BØGER // ANMELDELSE – “Man er som læser af Leif Davidsens Requiem for Rusland fanget ind, men sandelig ikke opmuntret under læsningen af den dystopiske roman, som, endnu mere end forfatterens mange tidligere romaner fra Rusland, beskriver et forløjet samfund under totalitær kontrol, undertrykkelse, frygt og apati. Ingen stoler på nogen, og det har de heller ingen grund til,” skriver Lone Kühlmann.
Bagsiden på Leif Davidsens nye roman prydes af et billede af forfatteren. En nydelig smilende moden mand, der udstråler imødekommende venlighed, som han sidder der med hænderne på tasterne. Intet kunne være mere vildledende. Det er barske sager, det her.
Titlen Requiem for Rusland antyder nok, at vi ikke skal forvente os noget godt af det store land. Men bogen kunne lige så godt hedde Kun en tåbe frygter ikke Rusland. Man er som læser fanget ind, men sandelig ikke opmuntret under læsningen af den dystopiske roman, som, endnu mere end forfatterens mange tidligere romaner fra Rusland, beskriver et forløjet samfund under totalitær kontrol, undertrykkelse, frygt og apati. Ingen stoler på nogen, og det har de heller ingen grund til.
Den af alle frygtede præsident omtales kun som Tsaren.
Vi har truffet hovedpersonen Tor Sasha Arnborg og hans danske halvsøster Laila før i forfatterskabet i Djævelen i hullet (2016) og Forræderens børn (2020). Men de er ikke en forudsætning for at læse med her.
Leif Davidsens Rusland er fuld af druk, vold og mord
Nu møder vi ham på den dag, han begraver sin mor i den fredelige lille by ved Volga, hvor han er vokset op. Samme dag, hvor Rusland er vågnet op til Tsarens ord i TV om, hvordan han har beordret en særlig militær operation mod nabolandet Ukraine for at beskytte russisktalende mod folkemord.
Tor har ingen illusioner om præsidenten eller om ret meget andet, men han elsker sit land. Han lever stille og udmærket af penge, han har arvet fra sin danske far og sin militærpension. Men fortiden som toptrænet soldat i de russiske styrker indhenter ham. Selvfølgelig gør den det. På den mest bestialsk mulige måde.
Tor tvinges på flugt gennem et Rusland præget af druk, vold og mord, tidligere straffefanger, der efter udstået krigstjeneste tyranniserer deres landsbyer, nordkoreanske soldater, der skal støtte Ruslands angreb på Ukraine, og de droner, der spiller så stor en rolle i krigen. Det gør de også i romanen.
Der er afsnit, man nærmest må læse med lukkede øjne og en sutteklud indenfor rækkevidde. Og forfatterens indgående kendskab til russiske forhold, både de menneskelige, politiske og geografiske gør, at jeg læser med en synkende mavefornemmelse og stigende erkendelse af, at man nok har set Moskva, Skt. Petersborg og det løse for sidste gang. Det er svært at have forventninger om bedre tider.
Tors kendskab til Danmark og hans flydende, omend lidt gammeldags dansk, (han taler som den gamle dronning, siger hans søster) gør ham nyttig for Rusland. Danmark er Ukraines førende støtte, og Rusland vil gerne puste til den splittelse, der er både internt i Danmark og i EU. Hvor længe skal der postes penge i en dødfødt krig?
Tor har en fortid som russisk trold på nettet, og han forestiller sig noget i retning af et cyberangreb. Men russerne har helt andre planer.
Han må vælge mellem sin loyalitet overfor Rusland eller sin fars fædreland Danmark. Umiddelbart har han ikke et valg, for Ruslands lange arm vil nå ham overalt i verden, hvis han svigter. Men i en Leif Davidsen-roman har helten altid et valg. Ikke mindst et moralsk valg. Selv om konsekvenserne er grufulde.
Det ligger i en thrillers natur, at man ikke kan give et handlingsreferat. Men vi kommer bogstaveligt talt verden rundt i intens spænding, og undervejs giver det forfatteren anledning til både loyale og afslørende billeder af Rusland, Danmark og andre samfund. Lange eftertænksomme samtaler og hurtige sidebemærkninger er med til at give indhold til rammefortællingen. Hvis der nu skulle være enkelte detaljer i den internationale udvikling de sidste 40 år, der skulle være undgået læserens opmærksomhed. Vi bliver ikke efterladt på perronen.
Hele vejen igennem mærker man den grundige research. Forfatteren har været på den beskrevne røvsyge diner, og har lejet bil betalt med kontanter ude i den ødemark. Og han har helt sikkert besøgt den gunshop, hvor man sammen med et våben kan få et hurtigt kursus i skyde. Hvis man har lyst til at være krakilsk, kan man især hen mod slutningen mene, at vi får mere at vide om diverse lokalsamfund, end vi har brug for. Der mangler lidt kill your darlings, men det er i petitesseafdelingen. Den holder spændingen hele vejen igennem.
Slutningen må man læse sig til. Men jeg vil afsløre så meget, at også den handler om det frygtelige valg mellem moral og nødvendighed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og