KRIG I UKRAINE // BAGGRUND – De seneste fire år har der løbende været meldinger om, at unge afrikanere bliver lokket til at bygge droner og kæmpe på russisk side i Ukraine. En håndfuld afrikanske regeringer har nu reageret på historier om egne statsborgere, men de russiske rekrutteringskampagner fortsætter. Rusland forbereder sig på, at krigen skal fortsætte, vurderer forsker.
”You escape or you die.”
Sådan beskrev en kenyansk statsborger sit liv i den russiske hær til CNN tidligere i februar. Her fortæller han, hvordan han troede, at han skulle være sikkerhedsvagt i hæren, men i stedet blev sendt til Ukraine som soldat.
Historien er én blandt flere, som internationale medier, heriblandt BBC, Reuters, Bloomberg og The Guardian, nationale aviser og organisationer har kunnet fortælle i løbet af de nu fire år, som krigen i Ukraine har stået på. Det tyder på, at unge afrikanske mænd og kvinder bliver lokket ind i de russiske rækker og til dronefabrikker. Ifølge ukrainske myndigheder har man identificeret borgere fra 36 afrikanske lande.
Der er ingen tvivl. Rusland har en politik om at rekruttere udenlandske krigere. Det viser sager om mennesker, der er døde i kamp, og dem, der stadig er i live
Ifølge Thierry Vircoulon er der ingen tvivl om historiernes troværdighed. Som ekstern forsker ved tænketanken The French Institute of International Relations (Ifri) står han bag en af de seneste rapporter, der har undersøgt sagen.
”Der er ingen tvivl. Rusland har en politik om at rekruttere udenlandske krigere. Det viser sager om mennesker, der er døde i kamp, og dem, der stadig er i live,” siger han til POV International.
Senest har en håndfuld afrikanske regeringer reageret på historier om deres egne statsborgere. Alligevel ser den franske forsker, at der tegner sig et billede af en diplomatisk krise:
”Nu, hvor det er velkendt, at nogle af deres borgere er en del af den russiske hær, er det ved at blive flovt rent diplomatisk. De er nu tvunget til at handle.”
Kampagner skal ramme bredt
I sin rapport ser Thierry Vircoulon nærmere på selve rekrutteringen af de afrikanske statsborgere. Rapporten bygger på åbne kilder og anonymiserede interviews med personer, der bor i Afrika, Ukraine og Rusland.
Ifølge ham sker rekrutteringen via flere kanaler, blandt andet officielle hjemmesider, på sociale medier og gennem mere skjulte migrationsnetværk.
”Det er meget forskelligartet,” som han selv pointerer.
På DIIS følger postdoc Karen Philippa Larsen også med i historierne og har sammen med en kollega en rapport på vej om situationen. Ifølge hende viser rekrutteringen, at Rusland er presset på mandskab.
”Rusland har et virkelig stort behov for soldater,” siger hun til POV International.
Som både hun og Thierry Vircoulon forklarer, handler kampagnerne om at skaffe kvindelig arbejdskraft til våbenindustrien og soldater til den russiske hær, selvom de ikke har nogen militær erfaring. Folk bliver eksempelvis lovet højere løn end i deres hjemlande og i nogle tilfælde russisk statsborgerskab.
Ifølge Thierry Vircoulon var rekrutteringen i Afrika i de første år målrettet borgere i primært Sahel-området og vestafrikanske lande, hvor Wagner-gruppen – der kollapsede i 2023, men nu lever videre i form af Afrikakorpset – allerede havde været aktiv i flere år.
Men nu bliver der også rekrutteret statsborgere fra blandt andet Kenya, Sydafrika, Botswana og Ghana, hvor korpset ikke er til stede, og relationen til Rusland er anderledes. Det handler om at skaffe kampkraft, vurderer også han:
”Den russiske hær har brug for mandskab, fordi deres strategi bygger på mange fodsoldater. Og de har brug for billigt personel.”
Kvinder bygger droner til krigen i Ukraine
I januar vurderede den udenrigspolitiske tænketank CSIS, at næsten 1,2 millioner mennesker i de russiske rækker er enten døde, forsvundet eller blevet såret i løbet af krigen. Med den hastighed kan de samlede russiske og ukrainske tab nå op på to millioner inden foråret 2026.
Imens skønnede ukrainske myndigheder tilbage i slutningen af sidste år, at Rusland har mobiliseret mere end 18.000 udenlandske statsborgere fra 128 lande.
Der, hvor Afrika især fylder, er ifølge Karen Philippa Larsen i forbindelse med arbejdskraft til droneindustrien. Det sker blandt andet gennem det omdiskuterede Alabuga Start-program.
Programmet rekrutterer kvinder til Ruslands såkaldte Alabuga Special Economic Zone i Tatarstan. Den placering er vigtig at bide mærke i:
”Alabuga Special Economic Zone er dér, hvor der bliver produceret droner til den russiske krig. Så det understøtter selvfølgelig krigsøkonomien,” forklarer DIIS-forskeren.
