FYRVÆRKERI // ESSAY – Lige om lidt omformes Danmarks gader til et inferno af farver, krudtrøg og høje brag. Nytårsfejringen er over os, og fyrværkeriet er en del af fejringen. Men hvordan så det ud for 140 år siden? Garbi Schmidt er dykket ned i de gamle aviser og har fundet eksempler på datidens fyrværkerisjov, herunder det første af slagsen akkompagneret af klokkerne på Københavns Rådhus.
Nytårsaften i Danmark er kendetegnet ved sine helt egne traditioner: kransekage, god mad, det royale overhoveds nytårstale – og fyrværkeri. Dagene op til årets sidste dag er der kø foran varehuse og telte, hvorfra aggregater med navne som hundeprutter, fontæner og sole sælges til priser, som udviser en bemærkelsesværdig upåvirkethed af januars snarlige og uomtvistelige smalhals. For søren da, vi skal hygge os og ”skyde året ind”, som det hedder. Himlen skal oplyses i alverdens farver, og støjen af fyrværkeriets eksplosioner skal stå som et bagtæppe for klokkeslagene fra Rådhusklokkerne i København.
”Vær velkommen, Herrens år…” afsynges (tilsyneladende) bedst i krudtrøg og med beskyttelsesbriller foran øjnene. Faren ved løjerne gemmes og glemmes til 1. januars statistiske opråb om øjenskader og tagbrande.
For søren da, vi skal hygge os og ”skyde året ind”, som det hedder
Men, kunne jeg ikke lade være med at spørge mig selv om, da jeg en aften i midten af december hørte de karakteristiske brag og knitrelyde, der skyldtes dén ureglementerede affyring af fyrværkeri, som nogle utålmodige sjæle i mit københavnske kvarter havde kastet sig ud i: Hvordan var det med fyrværkeri i fortiden – i 1880’erne, for eksempel? Var der meget eller lidt? Klagede man? Vakte fyrværkeriet forargelse, forfærdelse, glæde?
For en nørd som mig, der alligevel (i embeds medfør) sad med snuden i nogle historiske kilder, førte spørgsmålet til et lille studie over weekenden. Vi er nemlig i Danmark så heldige at have en fantastisk alment tilgængelig database over hele det Kongelige Biblioteks samling af aviser, radio- og TV-indslag.
Databasen hedder Mediestream, og ser vi på de aviser, Mediestream giver adgang til, går de helt tilbage til 1666. Alt ligger online, og det meste kan man komme til fra hjemmecomputeren. Og lidt studier udi nytårsfyrværkeri er faktisk, tilsyneladende, en mangelvare. Hæderkronede Lex.dk har endnu ingen opslag om nytårsfyrværkeriets historie i Danmark, og på Wikipedia hedder det sig, at menigmand først begyndte at investere i løjerne i starten af 1900-tallet. Kilderne siger dog noget andet.
Fra løjer til fængsel
Vi skal tilbage til starten 1880’erne for at finde de første beskrivelser af nytårsfyrværkeri som allemandseje i aviserne. Sorø Amts-Tidende rapporterede 5. januar 1880 om nytårsfejringer i danske provinsbyer.
Nytårsaften i Aarhus 1880 havde altså både sine uromagere og ofre
Og vildt var det gået for sig. I flere danske provinsbyer var der fyret ”Fyrværkerisager” af. Selv rigtige pistoler blev taget i brug, for nytåret skulle skydes ind, så det kunne høres. Lidt mere afdæmpede var begivenhederne det følgende år – i hvert fald i Aarhus. Den 3. januar 1881 stod der fx følgende i Aarhus Stifts-Tidende:
”Nytaarsaften forløb denne Gang nogenlunde roligt, og i alt Fald forefaldt ingensomhelst Uorden af videre beklagelig Natur. Ungdommen morede sig temmelig rundhaandet med Fyrværkerisager, Kanonslag, osv., som jo nu kunne faaes i Boutikerne, ligesom andet Legetøi.”
Det lød jo meget tilforladeligt. Men avisen skruede op for alvoren i det følgende, for ikke færre end 14 lidt for fyrværkerikåde unge blev puttet i rådhusets kasjot med udsigt til en bøde, ”der svarer til den Ødselhed, hvormed de havde sat deres Lommeskillinger i saa unyttig en Fornøielse som at brænde ’Frøer’ og ’Sværmere’ af”. En dreng, der på Store Torv havde forsøgt at fyre fyrværkeri af, fik sin hånd alvorligt forbrændt. Nytårsaften i Aarhus 1880 havde altså både sine uromagere og ofre.
En rigtig nytårsaften med knald og skrald
I det hele taget var der godt (og mindre godt) gang i de danske provinsbyer ved nytårstide i 1880’erne. En længere og velskrevet artikel om ”Det gamle Aar ud” i Lolland-Falsters Folketidende d. 3. januar 1882 tilføjer detaljer til datidens nytårsfejring, som er værd at nævne. Konteksten var Nykøbing Falster, og forfatteren startede i privaten:
”Det var Nytaarsaften 1881, og det var en rigtig Nytaarsaften med Knald og Skrald …Vi sad i god, lun Ro derhjemme. Nadveren var endt, de dampende Æbleskriver bragte til side under Vesten og Rollingerne bragte til Side til Sengs; den varme Punch og den hjemmeavlede Vin stod paa Bordet.”
