USA // BAGGRUND – Det amerikanske sundhedsvæsen er i knæ på flere fronter. Coronakrisen har presset finanserne helt i bund og ført til omfattende mangel på personale og enorme økonomiske problemer for mange hospitaler. Samtidig står sygeplejersker og læger overfor en helt ny udfordring: flere patienter end tidligere truer og angriber staben. Flere sygehuse udleverer nu overfaldsalarmer til de ansatte og hyrer sikkerhedspersonale som beskyttelse.
WASHINGTON D.C. – Gennem store dele af coronakrisens start og i løbet af det første hårde år hyldede amerikanerne sundhedssystemets fodsoldater.
Sygeplejersker, læger, portører og andet frontpersonale er blevet klappet hjem fra arbejde, og i mange store byer blev der banket på grydelåg, sunget arier og sågar uddelt gaver, når udmattede køer af trætte sundhedsansatte tog hjem fra arbejde, som f.eks. her i april 2020 i New York.
Men det er ikke tilfældet længere.
Sundhedspersonalet melder nu i flere amerikanske stater om tilråb, trusler og fysiske angreb fra rasende pårørende til patienter, hvor personalet endda i nogle tilfælde beskyldes for at have forårsaget patienternes død.
Ofte kommer truslerne og angrebene fra mennesker, der enten ikke tror på COVID-19 overhovedet, er modstandere af vaccinen eller skeptiske overfor offentlige påbud f.eks. om mundbind eller andre restriktioner. I flere stater har hospitalerne måttet udstyre de ansatte med overfaldsalarmer.
Økonomisk kollaps truer mange hospitaler
Denne udvikling sker samtidig med, at det amerikanske sundhedssystem er tæt på økonomisk kollaps med hospitaler, der simpelthen er ved at løbe tør for penge.
Sygehusledelserne har siden coronakrisens udbrud i foråret 2020 brugt millioner af dollar på at dække ekstraudgifter til PPE (personal protective equipment), og coronaindlæggelserne stiger nu igen i flere stater især i syden og midtvesten, hvor vaccinetallene fortsat er lave.
Mange fastansatte er udbrændte og har sagt op, hvilket igen har tvunget hospitalerne ud i dyre vikaransættelser på op til 7 gange den af den normale timeløn.
En del af disse patienter kommer ikke ud herfra, de vil dø, sådan er det bare
Samtidig har de såkaldte ”elective surgeries” måttet sættes på hold i mange hospitaler, fordi der ikke er plads til at udføre operationerne, når coronapatienterne fylder hospitalet op. Ved elective surgeries vælger patienterne selv indenfor rammerne af deres private sundhedsforsikringer at få foretaget f.eks. hjerte- eller hofteoperationer, plastikkirurgi, endoskopier, rygoperationer m.fl. Det er her, mange amerikanske hospitaler henter størstedelen af deres indtjening.
Mange sygehuse er stadig fyldt til bristepunktet med patienter, der er døden nær af corona. “En del af disse patienter kommer ikke ud herfra, de vil dø – sådan er det bare,” siger en intensivsygeplejerske i denne reportage fra det særlige intensiv-corona-afsnit på OHSU Hospital i Portland og St. Charles Medical Center i byen Bend:
Associated Press og ABC News skriver om flere eksempler på trusler mod og angreb på personalet:
“A year ago, we’re health care heroes and everybody’s clapping for us,” lyder det fra Dr. Stu Coffman, som er læge på en skadesture i Dallas.
Han fortsætter: “And now we’re being in some areas harassed and disbelieved and ridiculed for what we’re trying to do, which is just depressing and frustrating.”
I Cox Medical Center i byen Branson i Missouri har 400 sygeplejersker og andet personale fået udleveret overfaldsalarmer efter antallet af angreb på personalet steg med 300% fra 2019 – 2020. I alt er 123 ansatte blevet overfaldet eller truet.
Tør ikke gå på indkøb i sygeplejerskeuniform
Hospitalets talskvinde Brandei Clifton siger til AP og ABC News, at pandemien udgør baggrunden for den voldsomme stigning.
Det samme siger Caiti Bobbitt, talskvinde for et andet hospital i Coeur d’Alene i staten Idaho. Her tør sygeplejerskerne ikke længere gå i supermarkedet i deres uniform, som de ellers plejede, når de holdt pause. De klæder i stedet om først, fordi de bliver passet op og truet, når de køber ind.
Ofte kommer volden og truslerne fra vrede pårørende, der mener, at COVID-19 er et fupnummer. Nogle af dem har beskyldt sundhedspersonalet for at have slået deres familie ihjel.
Jeg har arbejdet i sundhedsvæsenet i 26 år, og jeg har aldrig set noget lignende
“Our health care workers are almost feeling like Vietnam veterans, scared to go into the community after a shift,” lyder det fra Bobbitt.