For at kunne ansøge om en plads skal man have et gyldigt pas, ingen alvorlig kronisk sygdom, bestået niende klasse og komme fra et land i enten Afrika, Asien, Sydamerika, Mellemøsten eller lande som Belarus, Moldova og Kasakhstan, som man kan læse på deres hjemmeside.
Ordningen sælger sig selv som en vej ind til professionel uddannelse for kvinder mellem 18 og 22 år inden for områder som logistik, catering og restaurationsbranchen. Men programmet har fået en del kritik for at bedrage ansøgere, at folk arbejder under farlige forhold – og at nogle af kvinderne ender med at bygge droner.
”De skjuler helt bestemt, hvad de i virkeligheden laver,” vurderer Thierry Vircoulon.
Tidligere rapporter har forsøgt at undersøge, hvor mange der ender på dronefabrikker. Men rent juridisk vurderer Karen Philippa Larsen, at programmet befinder sig i en gråzone.
”Det er lidt en gråzone i forhold til, om det er ulovligt, fordi det er meget svært at vide, i hvert fald på baggrund af det materiale, vi har kigget på i forhold til Alabuga Start, hvad folk er blevet lovet, hvad de skriver sig op til, og hvor meget de forhold, de ender med at arbejde og leve under, adskiller sig fra det,” siger hun.
Mænd sendes i felten efter få ugers træning
Imens sker rekrutteringen af mænd til hæren via mere skjulte netværk. Her bliver nogle også udsat for trusler, fortæller DIIS-forskeren, der har talt med udenlandske soldater i ukrainske fangelejre.
”De bliver truet med vold og deciderede henrettelser, hvis de forsøger at komme ud af deres kontrakt,” siger hun.
Thierry Vircoulon har også undersøgt rekrutteringen af soldaterne. Ifølge ham kører det igennem et netværk af blandt andet enkeltpersoner, influencere og afrikanske statsborgere, der har forbindelser til Rusland eller rejsebureauer, som organiserer pas, visum og transport.
De bliver truet med vold og deciderede henrettelser, hvis de forsøger at komme ud af deres kontrakt
Fordi historier tyder på, at nogle bliver sendt til fronten som ”lokkemad” og ”kanonføde”, sammenligner han dele af rekrutteringen med menneskehandel:
”Folk bliver lokket ind i falske job og sendt i døden. Selvom de rent faktisk er blevet lovet et andet job og løn, bliver de sendt til frontlinjen, hvor de ofte dør eller bliver såret. Det ligner bestemt menneskehandel.”
Lignende historier har Karen Philippa Larsen hørt.
”De beskriver sig selv som værende nederst i hierarkiet, fordi de er udlændinge, og de bliver betragtet som undværlige soldater,” siger hun og fortsætter:
”På mange måder behandler den russiske stat dem også, som om det er bedre, at de dør i stedet for en russisk soldat, fordi man så ikke sender en ung mand eller kvinde hjem i en kiste til et russisk samfund, hvor der så kan opstå en modstand mod krigen.”
Muligheder og økonomi frister
I Ghana følger George Bob-Milliar, lektor i Afrikastudier ved Kwame Nkrumah University of Science and Technology, med i historierne om de unge afrikanere. Ifølge ham er der især én grund til, at de søger mod Rusland.
”Det handler om økonomi,” siger George Bob-Milliar til POV International og uddyber:
”Det er folk, der søger efter muligheder. For mange af dem handler det om bare at finde et job.”
Som han pointerer, er flere af dem en del af en voksende ungdomsgeneration, der vokser op i lande, som oplever ”en enorm arbejdsløshed”. Derfor er der ”denne enorme arbejdsstyrke, som man kan rekruttere”. Kombinationen gør, at de unge er interessante for Rusland.
”De udnytter den tilgængelige arbejdskraft,” siger han.
Thierry Vircoulon er enig i, at det for langt de fleste handler om økonomi og bedre muligheder. Men der er også folk, som melder sig – velvidende om det, de skriver sig op til.
”Størstedelen af de mennesker, vi talte med, blev lokket med civile jobtilbud. Men der er et mindretal, der vidste, at de skulle i krig,” siger han.
I lyset af de aktuelle historier vil det ikke overraske George Bob-Milliar, hvis flere melder sig, på trods af et stigende fokus på de fejlagtige annoncer og historier om livet ved frontlinjen.
”Mange unge mænd og kvinder, der ikke har nogen form for lønnet beskæftigelse i deres hjemlande, ønsker desværre at udforske mere og se, om der er muligheder andre steder,” siger han.
Ukraine har identificeret mere end 1.400 afrikanere
Der er ikke officielle tal for, hvor mange afrikanske statsborgere der er endt på russisk side, forsvundet eller døde under krigen. Men i november hævdede ukrainske myndigheder, at man har identificeret mere end 1.400 borgere fra 36 afrikanske lande i de russiske rækker. Men tallet kan være langt højere, skønner Thierry Vircoulon.
