Fri abort på vippen i Trumps USA

af i LIGESTILLING/Politik & Samfund/USA

ANALYSE – 46 år efter at USA besluttede sig for at tillade den frie abort med den skelsættende ‘Roe vs. Wade’-dom, tog en amerikansk delstat i denne uge et skridt, der med sikkerhed ville afskaffe denne ret – hvis loven bliver implementeret vel og mærke. Loven gør det nemlig til en forbrydelse, en ‘class A felony’, for enhver læge at udføre en abort, med mindre moderens liv er i fare. Der er ingen undtagelser for graviditeter, der er en følge af voldtægt, heller ikke efter incest. Der er dog flere juridiske hurdler, før loven kan træde i kraft og målet med vedtagelsen rækker længere og sigter direkte mod Højesteret, skriver Annegrethe Rasmussen fra Washington.

WASHINGTON D.C. – Har USA afskaffet den frie abort? Det skulle man tro, efter at en lang række medier verden over i starten af ugen dækkede en ny vedtagelse tirsdag i den republikanske sydstat, Alabama.

The Human Life Protection Act blev underskrevet af guvernør Kay Ivey natten til torsdag og forbyder aborter på ethvert tidspunkt – også i tilfælde af voldtægt og incest. Den vil kunne give op til 99 års fængsel til enhver læge, som udfører indgrebet. Kvinden, der får udført aborten, kan ikke straffes.

Loven ville – hvis den blev implementeret – betyde, at især sorte og fattigere kvinder sandsynligvis ville gå over til illegale aborter som i årene før 1973, hvor højesteretsdommen Roe vs. Wade gav amerikanske kvinder en forfatningssikret ret til abort

Eneste undtagelse fra forbuddet vil være, hvis den gravide kvinde er i livsfare som direkte følge af sin tilstand.

Lovforslaget blev vedtaget med 25 stemmer for og 6 imod og skal efter planen træde i kraft om et halvt år.

Loven vil – hvis den bliver implementeret – betyde, at især sorte og fattigere kvinder sandsynligvis vil gå over til illegale aborter som i årene før 1973, hvor højesteretsdommen Roe vs. Wade gav amerikanske kvinder en forfatningssikret ret til abort, som er blevet udmøntet på forskellig vis i de amerikanske delstater lige siden.

Målet er at ophæve retten til abort i USA via Højesteret

Sagen er dog, at det vil tage år, før denne lov bliver gennemført i praksis – om nogensinde. Det erkendte guvernør Kay Ivey også overfor flere lokale TV-stationer onsdag.

Loven er non enforcable sagde hun – just pga. Roe v. Wade. Men strategien fra hendes side er klar:

”Vi ønsker at afprøve den fri abort i Højesteret. Denne lov kan forhåbentlig bidrage hertil”, sagde hun til lokal-TV tirsdag. Det mere principielle sigte er at få prøvet og helst ophævet Roe, som retten til abort ofte i slang kaldes i USA: altså at få forbudt fri abort i Amerika på langt sigt.

Enhver advokat vil kunne argumentere for, at den forfatningssikrede ret ikke længere ville gælde i Alabama, hvis loven blev ført ud i livet. Men glæden herover kan være en stakket frist, for når loven er faldet, vil afgørelsen blive appelleret

Dette kunne ske, hvis sagen bliver appelleret til Højesteret fra en lavere retsinstans. Og den procedure er stort set garanteret for sagen er, at loven kun kan falde i byretten. Som den er udformet er den nemlig ulovlig, fordi der pt. netop ér en forfatningssikret ret til abort i USA.

Planned Parenthood (den organisation i USA, der er mest udbredt, når det drejer sig om at tilbyde især fattigere kvinder lægehjælp og familieplanlægning, herunder abort) samt ACLU – en af de mange borgerrettighedsorganisationer, der har bekendtgjort at man vil hive loven for retten, forsøgte at berolige sine medlemmer og offentligheden i går ved netop at understrege dette:

Enhver advokat vil kunne argumentere for, at den forfatningssikrede ret ikke længere ville gælde i Alabama, hvis loven blev ført ud i livet.

Men glæden herover kan være en stakket frist, for når loven er faldet, vil afgørelsen blive appelleret af Alabamas statsadvokat – kammeradvokaten for Alabama, hvis man oversætter til danske forhold.

Trumps største sejr: ændringen af domstolene

Og her er det så, at udfaldet bliver skæbnesvangert for USA’s kvinder.

For præsident Trump har via sine udnævnelser sørget for, at der er et solidt konservativt flertal af dommere i Højesteret.

Det videre spørgsmål er, om disse så også vil dømme konservativt– hvilket i dette tilfælde vil sige stemme pro life. Det kan man reelt intet vide om. Dommerne er nok politisk udpegede, men de er ikke forpligtede af andet end deres egen samvittighed og juridiske vurdering af ret og vrang.

Og det er før sket, at dommere ikke har fulgt den samme linje som den præsident, der har udpeget dem.

Derudover har den senest tilkomne dommer – Brett Kavanaugh – der godt nok er både katolik og konservativ under sine høringer direkte sagt, at han ikke agter at ændre gældende retspraksis.

Det kan han løbe fra, men det vil give ham en masse ballade.

Og det er ikke, hvad han har brug for som person efter sin egen tumultariske godkendelsesproces, hvor han som mange vil huske netop blev anklaget for et overgreb mod en kvinde i sine gymnasieår.

Fra ‘Inside Edition’/ CBS.