3 ud af 10 sygeplejersker melder om en stigning i vold på jobbet – tallet var 2 ud af 10 i marts – siger en ny undersøgelse fra the National Nurses United, der har talt med i alt 5000 sygeplejersker.
Michelle Jones, der er sygeplejerske ved the COVID-19 ICU unit i det lokale hospital i byen Wichita, Kansas, kalder udviklingen for ”uhørt”. Det minder om road rage på steroider, siger hun. “Jeg har arbejdet i sundhedsvæsenet i 26 år, og jeg har aldrig set noget lignende.”
Dræbt over et mundbind
Coronakrisen har i det hele taget fået mange amerikanere til at miste besindelsen. Adskillige er blevet dræbt under uenigheder om maskepåbud, hvor mennesker, der er modstandere af butikkernes påbud om masker, simpelthen har trukket deres skydevåben og skudt de ansatte, der har forsøgt at håndhæve butikkens regler.
I staten New York, hvor man skal vise, at man er vaccineret for at gå på restaurant, har der også været flere overfald og fysiske nævekampe som følge af påbudet, der ikke er frivilligt men vedtaget i statens lovgivende forsamling.
I starten af november følger Los Angeles efter med en endnu mere vidtgående politik, hvor alle borgere over 12 år (der er aldersgrænsen for vaccinen) enten skal vise vaccinekort eller en maksimum 3 dage gammel negativ coronatest for at gå i biografen, i butikscentre, til fitness eller i det hele taget benytte et hvilket som helst indendørs tilbud i byen.
Det øgede stress, der bliver lagt på et i forvejen udbrændt personale, har fået flere til at sige op og forlade jobbet som sygeplejerske, hvilket har ført til de stigende udgifter, der er eskaleret til et niveau, hvor mange sygehuse har mistet kontrollen.
Den amerikanske public service kanal PBS fortæller historien nedenfor:
At økonomien er smadret for mange sygeshuse, kan der ikke være tvivl om, skriver Washington Post i en artikel, der fremhæver, at raten for udbrændthed er steget i takt med, at Delta-varianten igen har ført til stigende coronaindlæggelser over hele USA, især i sydstaterne og i the Upper Midwest, hvor vaccinetallene er lavest.
Det er Trumps vælgere, der dør flest af
Der er i øvrigt en nøje korrelation mellem de regioner, valgdistrikter og stater, hvor tilslutningen til Donald Trump var højest ved valget i 2020, og de områder, hvor det står værst til med smittetal og indlæggelser – et faktum, som en undrer en del politologer, der sågar har stillet det retoriske spørgsmålet, “hvorfor vil Trump gerne have, at hans vælgere dør”? Eller som Brookings Institution, en tænketank i Washington D.C., formulerer det: “han kunne forvandle sine mass rallies til vaccine-centre.”
Washington Post har talt med ledelsen på flere hospitaler:
”Vi er lige nu som sygehuse under et tredobbelt pres. Vi bliver nødt til at hyre vikar-personale, der er dyrere; vi bliver nødt til at aflyse de valgfrie operationer, hvor vi plejer at tjene penge og endelig er de ekstra penge, der kom fra den føderale regering til sundhedssektoren tørret ud, ”lyder det fra en anonym sygehusdirektør.
Men selvom USA’s økonomi ikke længere er på vej ned i afgrunden, er der ikke udsigt til flere offentlige hjælpepakker rettet specifikt mod sundhedssektoren.
Avisen fortæller videre, at i Ballad Health, der er ansvarlig for 21 hospitaler i det østlige Tennessee og det sydvestlige Virginia er man gået fra at have haft 75 vikarierende sygeplejersker (temporary contract nurses) i starten af 2019 til at have 450 vikarer af denne type i august 2021.
Omkostningerne til vikarierende sygeplejersker i hele USA er steget med 63% fra oktober 2019 til juli 2021 – beløbet er alt i alt 24 milliarder dollar
Og hvor lønnen for en vikar før coronakrisen var 3-4 gange højere end en fastansat, er den i dag op til 7 gange højere.
En undersøgelse foretaget af United Health viser, at omkostningerne til vikarierende sygeplejersker i hele USA er steget med 63% fra oktober 2019 til juli 2021 – beløbet er alt i alt 24 milliarder dollar, som hospitalerne skal ud og finde finansiering til.
”Vi har intet valg. Der er nu 3-4 sygeplejersker om ugen, der siger op. De kan bare ikke mere. De har ikke set deres familie i over et år, de bliver syge, de er udbrændte, og de kan ikke holde til, at borgerne reagerer med ligegyldighed eller modsætter sig at blive vaccinerede”, siger en talskvinde for Ballad Health. I Tennessee er under 45 % af borgerne vaccinerede.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
