KULTUR // KOMMENTAR – Samtidig med at der oprustes med krudt og kugler mod både gamle og nye fjender, er en anden form for oprustning kommet på den politiske dagsorden. Der tales om ”åndelig oprustning” og ”kulturel modstandskraft”. Argumentet er, at fjenderne derude ikke kun går efter vores territorium, men efter vores kulturarv og folkesjæl. Alle mand og kvinder på dæk i kulturens tjeneste synes at være strategien. Eller?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Som statsansat universitetsforsker og underviser udi netop kultur kan jeg ikke lade være med at bemærke, at universiteterne mangler i kabalen, og at man gennem årtier har skåret ned på og underkendt betydningen af netop de fag på universiteterne, som beskæftiger sig med kultur, nærmere bestemt humaniora. Er det ikke på tide at få vendt den skude?
En af ugens nyheder har været, at kulturminister Jacob Engel-Schmidt har nedsat et nyt råd: Rådet for kulturel modstandskraft. Kulturpersonligheder og museumsverdens topfolk er indkaldt til arbejdet.
I pressemeddelelsen udtrykker ministeren begrundelsen for rådet som følger:
“Hvem er det egentlig, vi er som folk? Hvad binder os sammen, forener os? Det er kunst og kultur med til at sætte ord, billeder og lyd til og ikke mindst udfordre, når vi ikke selv kan. I en tid, hvor krig og konflikter er tættere på end i mange årtier, er det vigtigt, at vi forstår, hvad vi gerne vil forsvare og udvikle, hvem vi er, hvad vi vil værne om, og ikke mindst hvordan vi gør det.”
Jeg kan kun udtrykke min støtte til projektet: Kunst, kultur, historie og viden herom er vigtig. Denne viden er vigtig på museerne, den er vigtig i bøgerne, den er vigtig i medierne, den er vigtig i vores almene samtale. Kultur er vigtig som fællesskab, som brobygger, som møder i nutiden og møder med historien. Kultur, herunder forståelse af, hvad kultur er, skaber både tryghed og konflikt.
Der er brug for humaniora
Det nye fokus på betydningen af kultur og kunst som forudsætning for fællesskab sker på et tidspunkt, hvor humaniora på danske universiteter gennem årevis ikke bare har været under pres, men er blevet systematisk nedprioriteret og dimensioneret ind til benet.
Optaget på humanistiske bacheloruddannelser er faldet med 46% bare mellem 2013 og 2023. Humanistiske uddannelser er lukket og er ved at lukke. På Roskilde Universitet lukker for eksempel Dansk, og på Aalborg Universitet lukker Anvendt Filosofi.
Kultur er vigtig som fællesskab, som brobygger, som møder i nutiden, og møder med historien. Kultur – herunder forståelse af, hvad kultur er – skaber både tryghed og konflikt.
Nogle ville måske indvende, at det jo nok går, så længe der er nogle forskere, som forsker i humanistiske emner. Men prøv lige at se på, hvor mange stillinger der slås op inden for sådanne emner, og hvor mange ph.d.’er der uddannes og efterfølgende får et job.
Hvem er det, der om få år skal undervise de studerende og nytænke den danske forskning inden for den skrumpende portefølje af fag, der beskæftiger sig med kultur? AI?
Jagten på pengene
Samtidig er det jo sådan, at universiteterne er blevet institutioner, hvor jagten på eksterne bevillinger galoperer derudad. Og vi taler om en jagt, hvor succesraten, for eksempel inden for det europæiske forskningsprogram, er omkring de 3%. I Danmarks Frie Forskningsfond er succesraten for forskningsprojekter cirka 11%.
Her følger lidt fakta: I 2024 var der sammenlagt 272 humanistiske ansøgninger til DFF-forskningsprojekt 1 og 2. Af disse fik 31 projekter bevilling. Hos Carlsbergfondet, som er en af de mest trofaste støtter for dansk humaniora, var succesraten for humanistiske ansøgninger i 2024 22%, hvilket jo er næsten dobbelt så højt som inden for statens egen forskningsfond.
Og det er jo nok således værd at bemærke, at skal man hente penge hjem, er det primært private fonde, man skal stile efter, hvis man vil gøre sig en minimal forhåbning om en bevilling.
Hvem er det, der om få år skal undervise de studerende og nytænke den danske forskning indenfor den skrumpende portefølje af fag, der beskæftiger sig med kultur? AI?
Hvis det nu tager mindst en måned at lave en ansøgning, hvor mange årsværk er det så, dansk humanistisk forskning taber, når ansøgningerne ikke går igennem?
Hvis vi tager DFF-tallene fra 2024 som eksempel, svarer de 241 ansøgninger, der ikke fik bevilling, til omkring 20 årsværk. Årsværk, der kunne være brugt på forskning og dermed opbygning af den viden, der nu politisk efterspørges. For det kan jo være, at elementer af denne viden netop ikke er konkurrencedygtige som ansøgningsemne.
For nogle læsere lyder jeg måske som endnu en af de humanistiske forskere, som beder for dansk humanioras frelse fra afgrunden. En af de der elfenbenstårnstyper, som forgæves har prøvet og prøver at overbevise omverdenen om, at forskning i kultur havde værdi og var vigtig, ikke bare på universiteterne, men for os alle sammen.
Jeg ved ikke, om jeg med dette skriv har overbevist nogen som helst. Men jeg kan sige, at man fra politisk hold nu er begyndt at fokusere på kultur på måder, der aldeles ikke udtrykker en forståelse af manglende nytteværdi. Og forhåbentlig betyder dette, at man gen-gennemtænker årtiers udsultning af dansk humaniora.
Man har da lov at håbe.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og