Man kan se det for sig. Roen varede dog ikke længe, for selv i den ellers så rolige stue kunne man høre larmen i det fjerne: ”Det dundrede, det knaldede, og alt dette i saadan Mængde, saa det ikke længere lønnede sig at tælle Knaldene”. Skribenten vovede sig alligevel ud i byen; på det tidspunkt så det ud, som om centrum af byen brændte. Han blev tiltrukket af det dragende syn og bevægede sig mod byens torv, hvor en menneskemængde havde samlet sig.
Næppe vare disse Flammer under Mængdens Jubel udbrændte, før der svarede paa samme straalende Maade fra den anden side af Gaden.
Politiet prøvede desperat at opretholde orden, men uden synderlig effekt. Fyrværkeri var der masser af – ikke bare på torvet, men også fra de omkringliggende huse:
”Et mægtigt Flammehav, større og stærkere end noget tidligere, opfyldte Taagen og drog hele Sværmen fra Torvet syd efter til den her forsamlede Mængde. Fra et Hus på flere Stokværk tændtes nemlig pludselig flere Blus oven hinanden, et eller flere i samme Stokværk, og hele Huset stod i en pragtfuld Glorie, der vexlede i de forskjelligste, men mest straalende Farver. Næppe vare disse Flammer under Mængdens Jubel udbrændte, før der svarede paa samme straalende Maade fra den anden side af Gaden.”
Fyrværkeriets farver og brag hørtes snart her, snart der og blandede sig med jubel og latter. Til sidst blev det hele så overvældende, at selv fyrværkerihandleren besluttede sig for at lukke sin butik og gå hjem.
Forbud!
Akkurat i dag betød den overdrevne kådhed, der både førte fare og tilsidesættelse af respekt for ordensmagten med sig, at man prøvede at kontrollere salg og brug af fyrværkeri. Randers Amtsavis rapporterede således d. 6. januar 1885 fra hovedstaden, at man havde travlt med at få behandlet de sager om lovovertrædelser, som nytårsfejringerne havde bragt med sig:
”Den offentlige Politiret har i denne Tid travlt med at paadømme Uordener, som forefaldt Nytaarsaften og Nytaarsdag. ’At skyde Nytaar ind’ hører nu engang til de Folkeforlystelser, som Kjøbenhavns Beboere have levet sig saa aldeles ind i, at Politivedtægtens Forbud ikke har formaaet at undertrykke denne nedarvede Skik.”
Nedarvet skik, ligefrem?!
Men i hvert fald konkluderede artiklen, at politiet i København havde haft virkelig travlt ved nytårstide. Hele 150 personer var blevet anholdt, hvilket blev beskrevet som en ”ringe Procent af Syndernes virkelige Tal.” Et af de værste eksempler var en ung mand, der i kådhed havde tændt en ”sol” så tæt på en betjent, at den næsten havde antændt ham. Man forstår godt, at politiet var træt af løjerne og ville have dem stoppet. Tilsyneladende forgæves. Under dette nytår, i overgangen mellem 1884 og 1885, var hovedstaden forvandlet til en ”kinesisk By”.
Rådhusklokkerne
Ordensmagten prøvede dog fortsat at holde gemytterne i ro. D. 28. december 1904 bragte Berlingske Tidende et indlæg af politiassistent M. Tvermoes. Nytårsaften var atter på vej. Tvermoes mente ikke at huske alvorlige løjer i byens gade før 1898: et udsagn, der nok kan diskuteres. Til gengæld er hans indlæg sprængfyldt (!) med detaljer om antallet af politirapporter og bøder udstedt i forbindelse med nytårsfejringerne 1898-1904. Og så nævner han én ting, som vi i nutiden ser som en naturlig del af nytårstraditionerne i Danmark, nemlig klokkeslagene fra Københavns Rådhus.
Alle, der elsker ”Sjov i Gaden” troppede op paa Raadhuspladsen, affyrede det mest mulige af deres Fyrværkeri-Beholdning
Sagen er jo, at det rådhus, som vi i dag ikke kan forestille os Københavns centrum uden, var helt nyt; rådhusklokkerne var blevet indviet ved årsskiftet 1899-1900 (og selve rådhuset blev indviet i 1905).
Men traditioner skal jo etableres på et eller andet tidspunkt, og rådhusklokkernes forbindelse til nytår og nytårskrudt blev, hvis man skal tro Tvermoes, etableret nytåret 1900-1901:
”Da den 31te December 1900 blev naaet, opstod der hos mange Kjøbenhavnere betænkeligheder, om de nu rigtigt havde budt det nye Aarhundrede Velkommen forrige 31te December, eller om de ikke for en Sikkerheds Skyld hellere maatte gøre det om igen, for at kunne sove trygt. Raadhusklokkerne skulle jo ogsaa lyde kl. 12 Nat. Alle, der elsker ’Sjov i Gaden’ troppede op paa Raadhuspladsen, affyrede det mest mulige af deres Fyrværkeri-Beholdning, og Larmen overdøvede Klokkernes Klang.”
Og selvom politiassistent Tvermoes for mere end 125 år siden ikke overraskende i sit indlæg fremsatte et håb om, at ”Fyrværkeri-Skramlet” inden længe ville være afskaffet nytårsaften, er det vist synd at sige, at hans håb blev til virkelighed. Lige så foragtet nytårsfyrværkeriet er, lige så elsket er det i 2025. Den ”nedarvede Skik” holder ved.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og