
MINKSAGEN // POLITISK ANALYSE – “Der er ingen tvivl om, at der har været en kæde af uklar politisk- og myndighedskommunikation, der kan opfattes som et moderat fysisk pres mod minkavlerne. Men hvor er bøffen? Hvor er selve grundlovsbruddet?” Spørger politisk redaktør Frank Korsholm.
Der er stadig masser af løse tråde i Minksagen, og der mangler stadig at blive afhørt de helt centrale aktører – de involverede ministre og statsministerens departementschef, Barbara Bertelsen m.fl.
Derudover er der nok mindst et halvt år til, at kommissionen fremlægger sin rapport og konklusionerne for Folketinget. Derfor er det for tidligt at konkludere noget som helst, selv om en stor politisk sag som denne naturligvis altid skiller befolkningen i to store lejre, plus en minimal skole, som kun søger den nøgne sandhed.
Men alle på Slotsholmen ved jo, at pressemøder ikke har retskraft. Det er som tidligere nævnt samme argument, som Støjberg bruger i Rigsretten
De store lejre består af dem, der allerede har lagt sig fast på, at Mette er ren og dem, der allerede har konkluderet, at der bevidst er begået grundlovsbrud, og at statsministeren lige så godt, først som sidst, kan stilles for Rigsretten og dømmes.
Begge synspunkter er efter min ydmyge menig lige uinteressante – ikke mindst i betragtning af, at Minkkommissionen lige nu er i færd med at endevende 10.000 dokumenter og afhøre omkring 75 vidner for at komme så tæt som overhovedet muligt på den objektive juridiske sandhed i hele komplekset.

Lys over magtspillet bag facaden
Jeg tilhører den lille skole. Jeg prøver efter bedste evne at forstå hele sagsgangen fra start til slut og så langsomt samle brikkerne, til de danner et fuldstændigt billede.
Derfor håber jeg naturligvis, at alt kommer frem, inklusiv de manglende sms’er fra Statsministeriet, der om ikke andet vil kunne kaste lys over magtspillet bag facaden. Det har Barbara Bertelsens sms’er jo allerede givet en forsmag på.
Efter dette lange forspil, kommer jeg nu til sagen, velvidende at den ene lejr straks vil anklage mig for at gå Mette Frederiksens ærinde. Det er som sagt ikke hensigten – kun at få fakta på bordet.
Men kan nogen svare mig på, hvornår det helt præcist er, at “forbrydelsen” sker?
Hvornår er det, grundloven i givet fald bliver brudt?
Lad os lige løbe sagen igennem med, hvad vi ved.
- Beslutningen om at aflive alle mink blev truffet den 3. november. Der var ikke lovhjemmel, og måske eller måske ikke vidste Mette Frederiksen det. Men regeringsbeslutninger uden lovhjemmel ved vi forekommer, og de er i sig selv ret uinteressante. Det gælder bare om, at beslutningerne ikke implementeres over for borgerne, inden lovhjemlen er kommet på plads.
- Mette Frederiksen afholder pressemøde den 4. november, hvor hun fortæller om beslutningen uden nærmere indhold. Men alle på Slotsholmen ved jo, at pressemøder ikke har retskraft. Det er som tidligere nævnt samme argument, som Støjberg bruger i Rigsretten.
På samme pressemøde udlægger Mogens Jensen i øvrigt teksten, så det ifølge Tejs Binderup ikke kan siges mere præcist – at der blev indført en tempobonus i alle zoner, der skulle fremme minkavlernes interesse i selv at slå deres mink ned. Det er korrekt, selv om det kræver lidt nærlæsning af Mogens Jensens talepapirer. - Den 5. november går Fødevareministeriet i gang med at forberede hastelovgivning, og samtidig udarbejder Rigspolitiet sit famøse actioncard. De når i perioden 6.-10. november at ringe til 250 avlere og orientere om regeringens beslutning og læse kortet op for 7 avlere. Advokatundersøgelsen af actioncardet udtrykker stærk kritik af formuleringerne og godkendelsen, men fastslår også, at kortet næppe er retsstridigt. Måske tager advokaten fejl. I hvert fald skal Minkkommissionen nu undersøge actioncardet, og måske den når frem til en anden konklusion.
- Den 6. november udsender Fødevarestyrelsen et brev, der kan opfattes som et påbud til avlerne om at slå alle mink ihjel. Det bestrides af Tejs Binderup, der oplyser, at brevet er godkendt ned til mindste komma af minkavlerne i Copenhagen Fur, og at brevet er en vejledning til avlerne om, hvordan de sikrer sig tempobonussen.
- Den 7. november bliver embedsfolk i Statsministeriet og fødevareminister Mogens Jensen orienteret om, at Fødevareministeriet skal have en hastelovgivning frem til statsministeren.
- Søndag den 8. november bliver Mette Frederiksen orienteret om, at hun skal underskrive henvendelsen om hastebehandling til Folketingets præsidium.
- Mandag den 9. november udarbejder Fødevareministeriet et mere præcist brev til minkavlerne, hvor det præciseres, at der mangler lovhjemmel.
- Den 10. november udsendes brevet til avlerne på grund af tekniske problemer samt en ny runde af godkendelser i Copenhagen Fur og Justitsministeriet.
- Ingen myndigheder, politi, militær, beredskabstyrelsen eller andre har i perioden været ude på minkfarme i zone 3.
- Der er ingen tvivl om, at der har været en kæde af uklar politisk- og myndighedskommunikation, der kan opfattes som et moderat fysisk pres mod minkavlerne. Men hvor er bøffen. Hvor er selve grundlovsbruddet?
Bliv opdateret på Minksagen efter alle afhøringer. Lyt til Frank Korsholms analyser på Radio Loud her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.