MELLEMØSTEN // ANALYSE – Israels forsøg på at presse Hamas ind i næste fase af Trumps fredsplan falder sammen med en ny bølge af israelske angreb mod Hizbollah i Libanon. Angrebene er et israelsk budskab til Hizbollah om, at det vil få konsekvenser, hvis Hizbollah, mere end et år efter våbenhvilen, fortsat udlader at lægge våbnene. Og dermed sender man en underforstået, men ganske tydelig besked til Hamas i Gaza, skriver POV’s udlandsredaktør Hans Henrik Fafner.
HAIFA – Sent onsdag aften udleverede Hamas i Gaza liget af Sudthisak Rinthalak, en thailandsk statsborger, der var landbrugsarbejder i en israelsk kibbutz, indtil han omkom under Hamas’ terrorangreb på det sydlige Israel den 7. oktober forrige år.
Hermed er der kun ét gidsel tilbage i Gaza. Det er den israelske politimand Ran Gvili, som blev dræbt under skudkampene i kibbutz Alumim, hvorpå hans lig – ligesom Rinthalaks – blev bragt ind i Gazastriben for at blive brugt i den komplicerede gidselsag, som nu nærmer sig sin endelige afslutning.
Fra israelsk sider lyder beskyldningen, at Hamas bevidst har søgt at forhale udleveringen af de sidste gidsler for at udskyde overgangen til Trump-planens vanskelige anden fase
Tidligere på ugen udleverede Hamas et andet lig, der ved den retsmedicinske undersøgelse viste sig at være en palæstinenser og altså ikke Gvili.
Denne drejning har på mange måder været karakteristisk for hele det morbide forløb. Hamas forklarer, at det som følge af de massive ødelæggelser i Gazastriben har været uhyre vanskeligt at lokalisere ligene af de israelske gidsler, mens israelerne ser det som endnu en krænkelse af våbenhvilens betingelser.
Da Donald Trump den 29. september lancerede sin plan for afslutning af Gazakrigen, skulle de dengang 48 resterende israelske gidsler udleveres mod løsladelse af henved 2.000 palæstinensiske indsatte i israelske fængsler.
Denne del af planen skulle have været gennemført i begyndelsen af oktober, men er gang på gang løbet ind i vanskeligheder og forsinkelser. Og fra israelsk sider lyder beskyldningen, at Hamas bevidst har søgt at forhale udleveringen af de sidste gidsler for at udskyde overgangen til Trump-planens vanskelige anden fase.
Deadline den 15. december for fredsplanens næste fase
Det er her, vi er nu. Det vurderes kun at være et spørgsmål om tid, før Hamas udleverer det rigtige lig af Ran Gvili, og under indtryk af dette er udviklingen allerede på vej ind i fase to.
Gvilis familie har bedt om at de ugentlige demonstrationer med krav om gidslernes frigivelse nu standser, og billederne af gidslerne, som i et par år har stået som en tydelig påmindelse langs israelske hovedveje og ved centrale kryds i byerne, er for en stor dels vedkommende taget ned.
Og ikke mindst har Trump og hans to chefforhandlere – den særlige udsending Steve Witkoff og svigersønnen Jared Kushner – nu sat den 15. december som ny deadline i forløbet.
Hvis Trumps udtalelser står til troende, skal den nye ledelse bestå af lokale palæstinensere uden tilknytning til Hamas, samt internationale diplomater og eksperter
Inden da skal der være sat navne på den teknokratledelse, som ifølge planen skal udfylde det vakuum, som opstår når Hamas slipper tøjlerne.
Hvis Trumps udtalelser står til troende, skal den nye ledelse bestå af lokale palæstinensere uden tilknytning til Hamas, samt internationale diplomater og eksperter. Det er her, Trump forestiller sig, at Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair kan få en central placering.
Imidlertid er det nok temmelig illusorisk at satse på, at alt dette kan være på plads om ti dage, for der er stadig en del afgørende brikker, der skal falde på plads.
Hamas har ikke vist reel vilje til at give afkald på magten, og da slet ikke til at lade sig afvæbne, hvilket nok er den vanskeligste knast i planens fase 2. Man kan se, at bevægelsen har benyttet tiden siden våbenhvilens ikrafttræden den 10. oktober til at omorganisere og til at markere sig fysisk i den halvdel af Gazastriben, som den kontrollerer.
I begyndelsen så man en stribe henrettelser på åben gade af påståede kollaboratører, hvilket tydeligvis havde til hensigt at sende et klart signal til civilbefolkningen. Men ikke mindst har man set det ved at Hamas har posteret hundreder af soldater i fuld uniform talrige steder i Gazastribens byer.
I den seneste tid har der været en række væbnede sammenstød i den del af Gazastriben, som nu er under fuld israelsk kontrol. Flere steder sidder små Hamas-enheder fanget i resterne af det omfattende tunnelsystem, og israelerne har konsekvent afvist deres anmodninger om frit lejde.
De får tilbudt ubetinget overgivelse, og dér ligger det klart i luften, at der venter dem langvarige fængselsophold. Onsdag i denne uge søgte en gruppe væbnede mænd derfor at undslippe en tunnel ved Rafah, men blev mødt af en israelsk styrke, og kort efter bombede jagerfly i området.
Selv om der er våbenhvile, og den i store træk holder, er der altså fortsatte kampe i Gazastriben, og samtidig søger Benyamin Netanyahu også at spænde ben for den videre fremdrift.
Det har længe været en kendt sag, at to partier i hans koalitionsregering – Jødisk Styrke og Religiøs Zionisme – af al magt søger at standse enhver snak om våbenhvile. De ønsker at fortsætte krigen, og på grund af regerings skrøbelige konstruktion har de fortsat magt til at presse Netanyahu.