”Så vidt jeg forstår det, dækker tallet de mennesker, der er krigsfanger i Ukraine,” siger han og fortsætter:
”Det betyder, at tallet er meget højere, fordi man så skal lægge de mennesker, der døde på frontlinjen, og de mennesker, der stadig er i live, til.”
Det samme vurderer George Bob-Milliar.
”Det kan være en undervurdering. Ud fra det, jeg ser, er det ikke en sand afspejling,” siger han.
Ifølge Karen Philippa Larsen kan Ukraine også have sine egne interesser i at melde tal som disse ud.
”Hvis man rapporterer for høje tal fra Ukraines side, kommer det til at virke, som om Rusland er mere succesfulde, end de er til at tiltrække arbejdskraft. Men hvis man melder lavere tal ud, negligerer det et stort problem, der er for Ukraine. Så de har en egeninteresse, men i hvilken retning den egeninteresse går, ved jeg ikke, om jeg kan svare på,” siger hun.
Kenya, Sydafrika og Nigeria reagerer
Senest har blandt andre Nigeria reageret på historierne om de russiske rekrutteringer. I en pressemeddelelse lyder det, at man er bekymret over ”det stigende og alarmerende antal nigerianske borgere, der ulovligt rekrutteres til at deltage i udenlandske væbnede konflikter”.
Imens har historierne skabt heftig debat i Kenya, hvor familier kræver svar.
Regeringen skønner, at 200 statsborgere er blevet rekrutteret, og i kølvandet på en række nye historier vil landets udenrigsminister nu besøge Moskva for at undersøge situationen nærmere. Men onsdag i sidste uge landede en ny efterretningsrapport, der blev forelagt parlamentet. Den tyder på, at mere end 1.000 kenyanere er blevet rekrutteret til at kæmpe for Rusland. I en pressemeddelelse kalder den russiske ambassade i Kenya historierne for propaganda og benægter alle anklager om at være involveret i ulovlige rekrutteringer til den russiske hær.
I november oplyste den sydafrikanske regering, at 17 statsborgere er fanget i Ukraines Donbas-region. Situationen har siden skabt flere overskrifter, fordi blandt andre datteren til den tidligere præsident Jacob Zuma – der er kendt for sine russiske forbindelser – er anklaget for at være involveret i rekrutteringen. Hun var indtil for nylig medlem af Sydafrikas parlament, men trak sig efter anklagerne, som hun dog benægter.
Selvom præsident Cyril Ramaphosa har talt i telefon med Putin om at få de 17 personer hjem, har situationen udviklet sig til en politisk skandale, mener Thierry Vircoulon:
”Det er det eneste tilfælde, hvor et politisk parti står bag rekrutteringen.”
I det store perspektiv ser George Bob-Milliar i mellemtiden, at krigen i Ukraine er kommet tættere på Afrika. For selvom flere lande længe har kunnet mærket dens konsekvenser rent økonomisk og på forsyningskæderne, er det nu blevet tydeligere, at der er endnu et spor mellem fronterne i Ukraine og Afrika:
”Du har denne indflydelse på de nationale økonomier, og nu har du en udvidelse af afrikanske borgere, der deltager i kampene på frontlinjen,” siger han.
Rusland rekrutterer til krig
Selvom nogle russiske ambassader i Afrika har kommenteret på kritikken af Alabuga Start-programmet, har Rusland været forholdsvis stille. Det gælder især for historierne om folk, der ender ved fronten.
Det er der en grund til, mener Karen Philippa Larsen:
”Jeg tror ikke, at Rusland føler, at det er en nødvendighed at svare på den her kritik for at opretholde en intern accept af krigen.”
Men Rusland har lavet en række lovændringer, der ifølge DIIS-forskeren har til hensigt at få flere til at melde sig. I nogle tilfælde bliver migranter næsten tvunget til det, hvis de ønsker et russisk statsborgerskab. Igen blotter det Ruslands behov for personel.
”Der er også heftige rekrutteringskampagner internt i Rusland, men de har simpelthen behov for flere soldater til deres krig,” siger hun og fortsætter:
”Det er attraktivt for Rusland at prøve at rekruttere udlændinge, fordi det skåner den russiske befolkning for krigens realiteter.”
Krigen er et sted nu, hvor der er stort behov for soldater. Og det, at de øger fokus på rekruttering af udlændinge, viser, at Rusland forbereder sig på, at krigen skal fortsætte i noget tid endnu
Ifølge hende tyder tal også på, at Ruslands bestræbelser på at rekruttere udlændinge er steget i løbet af krigen. Der er især kommet mange til den seneste tid, og det giver et indblik i, hvordan Rusland ser på situationen:
”Krigen er et sted nu, hvor der er stort behov for soldater. Og det, at de øger fokus på rekruttering af udlændinge, viser, at Rusland forbereder sig på, at krigen skal fortsætte i noget tid endnu.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og