TEATER // ANMELDELSE – Og engelske TV-serier. Sætningen synes at knytte de fleste af de kalejdoskopiske scener i Teater Grobs Frihed.Sex.Længsel sammen. Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er, så ender vi danskere foran skærmen og uvægerligt med en engelsk TV-serie i uendelig båndsløjfe. I mellemtiden får skuespillerne en fest ud af at spille de løsrevne sketches, så latteren ruller.
Som komedie er Frihed.Sex.Længsel vellykket. Det er sjovt skrevet, og det er sjovt spillet. Det er fine karakterstudier af mennesker i meget genkendelige situationer. Mennesker, der begynder som aber (og jeg skal ikke kunne sige, om det er en sort monolit, der gør forskellen) og ender som danskere.
Sandkassen
Det er meget præcist set at begynde med første skoledag, hvor lærerstaben storsmilende ikke er i stand til at holde sig til manuskriptet, men kommer til at sige, hvad de mener. Her hylder vi den individuelle frihed og det selvstændige initiativ – så længe det holder sig inden for sandkassens rammer.
Parolen er klar: Tryghed, sikkerhed, hygge
Det er netop derfor lærerne, når de afviger fra manuskriptet, indrømmer deres små sidespring. Både de ægteskabelige og de moralske som lidt skatteunddragelse i ny og næ. Det gør ikke så meget, men de får lige lov til at manifestere et lille oprør mod konformiteten.
Og hvad får vi så til gengæld, vi der holder os inden for rammen? Parolen er klar: Tryghed, sikkerhed, hygge. Og engelske TV-serier …
Hverdag, skilsmisse og meditation
Og så går Frihed.Sex.Længsel ellers i krig med den ene kendte situation efter den anden. MUS – her med en #metoo-vinkel. Hverdagens trummerum med 5 dages arbejde og 2 dages weekend – hvor vi veksler arbejdspladsens skemaer med vore egne skemaer. Hvilket selvfølgelig før eller siden leder hen mod skilsmissen.
Den får vi fra flere vinkler. Manden, der kigger ny ejerlejlighed, fordi konen smækkede en skilsmisseerklæring på bordet foran ham og skred med hus, bil og børn. Men hvor sympatien meget hurtigt ender på konens side, hvilket ikke mindst skyldes Lars Boms portræt af manden.
Lars Bom er også vidunderlig som guruen på et meditations retreat på Samsø, hvor deltagernes tanker afslører, hvorfor selvudvikling ikke starter med en guru, men med os selv. Ikke et ondt ord om det. Nogle tankespor er også en vittig udlevering af, hvordan vi kan være vores egen værste fjende, når vi vælger at lægge forhindringer ud for os selv og vores egen lykke.
Selv om en dør lukkes, er det ikke sikkert, at vi kan finde ud af at åbne den næste
Men også guruen viser sig ikke helt at kunne gribe ud efter lykken og friheden.
Hvornår er det vores tur?
For der er ingen universel retfærdighed. Selv om vi bliver i sandkassen, er der ingen garanti for at vi kommer til fadet. Der er ikke en kvote til os hver, og det bliver ikke automatisk til vores tur, når de andre har fået.
Den pointe bliver slået fast i flere sketches. Der er masser af døre, men selv om en dør lukkes, er det ikke sikkert, at vi kan finde ud af at åbne den næste. Nogle gange sidder vi fast.
Det billede bruges i forestillingens plakat, der låner grafik fra Pacman. Det er måske meget præcist, at vi render rundt i en labyrint i håbet om at opsamle tilstrækkelig med point til at nå næste level, mens vi prøver at undgå spøgelserne. Men det er måske overflødigt at lægge det ind i en scene i forestillingen.
Livets ulidelige tungsind
Et par scener stikker ud med en mere dyster grundtone. Lise Lauenblad spiller for eksempel den bitre søn, der ikke kan få kontakt til sin mor og savner hendes omfavnelse – ja, blot at hun vil se ham i øjnene. Men hun har kun øje for den datter, hun har mistet. Der er helt klart noget på spil her.
Scenens optiske illusion af at strække sig ud i evigheden er både flot og motiveret i handlingen
Ligesom der er, når Lise og Camilla Lau spiller to frivillige under flygtningeinvasionen på de græske øer, der skal forene kærligheden med det daglige pres fra tragedierne … og lokketonerne fra det trygge liv i sandkassen.
Engelske TV-serier
Frihed.Sex.Længsel er skidesjov. Alle spiller godt og når både at røre lattermusklen og lejlighedsvis tårekanalen. For vi længes jo alle. Og scenens optiske illusion af at strække sig ud i evigheden er både flot og motiveret i handlingen.
Ideen med at samle en collage af tekster fra flere dramatikere kommer bare ikke helt i hus. Dertil er der for stor ujævnhed. Vi griner ad de enkelte optrin, føler med de enkelte figurer, men længes … mod en retning. Mod et bud på, om frihed, sex og længsel kan kombineres med engelske TV-serier.
Derfor ender jeg med 4 stjerner til Frihed.Sex.Længsel, men samtidig med en klar anbefaling til at gå og drage egne konklusioner.
LÆS FLERE ANMELDELSER AF STEEN BLENDSTRUP HER
Frihed.Sex.Længsel spiller på Teater Grob til 11. april
Med: Lars Bom, Lise Lauenblad, Morten Kjær, Camilla Lau
Iscenesættelse: Per Scheel-Krüger
Manuskript: Kari Vidø, Henrik Szklansky. Jesper Pedersen, Per Scheel-Krüger
Fotos: Christian Geisnæs
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