Netanyahu vil for så vidt gerne åbne grænsen ved Rafah, men kun den ene vej, så palæstinensere altså kan forlade Striben. Den indadgående trafik skal fortsat holdes spærret
Det er helt tydeligt på den baggrund, at han i denne uge har søgt at stille hindringer i vejen for åbningen af grænseovergangen ved Rafah. Den ligger i den sydlige ende af Gazastriben og er den eneste overgang mellem Gaza og Egypten.
Rafah har været lukket det meste af krigen, men i forbindelse med Trump-planens anden fase er det hensigten at den skal genåbne, hvilket ikke mindst vil give de nødvendige nødhjælpsforsyninger bedre muligheder for at nå frem.
Netanyahu vil for så vidt gerne åbne grænsen ved Rafah, men kun den ene vej, så palæstinensere altså kan forlade Striben. Den indadgående trafik skal fortsat holdes spærret. Hans formelle begrundelse for dette er, at man derved vil undgå, at Hamas får hjælp og støtte udefra.
Uanset hvordan man vender og drejer dette, er det dog i strid med de målsætninger, som Trump-planen har sat op, og Egypten, som spiller en central rolle i bestræbelserne for at mægle mellem parterne, har allerede ytret sin store utilfredshed med Netanyahus nye forbehold.
Advarsel til Hamas
I den seneste tid har situationen omkring den israelsk-libanesiske grænse været så anspændt, at der har været tale om en nært forestående krig.
Dette er tilsyneladende et noget andet strategisk spil i den store mellemøstlige rodebunke, men alligevel er der en sammenhæng.
En meget stor del af befolkningen i det sydlige Libanon er shiamuslimsk, hvilket er grunden til at Hizbollah-bevægelsen står særlig stærkt i den del af landet. I årtier har den haft en stærk militær tilstedeværelse, som er blevet brugt til at forsvare Libanon mod den zionistiske fjende mod syd, som det hedder i Hizbollahs jargon.
Hizbollah har dog ikke på noget tidspunkt vist reel vilje til at lægge våbnene
Det var samme argumenter, der kom på bane, da Hizbollah kort efter 7. oktober forrige år åbnede en ny front henover grænsen til Israel. Dette bølgede frem og tilbage, uden at blive til ret meget mere end sporadisk men ofte voldsom gensidig beskydning – lige til israelerne rettede en række meget voldsomme bombeangreb mod det sydlige Beirut, hvor Hizbollah havde og har sit hovedkvarter.
Den 27. september sidste år kostede det Hizbollah-lederen Hassan Nasrallah og en række af bevægelsens topfolk livet, og dette satte gang i den proces, hvor Hizbollah den 26. november indgik en våbenhvile.
I den forbindelse kom der fra forskellig side krav om at Hizbollah skulle lade sig afvæbne, og det har været den store udfordring for den libanesiske regering, der på omtrent samme tidtrådte i klarere profil og også fik den formelle magt til at presse kravet igennem.
Hizbollah har dog ikke på noget tidspunkt vist reel vilje til at lægge våbnene. Tværtimod har der været flere tegn på at bevægelsen har sat sig endnu mere markant på dens egentlige kerneområde, som altså er det sydlige Libanon.
Her står den som sagt som en stærk repræsentant for den shiamuslimske befolkning, som også er landets fattigste og frygter for at falde bagud i den vanskelige balancegang mellem Libanons forskellige etniske grupperinger. Og derfor er der i netop den del af befolkningen en udbredt mistillid til centralregeringens krav om at Hizbollah lader sig afvæbne.
I en vis forstand er dette vand på Netanyahus mølle. Navnlig i den senere tid har han kunnet bruge Hizbollahs fodslæberi, som dybest set handler om den interne og ikke videre sympatiske magtkamp, som argument for at bevægelsen fortsat udgør en fare for Israel.
Hvilket der selvfølgelig også kan være et vist belæg for, idet Hizbollah alle dage har benyttet den væbnede kamp mod Israel til at hævde sig indenrigspolitisk. Eller sagt på en anden måde, til at blive en vægtig magtfaktor i Libanons politiske spil.
Det er et israelsk budskab til Hizbollah om, at det vil få konsekvenser, hvis Hizbollah, mere end et år efter våbenhvilen, fortsat udlader at lægge våbnene
Det er i hvert fald dette forhold, der ligger som begrundelse for, at Israel gennem de seneste uger har rettet nye bombeangreb mod Libanon. Det kom meget markant til udtryk, da man den 23. november angreb et mål i Haret Hreik, en forstad i det sydlige Beirut.
Angrebet dræbte Haytham Ali Tabtabai, som var fungerende stabschef i Hizbollah. Fire andre personer fra bevægelsens ledelse omkom derudover ved angrebet, der således kom til at stå som en lidt mindre udgave af angrebet, der kostede Hassan Nasrallah livet i september sidste år.
Endelig har denne udvikling et vigtigt element i den lidt større sammenhæng. Det er et israelsk budskab til Hizbollah om, at det vil få konsekvenser, hvis Hizbollah, mere end et år efter våbenhvilen, fortsat udlader at lægge våbnene. Og dermed sender man en underforstået, men ganske tydelig besked til Hamas i Gaza om nogenlunde det samme.
Det er nok grunden til, at Donald Trump ikke har gjort alvorlige indsigelser mod dette israelske forehavende. Hvad der går for sig i Libanon har ikke nogen direkte forbindelse til hans Gaza-plan, men i hans optik kan det måske kun fremme planen, hvis han lader israelerne sende dette budskab.
Spørgsmålet er bare, om Hamas har tænkt sig at ændre kurs af den grund, og dér er der god grund til at tvivle.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og