solidaritet er “en del af fagbevægelsens DNA”, påpeger begge eksperter.
Fagbevægelsen har beskæftiget sig med international solidaritet, siden den blev født tilbage i 1870’erne som en del af en international bevægelse, fortæller Jesper Jørgensen.
Som eksempel fremhæver han to store bølger af international solidaritet fra fagbevægelsen. Den første fandt sted op mod anden verdenskrig i 1930’erne og den anden fra slutningen af 60’erne til midten af 80’erne med Vietnamkrigen og opgøret med apartheidstyret i Sydafrika.
“Tilbage i 1985 tog den tidligere hovedorganisation LO eksempelvis initiativ til en national boykotkampagne,” siger han. Her afviste man at handle varer fra Sydafrika under landets apartheidstyre.
Jesper Jørgensen peger samtidig på, at fagbevægelsens internationale engagement har varieret meget gennem tiden.
“Forbundene var ikke dem, der var først på barrikaderne. Der gik også lidt tid, før den socialdemokratiske del af arbejderbevægelsen og fagbevægelsen engagerede sig i spørgsmålene i Sydafrika og i Vietnam”, siger han.
Mindre politiske med tiden
Efter Berlinmurens fald i 1989 har der dog været en tendens til, at fagforbundene er blevet mindre politiske, fortæller Jesper Jørgensen. Det hænger ifølge ham sammen med flere tendenser i tiden: “Det falder sammen med, at forbundene begynder at miste medlemmer, og derfor har færre penge til at kanalisere ind i arbejdet”, siger han.
Desuden begynder fagbevægelsen at lægge sine kræfter i understøttende udviklingsarbejde i det globale syd, ligesom bevægelsen arbejder tættere sammen med arbejdsgiverorganisationer for at fremme den danske model, forklarer Jesper Jørgensen.
Ifølge ham står vi derfor i en tid, hvor fagforbundene primært har fokus på danske løn- og arbejdsforhold.
Splittelse blandt fagforbundene
I dag udgør fagforbundenes udmeldinger om Israels snart to år lange angreb et broget billede. Tilbage i 2023 kom FOA’s kongres med en opfordring til regeringen om “at stoppe krigen”, ligesom Dansk Sygeplejeråd har udtrykt bekymring. For nylig har DM opfordret til at støtte nødhjælpsorganisationer.
Dog har en lang række fagforbund ikke meldt noget ud. Det er også tilfældet for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). “Der vil være forbund blandt FH’s medlemmer, som synes, at det slet ikke er det, de er sat i verden for. De ønsker at holde fokus på løn- og arbejdsforhold. Så der er bare en stor intern forskel i fagbevægelsen om, hvad man skal gøre her,” siger Laust Høgedahl.
Samtidig har den finske hovedorganisation Suomen Ammattiliittojen Keskusjärjestö (SAK), Landsorganisasjonen i Norge, Landsorganisationen i Sverige, Deutscher Gewerkschaftsbund (DGB) i Tyskland samt den europæiske European Trade Union Confederation (ETUC) meldt noget ud om Gaza.
“Set fra et internationalt perspektiv kan man godt sige, at FH stikker ud”, siger Laust Høgedahl.
Ifølge Jesper Jørgensen hænger det blandt andet sammen med, at Socialdemokratiet i Danmark generelt er mere højreorienteret end i nabolandenes socialdemokratiske partier.
Frygt for at miste medlemmer
De to eksperter peger særligt på medlemstallet, som en årsag til, at mange fagforbund undlader at kommentere situationen i Gaza. Fagbevægelsens faldende medlemstal har ifølge Laust Høgedahl betydet, at forbundene må foretage sig nogle “benhårde” prioriteringer.
Den danske fagbevægelse er samtidig kendetegnet ved at rumme et højt antal medlemmer, som har hver deres politiske holdning, påpeger han.
“Man er virkelig i vildrede, også internt. Man er bange for at støde nogle medlemmer fra sig,” siger Laust Høgedahl.
Men er det i virkeligheden særlig kontroversielt at kræve, at der kommer nødhjælp ind til Gaza?
“Jeg tror, at der er forskellige grader af det her, som man også kan se i deres udmeldinger. Én ting er at støtte nødhjælp, og noget andet er at gå ud og sige, at vi skal have en to-stats løsning. Jeg tror da, at langt de fleste fagforbund kan være med på og også støtte adgangen til nødhjælp,” siger Laust Høgedahl.
Et svigt af den internationale solidaritet?
Også formanden for the International Association of Genocide Scholars (IAGS), Dr. Melanie O’Brien taler om folkedrab i Gaza, skriver mediet Middle East Eye. Israel afviser anklagerne om folkedrab.
Kan man sige, at dele af fagbevægelsen svigter i kampen for international solidaritet?
“Man kan i hvert fald sige, at international solidaritet traditionelt set har været en del af arbejderbevægelsen i alle lande, og man har altid i en eller anden grad – men i varierende grad – prioriteret det og været orienteret mod det,” siger Jesper Jørgensen og uddyber:
“Men der er jo også eksempler på, at man er tilbageholdende i kontroversielle spørgsmål”.
Det, der foregår i Gaza, “står nok ikke øverst på fagforbundenes dagsorden”, vurderer Laust Høgedahl og henviser til det faldende medlemstal. Samtidig er internationale udfordringer ifølge ham stadig en del af fagbevægelsens opgave.
“Hvis man ikke er en bevægelse hen imod noget bedre, hvad er man så til for? Fagbevægelsen har altid haft et mål om at skabe en bedre verden med udgangspunkt i arbejdslivet,” lyder det fra ham.
POV International har også forsøgt at spørge Fagbevægelsens Hovedorganisation om deres holdning til situationen i Gaza. De har ikke ønsket at kommentere.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og