Anklagen blev afvist og er ikke bevist, men det er ikke det samme, som at Kavanaugh har mod på endnu en runde mod et stort flertal af kvinder i USA, der støtter retten til fri abort eller – som det normalt hedder: The right to chose – retten til selv at bestemme.

Men uanset udfaldet står det klart, at retten til abort er under et stærkt pres. Alene i år er der i USA blevet indført strengere regler for abort i 16 delstater. I Kentucky, Ohio, Mississippi og Georgia har man vedtaget lovforslag, der forbyder abort, hvis der kan påvises et hjerteslag, hvilket typisk er omkring seks uger henne i graviditeten – et tidspunkt hvor mange kvinder end ikke er klar over deres tilstand. I staten Texas overvejer politikerne sågar dødsstraf som mulighed for enhver kvinde, der får foretaget en abort.

Flere af disse love er også på vej igennem retssystemet.

Fortalerne for at afskaffe aborten har vejret morgenluft grundet præsident Trumps måske mest vellykkede indenrigspolitiske tiltag: systematisk udskiftning i dommerstanden, så alle nye dommere har en solid konservativ ’record’ at fremvise.

“25 hvide mænd bestemte over alle kvinders kroppe”

Reaktionerne på Alabamas nye lov har været kraftige. Både på den ene og den anden fløj.

Blandt demokrater, på venstrefløjen og i mange kvindeorganisationer har der været raseri, (og i øvrigt global opmærksomhed) om den nye lov:

Sådan dækkede den britiske avis, The Guardian vedtagelsen af loven i Alabama.

Alabama har også lagt stat til talrige demonstrationer og kvinder klædt i gevandter fra serien, The Handmaid’s Tale, hvor kvinder bruges som fødemaskiner mod deres vilje.

Der har været lange og passionerede taler imod forslaget fra de få demokrater og kvinder i Alabamas lovgivende forsamling.

Se mere her:

Selv den kendte teleevangelist Pat Robertson har kaldt loven for ekstrem og uegnet til prøvelse i Højesteret.

Men generelt i aktivistiske konservative kredse, hvor man slet og ret ser abort som mord, har der selvsagt været jubel og tilfredshed over, hvad man ser som et stort skridt på en lang vej mod vedtagelse af et forbud mod abort i USA.

Stille republikanere – abort er en tabersag for dem

Det republikanske parti som sådan var dog ganske stille – og præsident Trump har ikke ytret et ord eller et tweet om sagen. Abort anses ofte af politiske kommentatorer som en klar demokratisk vindersag, fordi tilslutningen til at indgrebet skal være lovligt, er betydelig – ca. 60 procent af vælgerne støtter retten til abort – og især i kombination med voldtægtsdebatten, der også historisk har trukket flere republikanske politikere ned og helt ud af politik.

Vedtagelsen, der vil ”straffe alle kvinder og berøve os retten til selv at bestemme over vores egen krop” blev foretaget af ”25 hvide mænd” – alle republikanere (to republikanske mænd undlod at stemme). De otte demokrater, hvoraf fire er kvinder, stemte imod

Trumps seniorrådgiver, Kelleyanne Conway, rådgav tilbage i 1992, hvor en bølge af demokratiske kvinder blev valgt efter den kontroversielle udnævnelse af Clarence Thomas til ny højesteretsdommer om emnet ved simpelt hen at sige til partiet, at debatten helt skulle undgås. Det var det valgår, der i dag populært kaldes year of the women.

Washington Post skriver:

“After that election, the antiabortion pollster Kellyanne Conway, who is now a top White House adviser to Trump, gave briefings to Republican lawmakers imploring them to treat “rape” as a “four-letter word” and stop talking about it in the context of the abortion debate.

“Both sides are playing to the narrow slice of voters who passionately agree with their extreme positions, and they hope that voters who are closer to the center on abortion will make their voting decision based on other issues,” said Whit Ayres, a Republican pollster. “It obviously heightens polarization and does nothing to help resolve the issue where most Americans are.”

Forud for afgørelsen i Alabama er gået en bitter politisk debat, og det undgik ingen mediers opmærksomhed, at vedtagelsen, der vil ”straffe alle kvinder og berøve os retten til selv at bestemme over vores egen krop” blev foretaget af ”25 hvide mænd” – alle republikanere (to republikanske mænd undlod at stemme). De otte demokrater, hvoraf fire er kvinder, stemte imod.

Den demokratiske leder af senatets mindretal, Bobby Singleton, udtrykte det således under debatten i senatet: “You’ve got 27 men over on the other side ready to tell women what they can do with their bodies.”

Ledelsen i det republikanske senat i Alabama ovenfor – i tweetet nedenfor ses resten af den republikanske gruppe. Foto: Det republikanske parti i Alabama.

Forargelsen over loven skyldes i øvrigt ikke kun, at mænd på den måde bestemmer over kvinders kroppe (eller beskytter deres ufødte børn, som tilhængerne af forslaget kalder loven), men også at den fattige delstat har en af USA’s højeste børnedødeligheder og ringeste forhold for især fattigere og sorte kvinder.

Fra Nahanni Fontaine, canadisk politiker og kvindelig aktivist lød det: “These 25 men, who will never be pregnant, just legislated more rights to rapists than to women, girls & victims of rape/incest”.

Se mere om og af debatten her:


Topilllustration: Lorie Shaull Washington, United States.

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV International. Hun er også USA-korrespondent for POV og KForum og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 er hun også sprunget ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV International med Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid hjælper hun af og til danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international

Seneste artikler om LIGESTILLING

Vrede unge kvinder

ANMELDELSE – En ung, nybagt mor, der hellere vil bruge sin tid